Selen

grundstof med atomnummer 34
(Omdirigeret fra Selenium)

Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.

Selen
SeBlackRed.jpg
grå-sort, metallisk udseende
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Se
Atomnummer 34
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 6 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 6. Klik for større billede.
Gruppe 16 (chalcogener)
Periode 4
Blok p
CAS-nummer 7782-49-2
PubChem 6326970 Rediger på Wikidata
Atomare egenskaber
Atommasse 78,96
Atomradius 120 pm
Kovalent radius 120±4 pm
Van der Waals-radius 190 pm
Elektronkonfiguration [Ar] 4s2 3d10 4p4
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 6
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 6, 4, 2, 1, og -2[1]
Elektronegativitet 2,55 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform ikke-metal
Krystalstruktur hexagonal
Smeltepunkt 221 °C
Kogepunkt 685 °C
Varmefylde 25,363 J·mol–1K–1
Magnetiske egenskaber diamagnetisk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Selen er et giftigt ikkemetal, der kemisk er i familie med svovl og tellur.[hvilke organismer er det giftigt for og i hvilke mængder og molekylære strukturer?] Det findes i adskillige former, men en enkelt form er en stabil, metalagtig form, der leder strøm bedre i lys end i mørke, og som derfor bruges i fotodetektorer. Grundstoffet findes i svovlårer såsom pyrit.

Selen (Græsk σελήνη selene, der betyder "Måne") blev opdaget af i 1818 af Jakob Berzelius, som bemærkede ligheden med tellur (af latin; tellus for "Jord").[2]

Det blev bl.a. anvendt ved produktionen af den første solcelle i 1883.

Selen og selensalte er giftige i store mængder. Derimod er organiske selenforbindelser, med udgangspunkt i selenocystein, vigtige for cellernes funktion i mange organismer – herunder mennesker og dyr.

ReferencerRediger

  1. ^ "Selenium : Selenium(I) chloride compound data". WebElements.com. Hentet 2010-01-07. 
  2. ^ Trofast, Jan (2011). "Berzelius' Discovery of Selenium"|[1]


 Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.