Brugerdiskussion:PerV/Arkiv 22

ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Brugerdiskussion:PerV.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Billedstørrelse

redigér

Kære Per, Jeg kan se du har ændret min 300px mobilvisningsoptimerede billedstørrelse på artiklen Evakueringen af Tham Luang-grotten til fast "thumb" billedstørrelse, hvilken giver et mindre billede på mobile enheder, hvor man ellers i dag med optimering siger »mobile first«. Jeg har tidlige søgt efter evt. konsensus om ændring af billedstørrelser til mobil optimering, men ikke kunnet finde nogen. Er det en konsensus om dette, siden du ændrer – jeg efterlod en (html) kommentar ved første billede om, hvorfor jeg sætter til 300px for optimal mobilvisning. Mvh. Per Meistrup (diskussion) 12. jul 2018, 14:45 (CEST)

@Per Meistrup: Fast billedstørrelse bruges ikke i artikler, netop for at sikre at det præsenteres ordentligt på alle enheder. Hvis du vil forstørre men bevare det dynamiske aspekt skal du bruge upright-parametren. F.eks. |upright=1.2 for en billedstørrelse der er 120% af hvordan "thumb" ser ud. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 12. jul 2018, 15:15 (CEST)
@Per Meistrup: - Se også Wikipedia:Stilmanual#Illustrationer, der beskriver den gældende politik. Ønsker du større billeder i din visning, kan du ændre dette i dine indstillinger. Vi er mange, der har defineret billedstørrelse i visningen, og det giver "rod", når billedestørrelsen i stedet defineres i selve artiklen. --Pugilist (diskussion) 12. jul 2018, 15:39 (CEST)
Mange tak for svar, og for henvisning til upright-parametren. Mvh Per Meistrup (diskussion) 12. jul 2018, 16:51 (CEST)
Jeg tillader mig at tilføje, at emnet har været diskuteret for omtrent otte år siden: Wikipedia:Landsbybrønden/Fixed-size parameter i thumbs - hvor konsensus endte på ikke at inkludere størrelsesangivelser med mindre der var vægtige grunde til det. --Medic (Lindblad) (diskussion) 12. jul 2018, 17:35 (CEST)

Ang. indbyggertal

redigér

Hej PerV. De opdaterede indbyggertal stammer herfra: http://statline.cbs.nl/Statweb/publication/?DM=SLNL&PA=70072ned&D1=0&D2=5-16&D3=l&HDR=T&STB=G1,G2&VW=T - Det fremgår også i brødteksterne som 2. kilde (Centraal Bureau voor de Statistiek. "Regionale kerncijfers Nederland." Hentet 13. juli 2018). Hvordan man indsætter det i infoboksen til højre har jeg dog problemer med. Jeg er ikke så ferm til det her... endnu! Vh RuderKnægt.

@RuderKnægt: Ja beklager. Jeg så først senere, at du havde indsat refen i brødteksten; men tak for du svarede. Imorgen eller på fredag vil jeg indsætte inderbyggertallene for provinserne på wikidata, så sikrer vi os, at hvis brugere fra andre wikier opdaterer indbyggertallet, bliver det også opdateret på dansk wikipedia. Generelt er det en fordel at udfylde oplysninger i infoboksen på wikidata, så er der langt flere der deltager i opdateringer. Når jeg har rettet en provins på wikidata pinger jeg dig, så du kan se hvordan jeg gør. Ellers er det flot arbejde du laver.    

Hej Per. I øjeblikket placeres artikler i Kategori:Navn mangler på Wikidata for russer eller sted i Rusland hvis en russer eller et sted i Rusland ikke har dansk navn på Wikidata. Jeg er blevet opmærksom på at der er også er russiske navne hvor landet på Wikidata er angivet som Det Russiske Kejserrige og Sovjetunionen. Vil du gerne have artikler med sådanne navne med i kategorien også? Jeg ved ikke hvor mange der er tale om. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. jul 2018, 12:08 (CEST)

@Kartebolle (Dipsacus fullonum)Tak for beskeden, ja lad os endeligt få alle med, så translitterer jeg dem ind imellem.   mvh Per (PerV) (diskussion) 29. jul 2018, 12:45 (CEST)
Det er hermed gjort. Der er allerede nogle få flere artikler i kategorien, men det kan tage nogle timer før den er helt opdateret. Efter ændringen var udført fandt jeg ud af at også Zar-Rusland og Storfyrstendømmet Moskva nok burde have været med. Det vil gøre næste gang jeg alligevel opdaterer modulkoden. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. jul 2018, 13:17 (CEST)

Nyheder for august 2018

redigér

(In English) Ny artikel - Håndtryk

redigér

Hei PerV,
Håndtryk er en ny artikel (eller stub).
(   Storbritanniens språk - In English:
I have read your user page.
I want to thank you for your practical approach toward problem-solving on Wikipedia. (You have previously suggested that I notify your user page, whenever I start a new article. My texts in Danish, are
sometimes arguably good enough, and
sometimes not good enough.
I have "extracted positivism from that suggestion of yours".
On another subject, I do sense somewhat of a positive change in dansk-Wikipedia, during this year.)
Thanks, and hope to see you back here in any capacity. Regards! Sju hav (diskussion) 19. aug 2018, 14:26 (CEST)/ Sju hav (diskussion) 19. aug 2018, 14:29 (CEST)

Nyheder for september 2018

redigér
Wikipediajournalen
10. årgang, nr. 9 - udgivet 1. september 2018

På PerV’s Facebookside ser det desværre ud til, at vi har mistet en af vores trofaste wikipedianere. Per vil blive savnet meget. Det var rart at lære ham at kende. Endnu et lys skal tændes i Wikipedia-himlen. Os alle her på Wikipedia-teamet føler med Pers venner og familie. Hvil I Fred! De kærligste hilsener, EeveeSylveon 14. sep 2018, 15:49 (CEST)

Det er meget trist, - Jeg vil savne ham. :-( - Nico (diskussion) 14. sep 2018, 16:00 (CEST)
Desværre ja. Hans søsters opslag må være den endelige bekræftelse. PerV har været en meget seriøs bidragyder til vores artikler og i diskussioner har han kæmpet for nogle til tider ret skarpe synspunkter, som af og til har været kontroversielle. Selv har jeg altid haft et tillidsfuldt samarbejde med Per. som har givet mig den dybeste respekt for hans arbejde med at forbedre kvaliteten i artiklerne, både hvad teksterne angår, men ikke mindst i det ihærdige arbejde med infobokse og lay out. Han vil være savnet, men lad os i denne triste stund glæde os over, at hans arbejde for Wikipedia er bevaret til glæde for nuværende og fremtidige brugere.--Ramloser (diskussion) 14. sep 2018, 16:10 (CEST)
Trist at høre at PerV er gået bort. Han var til stor hjælp, bla. når der skulle oversattes russiske navne og ord. Villy Fink Isaksen (diskussion) 14. sep 2018, 16:20 (CEST)
Av for den. Jeg mødte PerV ved Dansk Wikipedias 15 års jubilæum sidste år, hvor jeg havde en god snak med ham. Jeg husker hans støtte til mit arbejde med artikler med artikler om norske jernbanestationer, og at vi var enige om nogle aktuelle sager. Jeg mindes dog også hans skarpe synspunkter i diskussioner, og det kneb til tider med at forstå, at man skulle holde en ordentlig tone. Til gengæld kunne han så også virke som bolværk mod andre brugere, der udviste en problematisk adfærd. Men derudover har han selvfølgelig også bidraget til mange artikler. 740 blev det til ifølge statistikken. Den sidste blev om det spanske monument Valle de los Caídos fra 5. juli i år.
PerV var også aktiv i andre sammenhænge, som det fremgår af Bryggebladets nekrolog (16. august 2018, s. 24). Men selv her er Wikipedia nævnt. Det ville have glædet PerV. --Dannebrog Spy (diskussion) 14. sep 2018, 17:34 (CEST)
Det var en trist meddelelse. Som mange har nævnt, var Per en ildsjæl på dansk Wikipedia og altid hjælpsom, hvis man var nogenlunde på bølgelængde med ham. Det vi jeg huske ham for. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 14. sep 2018, 18:30 (CEST)
En meget trist nyhed. Per vil blive savnet. —Pugilist (diskussion) 14. sep 2018, 19:52 (CEST)
Per vil blive savnet. Vi har mistet et rart menneske og en god og flittig bidragyder til Wikipedia. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. sep 2018, 20:23 (CEST)
Mine tanker går til PerV's familie og pårørende. En fremtrædende bruger med et betydningsfuld bidrag til Dansk Wikipedia. Her på forummet har vi mistet en ven. Det er meget trist. Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 14. sep 2018, 21:28 (CEST)
Jeg hade ett meget godt samarbejde med Per, han var altid hjælpsom og støtte til mit arbejde med danske Herregårde. RIP Per, og stort tak før dine bidrag til Wikipedia. Dan Koehl (diskussion) 14. sep 2018, 22:07 (CEST)

Per var en hædersmand online, men offline lavede han ligeså store aftryk til fællesskabets bedste. Per ofrede gerne sig selv for andres bedste. Tak Per! .. --87.49.146.164 15. sep 2018, 00:01 (CEST)

Trist at miste Per - vi kunne være uenige, men at han ville en bedre encyklopædi og et bedre samfund kan man ikke tage fra ham. --Palnatoke (diskussion) 15. sep 2018, 13:41 (CEST)
Kære Per. Jeg ved du desværre ikke kommer til at se dette, men nu skriver jeg det alligevel. Jeg er først i dag blevet bekendt med at du ikke længere er i blandt os - og det er jeg meget berørt over. Gennem en årrække har du og jeg været enige om mange ting, men håbet om at vi kunne skubbe dansk wikipedia i den helt rigtige retning (en retning som vi dog ikke altid var enige om). Indtil det sidste kæmpede du for det du mente var den rigtige vej - og det respekterer jeg dig dybt for. Du har flere gange også rakt ud til mig når der har været konflikter og jeg har haft kraftige overvejelser om at forlade "den synkende skude". Det er derfor blandt andet din skyld/fortjeneste (afhænger meget af hvem du spørger tænker jeg) at jeg stadig er at finde på da.wiki. Du har været rigtig god til lige at trykke på "tak"-knappen når man lavede en redigering, eller lige gøre opmærksom på at der var andre end en selv der fulgte med i de redigeringer man lavede. Og så er vi to jo mange gange blevet beskyldt for at holde hånden over hinanden - og det ved vi heldigvis begge ikke er tilfældet. Vi har ofte også været uenige - men jeg synes egentlig altid det har været med en flig af respekt for hinanden. Jeg har savnet dig herinde de seneste stykke tid - og nu kender jeg så også årsagen til det - og jeg vil derfor også komme til at savne dine inputs i diskussioner, dine "tak" for en redigering og dine altid opmærksomhed på hvad der rør sig på da.wiki. Æret være dit minde! Den dybeste respekt og et sidste mvh, Tøndemageren (diskussion) 28. sep 2018, 21:39 (CEST)

Øv, havde egentligt planer om at tage over at besøge Per i går. Per var vist ikke så religiøs, så jeg vil sige det med hvad jeg tror ville være hans egne ord: Nå, det var så det liv. --Madglad (diskussion) 29. sep 2018, 10:46 (CEST)

Også jeg har været sen til at opdage denne "nyhed", mest grundet en mere eller mindre frivillig halv-pause fra projektet. Det gør mig trist at læse om PerV's bortgang. Han var ophav til mange gode bidrag og han var en stor del af dansk Wikipedia. Vi har i sandhed mistet en af vore egne. Tak for bidragene, samtalerne og diskussionerne! --Medic (Lindblad) (diskussion) 2. okt 2018, 09:42 (CEST)

Så tror da pokker at man kigger forgæves efter nye indlæg fra PerV. Eneste trøst er vel, at det ser ud til det gik rimelig hurtigt med at tjekke ud. Jeg løfter en håndbajer i dit minde. Skål, Vaya con Dios, gamle dreng. Philaweb 15. okt 2018, 01:09 (CEST)

Tilbage til brugersiden for »PerV/Arkiv 22«.