Brugerdiskussion:Rmir2/Arkiv 19

Aktive diskussioner
ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Brugerdiskussion:Rmir2.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Kommunikationsforbud mellem Rmir2 og MadgladRediger

Vil nogen venligst tilføje min kommentar til diskussionen: For himlens skyld: gør det til aldrig mere, medmindre begge indblandede parter er enige om at stoppe det. Rmir2 (diskussion) 26. maj 2018, 21:18 (CEST)

Jeg gør opmærksom på at enhver deltagelse i projektet under pause, vil genstarte pausen - og det gælder også kommentarer til diskussionen. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. maj 2018, 06:55 (CEST)
@Rmir2. Hvis du bliver ved med at ignorere henstillingerne om at holde pause, er det sandsynligt at din pause ikke blot bliver genstartet, men at der bliver anvendt progression i blokeringen. Ud fra de gældende anbefalinger for progression bliver det 1 - 3 måneder. Det kan undre at du ikke respekterer henstillingerne og den aktuelle blokering. Måske er det fordi du ganske enkelt ikke forstår henstillingerne, men du har fået det forklaret utallige gange og nu må det være nok. - Savfisk (diskussion) 27. maj 2018, 10:40 (CEST)
Enig, og tilføjer, at den langmodighed, jeg har vist, når du overtræder den aftale, vi har indgået, er udløbet. Det nytter ikke med dine forsikringer om at samarbejde om det konkrete projekt, når du samtidig kaster dig ud i diskussioner, som du har lovet at holde dig ude af.--Ramloser (diskussion) 27. maj 2018, 11:59 (CEST)

KommunikationsforbudRediger

Til orientering skal det siges, at der er stillet forslag om et kommunikationsforbud mellem dig og Madglad. Du har på anmodningen mulighed for at give en kommentar. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • .e-mail) 25. maj 2018, 14:02 (CEST)

Forbuddet er trådt i kraft dags dato og alt kommunikation mellem dig og Madglad skal nu ophøre. Forbuddet er gældende til 30-05-2019. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 30. maj 2018, 13:33 (CEST)
Jeg kan se, at du har kopieret ovenstående besked til din brugerside i dag... Lad nu bare vær, ikke? Forbuddet omhandler alt form for kommunikation, også at "hentyde til". Gentager det sig, så vil en blokering desværre blive iværksat, og den vil have en hvis længde grundet loggen. Glem nu hinanden. Der er masser af artikler at tage fat på og nye brugere, der skal hjælpes godt på vej. God arbejdslyst! Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 5. jun 2018, 12:54 (CEST)
Hej Asger. Jeg betragter dig som et anstændigt menneske, og derfor har du også krav på et anstændigt svar. Jeg har kopieret meddelelsen for at have den ved hånden, hvis det skulle blive aktuelt frem for, at den bliver gemt væk i et diskussionsarkiv, hvor jeg senere ikke kan finde den. Så enkelt er det. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 5. jun 2018, 13:22 (CEST)
Jamen jeg betragter også dig som anstændig Rmir2, ingen tvivl om det. Det har nok ikke været tilsigtet, men det er netop sådan noget, der kan forårsage unødige provokationer. Så er det bedre, at du gemmer det i et lokalt notat på din computer eller telefon og så har et link til arkivet. Simpelthen for at undgå konflikter. Håber, at du vil tænke over det. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 5. jun 2018, 13:26 (CEST)
Fandt en løsning. Rmir2 (diskussion) 5. jun 2018, 13:27 (CEST)

Vedrørende Bruger:Ramloser/analyse 2018Rediger

Hej Rmir2. Der er nu analyseret en tredjedel af statistik - programmets udvalgte artikler. Ingen har kommenteret min foreløbige konklusion. Da jeg af helbredsårsager snart skal på rekreation og derfor holder en måneds pause, vil jeg gerne gøre status. Jeg vil dog afvente din eventuelle kommentar til min delkonklusion. Hvis du ikke har indvendinger mod denne, håber jeg, at vi kan samarbejde om de (ganske få) artikler med problemer, som ikke har med Runeberg at gøre. Runeberg er trods alt et mindre problem, da der også i nogle tilfælde er en forældelse, og det er næppe tænkeligt, at arvinger til de, der er døde for 40-69 år siden anlægger sag. Derfor synes jeg, at vi skal fokusere på den håndfuld artikler, hvor det kan hævdes, at der er tæt på afskrift af nulevende personers værker. Derefter vil jeg gerne trække en streg i sandet og sige "lad fortiden hvile", dvs. at jeg også er indstillet på at bistå dig i tilfælde, hvor du måtte være i tvivl om et eller andet eller hvad som helst. Denne sag har suget mig for energi, men jeg kan forestille mig, at du må være endnu mere tappet for kræfter. Dette er altså en velment, fremstrakt hånd, fordi jeg egentlig inderst inde fornemmer, at du har været i god tro, men er blevet "overhalet" af skærpede tolkninger af regelsættet. Der er sikkert en del andre erfarne brugere, som er i samme situation, hvis deres bidrag bliver gennemanalyseret. Jeg gjorde det for at skabe et "oplyst grundlag" for en vurdering af dit virke på dawiki i en situation, hvor sagerne for mig at se var gået i hårdknude. Heldigvis skal jeg ikke, som folkeskolelærerne skal, tælle timer, men det er i alt fald et trecifret antal, jeg har brugt. Hvis jeg på nuværende tidspunkt var nået til, at du bevidst har forsøgt at skade dawiki (der findes faktisk nogle, der starter projekter med dette formål), så ville jeg fortsætte til den bitre ende. Men jeg er nået frem til, at du blot har været ivrig efter at skrive mange artikler (i en del tilfælde for ivrig) og dette er ikke et normbrud. De bedste hilsener.--Ramloser (diskussion) 10. jun 2018, 11:12 (CEST)

Tak for din henvendelse. Mellem os sagt har jeg følt mig som jaget vildt i de sidste måneder. Giv mig en konkret liste over de artikler, du mener, at der er et problem med, så vil jeg forholde mig til dem, da jeg ikke er klar over hvilke artikler, du tænker på, og hvori problemerne konkret består. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 10. jun 2018, 12:10 (CEST)

Følgende registrete med problemer i prioriteret rækkefølge:

  • Theodor Westermann - kommentar: Hertel (den rigtige) døde i 1927, så 70-årsreglen er ikke overtrådt
  • Kildevæld - kommentar: vi er enige om, at artiklen bør udvides, men der er ikke fejl eller ophavsretsproblemer i den.
  • Antoinette Amalie af Braunschweig - kommentar: samme indhold findes i den svenske artikel og med marginal variation på enwiki
  • Teodor Lippmaa - kommentar: jeg kan stå inde for oversættelsen (jeg har aflagt sprogprøve i Estland for ca. 20 år siden)
  • Páll Melsted (1791-1861) - kommentar: forfatteren Th. Melsted døde i 1929, så 70-årstreglen er ikke overtrådt

Følgende bør undersøges nærmere:

  • Elbtolden - kommentar: artiklen af Molbech er online. Øverst s. 313 findes flg passage: "At denne af Kongen paalagte Told, hvorfor det lykkedes ham, i det mindste for nogle Aar, at erhverve den tydske Keisers Confirmation, ikke har været en aldeles ubetydelig Byrde, især for den hamborgske Handel, kan man bl.a. slutte af dens Beløb i 1639, i hvilket Aars Skrivekalender man finner Antegnelser for de i Tolden i Glückstadt modtagne Summer, tilsammen 31.426 Dlr., uberegnet 2185 Dlr. 17 Skl., som Kongen har optegnet ved den 8de Septbr." Jeg kan ikke se problemet.

Bemærk: To fortjener en forbedring, at de er tæt på lovende:

Småting og artikler fra Runeberg udeladt.--Ramloser (diskussion) 10. jun 2018, 12:59 (CEST)

Jeg har tilføjet mine kommentarer. Så vidt, jeg kan se, har ingen af artiklerne problemer med ophavsret/70-årsreglen, hvilket vel er hovedsprørgsmålet. Rmir2 (diskussion) 10. jun 2018, 13:22 (CEST)
Tak for kommentarerne. Jeg ser ikke flere ophavsretsproblemer og lukker analysen, medmindre der er andre brugere, som går videre, er sagen afsluttet. --Ramloser (diskussion) 10. jun 2018, 22:34 (CEST)

Om tilbagerulningRediger

Hej Rmir2. Du har på artiklen Israel fjernet en redigering fra en ny bruger. Formuleringen af Trumps anerkendelse af Jerusalem er kluntet, men du burde vel af alle kunne se, at det i stedet for at slå en nybegynder i hovedet er mere rimeligt at omformulere sætningen, så den er i overensstemmelse med Trumps erklæring.--Ramloser (diskussion) 13. jun 2018, 20:22 (CEST)

Removal of the fake flagRediger

See Diskussion:Kongeriget Ryukyu#Removal of the fake flag. Thank you. --Nanshu (diskussion) 19. jun 2018, 18:43 (CEST)

StatsdannelsesdagRediger

Hej Rmir2,

Tak for artiklen om den slovenske statsdannelsesdag. Jeg kan se, at du har lagt link ind på Wikipedias forside om dette, hvilket er ok. Du har dog også lagt link ind på den tilsvarende dag for Kroatien, hvilket link imidlertid er rødt. Vi bør undgå røde links på forsiden, hvorfor jeg har fjernet linket, men jeg tænker, at du måske opretter siden senere. I så fald vil det være helt fint med også dette link. --Pugilist (diskussion) 25. jun 2018, 11:33 (CEST)

Ja, hvis ingen anden kommer først, opretter jeg artiklen om Kroatien fra den svenske artikel. Rmir2 (diskussion) 25. jun 2018, 11:35 (CEST)
Super - læg gerne linket på, når det er blåt :-) Pugilist (diskussion) 25. jun 2018, 11:48 (CEST)

HaapsaluRediger

kan du ikke kigge på artiklen, i galleriet er der ingen tekster under billederne, det er lidt ærgerligt. Jeg har sikret import af befolkningstal osv. fra wikidata, og rettet lidt i galleriet, bl.a. smidt et billede ud, der allerede var i infoboksen! Men altså, prøv om du kan sætte billedtekster på, så slipper jeg for at sidde og gætte mig til tekster! mvh Per (PerV) (diskussion) 26. jun 2018, 13:42 (CEST)

Jeg har oversat de originale estiske billedtekster. hilsen Rmir2 (diskussion) 26. jun 2018, 13:59 (CEST)
Arh - smedje og værksted er vel næsten det samme, men jeg undrede mig godt nok over den der ambulance; men man ved jo aldrig i fremmede lande     mvh Per (PerV) (diskussion) 26. jun 2018, 14:06 (CEST)
Jeg var lige en tand for hurtig. Rmir2 (diskussion) 26. jun 2018, 14:10 (CEST)

Forklaring ønskesRediger

Vil du venligst forklare din "revert" [[1]] ?

TraxPlayer (diskussion) 5. jul 2018, 12:04 (CEST)

Hej TraxPlayer. Der er ingen grund til at gentage hele ordet, hvis afvigelsen kun er en endelse. Fx [[rigsumiddelbar|rigsumiddelbart]] kan klares ved at tilføje t til hovedordet [[rigsumiddelbar]]t. Linket virker i begge tilfælde. Varianten med lodret streg er kun nødvendig at bruge, hvis den enkleste form ikke kan bruges, fx. [[butikscenter|butikscentre]]. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 5. jul 2018, 12:13 (CEST)

Ingen kilderRediger

Kære Rmir2. Jeg kan fornemme at alle dine artikler med afskrift nu er rettet, siden du er påbegyndt helt nye artikler fra bunden - det var dog fantastisk at høre. Men med baggrund i dine store svipsere tidligere, vil jeg kraftigt anmode dig om, at påføre referencer til de oplysninger du kommer med i dine nye artikler. Det ser jo ud til, at du faktisk har referencer (de står i hvert fald under litteratur) - så man kan jo undre sig over, hvorfor de ikke er påført påstandene? Betragt dette som en venlig opfordring til at få referencer i dine nye artikler. Og igen, tillykke med at alle afskriftsartiklerne nu er rettet. mvh Tøndemageren (diskussion) 9. jul 2018, 18:19 (CEST)

Der må være en misforståelse. Alle afskriftsartiklerne er ikke omskrevet. Se evt. på huskelisten.--Kjeldjoh (diskussion) 10. jul 2018, 07:40 (CEST)
De artikler, du henviser til, er oversat fra tysk, og kilder er angivet i samme udstrækning som der - på godt og ondt. Men i disse som i andre tilfælde er der rum for yderligere forbedringer, både af teksten og mht. kildehenvisninger.
Jeg rettede op på over 30 artikler, søgte nye kilder, omskrev og udvidede. Alligevel blev hele mit arbejde afvist som ikke værende godt nok. Det tog motivationen til at fortsætte fra mig, så jeg opgav den fremgangsmåde. Jeg har end ikke markeret samtlige omskrivninger, som jeg har lavet, da der aldrig gik ret længe, førende der stod: "jeg har opdaget, at denne sætning ligner ...". Desuden har jeg været ret ene om det. Det hænder stadig at jeg tager fat på en og anden af dem, men på grund af den "kultur", der hersker på projektet, sker det ikke så ofte som ellers. Men for min skyld kan I bare slette hele molevitten, det synes alligevel at være formålet. Forøvrigt henviser jeg til den analyse, Ramloser lavede af artikler, jeg har oprettet. Rmir2 (diskussion) 10. jul 2018, 08:11 (CEST)
Du har arbejdet på at omskrive følgende artikler, og jeg har efterfølgende indsat på diskussionssiderne eksempler på afsnit der fortsat var afskrift.
Annam, Assyrien, Eugen Warming, Folkeforbundet, Grevens Fejde, Kassitter, Kolonien Natal, Korstog, Oceanografi, Oranjefristaten, Sultanatet Egypten, Sydafrikanske republik, Sætteskipper samt Trolleybus.
Er du uenig i min vurdering, om at artiklerne ikke er tilstrækkeligt omskrevet, til at man ikke længere kan sige at der er afskrift?--Kjeldjoh (diskussion) 10. jul 2018, 10:47 (CEST)
Det korte svar er: ja, det er jeg faktisk. Et eksempel (det første, jeg valgte): Kolonien Natal. Artiklen blev udvidet fra engelsk til det tredobbelte (den gamle tekst stammede forøvrigt overvejende fra Nordisk Familjebok). I hele denne tekst har du fundet 2 linjer, siger og skriver, som falder sammen med tekst i Salmonsen. Artiklen Oceanografi blev udvidet fra 12.600 til 35.600 bytes, også fra engelsk. Her var der 5 sætninger. Jeg synes på ingen måde, at det berettiger til at underkende den samlede artikeltekst. Jeg ved godt, at du har "gået i skole" hos Rodejong, som gik op i dette. Men jeg mener, at du skal se på teksterne i deres helhed. Hvis der endelig er sætninger, som du finder problematiske, ville du utvivlsomt gøre mere gavn ved selv at omskrive de pågældende steder i stedet for at spille bolden tilbage. Vi har en del bidragydere, som stort set ikke laver andet end den slags arbejde, og efter min mening gør det godt. Det er desuden bedre i overensstemmelse med den samarbejdsånd, der oprindeligt prægede projektet. Misforstå mig ikke: det er fint nok, at du kontrollerer disse ting, men jeg så hellere konstruktive bidrag fremfor negativ kritik på diskussionssiden. Rmir2 (diskussion) 10. jul 2018, 11:01 (CEST)
Jeg er ked af at høre, at du opfatter min kritik som negativ kritik, og ikke konstruktivt. Der er flere af dine omskrivninger jeg har "indstillet til godkendelse", og hvor en admin efterfølgende har skjult de tidligere versioner. Men når jeg i min stikprøve finder et eksempel på et afsnit der er copyvio, så selvom det blot er en sætning i en stor artikel, så mener jeg ikke at den er tilstrækkeligt omskrevet. Jeg omskriver ikke selv sætningen, da det kun er en stikprøve jeg laver. Så de eneste muligheder jeg har, er enten at opfordre andre til at omskrive artiklen, eller at indstille den til sletning pga. copyvio. Det er ikke fordi jeg "har gået i skole hos Rodejong", vi var faktisk ret uenige på dette punkt, men jeg mener at det er et problem at der er en så udbredt brug af afskrift. Det er derfor jeg har oprettet oprydnings-forslaget. Jeg håber du vil deltage, hvis dette forslag bliver vedtaget. --Kjeldjoh (diskussion) 10. jul 2018, 11:25 (CEST)
Der kan man bare se - du er IKKE færdig med arbejdet. Du har stadig en meget kort snor Rmir2, så jeg vil kraftigt anbefale dig at lægge din kræfter der, fremfor at lave nye artikler, der ikke har referencer. Laver du nye artikler, så sørg for der er referencer i teksten. Hvis du kan oversætte fra tysk, kan du nok også læser kilderne til teksten, og sætte dem ind de rigtige steder. Derudover så er det nødvendigt at du ser indad, og ser på hvad du selv kan gøre bedre, fremfor at "anklage" andre brugere for at være gået i skole hos Rodejong. Faktisk har du en træls tendens til ikke at kunne se egne fejl, hvilket du har vist rigtigt mange gange. Koncentrer dig om at få styr på alle de artikler, hvor du allerede har lavet fejl, inden du fylder mange flere potentielle problematiske artikler på da.wiki er mit råd til dig. mvh Tøndemageren (diskussion) 10. jul 2018, 12:53 (CEST)

Skabelon:BotanikRediger

Hej Rmir2, hvad er baggrunden for udvalget af artikler hvor du har indsat (eller genindsat) Skabelon:Botanik? Det er ikke nogen særlig god skabelon, men jeg i nysgerrig efter hvordan du har udvalgt de artikler der skal have skabelonen. --Honymand (diskussion) 12. jul 2018, 21:36 (CEST)

Hej Honymand. Det er de artikler, der omtales i skabelonen. Det har været et fast princip, at hvis artikler omtales i en skabelon, så skal skabelonen også indsættes, jvf. den tekst, der står nederst på skabelonens egen side "Kontrollér at de artikler, som linkes til, har denne skabelon". venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 12. jul 2018, 21:41 (CEST)
OK, tak. --Honymand (diskussion) 12. jul 2018, 21:42 (CEST)
Det er helt i orden. Nu du er her: det var tilfældigt, at jeg opdagede det. Jeg søgte efter en egnet botanik-artikel, jeg kunne foreslå som ugens artikel. Så hvis du har et godt bud, må du gerne fremsætte det. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 12. jul 2018, 21:43 (CEST)

Optimering af Portal:KvinderRediger

Hej Rmir, har du noget imod at jeg automatiserer fremvisningen af udvalgt indhold på Portal:Kvinder? Kort sagt betyder det at man ikke behøver at vedligeholde portalen manuelt i samme grad som man skal lige nu. Det er mere detaljeret beskrevet her. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 13. jul 2018, 18:55 (CEST)

Generelt forsøger jeg selv at styre det. Dels er det nok få, der besøger portalen, så udskiftningsbehovet er til at overse, og artiklerne om fx. suffragette og Kvindernes æresgalleri i USA synes jeg hører til på forsiden. Derfor er det kun billedet, nye artikler og den udvalgte kvindeartikel, der med mellemrum skal skiftes ud. Men vi har ikke så sindsoprivende mange læseværdige kvindeartikler, at der er grundlag for fx månedlig udskiftning. Som regel bliver det til højst et par gange om året. Du kan spørge bruger:Zoizit, da hun bidrager mere og oftere end jeg, til hendes vurdering, som jeg under alle omstændigheder bøjer mig for. Rmir2 (diskussion) 13. jul 2018, 20:15 (CEST)


Slesvigske byer og stederRediger

Jeg ser at du tit arbejder på at forbedre disse artikler. Efter diskussionen om hvorledes de indledende linjer skal være, forsøger jeg at redigere i henhold til konklusionen. Det er du bestemt også velkommen til. Du skal ikke betragte disse rettelser som mit domæne - mit privilegium. Tværtimod! Jeg tvivler på at jeg nogensinde får dette rettelsesarbejde gjort færdig - hvis jeg skal være alene om det. --Cayrouses (diskussion) 13. jul 2018, 19:04 (CEST)

Jeg regner med løbende at arbejde på at udvide disse artikler, men det er ikke højeste prioritet, mest når jeg har brug for lidt afveksling. Rmir2 (diskussion) 13. jul 2018, 20:03 (CEST)

R.E.M. nomineret til GARediger

Hej Rmir2. Jeg har nomineret artiklen om R.E.M. til GA. Der er pt. kun 2 stemmer, og det ville være ærgerligt, hvis nomineringen falder på for få stemmer. Vil du tage et kig på den og eventuelt afgive din stemme? Mvh. Toxophilus (diskussion) 19. jul 2018, 12:00 (CEST)

Tilbage til brugersiden for »Rmir2/Arkiv 19«.