Retshistorie
Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken, primært romerretten, til i dag. Fokus ligger naturligvis på ret, der ikke længere kan betegnes som gældende, men overgangen mellem retshistoriske forløb og tendenser og til gældende ret må siges at være flydende.
I Danmark har disciplinen sit første egentlige hovedværk i Peder Kofod Anchers En Dansk Lov-Historie fra 1769-1776. Dermed kan man sige, at retshistorien i Danmark er grundlagt i den tidlige fase af dansk historievidenskab.
Moderne retshistorie beskæftiger sig med alle former for retskilder:
- Love
- Retspraksis -– det vil sige domme med præjudikatsværdi (populært kaldet præcedens)
- Aftaler (aftaledokumenter af enhver art)
- Juridisk litteratur
- Politiske dokumenter og andre dokumenterbare politiske overvejelser
Faget retshistorie er i dag en obligatorisk del af jurastudiet.
Danmarks tidlige retshistorieRediger
Som i andre lande var også Danmarks oprindelige ret baseret på sædvaneret, men i middelalderen begynder et langt historisk forløb med kodificering af det danske retsgrundlag. Dette sker først og fremmest med de såkaldte landskabslove fra 1200-tallet. De ældste af dem er Skånske Lov og Sjællandske Lov, som formentlig ikke er egentlige givne love, men nedskrevne retsbøger (dette er dog draget i tvivl af den nyeste forskning). Jyske Lov fra 1241 er den første egentlige kongegivne lov, der dækker over et større juridisk område.
Se ogsåRediger
KilderRediger
- Ditlev Tamm, Europæisk retshistorie, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 1998. ISBN 87-574-1832-2.
- Ditlev Tamm, Retsvidenskaben i Danmark – en historisk oversigt, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 1992. ISBN 87-574-5073-0-