Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, MissBirkild! (Storbritannien English)
Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst, som er ment som en hjælp, hvis du vil oprette og redigere artikler. Yderligere oplysninger og inspiration findes i vores fulde velkomst og i punkterne nedenfor.
Wikipedias fem søjler
Wikipedias politikker og normer er baseret på Wikipedias fem søjler.
Retningslinjer
Wikipedias hjælpe- og instruktionssider.
Hjælp:Guide Guide
Tag et skridt ad gangen ved hjælp af dette selv-kursus.
Følg politikkerne & notabilitet
Regler som man bør følge. Herunder er bl.a. kravet om overholdelse af ophavsretten.
Få inspiration fra vores bedste artikler
Skriv artikler, der opfylder vores designmæssige krav.
Mentorprogram
Et program designet til at hjælpe nye og uerfarne brugere.
Hvad Wikipedia ikke er
Ting man skal undgå – herunder partiske artikler og selvbiografier.
Ofte stillede spørgsmål
Svar på ofte stillede spørgsmål.
Sandkassen
Denne side kan bruges til eksperimenter.
Få yderligere hjælp
Stil spørgsmål i Landsbybrønden eller i nybegynderforummet. Besøg gerne hjælpe- og chatkanalen på IRC.

Denne her side er din diskussionsside, hvor du får beskeder fra andre brugere, og hvor du kan besvare spørgsmål fra andre. Hvis du vil skrive en besked til en anden bruger, skal du skrive den på brugerens diskussionsside. Afslut altid dine indlæg på diskussionssider med ~~~~. Du kan også trykke på signérknappen (se billedet). Begge dele underskriver med dit brugernavn og et tidsstempel. Ved at klikke på "Gem side" bliver dit indlæg gemt.

Med venlig hilsen Pugilist 19. jan 2012, 14:33 (CET)

MEN

Respekter ophavsretten
Hej MissBirkild. Bemærk venligst følgende:

Kopiering af ophavsretligt beskyttede værker uden forudgående tilladelse er ulovligt

Dette gælder både tekster og billeder fra andre hjemmesider – også selvom der ikke står noget om ophavsret på hjemmesiden.

Hvis du er den eneste ejer af materialet, så skriv et indlæg på artiklens diskussionsside og indsend en erklæring for at gøre opmærksom på dette.
Hvis du ikke er ejer af materialet, skal du fjerne det og evt. skrive en ny tekst med det kopierede materiale som kilde.

Læs gerne politikken om ophavsret og om frie kilder.

Med venlig hilsen Pugilist 19. jan 2012, 14:33 (CET)

Jeg har udemærket forstået at billeder samt skrift ikke må indsættes. Hvis jeg skal fortsætte her på wikipedia, skal jeg ikke have en advarsel på min "personlige side".

Det er netop dette der er problemet; det er ikke din personlige side. Indlæg skal ikke slettes, fordi det ellers strider imod vores politikker og normer. Så lad venligst vær, ellers bliver det i sidste ende betragtet som hærværk. --Altaïr Ibn-La'Ahad 20. jan 2012, 14:18 (CET) -

Indlæg BØR ikke slettes. Og politik og normer er ikke regler. Respekter venligst dette.--MissBirkild 20. jan 2012, 14:19 (CET)

Så er der altså noget, du har misforstået. Politikker og normer er til en vis grad regler, især politikerne. Medic har også flere gange sagt det samme, og han vist nok skrevet en forklaring nederst på din diskussionsside, om hvorfor indlæg ikke skal fjernes. Man skal nemlig ikke bare fjerne noget, bare fordi det ikke behager én. --Altaïr Ibn-La'Ahad 20. jan 2012, 14:22 (CET) -

Hvis en person føler at de bliver angrebet, eller føler at det er chikanerende at blive skrevet til - skal andre respektere dette! Jeg ønsker enten at ændre mit navn - eller slette min profil. Hvor kan jeg gøre det? Lystbetonet brug af wikipedia, skal vel fremmes. SÅ LAD VÆRE MED AT ANGRIBE MIG, tak! Vi er alle lige - og jeg er tilfældigvis NY.--MissBirkild 20. jan 2012, 14:27 (CET)

Jeg har i mit sidste indlæg, nederst på siden, givet dig en anvisning til hvordan du ændrer dit brugernavn. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) 20. jan 2012, 14:29 (CET)

Medic - Desværre kan jeg ikke ændre brugernavn før om 2 måneder, står der under vejledningen. Det er meget ærgerligt. Der er intet at gøre? --MissBirkild 20. jan 2012, 14:47 (CET)

Hejsa. Det med de to måneder er vist kun, så vidt jeg kan se, hvis du ville skifte til et navn, der allerede var taget. Så skal man nemlig til at spørge den anden bruger. Mvh Knud Winckelmann 20. jan 2012, 14:50 (CET)

Jeg forsøger slet ikke at angribe dig på nogen måde, og vi er da mere end glade for nye bidragsydere, men måske skulle du lige forklare hvad du mener, at der angriber dig? --Altaïr Ibn-La'Ahad 20. jan 2012, 14:32 (CET) - Altair: Jeg er af den mening, at hvis man har haft en bruger på Wikipedia i lang tid og er garvet - skal man især tænke over ikke at skræmme nye ydere væk. At opsætte en boks med noget lignede advarsler til nye, er bestemt ikke et godt tiltag set med min optik. Jeg vil gerne tage imod konstruktiv og diplomatisk kritik - men en stor rød advarsel, før jeg nærmest er kommet igang, er enormt ubehagelig.--MissBirkild 20. jan 2012, 15:28 (CET)

Det kan jeg såmænd også sagtens forstå; men der er også mange nyoprettede brugere, der ikke kommer med godt i sinde, og derfor skal de
have advarsler, inden de laver for meget ballade. Men det er jo ikke alle der er sådan, heldigvis... :-) --Altaïr Ibn-La'Ahad 20. jan 2012, 15:31 (CET) -

Det kan jeg nemt sætte mig ind i - især når man har kærlighed til wikipedia. Vandalisme er belastende. Dog skal man jo også være opmærksom på, ikke at agere "politi" herinde :) Vh.--MissBirkild 20. jan 2012, 15:42 (CET)

Jeg, som nybegynder laver som selvfølge nogle fejl ind i mellem. Hvis I konstant gør opmærksom på nogle ting som jeg selv sidder og læser om, synes jeg det er hårdt at få påpeget f.eks. en ting i form af en rød box som kan indikere misbrug. Jeg er ikke interesseret i misbrug. Jeg er videnbegærlig og vil gerne tilføje en masse viden selv. Lysten bliver væsentlig mindsket, hvis man konstant bliver gjort opmærksom på ting der allerede er taget i betragtning - og ændret. Vh. --MissBirkild 20. jan 2012, 14:39 (CET)

Det er selvfølgelig forståeligt nok. At du ikke tillades at slette er dog ikke udtryk for et angreb, men snarere en håndhævelse af en politik, vi hæger meget om. I stedet for at slette, så flyt i stedet den tekst du ønsker til et arkiv, som jeg har skrevet til dig herunder. På den måde "fjernes" den boks du ikke bryder dig om fra denne side, og politikkerne er overholdt. Husk at tilføje et link til arkivet her på siden, samt at arkivet også skal holdes kronologisk. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) 20. jan 2012, 14:58 (CET)

Jeg har givet respons nederst på siden :) Venligst --MissBirkild 20. jan 2012, 15:17 (CET)

Hentet fra Liste om retningslinier: "Ignorér alle regler (Politik)

   Enhver politik, retningslinje eller enhver anden regel må ignoreres hvis det hindrer forbedringer af Wikipedia. Forudsætningen er dog at andre er indforståede; det kan ikke bruges til at omgås normer og afgørelser, man ikke selv bryder sig om.

Konsensus (Politik)

   Der skal ikke stemmes om alt; der skal diskuteres, så der opnås enighed."

-Hvis nogen vil kommentere på ovenstående, synes jeg det vil være interessant :)(Skrev MissBirkild (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej MissBirkild,

Jeg kan se, at du har oprettet artiklen om Lagos. Det er meget fint, og Wikipedia værdsætter dit bidrag. Vær dog opmærksom på, at artikler på Wikipedia skal være neutrale i beskrivelsen af de enkelte emner. Undgå derfor subjektivt ladede ord som "skønne strande", "utrolig kendt" osv. osv., men skriv i stedet om de faktiske forhold. Du kan eventuelt se, hvordan den tilsvarende artikel er oprettet på andre sprog ved at følge links til venstre for artiklen. Pugilist 19. jan 2012, 14:40 (CET)

Jeg MissBirkild,
I forbindelse med Lagos-artiklen skal du også være opmærksom på, at Wikipedia er et leksikon og ikke en rejseguide, så gode råd som "pas på.." o.l. hører ikke til - hvis du har fakta om meget bedrag eller lignende kan du beskrive det (med kilder), men rådene bør udelades. --CarinaT 19. jan 2012, 15:00 (CET)

Det er ændret. At det ikke er en rejseguide, ved jeg da udemærket - det virker noget nedsættende af dig at skrive. Jeg kender selvfølgelig objektivitet, og notabilitet er allerede ved at lægge sig som fast "inventar" i min hjerne. Jeg har faktisk fakta om bedrag i Portugal. Kan indsende en rapport jeg fik lavet af politiet i Lagos. --MissBirkild 20. jan 2012, 14:14 (CET)


Hej Pugilist. Mange tak for at give mig råd, så vi kan holde informeringen overskuelig. Dette var et eksperiment, efter en ferie i Lagos - jeg tænkte, at jeg synes det var ærgerligt at intet stod på dansk om byen. Jeg har haft positive og negative oplevelser på denne omtalte tur - men jeg kan udmærket forstå den ønskede neutralitet, da det skal være mere objektivt som oplysnings-side og ikke nødvendigvis anbefalings-instrument. Jeg er lige netop gået igang idag - så jeg vil bruge noget tid på at læse om den dejlige verden som Wikipedia jo er :) Venlige hilsner, --MissBirkild 20. jan 2012, 18:39 (CET)

Hej MissBirklid, det er helt ok. Det er helt fint at bruge lidt tid på at kigge sig lidt omkring herinde. Der kommer formentlig en bruger forbi inden længe og retter lidt på nogle af de subjektive udsagn. Har du selv mulighed for det, er det helt fint. Pugilist 19. jan 2012, 15:24 (CET)

Virksomheders notabilitet redigér

Læs venligst Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler inden du laver flere artikler om virksomheder. --Villy Fink Isaksen 19. jan 2012, 19:02 (CET)

Jeg henviser til diskussionen ved artiklen Langenæs Bageriet, hvor jeg har skrevet flere kommentarer. --MissBirkild 20. jan 2012, 18:02 (CET)

Endnu et tip redigér

Hejsa. Jeg vil gerne bede dig om at være obs på Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt. Udtryk som "forfærdelige, fatale eftervirkninger" er ikke videre encyklopædiske. Mvh Knud Winckelmann 19. jan 2012, 19:29 (CET)

Hejsa, det er sandheden som er beskrevet. Jeg har selv gennemgået flere behandlinger - og jeg henviser til dr1's dokumentar "Et stød i hjernen", som blev sendt igår aftes, hvor flere mennesker ytrer sig om emnet. Venlig hilsen, --MissBirkild 20. jan 2012, 18:59 (CET)

Lad dig ikke afskrække redigér

Hej MissBirkild. Når du kigger rundt på nogle af de artikler, du har oprettet og/eller rettet i, vil du se nogle ændringer af noget af det, du har skrevet. Det er som nævnt ovenfor et af præmisserne for at bidrage her på Wikipedia, men hvis du vil undgå nogle af dem, vil jeg stærkt opfordre dig til at se på nogle af linkene i velkomsten øverst på siden.

Vi prøver at holde fast i, at det er en encyklopædi, vi skriver, og i sådan en er det ikke alt, der interesserer hver enkelt, der hører hjemme, hvis dansk Wikipedia skal opretholde en vis respekt. Derfor opererer vi fx med begrebet notabilitet, som handler om, at et emne skal have et minimum af bredere interesse for at kunne få sin egen artikel. Derfor er fx Langenæs Bageriet foreslået slettet - selv om du (og i øvrigt også jeg) kender den butik og måske finder den god, så er det altså en butik med relativt lokal interesse - på landsplan er der hundredvis af bagerier, som andre måske finder lige så interessante.

Men prøv selv at læse lidt på spillereglerne. Og spørg endelig, hvis der er noget, du er i tvivl om. Og lige til en afslutning: Det anses ikke for god skik at slette på diskussioner. Man kan eventuelt arkivere de øverste dele af en diskussion, men det sker typisk, hvis den bliver lang. Fortsat god arbejdslyst. Mvh. Arne (Amjaabc) 19. jan 2012, 21:49 (CET)

Hej Arne. Tak for beskeden. Jeg undersøger løbende wikipedia, og forventer snarest at have meget på plads ang. Notabilitet og objektivitet. Jeg er dog lige begyndt idag - og vil gerne have mulighed for at kunne begå en smule fejl - som jeg efterfølgende vil rette. At forsøge sig frem, samt læse på metoderne, mener jeg stimulerer min lærebegærlighed. Jeg er modtagelig overfor diplomatisk henvendelse, men jeg sletter nogle ting på min "personlige" side her, hvis jeg føler det er for personligt, eller unødvendigt - det må vi vel alle, når vores navne står offentligt og vi kan føle det som et angreb. Så er der altid en diskussion at føre, der hvor emnet er opstået, på selve artiklen. Venlig hilsen, --MissBirkild 20. jan 2012, 12:23 (CET)

- Jeg studser over udsagnet "et emne skal have et minimum af bredere interesse for at kunne få sin egen artikel" som du skriver. Jeg har fået en velkomst besked, hvor indholdet nemt kan tolkes som at Wikipedia gerne vil udvides (jeg er selv af samme mening). Bare fordi at en artikel henvender sig til en minoritet, betyder det ikke at den ikke er vigtig og/eller spændende for både opretteren og den "kult" som vil komme til at glæde sig over informationerne. Venlig hilsen, --MissBirkild 20. jan 2012, 12:23 (CET) Hej igen Arne - det ville være dejligt, hvis du har lyst til at kommentere. Venlig hilsen, --MissBirkild 21. jan 2012, 00:42 (CET)

Hej MissBirkild. Som Arne skrev herover er det ikke særligt velset at ændre eller slette i diskussioner, især ikke hvis andre har svaret på det skrevne. Årsagen er, at hvis der rettes i diskussioner kan det pludselig fremstå som om der svares på noget helt andet, end der oprindeligt stod da svaret blev formuleret. Emnet er grundigere beskrevet hér. Grunden til at der ikke er en "det er forbudt"-regel er at der skal være mulighed for at fjerne personfølsomme oplysninger - hvormed der tænkes på adresser, telefonnumre eller tilsvarende - samt grove personangreb og tilsvarende ubehageligheder. De stykker tekst, du har fjernet (og som jeg nu har genindsat), falder ikke under dén kategori. Selvfølgelig skal der være mulighed for at rydde op i ens diskussionsside fra tid til anden; normalt gøres det, som Arne skriver, for at undgå at siden indeholder voldsomme mængder tekst. Oprydning sker dog ikke ved at slette tekst, men i stedet ved at flytte den nødvendige tekst til et arkiv som underside til den arkiverede diskussion. Der er flere måder at gøre dette på, af hvilke den enkleste og oftest benyttede er simpel copy-paste. Du kan for eksempel bruge siden Brugerdiskussion:MissBirkild/Arkiv1. Hvis du er bekymret for at bidrage under dit eget navn vil jeg anbefale dig at skifte brugernavn; det gøres ved at oprette en anmodning på Wikipedia:Anmodning om ændring af brugernavn. Jeg håber dette hjælper lidt... Hvis du skulle have spørgsmål til noget af det ovenstående, eller til andet her på Wikipedia, så spørg endelig løs. Brug gerne denne side til formålet. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) 20. jan 2012, 13:54 (CET)
Og i øvrigt vil jeg gerne tilslutte mig Arnes besked herover - lad dig endelig ikke afskrække! Det er super at du har lysten til at skrive artikler på Wikipedia; der er nogle politikker og normer, man lige skal have styr på, men det kommer hen ad vejen for de fleste. Det er okay at forsøge sig frem, og hvis du støder på noget undervejs der virker uforståeligt eller mystisk skruet sammen, så er langt de fleste brugere herinde glade for at besvare spørgsmål om stort og småt, ligesom (næsten) alt kan debatteres. Skriv endelig løs, og spørg endelig løs! Med mere venlig hilsen, --Medic (Lindblad) 20. jan 2012, 14:05 (CET)

Tak for beskeden Medic (Lindblad) - der er mange gode råd at hente i dine opfordringer! Venlige hilsner --MissBirkild 20. jan 2012, 14:08 (CET)

Medic Lindblad: Jeg takker for beskeden som står øverst på siden. Jeg kan bruge din konstruktive måde at opfordre på. Jeg har en del problematik med at ændre brugernavn - vil du være venlig at assistere mig? Arkiveringen er også en fin tanke - det vil jeg gå igang med uddybende læsning om. Jeg vil utrolig gerne fortsætte herinde, og overvejer at få en mentor. Denne mentor skal helst være diplomatisk og kunne tage hensyn til eventuel sensitivitet. Er der evt. anbefalinger for mentoer eller lignende? :) Venlig hilsen --MissBirkild 20. jan 2012, 15:07 (CET)

Der er flere brugere, der har tilbudt sig som mentorer; de har skrevet sig på denne liste. Der er for så vidt frit valg; du kan henvende dig til den bruger, du ønsker, og prøve at lave en aftale med vedkommende. At have en mentor skal dog ikke forhindre dig i at samarbejde med andre brugere, eller i at stille spørgsmål til andre end din mentor. Jeg er en af brugerne på listen; hvis du har lyst tilbyder jeg mig gerne som din mentor. Hvis ikke du har lyst til at vi samarbejder står det dig selvfølgelig frit for at kontakte en af de andre på listen.
Jeg har kigget på din ansøgning om ændring af brugernavn. Der er ikke noget i vejen for at tage hverken MissScorpio eller ScorpioQ, da begge brugernavne er ledige på den danske Wikipedia; grunden til at Kaare stiller spørgsmål ved dine valg er, at der på den engelske Wikipedia er brugere, der er registreret under hvert af de brugernavne. Mange brugere vælger med tiden at lave sig et Single Unified Login eller "SUL", der giver samme bruger adgang til Wikipedia på alle sprog (og flere af Wikimedias andre projekter) med ét login; hvis du vælger et af de to navne du allerede har foreslået vil du ikke senere have den mulighed, da brugernavnene allerede er optaget. Du kan undersøge om et brugernavn er i brug et andet sted ved at klikke på det link, Kaare har givet dig på anmodningssiden til SULinfo og udfylde de(t) relevant(e) felt(er).
Jeg håber det hjalp lidt; ellers er du, som altid, velkommen til at spørge igen. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) 20. jan 2012, 15:46 (CET)

Jeg ønsker dig hermed som mentor :) Jeg føler mig beroliget ved at læse, at du er sygeplejerske - dem har jeg haft gode erfaringer med. Hvis du har lyst til at kigge på de artikler jeg har oprettet - og især opdateret lidt i - vil du kunne se, at jeg er meget OBS på psykiatri. Som du selv skriver - var det mangelfuld information om dit eget fag, der gjorde at du i sin tid tilmeldte dig til Wiki. Jeg tilmeldte mig, da jeg så den fejlagtige beskrivelse af ECT. Der stod "fuld restituering efter 6 måneder". Det er enormt usandt. Jeg har større problematikker med min hukommelse - flere år er forsvundet. Og jeg fik "kun" 7 electro-shock som 18-årig. Tænk på den skade, der sker for dem der får det kontinuerligt resten af deres liv. Jeg glæder mig til vores samarbejde - jeg er meget ivrig og lærelysten! Jeg undersøger lige igen problematikken med brugernavnet. Jeg vil utrolig gerne have konstruktiv kritik på mine oprettelser af geografiske stubbe "Portimao, Luz og Lagos" i Portugal som jeg har skrevet. Hvad er tilladt at indsende af billeder? Det skal være et billede jeg personligt har rettighederne til? Venlige hilsner og med håb om godt samarbejde --MissBirkild 20. jan 2012, 15:57 (CET)

Mig en fornøjelse. Mit forslag er at vi vælger os en enkelt artikel at arbejde ud fra. På den måde undgår vi at blande en masse ting sammen. Jeg kunne tænke mig at Lagos (Portugal) kunne være en udmærket artikel at starte med. Lyder det ok? Jeg vil naturligvis gerne kigge på de bidrag du allerede har lavet - det kommer af rent praktiske tidshensyn til at blive hen over aftenen, måske endda i morgen - og give dig tilbagemeldinger efter bedste evne. Jeg har erfaring for at det kan betale sig at tage tingene én ad gangen for at undgå forvirring og misforståelser, så jeg kommer nok kun til at tage fat i nogle enkelte ting til at starte med. Resten skal nok komme hen ad vejen. Lyder det fair? --Medic (Lindblad) 20. jan 2012, 17:38 (CET)

Det er bare en aftale - så kan vi også nå at "fordøje" lidt ind i mellem. Vi starter ud med Lagos: Jeg vil sætte mig og læse mere om artikel-tilblivelse. Jeg synes det var forholdsvis let at forstå, hvordan en stub bliver til. Jeg kan se, at der er udarbejdet nogle fine redskaber, til at forklare hvordan en artikel bedst opstilles. Jeg vil gerne høre, hvad du f.eks. mener der er meget væsentlig for en god artikel, når du selv skal læse den? Som sagt vil jeg gerne tilføre egne billeder - og muligvis et billede af byen fra oven (som jeg af gode grunde ikke selv har kunne tage, da jeg desværre ikke er den lykkelige ejer en helikopter). Så jeg vil samtidig lige være fræk at gentage mig selv, og spørge hvad politikken er, ang. billeder? --MissBirkild 20. jan 2012, 17:43 (CET)

Jeg har læst om alt med ophavsret til billeder osv. - så det behøver jeg ikke svar på alligevel :)--MissBirkild 20. jan 2012, 19:42 (CET)

Udemærket :-) Mange af dine spørgsmål kan du finde svar på enten ved at læse vore politikker og normer eller tilhørende undersider, eller ved at kigge på skribentforsiden, hvor mange af de almindelige spørgsmål besvares. Du kan evt. også overveje at gennemgå vores guide, der vil tage dig gennem de grundlæggende funktioner. God læsning, --Medic (Lindblad) 20. jan 2012, 23:17 (CET)

Hej MissBirklid. Du har givet mig en opfordring længere oppe, men jeg tillader mig lige at skrive hernede for at holde en vis form for kronologi i diskussionen. Jeg går ud fra, at du vil have mig til at kommentere på dine holdninger til notabilitet og hvad der kan komme med i Wikipedia. Jeg har egentlig ikke noget at tilføje. I bund og grund er det min holdning, at selv om der er vide rammer for, hvad vi kan skrive om i Wikipedia, så skal alt altså ikke med. Diskussionen har været ført utallige gange, og derfor har vi skrevet nogle regler i Wikipedia:Notabilitet. Tvivlstilfældene diskuterer vi så på Wikipedia:Sletningsforslag, og man kan lære en del om Wikipedia ved at læse tidligere afgørelser her. Jeg synes i øvrigt, det er fint, du har fået en mentor, og ham kan du trygt spørge til råds om lidt af hvert. Mvh. Arne (Amjaabc) 21. jan 2012, 01:03 (CET)

Velkommen! redigér

Hej MissBirkild! - har lige læst op på dine første oplevelser med bruger-communitiet her på da-wikipedia. Vi er en mangfoldig gruppe som du kan se, men fælles er at vi alle arbejder mod en fælles vision. Det er super at du har fundet en mentor. Alt det bedste med dit fortsatte arbejde og læring :-) --VicVal 20. jan 2012, 18:19 (CET)

Mange tak for en varm velkomst! Jeg håber vi støder på hinanden igen :) Venligst --MissBirkild 20. jan 2012, 18:21 (CET)

Drive-in bageri redigér

Hej MissBirkild

Vil bare lige tage den op om drive-in bageri her, da det ikke er relevant i sletningsforslaget hehe. Men det drive-in bageri jeg arbejder i, er seks år gammelt, så hvis jeg har forstået det korrekt, er nogle år ældre, end Langenæs bageri :) Desuden kan jeg finde adskillelig bagerier der har drive-in, ved blot at søge på google :) Mvh Tøndemageren 21. jan 2012, 10:07 (CET)

Hej Tøndemageren! Hahahah - jeg har lige googlet - og de findes da bare an mas! ;)
Jeg hørte det, som jeg gengav på diskussionen for en del år siden, da projektet på Langenæs blev offentliggjort. Så vidt jeg husker, virrede folks bekendelser af "Det eneste drive-in bageri i jylland". Måske var det nogen der havde en helt speciel kærlighed (og en smule blindhed) til et nyt tiltag :)
Jeg synes, det er herligt der er flere - det skal ikke kun være udelukkende usundt mad der kan hentes i en drive-in. Plus at bilen ind i mellem efterfølgende bærer rimelig mange lugtgener af f.eks. McDonald's mad en hel dag, hvis man ikke får luftet ud med det samme ;)
Tak for din besked - den er hyggelig! :)
Venlige hilsner, --MissBirkild 21. jan 2012, 11:17 (CET)
Hehe ja lidt herligt er det da. Men er nu ikke altid lige sjovt at stå og leverer bagerbrød gennem sådan en luge skal jeg hilse at sige - især ikke når der er biler der er 10-15 år gamle, de oser helt vildt ;) mvh Tøndemageren 21. jan 2012, 14:35 (CET)

Det lyder da også virkelig belastende. Du står altså og indånder hvad der svarer til en karton cigaretter dagligt? - Håber du får en masse friluft så - du har da fortjent en lidt ekstra lækker iltforsyning, når du har den slags arbejde ;) Venlige hilsner----MissBirkild 21. jan 2012, 19:15 (CET)

Hej igen. Jeg har kigget lidt på artiklen Lagos (Portugal), da det var dén artikel vi enedes om at starte med at optimere. Du har stillet nogle spørgsmål herover... Billeddelen har du vist allerede fundet ud af; vær blot opmærksom på at konsensus på dansk Wikipedia er at man ikke angiver størrelse på billeder (f.eks. 200px), men at man blot lader dem være thumbs. Diskussionen og konklusionen kan du læse her. Derudover spørger du til hvad en god artikel er. Der er vi så heldige, at det allerede er defineret. Dansk Wikipedia har et system til at klassificere artikler, fra uklassificeret til lovende artikler, gode artikler og endelig fremragende artikler. Jeg foreslår at du starter med at læse på lovende artikler, og arbejder hen imod dét. Et sidste trick, jeg selv har haft enormt meget glæde af, er at holde øje med de redigeringer du har foretaget i diverse artikler, og læg mærke til hvad andre brugere ændrer ved, og hvordan. Ved at se på deres redigeringer lærer du dels hvordan diverse koder virker, og samtidig giver både deres redigeringer og redigeringsbeskrivelserne et fremragende indblik i vores politikker og normer, uden at du behøver at læse lange teksttunge sider igennem. Hvis ikke dette besvarer dine spørgsmål er du, som altid, velkommen til at spørge nærmere ind. Det er som oftest lettere at vejlede dig på baggrund af et konkret spørgsmål. Hygge, --Medic (Lindblad) 21. jan 2012, 21:04 (CET)

Tak for oplysningerne - og rådende Mentor Medic (catchy, right?). Et konkret spørgsmål: Hvis jeg opretter en ny artikel om f.eks. virksomheder - hvordan undgår jeg så, at artiklen kan fremstå konkurrence-præget eller reklamerende? (Selvom det naturligvis ikke er min intention). Jeg har lagt mærke til, at nogle af de stubbe jeg har oprettet ang. virksomheder, har nogle følt behovet for at spørge ang. reklamations-indhold (ikke ref. til Langenæs Bageriet - da emnet ikke er inkluderet i mit spørgsmål ;)) Det er jo ikke altid fuldkommen nemt at se, om andre skulle opfatte noget i artiklen mere subjektivt end andre. Hvornår er det så i orden at slette - og hvornår bør der sættes spørgsmålstegn før sletningen? Jeg arbejder hen mod "Lovende artikler" - i dag er jeg "okkuperet", men vender frygteligt tilbage på mandag :) Hyg hyg --MissBirkild 22. jan 2012, 10:35 (CET)

Et godt råd er at indgå ord og vendinger, som ikke er neutralt beskrivende. Hvis du f.eks. beskriver en bager som "god" er det ikke nok at du selv køber dit morgenbrød med stor fornøjelse hos pågældende bager. Det er for så vidt også ligegyldigt hvor mange glade kunder du kender. For at kunne bruge betegnelser som "god", "nyskabende", "succes", "anbefalelsesværdig" osv. er du nødt til at have kilder, du kan referere til. Uden kilder vil det hurtigt komme til at ligne reklame. Det modsatte er selvfølgelig også gældende - det er ikke en god idé at kalde en bager for "dårlig", "uhygiejnisk", "kedelig" eller "dyr" uden at have kilder til også dé påstande. Mere konkret: Det er ikke en god idé at skrive "Guldbageren i Store Bøvelse er Danmarks bedste bager", men det er helt ok at skrive "Guldbageren i Store Bøvelse vandt i nittenhundrehvidkål prisen som Danmarks bedste bager" - specielt hvis du samtidig kan give et link til f.eks. avisartiklen, der dækker historien. Giver det mening? Du kan evt. også kigge på denne side for yderligere information om ord og vendinger, det kan være smart at styre udenom. Hygge, --Medic (Lindblad) 22. jan 2012, 10:51 (CET)
Ovs, jeg glemte selvfølgelig... Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt er også en fremragende side at studere nærmere. Den vil styre dig uden om mange faldgruber. --Medic (Lindblad) 22. jan 2012, 10:53 (CET)