Natura 2000-område nr. 149 Tryggevælde Ådal

Natura 2000-område nr. 149 Tryggevælde Ådal er et Natura 2000-område der består af habitatområde H132 og har et areal på 347 hektar der er privatejet. Det ligger i Stevns og en lille del i Køge Kommune i området syd for Køge.

nr. 149 Tryggevælde Ådal
Tryggevælde Å set mod nord fra Prambro, nær udløbet
Geografi
RegionRegion Sjælland
Kommune(r)Stevns og en lille del i Køge Kommune
Areal347 hektar ha
Udpegningsgrundlag
Naturtyper*
Habitatområde nr. 132
Arter
Habitatområde nr. 132
Oversigtskort
149 Tryggevælde Ådal ligger i Sjælland
149 Tryggevælde Ådal
149 Tryggevælde Ådal
Natura 2000-område nr. 149 Tryggevælde Ådal

55°23′3.72″N 12°16′13.72″Ø / 55.3843667°N 12.2704778°Ø / 55.3843667; 12.2704778

De *-mærkede er prioriterede naturtyper

Områdebeskrivelse

redigér

Området er et stort sammenhængende område omkring Tryggevælde Å, fra udløbet i Køge Bugt til sammenløbet med Stevns Å syd for Hårlev. Ådalen ligger i en gammel fjordarm og fremstår som et stort vådområde domineret af enge, der oversvømmes i perioder af vinterhalvåret.

På begge sider af ådalen ligger, parallelt med åen, to mere eller mindre sammenhængende bræmmer af artsrige rigkær. Her findes mange sjældne og ualmindelige arter, bl.a. en af Danmarks sjældneste orkideer, pukkellæbe, den nationale ansvarsart, engensian, samt de på landsplan sjældne arter engblomme, engtroldurt, leverurt og forskellige arter af orkideer. Endvidere er mygblomst, en orkide der regnes af betydning på europæisk plan, tidligere fundet i ådalen, senest i 1987. Rigkærene er generelt også rige på bladmosser og rummer flere ualmindelige arter.

Natura 2000-området ligger i Vandområdedistrikt II Sjælland i vandplanoplandene 2.4 Køge Bugt. [1]

Fredninger

redigér

Indenfor Natura 2000-området er et 18 ha stort klitområde på odden ved Tryggevælde Ås udløb i Køge Bugt er omfattet af en fredning fra 1937. Den er nu en del af den store fredning omkring Vallø Gods.[2] Endvidere er et lille engareal, Møllemarken, på 2 ha ud for Vallø by fredet for at friholde engen for bebyggelse.[3]

Se også

redigér

Eksterne kilder og henvisninger

redigér