Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø

Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø er et EU-habitatområde (H99), der har et areal på i alt 57 ha, som er privatejet. Området omfatter den sydøstlige ende af halvøen Knudshoved, sydøst for NyborgFyn, og ligger ud til Storebælt.

Østerø Sø
Østerø Sø (til højre) og dens omgivelser set mod sydvest
Geografi
Region Region Syddanmark
Kommune(r) Nyborg Kommune
Areal 57 ha
Udpegningsgrundlag
Naturtyper*

Oversigtskort
Østerø Sø ligger i Region Syddanmark
Østerø Sø
Østerø Sø
Natura 2000-område nr. 115

55°17′29″N 10°50′36″Ø / 55.29139°N 10.84333°Ø / 55.29139; 10.84333

De *-mærkede er prioriterede naturtyper

Beskrivelse redigér

Østerø Sø er en kystlagune, og området er et marint forland, dannet efter sidste istid, som ud over søen omfatter strandsøer, strandvolde og strandenge. Området er et vigtigt yngle- og fourageringsområde for mange ande- og vadefugle, og på strandengene er der en artsrig vegetation.

De lave strandenge og strandsøer er vigtige yngle- og levesteder for padder, bl.a. findes strandtudse, springfrø og spidssnudet frø, der alle er opført på habitatdirektivets bilag IV.

Fredninger redigér

Hele Natura 2000-området er en del fredningen af Knudshoved fra 2004, et areal på 210 hektar. [1]

Videre forløb redigér

Natura 2000-planen blev vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i anden planperiode 2016-21. Natura 2000-området ligger i Nyborg Kommune, og naturplanen koordineres med vandplanen for 1.7 Hovedvandopland Storebælt.

Se også redigér

Eksterne kilder og henvisninger redigér

  1. ^ Om fredningen på fredninger.dk