Brugerdiskussion:KnudW/Arkiv 32

Hej

Kan forstå at du har rettet tilbage fra mine optimeringer af opslaget omkring "Sort".

Det forstår jeg ikke, at der var tale om korrekt satte kommaer - mens der nu er rettet tilbage til forkert (manglende) kommatering.

Det virker ikke optimalt.

Vh. Thomas

Fordi dit komma var forkert af hvad jeg kan se. Mvh SDavidJacobsen (diskussion) 17. okt 2015, 14:13 (CEST)
[redigeringskonfliktSolange tænker nok på Necessary Evils tilbagerulning, men kom til at tro, at det var Knud, fordi hans navn indgår i redigeringsopsummeringen. I øvrigt ville jeg selv have brugt samme kommatering – hvorfor er det forkert? --Cgt (diskussion) 17. okt 2015, 14:18 (CEST)
Jeg har læst sætningen igen. Ja kommaet var faktisk korrekt. Det er to udsagnsord i sætningen "mente" og "havde", så ja der kan sættes et komma imellem via indsættelsen af "at". Min fejlSDavidJacobsen (diskussion) 17. okt 2015, 14:59 (CEST)
Jeg har tilbagerullet Solanges rettelser ved en fejl, beklager. Onsdag klokken 12:47 plejer jeg at sidde i en bus, og en gang imellem har min smartphone en dårlig forbindelse. Så fryser Wikipedia, men husker hvor man har trykket (også selvom smartphonen ligger i lommen). Når så forbindelsen kommer igen, blafrer Wikipedia rundt, og ved en beklagelig fejl huskede smartphonen at jeg havde trykket på et sted, hvor der senere kom til at stå [tilbagefør 1 redigering]. Sort er ikke på min overvågningsliste, så jeg opdagede ikke fejlen.
@Tostarpadius - tak fordi du var vågen. --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 18. okt 2015, 01:10 (CEST)

Århus Produktionsskole redigér

Hej Knud,

Tak for din bemærkning omkring Produktionsskolen. Jeg har brugt en eksisterende artikel på Wikipedia - det var den fra Aalborg - som skabelon for at sikre mig, at jeg ramte nogenlunde rigtigt, da jeg ikke før har opdateret en skole. Teksten er ændret væsentligt. Jeg har fuld rettighed over Århus Produktionsskoles tekster, da jeg leverer tekst til deres hjemmeside. det gør jeg via min virksomhed, der er et pressebureau. Som sagt har jeg søgt at ramme en god ordentlig stil, og derfor orienteret mig i forhold til eksisterende tilsvarende skoler. Hvis du synes, jeg overskrider rammerne for en ordentlig artikel, må du selvfølgelig gerne redigere i det. Der ligger al nødvendig information på aaps.dk/ under punktet 'om skolen'. Jeg håber, jeg har besvaret dine spørgsmål, så du har nemmere ved at afgøre intentioner og relevans bag artiklen og mit arbejde med den.

Venlig hilsen Chresten

Hej Chresten. Generelt bør man ikke skrive artikler for og om sine kunder, da det gør det svært at vurdere en artikels neutralitet. Under alle omstændigheder bør du gøre opmærksom på dit forhold til de artikler du opretter, så andre brugere kan vurdere om emnet er relevant nok og om indholdet overholder kriterierne. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 19. okt 2015, 13:32 (CEST)


Volmer Erik Reinholdt Nissen redigér

Hej Knud, Tak for din kommentar. Teksten stammer fra bogsiden om Volmer Nissen, som jeg har rettighederne til. Biografien om Volmer Nissen, Volmer Nissen: I sagens interesse, udkommer 26. oktober på forlaget DreamLitt. Den er ikke personlig, den er faktisk ret skrællet for den slags. Og det er ikke en "Juhu, jeg elsker min far bog (selvom jeg da gjorde det). Den handler for 99,8% vedkommende om hans faglige og offentlige liv. Som jeg skrev til Johan Bos i den engelske Wikipedia, så har jeg endnu ikke nået at sætte verifikationslinks på, men aftalen er, at han først sætter permission på, og så arbejder jeg videre. Du er meget velkommen til at komme på forslag til rettelser. :-)

Venlig hilsen Camilla Winther Nissen --Camilla Winther Nissen (diskussion) 12. okt 2015, 15:58 (CEST)

Hej Camilla. Hvis du kan bidrage med de kilder du har brugt i forbindelse med bogen vil det være godt, så andre brugere kan arbejde videre med artiklen. Bogen bør ikke fremhæves eller bruges som primær kilde, når den kommer, da dette gør at andre brugere umiddelbart ikke kan finde de bagvedliggende kilder. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 19. okt 2015, 13:32 (CEST)


Opdateringer fra 62.107.35.90 redigér

Hej Knud, jeg kan se at du har tilbagerullet rettelser fra https://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:Bidrag/62.107.35.90, og det er der sikkert god grund til, kan du vurdere om de øvrige rettelser også bør tilbagerulles, f.eks. i Amyotrofisk lateral sklerose, jeg er overhovedet ikke ekspert, men afsnittet om behandling er nu helt ude af proportion og påstandene findes ikke på f.eks. engelsk wikipedia. Jeg kunne godt gøre det selv, men kommer til kort pga. manglende indsigt i emnet. --Kim Bach (diskussion) 19. okt 2015, 00:18 (CEST)

Hej Kim. Min personlige holdning er at sådant materiale ikke umiddelbart kan bruges som det er. Brugeren bidrager sikkert med korrekte oplysninger, men sålænge det er totalt uforståelig for lægmand, så skader det mere end det gavner. Ligeledes lader alt til at kunne afhjælpes med eller forhindres af cannasbis og jeg har derfor også mine tvivl om brugerens neutralitet i emnet. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 19. okt 2015, 13:32 (CEST)


Slettede information redigér

Hej, tak for beskeden og de slettede informationer. Det er sidste gang jeg deltager i denne børnehave af misinformation og børnehave-sprog uden indhold. Farvel, held og lykke!(Skrev 62.107.35.90 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg er ked af at du ikke syntes det er umagen værd at bidrage til Wikipedia, men som vi har talt om før, så er dine bidrag komplet uforståelige for menig mand. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 19. okt 2015, 14:08 (CEST)

Digter-kiosken redigér

Ønsker afsnittet med digter-kiosken reetableret. Det er af stor notabilitet.(Skrev 89.239.231.49‎ (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Der er svaret på Brugerdiskussion:89.239.231.49‎. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 23. okt 2015, 22:44 (CEST)

Deep web, dark web, dark net. redigér

Hej Knud. Jeg har lavet et par omdirigeringer til dybe net fordi betegnelserne deep web, dark web og dark net åbentbart anvendes lidt i flæng om hinanden. Men hvis der oprettet seperate artikler om dark web og dark net skal der selvfølgelig ikke være omdirigering. Sig til hvis du mener de bør laves om til artikler. Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 26. okt 2015, 18:11 (CET)

I am a Vietnamese living in Taiwan, Not fluent in English and Danish, Request fully translated Danish, Thank You! --223.137.59.182 3. nov 2015, 17:10 (CET)

en:User:Favonian is Danish shame, do not bother his editor. --223.137.59.182 3. nov 2015, 17:24 (CET)
That will have to wait until some one, with no vested interest will do it, with out using socks or abusing the system. Regards Knud Winckelmann (diskussion) 3. nov 2015, 17:33 (CET)

Hvem satte Jellingstenen redigér

Hej Knud Winckelmann

Min artikel med ovennævnte titel opfylder ikke kriterierne for optagelse på Wikipedia. Desværre har jeg svært ved at overskue retningslinierne og kravene som er ret vidtløftige. Det ville være en hjælp for mig at få oplyst lidt mere konkret hvad der skal rettes i artiklen.

Med venlig hilsen Finnra1 (diskussion) 9. nov 2015, 14:53 (CET)? Finnra1

Hej Finnra1. Det springende punkt er at dit bidrag virker som din egen teori. Formålet med Wikipedia er at beskrive det, det som allerede er rapporteret, f.eks. i medierne og i litteraturen.
Hvis din teori er omtalt eller beskrevet i litteraturen, så vil det være nærliggende at udvide den eksisterende artikel om Jellingstenene, men indtil at der kan findes uvildige, neutrale kilder til indholdet, så er jeg bange for at dit bidrag ikke kan umiddelbart kan anvendes som en artikel.
Du kan læse mere om kravene til kildemateriale på Wikipedia:Kildeangivelser, og mere lavpraktiskt, om hvordan en artikel skal se ud i Wikipedias stilmanual. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 9. nov 2015, 15:07 (CET)

Er en fysisk/kropslig tiltrækning nærmest ikke pr. definition seksuel? redigér

Nej, bestemt ikke. Dette kan være trangen til et kys, et kram, eller simpelthen bare at nusse med, eller holde om en anden person. (Denne usignerede kommentar er skrevet af Mrdavidwright2 (diskussion • bidrag) 11. nov 2015, 23:11‎)

Hjemmeside fjerner konkurrents links fra beer pong siden redigér

Hej Knud,

En anonym bruger fjerner links fra konkurrerende hjemmesider på siden om beer pong (se her fx) for at erstatte dem med links til Kings of Pong og Dm i Beer pong (indsat links/skjult reklame, reklame, fjerner konkurrerende links, selvom de bruges som kilder for at indføre egne, på trods af at de ikke er relevante), selvom disse links slet ikke indeholder det omtalte og ikke kan bruges som kilder til det omtalte.

Det kan være lidt frustrerende, da jeg har skrevet en del på denne side og har forsøgt at holde den upartisk og med gode kilder og henvisninger, at denne bruger så ikke bidrager til artiklen, men bare erstatter eksisterende referencer med egne links.

Hvad kan man gøre?

Jacsel (diskussion) 14. nov 2015, 14:37 (CET)

Hejsa. Det ser ud til at den artikel i det hele taget trænger til en oprydning, da der er lidt for mange links, som tydeligvis er indsat af personer, som har et for nært forhold til disse.
Jeg vil tage et kig på det senere og finde nogle neutrale kilder, så vi undgår disse reklamesituationer. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 16. nov 2015, 10:07 (CET)

Tanja zapolski wiki redigér

Kære Knud

Jeg har skrevet en wiki for tanja zapolski, som du først kategoriserede som utroværdig. Jeg troede det betød at der manglede referencer til at underbygge det jeg skriver. Men nu hvor jeg har indsat referencer og links foreslår du den endnu mere utroværdig (så vidt jeg forstår)?

Jeg forstår ikke hvad det er jeg gør forkert. Jeg har kun skrevet en wikiartikel før: https://en.wikipedia.org/wiki/Jesper_Hoffmeyer Og dér fik jeg ikke noget ballade.

Vil du hjælpe mig til hvad det er jeg skal rette for at få at gøre den "ukontroversiel"?

bedste hilsener Baglaens

Hejsa. Jeg havde først påsat en markering af at artiklen virkede meget positiv, men ved nærmere gennenlæsning her i dag fandt jeg at den mere virker som et hyldestskrift end som en saglig artikel.
Vendinger som Udover at være en af de dygtigste klassiske pianister fra Danmark,,At Tanja var nysgerrig på at eksperimentere med nye koncertformer stod allerede tydeligt ved hendes debutkoncert og 'på en unik måde bruger den klassiske musiks virkemidler, for bare at nævne nogle få, holder ikke i en artikel.
Det virker nærmest som bestilt reklame, derfor markeringen af at artiklen ser ud om om den er skrevet af en person, som har et for nært forhold til artikelemnet.
Er kontoen Ravnsborg forresten også din? Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 20. nov 2015, 19:59 (CET)

Tak for svar :) De nævnte formuleringer er der mere end dækning for i de kilder jeg har linket til. Når vedkommende bliver benævnt som "en af de dygtigste pianister" af flere forskellige fagprofessionelle kilder bør det vel fremgå af artiklen? Det samme er tilfældet med "en unik måde bruger den klassiske musiks virkemidler".

Ja jeg oprettede kontoen ravnsborg fordi jeg ikke kunne finde koden til min oprindelige konto Baglaens. Men fandt den så senere og har siden brugt den konto.

Information om VejleMuseerne redigér

Hej Knud. Har vi nogen, der kan hjælpe til således, at artiklerne om VejleMuseerne kan opfylde vores retningslinjer? venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 25. nov 2015, 14:55 (CET)

Hmm, godt spørgsmål. Under alle omstændigheder bør de nok lige tage en lille pause, mens tingene bliver redt ud.
Jeg kan se at de har lagt en masse materiale ud fra deres egen hjemmeside, hvilket forklarer problemerne med deres artikler. Jeg ved ikke om Palnatoke eller Fnielsen kan tage en snak med dem, de plejer at være gode til museer. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 25. nov 2015, 15:00 (CET)
Det vil være fint, hvis du lige gør en af dem opmærksomme på det. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 25. nov 2015, 15:04 (CET)
Kim Bach kommer også lige med på en lytter. Jeg lægger en note hos dem. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 25. nov 2015, 15:16 (CET)

MHS~dawiki/Læringsteori redigér

Tak for hjælpen :-) Jeg viste ikke, at man kunne holde en artikel "skjult". Hvordan gør jeg den så offentlig, når den er klar? Jeg ved heller ikke, om dette er det rigtige sted at skrive til dig??? Jeg et ikke sådan vildt meget inde i det tekniske, men jeg prøver mig frem. Du må gerne skrive til mig. Min mail er: mieholms@gmail.com Mvh Mie (Skrev MHS~dawiki (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Mie. Oppe i højre hjørne af artiklen, lige til venstre for søgeboksen, er der en menu, der hedder "Mere". I den er der et punkt, der hedder "Flyt". Med den kan du så vælge at flytte din artikel til det rette sted. Du skal vælge "Artikel" i den første boks og dit artikelnavn i den næste. Så bliver det hele ordnet automatisk. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 26. nov 2015, 09:50 (CET)


Sharradan redigér

For lige at være helt seriøs, så er det jo virkelig nogle dårlige rettelser denne bruger laver. Jeg vil faktisk kalde det direkte skodrettelser. KnudWickel123 (diskussion) 26. nov 2015, 11:56 (CET)


"Gå til forelæsning..." redigér

Jeg tror der er en ting du har glemt at tænke på. Klokken er 12:03. Altså, det er frokostpause og derved ingen forelæsninger - desværre :( JohnnyMinVen (diskussion) 26. nov 2015, 12:03 (CET)


Lås min ven op redigér

Du har blokeret min ven, fordi han har lavet sjov med ham. Et af hans brugernavn var JohnnyMinVen.

Du må meget gerne låse ham op igen - og også min brugerdiskussion.

På forhånd tak.

Sharraden (diskussion) 26. nov 2015, 12:52 (CET)


Fortrudt redigér

Hej Knud

Jeg har fortrudt mine handlinger. Hvordan kan jeg komme i gang igen, og starte på en frisk?

95.143.193.40 26. nov 2015, 14:11 (CET)

Hærværk på min brugerdiskussion redigér

Hej Knud, tak for hjælpen! Det er en kammerat der sidder og laver sjov med siden, men lad ham bare blive blokeret så han kan få en lærestreg. Tak for den fine velkomst!


Skabelon:Infoboks folk redigér

Hej Knud. Jeg skriver til dig, fordi jeg har et problem angående denne infoboks. Jeg synes ikke, at den er særlig hensigstmæssig og heller ikke særlig pæn. Jeg har derfor for længe siden lavet en anden og mere hensigtsmæssig udgave, som jeg længe har brugt i forbindelse med de artikler, jeg har skrevet om emnet. Et eksempel på brug af den "gamle" infoboks er Russere. Et eksempel på brug af den "nye" infoboks er Frisere.

En sammentælling viser, at den "gamle infoboks" er anvendt i 25 artikler, den "nye" i 44 artikler, og 129 har ingen infoboks overhovedet (dertil kommer 2-3 artikler med en helt tredje infoboks). Stillingen er således ca. 1:2 med hensyn til brugen, hvilket afspejler min aktivitet inden for emnet.

Nu er spørgsmålet: hvordan skal det gøres fx hvis jeg gerne vil have, at vi går helt over til den "nye" type? Opretter jeg en diskussion på Landsbybrønden eller på infoboksens diskussionsside eller hvordan? venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. nov 2015, 12:18 (CET)

Hovsa, Rmir2, dit indlæg forsvandt i al det nonsens i går, meget pardon. Jeg kan se at Palnatoke har svaret, det er han vist også mere kvalificeret til. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 27. nov 2015, 10:44 (CET)
Hej Knud. Alt forladt, jeg gættede mig til det. Jeg synes imidlertid ikke, at Palnatokes svar er særligt klart. Jeg kunne formode, at der sigtes til, at en bestemt international "standard" er indført, men det synes ikke at være tilfældet. I hvert fald er designet ikke det samme som på andre wikier. Jeg har valgt at lave et design som ligger tættere på det der anvendes i andre infobokse fx om personer eller om sogne, og jeg kan ikke forstå behovet for at ændre det. Derimod ser det ud til at rubrikkerne er overtaget fra engelsk wiki. Her savner jeg for det første plads til et udbredelseskort og dernæst, at de fire grundlæggende kriterier for etnicitet er med (pt. kun sprog og religion, men især hos de ikke-industrialiserede folk udgør levevis et vigtigt træk og ligeledes savnes fysisk antropologi). Da jeg betragter dig som erfaren og en god og alment respekteret administrator, vil jeg derfor også gerne høre din vurdering (også selvom du ikke måtte være enig med mig). venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 27. nov 2015, 11:07 (CET)
Jeg har nu på forslag fra Palnatoke oprettet Skabelondiskussion:Infoboks folk. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 27. nov 2015, 15:43 (CET)
Tak for info. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 27. nov 2015, 15:44 (CET)


Sharradan redigér

Jeg kunne godt tænke mig at have en saglig dialog angående de rettelser, som Sharradan laver.

Jeg har nogle pointer, du har nogle pointer, lad os snakke om det.


Jeg har skiftet mening redigér

Sharradan er en venlig fyr, som bidrager meget positivt til Wikipedia med relevante og fyldestgørende rettelser.


Tak for input redigér

Det var egentligt med henblik på at redigere et arbejdsmæssigt relateret tekst at jeg oprettede mig som bruger. Den er løst ad anden vej.

Men måske jeg alligevel skal ind og udforske Wikipedia - spørgsmålet er mere hvad jeg egentlig kan bruge den til.

s_geisler (diskussion) 27. nov 2015, 00:43 (CET)

Røde links redigér

Hej Knud

Først, tak fordi du slettede den side, jeg oprettede. Men problemet, jeg skrev om, er stadig aktivt. Hver gang jeg trykker på mit eget brugernavn får jeg at vide "Wikipedia har ikke nogen side med navnet "Bruger:Haesselmaas86"."

Det samme sker når jeg trykker på Sandkasse. Det var det samme med Diskussion før, men tydeligvis har den løst sig selv.

Er der noget jeg kan gøre for at løse problemet?

PS: For resten, den fejl jeg skrev om med sandkassen var ikke med denne profil, men med en anden (den hed bare Haesselmaas). Jeg havde så mange problemer når jeg oprettede den første at jeg tænkte at det kunne være bedre med en ny profil. (Skrev Haesselmaas86 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hejsa. Siderne findes ikke før du opretter dem selv og skriver noget, så det er som det skal være. Du behøver ikke have en aktiv brugerside, men den skal bruges til lige at skrive et par ord om en selv. Sandkassen er til leg og eksperimenter, så den behøver du hellere ikke gøre noget ved, med mindre at du har brug for det. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 1. dec 2015, 10:20 (CET)

Tilladelse fra LGBT Danmark redigér

Hej Knud

Jeg blev frivillig i LGBT Danmark i sidste uge og min primære opgave var at lægge deres ordbog ud på Wikipedia. Jeg har gjort mit bedste, på trods af at jeg ingen erfaring har med Wikipedia. Dem jeg sidder med har heller ingen.

Jeg har ikke en skriftlig bekræftelse, men jeg kan hurtigt skaffe én. Hvordan skal den se ud (jeg ved de kommer til at spørge) og hvor skal jeg sende den hen?

Haesselmaas86 (diskussion) 2. dec 2015, 18:44 (CET)

Bemærk venligst, at wikipedia ikke er et sted, hvor det er tilladt at propagandere for bestemte holdninger. Ej heller er det tilladt at skrive om firmaer eller organisationer, hvor man har en personlig eller professionel interesse. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 2. dec 2015, 18:55 (CET)

Hejsa. Du kan læse mere om det, og finde en skabelon på Wikipedia:Kilder/Tekstskabelon#Svar. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 2. dec 2015, 21:20 (CET)

Hej Knud. Jeg har et alvorligt problem med ovenstående. Som jeg læser det, ar der tale om bestillingsarbejde for at promovere en bestemt organisations opfattelse. Dette er i strid med både "tæt på"- og "POV"-kriteriet. Som jeg ser det, åbner det en ladeport, hvor fx de politiske partier kan underskrive en brugstilladelse og efterfølgende begynder at fylde wikipedia med artikler, som mere eller mindre er taget fra deres programmer eller propagandamateriale, eller (som vi også har haft eksempler på), hvor personer skriver artikler om emner eller produkter, som de "tilfældigvis" har baseret deres egen erhvervsvirksomhed på. Min modstand har således ikke noget med den konkrete organisation at gøre men er principiel, fordi det er et grundlæggende princip ved wikipedia, som undergraves. Derfor mener jeg, at vi både skal holde fast i "tæt på"-forbuddet og i, at artikler ikke må være baserede på direkte kopiering af materiale fra organisationer, personer eller virksomheder. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 3. dec 2015, 10:23 (CET)
Tætpå og copyvio er, efter min mening, to forskellige ting. Bare fordi der foreligger en tilladelse til at udgive materiale her på Wikipedia, betyder ikke at der ikke må rettes til, neutraliseres, slettes i og ellers tilpasses, så det overholder kravene her på stedet.
Det kan bruges som et udgangspunkt. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 3. dec 2015, 11:18 (CET)


Oprettelse af dansk side: redigér

Kære Knud, Kan du fortælle mig hvorfor at min oprettelse af en dansk side af vores Wikipedia side er blevet slettet? Vi ønsker at vores danske læsere skal kunne finde information om os via wiki på dansk. Kan du fortælle mig hvorfor at du ikke tillader dette?(Skrev Sepherb (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hejsa. man skal ikke skrive om sig selv. Man kan ikke objektivt vurdere relevansen af ens arbejdsplads og indholdet af artiklen og det ender som regel som reklame. En artikel skal skrives af en neutral bruger, der, uden at have interesse i at promovere sin arbejdsplads, kan vurdere om det er relevant med en artikel og som kan skrive den på en saglig måde. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 3. dec 2015, 13:37 (CET)

Vedr. Esmarch redigér

Hej Knud,

Tak for din henvisning til Wikipedias retningslinjer. Jeg har dog svært ved at se hvad der var i vejen med indholdet. Det var faktuelt korrekt, objektivt og ærligt.

Så jeg kan ikke se hvorfor du synes det skulle slettes.

mvh Mikael

Hej Michael. Udover at man ikke skal skrive om sin arbejdsplads, så var der intet i artiklen, der påviste nogen form for relevans og stilen mindede mere om noget, som man kunne forvente at finde på jeres egen hjemmeside.
Det skal være en neutral bruger, uden tiltilknytning til dit firma, der finder det relevant og skriver en neutral artikel. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 8. dec 2015, 10:30 (CET)

Hei, jeg ser dere sliter med denne brukerens maskinoversatte opplastninger på danske Wikipedia også. Vi har samme problem i den norske utgaven, og jeg har anmodet om at vedkommende blir permanent utestengt hos oss. Dette til informasjon. Vennlig hilsen fra Oslo, Asav (diskussion) 10. dec 2015, 02:25 (CET)

Hej Knud

Har du det godt?


Farmer nights redigér

hvorfor bliver den slettet? kan forstå når folk der laver den ikke har ophavsretten til den? men når man har? Vh. Team Farmer Nightsh

Hejsa. Det har ikke noget med ophavsret at gøre, men simpelthen at der er visse kriterier for virksomhedsartikler, bl.a. en omsætning på over 100 mio. og over 100 ansatte eller at virksomheden på anden måde har gjort sig bemærket. Jeg kan ikke finde nogle kilder til at I kommer ind under nogle af kravene.
Det er også derfor at man ikke skal skrive om sig selv, erfaringen viser desværre at man ikke kan forholde sig objektivt til hverken sin egen relevans eller en artikels indhold. Jeg håber det besvarer dine spørgsmål. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 15. dec 2015, 11:57 (CET)

Omkring min redigering. redigér

Hey knud, det må du undskylde. Jeg var ikke helt klar over man bare lige hurtigt kunne gå ind og redigere wikipedia, jeg ændrede det også tilbage lige bagefter. Men så lærte jeg også noget idag :=) Mvh Carl

Tilladelse fra LGBT redigér

Hej igen Knud

Jeg har nu snakket med LGBT Danmark og de har d. 9. december indsendt en officiel tilladelse til info-da@wikimedia.org.

Er det stadig muligt for mig at få min udgave af "Kønsidentitet" genoprettet, eller er det for sent? Og kan jeg i så fald skrive den igen ligesom før?

Haesselmaas86 (diskussion) 16. dec 2015, 16:00 (CET)

Hejsa. Jeg vil lige bede en af de brugere, der har adgang til mailen, om at tjekke at tilladelsen er i orden.
Derefter kan materialet bruges her på Wikipedia. Jeg er dog ikke sikker på at den kan bruges i sin rene form, men med tilpasninger burde en del kunne genbruges. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 17. dec 2015, 22:29 (CET)
Det er ikke tilladt at bruge propaganda- eller formidlingsmateriale på wikipedia. Jeg skrev artiklen helt om netop for at sikre, at den er neutral i sin fremstillingsform. Det betyder ikke, at den ikke kan udvides, men den oprindelige form er i strid med wikipedias neutralitetsprincipper. Så: nej, du kan ikke "skrive den igen ligesom før". venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 18. dec 2015, 09:42 (CET)
For lige at præcisere: grunden til, at teksten nok ikke vil kunne bruges i sin rene form, ligger i princippet om neutrale tekster. Mvh. --Medic (Lindblad) (diskussion) 18. dec 2015, 11:31 (CET)

Adnan Oktar redigér

Hej Knud jeg gjorde mig ellers meget umage for at holde et neutralt niveau på siden Adnan Oktar; har skrevet artiklen siden juli 2015 og besluttede at lægge den ud nu, da jeg mente at siden indeholdte relativt lidt info. Men kan forstå at det ikke ser sådan ud, når det er en anden der læser artiklen. Det vil selvfølgelig være et plus at en anden bruger tager et kig ind til siden.Det vil da også være spildt arbejde fra mit side, hvis det hele bare bliver slettet.

Ang. kilder, har jeg dem men, de refererer enten til forfatterens egen hjemmeside eller udenlandske sider/avis artikler, skal jeg tilføje dem? Er der ellers andet jeg kan gøre for at rette op på de anmærkeringer du har sat? Og hvad kommer det videre forløb til at være? (Denne usignerede kommentar er skrevet af Bamse000 (diskussion • bidrag) 19. dec 2015, 16:33‎)

Hej Bamse000. Du skal bare tilføje de kilder, du har (det er ikke et krav, at de er forståelige fx på dansk eller engelsk). Så må vi efterfølgende se på, om de er "gode" og "neutrale" nok, men det er under alle omstændigheder en fordel, at de er der frem for, at der ingen er. Sandsynligvis vil nogen før eller siden søge oplysninger bekræftede ad anden vej, også fx fra ikke-elektroniske kilder. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 20. dec 2015, 09:28 (CET)

Hejsa. I første omgang er det vigtigste at få kilder på alle udsagnene. Neutrale kilder, som ikke er fra ham selv, hans hjemmesider eller tv-stationer, men andres rapportering om ham og hans virke.

Derefter bør den gennemses med meget "neutrale briller". Som før nævnt, så virker den mere som et hyldestskrift over en "martyr", som hele verden er imod og stræber efter livet. Jeg har skimmet den engelske artikel og den giver et ganske andet billede af manden. Den virker også umiddelbart meget velunderbygget, så dele af denne kan måske oversættes. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 20. dec 2015, 12:51 (CET)


Jeg ønsker at undskylde for at ikke ha rettet siden i tide. Jeg kommer til at tage bort maskinoversættelser, altså bare rolig. :) Cm09181992 (diskussion) 21. dec 2015, 11:15 (CEST)

Dansk Forfatterleksikon redigér

Hej! Du har spurgt til min tilknytning til Dansk Forfatterleksikon. Det er ikke mit site, men jeg kender det (og ham der laver det) og synes det er meget relevant at kende for folk der interesserer sig for ældre dansk litteratur. Der er forfattere som er meget sparsomt belyst - også nogle som der slet ikke er wikipedia-artikler om - så måske går jeg også i gang med nye artikler.

vh Kirsten

Hej Kirsten. Det kunne være at det lige skulle vendes på Landsbybrønden for at lodde stemningen. En ukritisk indsættelse af links, uden kommentarer, er desværre noget, som tænder røde lamper. Man skal se på om linket er brugt som kilde, om det kan bruges som kilde og om det er relevant i alle sammenhænge. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 28. dec 2015, 21:26 (CET)
Tilbage til brugersiden for »KnudW/Arkiv 32«.