Diskussion:Christian Branner

Tilføj diskussion
Aktive diskussioner

Sletningsforslag: Christian Branner

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Jeg er i tvivl om notabiliteten af Christian Branner, så nu håber jeg, at flere vil byde ind. Artiklen er fint bygget op og har en del kilder. Han var medbestyrer af Ordrup Gymnasium, men rektorer på landets gymnasier er ikke automatisk notablitetsgivende, og han skal han have bedrevet andet. Ifølge artiklen har han fået opkaldt en vej efter sig, og Branners Mindelegat uddeles årligt på Ordrup Gymnasium. Se også artiklens diskussionsside. Toxophilus (diskussion) 29. jan 2020, 15:19 (CET)

  • Symbol point of order.svg Formalia@Moj1948: Du kan argumentere for, hvorfor artiklen skal beholdes her. Toxophilus (diskussion) 29. jan 2020, 15:19 (CET)
  • Symbol point of order.svg Formalia@Jørgen: Du har også skreve tpå diskussionssiden, så du er måske interesseret i sagen. Toxophilus (diskussion) 29. jan 2020, 15:19 (CET)
  • Symbol delete vote.svg Slet - Afsnittet Eftermæle indeholder ganske vist en del henvisninger til omtale af ham, men da denne omtale primært går på at han betegnedes... som en fremragende skolemand og malerier, som forældre på skolen har samlet ind til. Det mener jeg alt sammen er uinteressant i en encyklopædisk sammenhæng. De eneste ting, som taler for er, at han har fået opkaldt en vej efter sig, men der er nok mange ikke-notable personer, som har fået denne hæder. Mindelegatet kunne også være relevant, men, samt et mindelegat gives til de to 1.g'ere med det højeste gennemsnit, og jeg kan ikke se, hvad det består i. Der må findes talrige af den slags små legater på forskellige skoler og gymnasier - min folkeskole havde et lignende i 9. klasse. At 1000 mennesker er dukket op til en sørgebegivenhed er såmænd imponerende nok, og mere end mange af os nok kan håbe på, men i det store billede, så er det ikke mange. Jeg mener derfor ikke, at han er notabel. Toxophilus (diskussion) 29. jan 2020, 15:19 (CET)
  • Symbol keep vote.svg Behold - Det er fint, at Wikipedia har en artikel om en person, der har fået en vej opkaldt efter sig, allerede fordi det kan have interesse, at se, hvem personen var. Selvom det ikke i sig selv giver notabilitet at være fader til notable børn, tager det heller ikke noget fra notabiliteten (vi har også en artikel om Alois Hitler; uden sammenligning i øvrigt). Vi har biografier om væsentlig mere uinteresasante håndværkere og retslærde fra svundne tider, så også i det lys forekommer det mindre presserende at slette en artikel om en person, der dog har fået sat sig et vist aftryk for eftertiden. --Pugilist (diskussion) 29. jan 2020, 15:34 (CET)
  • Symbol keep vote.svg Behold - Enig med Pugilists argumentation. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. jan 2020, 15:59 (CET)
  • Symbol keep vote.svg Behold - Efter min opfattelse har Toxophilus i omtalen af Christian Branners eftermæle overset det måske væsentligste punkt: Han var - bl.a. ifølge artiklen i Den Store Danske - afgørende for, at skolens overgang til eksamensskole blev muliggjort. Med andre ord: Havde det ikke været for hans indsats, var skolen måske aldrig blevet til et gymnasium (Ordrup Gymnasium). I øvrigt mener jeg, at den omstændighed, at den, der har rejst spørgsmålet om notabilitet, selv er i tvivl, bør veje tungt i den endelige afgørelse af spørgsmålet. --Mogens Jørgensen (diskussion) 29. jan 2020, 16:58 (CET)
  • Symbol keep vote.svg Behold - Jeg synes, at personer, der har lagt navn til en offentlig vej, under normale omstændigheder vil være automatisk notable - de har alene af denne grund efterladt sig et langvarigt minde i offentligheden, som gør det relevant, at man kan slå op og få neutral information om, hvem de er. --Økonom (diskussion) 29. jan 2020, 18:27 (CET)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar @Moj1948: Når jeg skriver, at jeg er i tvivl, så kan det også betyde, at jeg var i tvivl om en diskussion var på sin plads, eller om en hurtigslet ville være bedre. Jeg har argumenteret for at artiklen skal slettes, og det må være det som tæller - uagtet at jeg har skrevet noget om tvivl. Mvh. Toxophilus (diskussion) 29. jan 2020, 19:03 (CET)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar @Toxophilus: Jeg har suppleret artiklen med to oplysninger, dels om at majestæten (kong Frederik VIII, der var levende interesseret i skolen, se Wikipedia-artiklen om Ordrup Gymnasium) var blandt de mange, der sendte deltagende breve til sørgehøjtideligheden i forbindelse med Branners bisættelse, dels om at Branner havde kontakt med kredsen omkring Georg Brandes. Mvh Mogens Jørgensen (diskussion) 30. jan 2020, 20:35 (CET)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar @Toxophilus: Jeg har under "Eftermæle" suppleret artiklen med yderligere én oplysning, der omhandler et uddrag af rektor Ernst Kapers afskedstale til skolen i forbindelse med, at han blev magistratsborgmester i København. Mvh Mogens Jørgensen (diskussion) 31. jan 2020, 18:05 (CET)
  • Symbol keep vote.svg Behold - enig i Pugilists argumentation, der er en kombination af flere måskeer, der giver et ja i mine øjne. At være vejfadder giver ikke automatisk notabilitet - nogle navne fortaber sig i historiens tåger, andre er smålokale eller tilfældigheder som f.eks. anekdoten om Carl Ståltrådsvej. --Jørgen (diskussion) 1. feb 2020, 14:04 (CET)
Crystal Clear action apply.pngKonklusion:
Kun en enkelt er modstander af at beholde artiklen. Artiklen beholdes derfor. --|EPO| COM: 7. feb 2020, 10:48 (CET)

NotabilitetRediger

Her er vi vist inde i en gråzone - umiddelbart virker han så almindelig som enhver anden - jeg har aldrig hørt om ham, men en del om hans forgænger og svigerfar H.C. Frederiksen. Til gengæld er der opkaldt en vej efter ham - noget, der ikke er enhver beskåret. Der er mange notable, der ikke har efterladt et sådant fodaftryk i vejviseren, til gengæld er der en del 'vejfaddere', der måske ikke er notable? --Jørgen (diskussion) 28. nov 2019, 11:07 (CET)

Jeg citerer fra den kommentar, jeg netop har sendt til Toxophilus, der har betvivlet notabiliteten: "Tak for din interesse for den nyoprettede artikel om Christian Branner. Du har rejst tvivl om, hvorvidt han som "medbestyrer" af Ordrup Latin- og Realskole (i dag: Ordrup Gymnasium) kan anses for at være tilstrækkeligt notabel. Jeg er enig i, at titlen som medbestyrer umiddelbart kan forekomme at være inferiør, men hvis du ser på artiklen om Ordrup Gymnasium - https://da.wikipedia.org/wiki/Ordrup_Gymnasium - vil du se, at han er opført under afsnitsoverskriften "Grundlægger, medbestyrer og rektorer". Skolens grundlægger - H.C. Frederiksen, kaldet "Friser" - havde den beskedne titel "skolebestyrer" (ved siden af en titel om titulær professor), men i realiteten var "Friser" rektor og Christian Branner dermed "medrektor". Rektortitlen blev imidlertid først indført på skolen med Ernst Kaper, der tiltrådte som rektor i 1908. Christian (Kristian) Branner er omtalt flere gange i omtalen af "Friser" på denstoredanske.dk. At der var over 1.000 deltagere i den sørgehøjtidelighed, der afholdtes på skolen i forbindelse med Christian Branners død, viser, at han ikke var nogen inferiør person på skolen. Christian Branners notabilitet understøttes vel også af, at han - som det fremgår af min artikel med et internt link - var far til forfatteren H.C. Branner. Det er vel heller ikke uden betydning, at Gentofte Kommune i 1928 valgte at opkalde en vej efter ham. Jeg vil derfor opfordre dig til at genoverveje, om din indvending om artiklens notabilitet er berettiget." Mogens Jørgensen 28. nov 2019, 11:58 (CET)

At være rektor på et gymnasium er ikke nok til automatisk notabilitet ifølge Kriterier for biografier er det først på universitetsniveau, at rektorer er automatisk notable. Han skal derfor have andre meritter, som gør ham notabel, hvilket kunne være andre vigtige stillinger eller personlige bedrifter. Hvis man ser på de to andre rektorer fra gymnasiet, som har artikler så var A.C. Højberg Christensen minister mens Ernst Kaper var borgmester i Københavns Kommune og optaget i Kraks Blå Bog. Alle sammen ting, som giver notabilitet. At være far til H.C. Branner giver ingen notabalitet (igen jvf. Wikipedias notabilitetskriterier. Antallet af personer, som mødte op til en sørgehøjtidelighed giver heller ikke voldsomt meget, medmindre der vitterligt at tale om mange tusinde. Som Jørgen skriver, så er det til gengæld på grænsen med at han har fået opkaldt en vej efter sig, men det tror jeg nu også der er mange ikke-notable personer som har. Mvh. Toxophilus (diskussion) 28. nov 2019, 12:26 (CET)
Jeg har som eftermæle tilføjet anerkendende avisomtale umiddelbart efter hans død, samt udførelse af et portrætmaleri af ham til skolen og oprettelse af et mindelegat, der bærer hans navn (og som stadig uddeles på Ordrup Gymnasium) - begge dele på initiativ af en kreds af forældre. Det er muligt, at de i artiklen anførte konkrete oplysninger om ham hver for sig og isoleret set ikke kan anses for at gøre ham notabel, men det er vel plausibelt også at anlægge en helhedsvurdering, inden man statuerer manglende notabilitet. Mogens Jørgensen 29. nov 2019, 00:00 (CET)
Eller sagt på en anden måde: Man kan tage en blomst og pille dens enkelte bestanddele - blomsterbund, bægerblade, kronblade, støvdragere og frugtanlæg - fra hinanden for at studere dem én for én, men så er det ikke nogen blomst længere. Mogens Jørgensen 29. nov 2019, 09:00 (CET)
Som det fremgår af artiklens historik har jeg - siden dine bemærkninger af 28. november kl. 12:26 - udbygget oplysningerne om hans eftermæle på flere punkter. I det lys vil jeg påny opfordre dig til at overveje, om den lidet flatterende markering af tvivl om artiklens notabilitet fortsat er berettiget, eller om den nu kan slettes. Mogens Jørgensen 5. jan 2020, 15:20 (CET)
Tilbage til siden »Christian Branner«.