Liste over danske vegetationer

De danske vegetationer kan overordnet grupperes i fem landskabelige elementer, og inden for disse er det især forskelligheder i de økologiske vilkår, som fremkalder variationerne i plantesamfundene.^[1]

Kongeegen i Jægerspris Nordskov - en stadig levende repræsentant for en historisk vegetation.

Landskabselementer redigér

De fem landskabelige elementer i Danmark er:

Kystvegetation
Mosevegetation
Hede og græsland på tør bund
Skov
Småbiotoper på åbent land

Kystvegetationer redigér

Overgangszone mellem sandstranden og den hvide klit. Her er Sand-Hjælme ved at stabilisere det fygende sand, og en klit er ved at fødes.

Sandstrand (svarende til Natura 2000-betegnelsen Forstrand og begyndende klitdannelser)
Embryonalklit (svarende til Natura 2000-betegnelsen Hvide klitter og vandremiler)
Hvid klit (svarende til Natura 2000-betegnelsen Hvide klitter og vandremiler)
Fikseret klit (svarende til Natura 2000-betegnelsen Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit))
Klithede (svarende til Natura 2000-betegnelsen Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede))
Klintekyster (svarende til Natura 2000-betegnelsen Klinter eller klipper ved kysten)
Stenkyster (svarende til Natura 2000-betegnelsen Enårig vegetation på stenede strandvolde og Flerårig vegetation på stenede strande)
Klippeskyster (svarende til Natura 2000-betegnelsen Klinter eller klipper ved kysten)
Strandengskyster (svarende til Natura 2000-betegnelsen Strandenge)
Vadekyster (svarende til Natura 2000-betegnelsen Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand og Vadegræssamfund)

Mosevegetationer redigér

Højmose i Aklais, Letland. Her ses bl.a. Skov-Fyr og Tue-Kæruld.

Minerotrofe, oligotrofe moser (Fattigkær)
Ombrotrofiske moser (svarende til Natura 2000-betegnelsen Aktive højmoser)
Mesotrofe moser (Kalkkær)
Eutrofe moser (svarende til Natura 2000-betegnelsen Rigkær)

Lysåbne, tørre vegetationer redigér

Lyngheder ved Vrads.

Heder (svarende til Natura 2000-betegnelsen Tørre dværgbusksamfund (heder))
Indlandsklitter (svarende til Natura 2000-betegnelsen Indlandsklitter med lyng og visse og Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene)
Overdrev
- Tørt kalksandsoverdrev (svarende til Natura 2000-betegnelsen Artsrige ovedrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund)
- Tørt overdrev (svarende til Natura 2000-betegnelsen Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand)
- Kalkoverdrev (svarende til Natura 2000-betegnelsen Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund)
Krat (svarende til Natura 2000-betegnelsen Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter og Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund)

Se også redigér

Noter redigér

^ I deres værk, Vegetationsøkologi, 4. udg. 2006, ISBN 87-02-04706-3, skriver Peter Milan Petersen og Peter Vestergaard på side 59 følgende: "Det danske landskab kan inddeles i et antal relativt velafgrænsede landskabselementer, som mennesket udnytter på forskellige måder og med forskellig intensitet, og hvis beliggenhed i landskabet i høj grad bestemmes af geomorfologiske og topografiske forhold."

Litteratur redigér

Peter Milan Petersen og Peter Vestergaard: Vegetationsøkologi, 4. udg. 2006, ISBN 87-02-04706-3
Skov- og Naturstyrelsen: Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk, 2000, ISBN 87-7279-275-2

[peter-1] I deres værk, Vegetationsøkologi, 4. udg. 2006, ISBN 87-02-04706-3, skriver Peter Milan Petersen og Peter Vestergaard på side 59 følgende: "Det danske landskab kan inddeles i et antal relativt velafgrænsede landskabselementer, som mennesket udnytter på forskellige måder og med forskellig intensitet, og hvis beliggenhed i landskabet i høj grad bestemmes af geomorfologiske og topografiske forhold."

[1]