Flytteforslag: Ilt

Se evt. på Wikipedia:Flytteforslag

Jeg foreslår at vi flytter artiklen om Ilt til Oxygen. Artiklen omhandler både grundstoffet (dvs. atomart) oxygen, samt molekylet O2, der på dansk benævnes ilt, og er gasformig oxygen. Givet at artiklen behandler begge dele er det vildledende at placere den under ilt, da oxygen også er meget andet end blot ilt (f.eks. ozon, flydende oxygen oa.), mens ilt ikke er andet end to oxygen-atomer.

Jeg er godt klar over at der pt. raserer en debat om kemiske vs. danske betegnelser i artikelnavne, så lad mig understrege at det her ikke er et "skal vi bruge danske eller kemiske betegnelser"-spørgsmål: Det handler om at 'oxygen' og 'ilt' ganske enkelt henviser til to forskellige ting, og oxygen er det mest grundlæggende af de to. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor)

  •  Flyt --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 21. jun 2016, 15:24 (CEST)
  •  Flyt - Ganske enig. --Pugilist (diskussion) 21. jun 2016, 15:25 (CEST)
  •  Flyt ikke - Jeg er ikke enig i at Ilt ikke referer til grundstoffet, jeg ved ikke hvor du eller artiklen har det fra. TorbenTT (diskussion) 21. jun 2016, 16:23 (CEST)
    •  Kommentar Den Store Danske ser ud til at være den centrale kilde ("Oxygen findes i den atmosfæriske luft som ilt, hvis molekyler indeholder to oxygenatomer, O2,"). Derudover føres påstanden også frem andre steder på nettet. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 21. jun 2016, 17:19 (CEST)
      •  Kommentar. Besynderligt, ilt har altid været ment som det danske navn for Oxygen/Surstof, hvornår, hvordan og hvorfor skulle det have ændret betydning til nu at være synonym med dioxygen? Modsiges af 1) Salmonsens: "Ilt (lat. Oxygenium), O=1600, er det Grundstof, der forekommer mest udbredt og i størst Mængde paa Jorden.". 2) Den store danskes egen artikel om ilt: "ilt, (dannet 1814 af H.C. Ørsted efter ild), dansk navn for grundstoffet oxygen." samt 3) nudansk ordbog (politikens 17. udg.): "Et luftformigt grundstof som er uden farve, lugt og smag, og som er nødvendigt for alt liv på jorden, atomtegn O. Synonym: Oxygen". Ilt referer samtidig til ilt i dens mest forekommende form (alm. ilt/dioxygen), det gør oxygen imidlertid også. TorbenTT (diskussion) 21. jun 2016, 23:58 (CEST)
  •  Flyt ikke, jf. TorbenTT. --Palnatoke (diskussion) 21. jun 2016, 16:46 (CEST)
  •  Flyt - Fornuftigt forslag. Jeg er enig. Toxophilus (diskussion) 21. jun 2016, 20:55 (CEST)

*  Flyt ikke - Enig med TorbenTT. --Kontoreg(Henvendelse) 22. jun 2016, 20:38 (CEST)

  •  Flyt - Grundstoffet er oxygen (O), mens molekylet med to oxygen-atomer (dobbeltbinding - dvs. to kovalente bindinger) er betegnelsen for ilt (O2). --Kontoreg(Henvendelse) 22. jun 2016, 20:51 (CEST)
  •  Flyt - Enig.
    • Se de mange DSD-artikler: oxygen, oxygen 2 Citat: "...Oxygen er grundstof nr. 8 i det periodiske system. H.C. Ørsted indførte i 1814 det danske navn ilt for grundstoffet; inden for kemien anvendes ilt kun om molekylet O2...", ilt)
    • Ny kilde: aktuelnaturvidenskab.dk: Kært barn har mange navne – men bør det også gælde i kemien? Citat: "...Det er selvfølgelig en mulighed, at en konsekvent brug af beteg- nelser som oxygen og nitrogen i gymnasiet på længere sigt kan være med til at ytte sproget. Men det er stadig betegnelserne ilt og kvælstof, som er kendte i almensproget. Det mener i hvert fald Pia Jarvad, som er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Derfor finder man også kun ord som “iltsvind, ilt aske og iltholdig” i Retskrivningsordbogen. »Det giver ikke mening at skrive “oxygensvind” – det siger man simpelt hen ikke i almensproget« siger hun....I Danmark udsender Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg anbefalinger vedrørende dansk kemisk nomenklatur (i form af Kemisk Ordbog) baseret på IUPAC's anbefalinger...Som eksempel nævner Ture Damhus CO2, carbondioxid, som tidligere blev kaldt kultveilte. Selv om dette navn er blevet søgt udryddet lige siden 1906, giver et hurtigt opslag på Google alligevel 12.800 hits på “kultveilte”. »Problemet er, at kultveilte ikke, som man skulle tro, betyder “kul + to ilte”, men derimod “kul + ilt med kul i et højere iltningstrin". ..."
    • En kilde mere fra 1978 (scannet!) Dansk kemisk nomenklatur Citat: "...Oxygen, ilt O...Desværre har forældede navne stor levekraft...Disse navne burde være bandlyst...Bemærk, at CuO tidligere ned >>kobbertveilte<<...kemikerne har siden 1906 forsøgt at udrydde betegnelsen >>...tveilte<<..."
    • --Glenn (diskussion) 23. jun 2016, 08:00 (CEST)
  •  Flyt ikke - som tidligere studerende på kemi-studiet på Århus Universitet, har jeg og andre ofte brugt udtrykket "ilt-atom". --Villy Fink Isaksen (diskussion) 22. jun 2016, 20:56 (CEST)
  •  Flyt - Jeg ved ikke hvordan man kan misforstå DSD's beskrivelse til at ilt kun er O2, det er simpelthen en værre gang sludder, og det gør det ikke bedre at nogen på studieportalen også har misforstået deres kemitimer. Ilt og Oxygen betyder ganske enkelt det samme, og som Villy Fink Isaksen indirekte siger, så bruger danskere begge i flæng. Men da jeg er tilhænger af at vi dropper at have artiklerne under de få Ørstedske danske navne vil jeg stemme for en flytning, Navngivningsprojektet slog aldrig igennem, og der er aldrig blevet gjort yderligere forsøg på at genoplive det. Vrenak (diskussion) 22. jun 2016, 21:03 (CEST)
  •  Flyt ikke - Ordet "ilt" er nok det, den gennemsnitlige dansker forventer at finde som søgeord. Kemikere vil helst bruge "oxygen", da det matcher med det kemiske symbol "O", og bruges i engelsksproget faglitteratur. Tilsvarende foretrækker de "phosphor" frem for fosfor [P]. Er det her "Kemisk Ordbog" eller dawiki? Jeg er på det rene med, at når stoffet bliver mere langhåret, så bruger vi "oxygen". DSD modsiger i øvrigt sig selv; hvordan kan de have artiklen kulilte, hvis "ilt" er det samme som O2? Så skulle formlen være CO2 og ikke CO.
Den svenske og tyske wiki er ikke flove over deres respektive betegnelser, så hvorfor skal vi? --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 23. jun 2016, 01:40 (CEST)
@@Vrenak:: Navngivningsprojektet virkede. Derfor har vi denne snak. --Palnatoke (diskussion) 23. jun 2016, 08:59 (CEST)
@Palnatoke: - Som jeg skrev blev projektet aldrig fuldført, jeg nævnte ikke noget om hvor meget eller lidt det der blev lavet virkede, så det er lidt fjollet at kommentere på det. Min kommentar gik netop på at det var et halvfærdigt projekt, og det slog ikke igennem at vedblive med at lave danske navne, visse metaller havde vi jo i forvejen, guld, sølv, jern f.eks. Ørsted startede så med at lave danske navne til de "nye" grundstoffer, men projektet strandede og blev ikke genoptaget. Vrenak (diskussion) 23. jun 2016, 18:01 (CEST)
  •  Flyt ikke - ubegribeligt forslag. Rmir2 (diskussion) 23. jun 2016, 15:18 (CEST)
  •  Flyt ikke - jeg ville søge på Ilt, så derfor ikke flyt -- Zoizit (diskussion) 23. jun 2016, 18:12 (CEST)
  •  Flyt ikke - grundstoffet hedder også ilt på dansk. --Honymand (diskussion) 27. jun 2016, 08:36 (CEST)
  •  Flyt ikke - Enig med TorbenTT m.fl. --SorenRK (diskussion) 4. jul 2016, 14:27 (CEST)
  •  Flyt ikke - For at citere Honymand: "grundstoffet hedder også ilt på dansk". Jeg har aldrig hørt den der O2-snak før. Det har H.C. Ørsted næppe heller. --Madglad (diskussion) 4. jul 2016, 15:27 (CEST)
Konklusion:
Artiken flyttes ikke.
- Sarrus (db) d. 26. dec 2016, 19:22 (CET)
Artiklen Ilt er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
Artiklen Ilt har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 48, 2021.

Huskeliste for Ilt: rediger · historik · overvåg · opdater
  • Gjort Det skal tjekkes hvilke steder der skal skrives "ilt" og hvilke steder der skal skrives "oxygen". Hvornår er der tale om forbindelser, og hvornår er der ikke? Alternativt kan vi bare beslutte at køre konsekvent med 'oxygen', jf. Kemisk Ordbog
    • Er nu gjort efter følgende regel:
      • O = grundstoffet oxygen (atom)
      • O2 = molekylet ilt (2x oxygen-atomer)
      • H2O2 = kemiske forbindelse hydrogenperoxid (binding af oxygen-atomer). Artiklen ligger godt nok pt. på brintoverilte, men links bør gå til hydrogenperoxid for god ordens skyld, da det kun er en ekstremt lille del af kemiske forbindelser der har danske trivialnavne
  • Opret røde links
  • Der ligger et uoversat afsnit udkommenteret under "Egenskaber og molekylær struktur". Det bør enten oversættes eller slettes. Det virker unødigt kringlet, og semi-overflødigt så jeg (Bruger:Metalindustrien) hælder til slet...
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Ilts massefylde er 1,33 g/L altså vejer 1.000 L = 1 kubikmeter så 1,33 kg Er det korrekt ?

Ja, det er korrekt.

9/10 af vands masse udgøres af ilt; fordi vand er et brint og to ilt og ilt er tungere end brint vægter de to ilt tilsammen 9/10 i forhold til det ene brint.

Ligeledes korrekt.

Når nu 1 kubikmeter ilt vejer 1,33 kg og 1 kubikmeter vand vejer 1.000 kg og 9/10 af vands masse udgøres af ilt, hvorfor vejer det så ikke cirka det samme ???

1 kubikmeter vand vejer ikke det samme som 1 kubikmeter is. Eller som 1 kubikmeter vanddamp. Vægten er afhængig af tilstanden, der blandt andet vil være et udtryk for, hvor tæt atomerne ligger. Jo flere atomer der ligger i et vist rumfang, desto tungere er stoffet. Og da atomerne i vand ligger meget tættere end atomerne i ilt (på gasform), så vejer det mere. Man kan istedet sammenligne ilt på gasform med vanddamp, og så sammenligne vægten heraf. Stadig vil der nok ikke være en direkte sammenhæng, men man er nødt til at kræve lighed i stofmængde per rumfang, for at kunne sammenligne vægten per rumfang direkte.
Måske dette skal flyttes til spørgehjørnet? :) --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 30. apr 2006 kl. 11:10 (CEST)


du har fuldstændig ret..! (Skrev 62.243.252.8 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Massefylde redigér

Den massefylde der vises i øjeblikket er ikke korrekt. Massefylden af O2 ved 0 grader Celsius er 1,429 g/L - dvs. en tusindedel af hvad siden her påstår. Hvis siden her havde ret, ville oxygen på gasform være tungere end vand, så atmosfærens oxygen sank ned under verdenshavene... Sakkura 29. jul 2007, 17:23 (CEST)

Nu har jeg rettet det, men boksen viser det desværre som 0,001429 g/cm3. Da den anvendte boks ikke fremgår af WP:SK kan jeg ikke umiddelbart rette det så det vises pænere. Sakkura 29. jul 2007, 17:32 (CEST)

Ilt og oxygen redigér

Når der nu allerede i starten af artiklen pointeres at der er forskel på ilt og oxygen, skønt begge dele leder til denne artikel, så synes jeg det er lidt en skam, der ikke tales om oxygenens egenskaber overhovedet, og man hører egentlig ikke meget til hvad forskellen på de to ting er, andet end at det ene er et molekyle og det andet er et grundstof. Der burde bestemt også være sat en sektion af til grundstoffet, såfremt indledningen er sand.87.56.171.70 25. okt 2012, 00:59 (CEST)

Tilbage til siden »Ilt«.