Retshistorie

Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken, primært romerretten, til i dag.[1] Fokus ligger selvfølgelig på ret, der ikke længere er gældende.[2] Dog er overgangen mellem retshistoriske forløb og tendenser og til gældende ret flydende.

Denne babylonske lovtekst er skrevet på en stentavle.

I Danmark har disciplinen sit første egentlige hovedværk i Peder Kofod Anchers En Dansk Lov-Historie fra 1769 - 1776.[3] Dermed kan man sige, at retshistorien i Danmark er grundlagt i den tidlige fase af dansk historievidenskab.[4]

Moderne retshistorie beskæftiger sig med alle typer retskilder:[5]

  • Love
  • Retspraksis (det vil sige domme med præjudikatsværdi, som populært kaldes præcedens)
  • Aftaler (aftaledokumenter af enhver art)
  • Juridisk litteratur
  • Politiske dokumenter og andre dokumenterbare politiske overvejelser

Faget retshistorie er i dag en obligatorisk del af jurastudiet.[6]

Danmarks tidlige retshistorieRediger

Som i andre lande var også Danmarks oprindelige ret baseret på sædvaneret, men i middelalderen begyndte et langt historisk forløb med kodificering af det danske retsgrundlag. Dette sker først og fremmest med de såkaldte landskabslove fra 1200-tallet.[7] De ældste af dem er Skånske Lov og Sjællandske Lov.[8] Disse er formentlig ikke egentlige givne love, men nedskrevne retsbøger; denne opfattelse er dog draget i tvivl af den nyeste forskning.[9] Jyske Lov fra 1241 er den første egentlige kongegivne lov, der dækker over et større juridisk område.[10]

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

Videre læsningRediger

  • Ditlev Tamm (1992): Retsvidenskaben i Danmark – en historisk oversigt, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. ISBN 87-574-5073-0
  • Ditlev Tamm (2005): Retshistorie – Danmark, Europa, globale perspektiver. 2. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-1264-2; første udgave (2002) er tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog
  • Michael Wolffhechel (2006): Kompendium i retssociologi og retshistorie. 5. udgave. Forlaget SB. ISBN 978-87-9143-344-3
  • Ditlev Tamm (2016): Juraens 100 bedste historier – rettens kulturhistorie fra middelalderen til i dag. Gyldendal. ISBN 978-87-02-20095-9
  • Alf Petter Høgberg & Jørn Øyrehagen Sunde (red.) (2019): Juridisk metode og tenkemåte. Oslo, Universitetsforlaget. ISBN 978-82-15-02835-4

ReferencerRediger

  1. ^ side 16 i Ditlev Tamm (1998): Europæisk retshistorie. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-1832-2
  2. ^ Retshistorie – hvad er det? på danmarkshistorien.dk
  3. ^ retshistorie på denstoredanske.dk
  4. ^ side 16 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. ISBN 978-87-12-07163-1
  5. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi – Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 2000) 16. bind, side 147, 3. spalte. Opslagsordet retskilder. ISBN 87-7789-034-5
  6. ^ Uddannelses- og forskningsministerens svar (dateret d. 27. marts 2023) på ft.dk
  7. ^ siderne 146 - 147 i Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi – Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. 16. bind (år 2000). opslagsordet retshistorie. ISBN 87-7789-033-7
  8. ^ Landskabslovene de nedskrevne love fra 1200-tallet på danmarkshistorien.dk
  9. ^ 'Danske Lov' 1241 derfor var Jyske Lov landsdækkende (dateret d. 15. juni 2013) på videnskab.dk
  10. ^ Jyske Lov på denstoredanske.dk
 Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.