Wikipedia

Forholdet mellem Danmark og Rusland

(Omdirigeret fra Forholdet mellem Rusland og Danmark)

Forholdet mellem Danmark og Rusland referer til de udenrigspolitiske interaktioner mellem Kongeriget Danmark og Den Russiske Føderation.

Forholdet mellem
Danmark og Rusland

Kort, som viser placeringerne af Danmark og Rusland i forhold til hinanden.

Danmark Rusland
Danmark Rusland
Diplomatiske missioner
Danmark Ambassade i Moskva
Rusland Ambassade i København
Udsendte diplomater
Danmark Jakob Henningsen
Ambassadør
Rusland Vladimir Barbin
Ambassadør

Der blev første gang etableret diplomatisk kontakt d. 8. november 1493, hvilket dengang var med Storfyrstendømmet Moskva. Dette var i form af en forsvarspagt, der blev fornyet i 1506 og 1517.[1] Denne tradition blev fortsat med Zar-Rusland, da Frederik 2. af Danmark og Ivan 4. af Rusland underskrev Mozjajsk-traktaten.[2] Efter kejserrigets fald etableredes d. 18. juni 1924 kontakt med Sovjetunionen.

I dag har Rusland en ambassade i København, mens Danmark har en ambassade i Moskva og en honorær konsul i Kaliningrad. Det danske generalkonsulat i Sankt Petersborg blev lukket d. 1. januar 2018[3]. Både Rusland og Danmark er medlemmer af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

Sammenligning af landefakta redigér

  Kongeriget Danmark   Den Russiske Føderation
Indbyggertal 5.748.769[4] 143.975.923[5] (eksklusiv Krim)
Areal 43.098 km² 17.098.242 km² (eksklusiv Krim)
Befolkningstæthed 131 pr. km² 8,4 pr. km²
Hovedstad København Moskva
Største by København Moskva
Styreform Unitær parlamentarisk konstitutionelt monarki Føderal semipræsidential konstitutionel republik
Statsoverhoved Frederik 10. Vladimir Putin
Regeringschef Mette Frederiksen Dmitrij Medvedev
Officielt sprog Dansk Russisk
BNP pr. indb. (Købekraftsparitet) 49.612 $[6] 24.067 $[7]

Nutidige forhold redigér

Nord Stream redigér

  Uddybende artikler: Nord Stream og Nord Stream sabotagen 2022
 
Nord Streams rute
 
Lokaliseringen af sprængningerne i 2022 øst for Bornholm, se her

Nord Stream består af to parallelle naturgasledninger på 1.224 km, der går fra Vyborg i det nordvestlige Rusland gennem Østersøen til Lubmin i Tyskland og passerer dermed fem landes territorialfarvand, nemlig russisk, finsk, svensk, dansk og tysk. Den første ledning blev åbnet 8. november 2011, den anden åbnede 8. oktober 2012.[8] [9] I forbindelse med tilladelsen fra Danmark takkede den daværende russiske premierminister Vladimir Putin personligt statsminister Lars Løkke Rasmussen under statsministerens besøg i Moskva i 2009. Putin fortalte eksplicit, at tilladelsen havde givet Danmark og Rusland et bedre forhold.[10]

I forbindelse med planerne om etableringen af en Nord Stream 2 har Danmark dog været mere tøvende.[11]

Sprængningerne af begge Nord Stream 1 ledninger og den ene af de to Nord Stream 2 ledninger den 26. september 2022 som et formodet sabotageangreb gav anledning til styrkelse af det danske overvågningsberedskab og mange overvejelser om Danmarks sikkerhedspolitik, jvf. Gaslækagerne i Østersøen 2022 og Ruslands invasion af Ukraine 2022. I april 2023 bekræftede Forsvarskommandoen, at et russisk specialfartøj, som medfører en mini-ubåd, var blevet observeret og fotograferet af patruljefartøjet P524 Nymfen nær Nord Stream rørledningerne fire dage før de sprængtes.[12]

Sakajev-sagen redigér

  Uddybende artikel: Akhmed Sakajev

D. 30. oktober 2002 blev den tjetjenske politiker Akhmed Sakajev anholdt af dansk politi på opfordring fra Rusland. Sakajev var i Danmark for at deltage i den tjetjenske verdenskongres, men Rusland havde eftersøgt ham via Interpol for at stå bag terrorangrebet mod Dubrovka-teateret i Moskva. Efter lidt over en måned i varetægtsfængsel blev Sakajev løsladt d. 2. december 2002 og blev dermed ikke udleveret til Rusland.[13]

Danmarks indstilling til Rusland redigér

Folketingspartier redigér

Medlem af Folketinget for Radikale Venstre Martin Lidegaard skrev d. 30. marts 2016, at Danmark i højere grad skulle samarbejde med EU og NATO om at få Rusland til at vælge en mere venlig politik over for Vesten og Danmark. Han nævnte, at Danmark skulle støtte de baltiske lande sammen med NATO, støtte demokratiske initiativer i Rusland, samt love Rusland energiaftaler, hvis Rusland i højere grad arbejder sammen med EU.[14]

Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl skrev d. 6. februar 2017, at Danmark skulle bakke op om NATO, og derigennem Baltikum og Polen. Han forholdt sig samtidig kritisk over for sanktionerne mod Rusland og lagde vægt på, at Danmark skulle søge et bedre forhold med Rusland for at undgå en militær konfrontation.[15]

Som en del af Alternativets EU-politik lægger partiet vægt på, at EU skal være uafhængig af fossile brændsler fra Rusland.[16]

D. 11. oktober 2017 mente Enhedslistens Eva Flyvholm, at Danmark ikke skulle opruste igennem NATO, da det blot ville føre til øgede spændinger. I stedet er nedrustning på alle sider vejen frem.[17]

I følge statsminister Lars Løkke Rasmussen fra partiet Venstre er "[t]ruslen fra [Rusland] reel og tiltagende." Han mener derfor, at opbakningen til NATO, og derigennem til Baltikum, er vigtig.[18] I et interview udtalte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (også fra Venstre), at Danmark kunne risikere at miste strømforsyningen ved hackerangreb fra den russiske stat. Desuden nævner han russiske raketangreb som en trussel. Frederiksen mener derfor, at oprustning er nødvendig.[19]

I en artikel fra d. 15. juli 2015 udtaler de Konservatives Rasmus Jarlov, at Danmark bør blive en del af et missilskjold sammen med NATO imod Rusland.[20]

Liberal Alliances Henrik Dahl bakker i en artikel fra d. 7. juli 2017 op om regeringens beslutning om at ansætte embedsmænd, der skal modarbejde misinformation fra den russiske stat.[21]

I en artikel fra d. 15. februar 2017 udtaler Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokratiet, at Danmark skal opruste og være i stand til at skyde russiske missiler ned.[22]

Ambassadøren redigér

I en kronik fra d. 21. august 2017 skriver den danske ambassadør i Rusland Thomas Winkler, at Rusland ikke kan ses som en trussel mod Danmark. Han nævner bl.a. at Ruslands forsvarsbudget er på 48 mia. US$, mens NATO's er på 915 mia. US$ eller omkring nitten gange så meget.[23]

Befolkningen redigér

En undersøgelse viste i 2017, at Danmark er det EU-land - efter Holland - hvor befolkningen er mest negativt stemt over for Rusland.[24]

Ruslands indstilling til Danmark redigér

Ambassadøren redigér

 
Den russiske ambassade i København

I en artikel fra d. 20. marts 2015 udtaler den russiske ambassadør i Danmark Mikhail Vanin, at danske krigsskibe vil være i risiko for at blive angrebet af Rusland, hvis Danmark bliver en del af NATO's missilskjold.[25][26] D. 27. maj 2016 kaldte ambassadøren i en artikel Danmark for "anti-russisk", og han mente yderligere, at det er en "provokation" at sende danske soldater til Baltikum.[27]

Eksterne henvisninger redigér

Kildehenvisninger redigér

  1. ^ Hübner, Eckhard (1998). "Zwischen alle Fronten: Magnus von Holstein als König von Livland". I Hübner, Eckhard; Klug, Ekkehard; Kusber, Jan (red.). Zwischen Christianisierung und Europäisierung. Beiträge zur Geschichte Osteuropas in Mittelalter und früher Neuzeit. Festschrift für Peter Nitsche zum 65. Geburtstag. Quellen und Studien zur Geschichte des östlichen Europa (tysk). Vol. 51. Stuttgart: Steiner. s. 313–334 [317]. ISBN 3-515-07266-7.
  2. ^ Hübner, Eckhard (1998). "Zwischen alle Fronten: Magnus von Holstein als König von Livland". I Hübner, Eckhard; Klug, Ekkehard; Kusber, Jan (red.). Zwischen Christianisierung und Europäisierung. Beiträge zur Geschichte Osteuropas in Mittelalter und früher Neuzeit. Festschrift für Peter Nitsche zum 65. Geburtstag. Quellen und Studien zur Geschichte des östlichen Europa (tysk). Vol. 51. Stuttgart: Steiner. s. 317-318. ISBN 3-515-07266-7.
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 5. februar 2018. Hentet 4. februar 2018.
  4. ^ "BEV22" [Befolkningens udvikling efter kommune, bevægelsesart og køn]. Danmarks Statistik. november 2016. Arkiveret fra originalen 12. marts 2019. Hentet 9. november 2016.
  5. ^ "ПРЕДВАРИТЕЛЬНАЯ ОЦЕНКА ЧИСЛЕННОСТИ НАСЕЛЕНИЯ на 1 января 2015 года и в среднем за 2014 год" (XLS) (russisk). Gks.ru. Arkiveret fra originalen 23. januar 2015. Hentet 8. april 2015.
  6. ^ "5. Report for Selected Countries and Subjects". International Monetary Fund. 2017. Arkiveret fra originalen 3. december 2018. Hentet 30. oktober 2017.
  7. ^ "Report for Selected Countries and Subjects". Arkiveret fra originalen 4. september 2015. Hentet 30. oktober 2017.
  8. ^ Holm, Erik (6. januar 2012). "Gazprom vil fordoble Nord Stream". ing.dk. Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 2. marts 2012. Hentet 9. maj 2012.
  9. ^ NordStream (8. oktober 2012). "Nu er begge Nord Stream rørledningerne sat i drift". Arkiveret fra originalen 14. oktober 2012. Hentet 10. november 2012.
  10. ^ "Nu er begge Nord Stream rørledningerne sat i drift". fyens.dk. Fyens Stiftstidende. 2. november 2009. Arkiveret fra originalen 7. november 2017. Hentet 1. november 2017.
  11. ^ Jabok Ussing (17. december 2015). "Løkke efter Putin-pres: Russisk gasprojekt kræver storpolitisk diskussion". b.dk. Berlingske. Arkiveret fra originalen 7. november 2017. Hentet 1. november 2017.
  12. ^ Elkjær, Bo; Gjerding, Sebastian (2023-04-28). "Forsvaret bekræfter: Rusland havde specialfartøj nær Nord Streams sprængningspunkt". information.dk. Hentet 2023-09-02.
  13. ^ "Sakajev-sagen", dr.dk, DR, 4. december 2002, arkiveret fra originalen 5. maj 2019, hentet 5. maj 2019
  14. ^ Radikale.dk: Hvad vil Danmark med Rusland? Arkiveret 28. oktober 2017 hos Wayback Machine af Martin Lidegaard. Opdateret d. 30. marts 2016. Besøgt d. 27. oktober 2017.
  15. ^ Danskfolkeparti.dk: Danmarks og Vestens forhold til Rusland Arkiveret 28. oktober 2017 hos Wayback Machine af Kristian Thulesen Dahl. Opdateret d. 6. februar 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  16. ^ Alternativet.dk: Et Progressivt Europa Arkiveret 22. juni 2017 hos Wayback Machine. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  17. ^ Enhedslisten.dk: EL: Substantiel og tåbelig oprustning skaber ikke sikkerhed Arkiveret 29. oktober 2017 hos Wayback Machine. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  18. ^ B.dk: Løkke modsiger dansk ambassadør: Truslen fra Rusland er tiltagende Arkiveret 29. oktober 2017 hos Wayback Machine af Ole Damkjær. Opdateret d. 24. august 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  19. ^ B.dk: Claus Hjort slår alarm: Aggressive Rusland truer Danmark Arkiveret 29. oktober 2017 hos Wayback Machine af Martin Borre og Thomas Larsen. Opdateret d. 12. januar 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  20. ^ Borsen.dk: De Konservative vil bevare missilforsvar mod Rusland Arkiveret 29. oktober 2017 hos Wayback Machine. Opdateret d. 15. juli 2015. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  21. ^ Politiken.dk: Liberal Alliance: Staten kan ikke længere ignorere Ruslands falske fortællinger Arkiveret 28. oktober 2017 hos Wayback Machine. Opdateret d. 7. juli 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  22. ^ Information.dk: Regeringen og S åbner for dansk forsvar mod russiske missiler Arkiveret 28. oktober 2017 hos Wayback Machine. Opdateret d. 15. februar 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  23. ^ B.dk: Truslen fra Rusland: realiteter og reaktioner Arkiveret 28. oktober 2017 hos Wayback Machine af Thomas Winkler. Opdateret d. 21. august 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  24. ^ Kristeligt-dagblad.dk: Få har det så svært med russerne som danskerne Arkiveret 29. oktober 2017 hos Wayback Machine af Thue Ahrenkilde Holm. Opdateret d. 17. oktober 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  25. ^ jyllands-posten.dk: Ambassadør advarer: Missilskjold vil koste dyrt og give mindre sikkerhed Arkiveret 29. oktober 2017 hos Wayback Machine af Lars From. Opdateret d. 20. marts 2015. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  26. ^ jyllands-posten.dk: Ruslands ambassadør: Danske skibe kan blive mål for russisk atomangreb Arkiveret 29. oktober 2017 hos Wayback Machine af Lars From. Opdateret d. 20. marts 2015. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  27. ^ ekstrabladet.dk: Rusland tordner mod Danmark: I er antirussiske Arkiveret 9. august 2016 hos Wayback Machine af Lars From. Opdateret d. 27. maj 2016. Besøgt d. 28. oktober 2017.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Forholdet_mellem_Danmark_og_Rusland&oldid=11700069"