Filosofisk pædagogik

Filosofisk pædagogik er praktisering af filosofi som pædagogik i form af for eksempel undervisning, opdragelse eller dannelse. Den filosofiske pædagogik går tilbage til antikken. De tyske filosoffer Leonard Nelson og Otto Friedrich Bollnow bidrog til at modernisere den filosofiske pædagogik, og de senere år har der været forøget interesse for denne tilgang til pædagogik[1][2].

Der findes flere områder og retninger inden for filosofisk pædagogik, som også er udbredte i Danmark:

OmråderRediger

Filosofisk undervisningRediger

I antikken finder man den filosofiske undervisning, for eksempel hos Epiktet[3]. Her er undervisningen i sig selv en særlig måde at praktisere filosofi på[3]. Målet er at få eleverne til at se problemer fra forskellige synsvinkler og reflektere på en bestemt måde[4]. I nyere tid findes perspektivet blandt andet hos John Dewey.[5] Der findes også nyere filosofisk undervisning med særligt fokus på blandt andet kreativ tænkning[6] og moralsk dannelse[7].

Filosofi med børnRediger

I moderne tid ses desuden filosofi med børn, der også er en undervisningsmetode[8][9][10][11][12][13].

Tilgangen blev grundlagt af den amerikanske filosof Matthew Lipman, der i 1972 oprettede Institute for the Advancement of Philosophy for Children (IAPC) under Montclair State University[14][15].

En anden vigtig filosof er Oscar Brenifier, der taler for en meget direkte diskussion i skolen[16].

I Danmark er tilgangen især blevet gjort populær af Per Jespersen og Michael Højlund Larsen. Målet er for dem at få børn til at reflektere dybere over tilværelsen og argumentere for deres holdninger. Metoden foregår blandt andet ved, at børn sidder i en rundkreds og diskuterer konkrete filosofisk spørgsmål.

Filosofisk uddannelse, læring og vejledningRediger

Filosofisk uddannelse findes i klassisk form på universiteter men kan også have et mere specifikt fokus som for eksempel feministisk eller økologisk uddannelse[17].

Filosofisk pædagogik findes også som tilgange til læring, for eksempel som feministisk læring[18]. Et andet eksempel er den filosofiske vejledning[19][20][21][22]. Her bruges den filosofiske tilgang i den pædagogiske vejledning, for eksempel i feministisk vejledning[23]. Hos Alex Riel bliver det især til livsvejledning[24]. Hans bog Metamening viser, hvordan livsvejledning kan bane vej for mere mening i livet. Dette er ikke blot vigtigt for den enkelte men også for menneskers sameksistens og for økologien.

Filosofisk livskunstRediger

Livskunst handler om kunsten at leve livet[25]. Ifølge filosoffen Anders Dræby kan den filosofiske livskunst også forstås som en særlig filosofisk pædagogik, der er baseret på principper om omdannelse og aflæring[26]. Målet bliver her at skabe en transformation af mennesket, så det kan leve på en anden måde. Det indebærer ifølge bogen Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet at vågne op fra en slags søvngængertilværelse[27]. Det forudsætter, at man forholder sig til døden, forvandler sit indre og træder ud af flokken og det konforme liv[28]. Dermed er livskunsten også en dødskunst og en filosofisk dødspædagogik.

Filosofisk dannelse og opdragelseRediger

Et andet felt er måden, hvorpå filosofien kan bruges i dannelsen og opdragelsen af mennesket[29][30]. Denne tanke går også tilbage til antikken og udgør en del af grundlaget for fødslen af den moderne pædagogik hos Jean-Jacques Rousseau. I nyere tid findes den også hos blandt andre Friedrich Nietzsche og John Dewey.[31]

RetningerRediger

Feministisk pædagogikRediger

Feministisk pædagogik er til dels pædagogik, der er baseret på eller anvendelse af feministisk filosofi [32] [33][34]. I feministisk pædagogik har følelser, identitet og det sociale stor betydning, og der fokuseres på kvinders frigørelse[35]. Meget feministisk pædagogik forsøger således at nedbryde klassiske magtstrukturer i undervisningen[36]. Noget af den feministiske pædagogik er i den forbindelse baseret på Paulo Freire og den kritiske pædagogik[37].

Den feministiske pædagogik findes blandt hos den amerikanske lærer Ileana Jiménez[38]. Hun taler blandt andet for, at uddannelser skal give plads til LGBT-personer og -litteratur. For hende har undervisningen et mål om at fremme social retfærdighed[39].

En anden vigtig repræsentant er den amerikanske filosof bell hooks, der mener, at lærere skal mindske brug af magt og kontrol[40]. Der skal således være en ligeværdig magtbalance i undervisningen, der gør op med undertrykkende strukturer. Hendes pædagogik er både kritisk, feministisk og anti-kolonialistisk. Både lærere og elever skal undersøge og kritisere stereotype forestillinger om køn, seksualitet og race mv. og skabe fællesskab[41].

Særlige områder har blandt andet været identitet[42], feministisk opdragelse[43], feministisk dannelse[44], feministisk livskunst[45], feministisk læring[46], feministisk undervisning[47][48], feministisk kunstpædagogik[49] og Black Queer Feminist-pædagogik[50]

Eksistentiel pædagogikRediger

Otto Bollnow benyttede indsigter fra eksistentiel filosofi til at udarbejde en eksistentiel pædagogik, hvor det er eksistensen, der er i fokus for opdragelse og dannelse[51]. Her er blandt andet fokus på valg og mening.

Bo Jacobsen er den vigtigste danske repræsentant for den eksistentielle pædagogik.[52][53][54]. Han sætter fokus på mødet med eleven og demokrati i undervisningen.

Stoisk pædagogikRediger

Stoicismen var en vigtig filosofisk retning i antikken, der var baseret på terapeutiske, spirituelle og pædagogiske principper[55]. Denne retning er blevet genoplivet de senere år som en tilgang til terapi[56][57], men også til pædagogisk opdragelse, dannelse, livskunst og undervisning.[58]

SteinarpædagogikRediger

Steinarpædagogik blev grundlagt af Rudolf Steinar som en anvendelse af hans pædagogiske filosofi i praksis[59]. Tilgangen kaldes også Waldorf-pædagogik, og den er dels åndeligt orienteret og er blevet grundlag for udvikling af et verdensomspændende skolesystem. Mennesket består både af ånd, sjæl og krop, der må tages hensyn til i pædagogikken, som derfor også indeholder åndelig træning.

Kritisk pædagogikRediger

Kritisk pædagogik blev grundlagt af Paulo Freire som et modsvar til undertrykkelse[60]. Målet er at fremme elevernes kritiske bevidsthed med henblik på at give dem mulighed for frigørelse: Det er ikke nok at leve et materielt og tilpasset liv, man må dannes til at blive kritisk samfundsborger.


Økopædagogik og klimapædagogikRediger

Økopædagogik[61] opstod i Sydamerika som en pædagogisk ambition om at tage højde for miljøets betydning. Økopædagogikken er blandt andet baseret på Paulo Freire[62] og sætter fokus på at fremme kritisk økologisk bevidsthed og bæredygtighed[63][64][65]. Paulo Freires perspektiv findes i bogen Pedagogy of Indignation[66].

En særlig variant er økofeministisk pædagogik[67][68][69][70].

Økopædagogikken findes også i Danmark og har haft tæt forbindelse til økofilosofien.[71][72]

Klimapædagogikken er nyere og har fokus på klimaforandringer[73].

Sokratisk dialogRediger

Sokrates var kendt for brugen af sin majeutiske spørgemetode. Han stillede spørgsmål for at få folk til at reflektere og selv finde sandheden. Dette bruges i en moderne sammenhæng inden for tre forskellige under-retninger:

  1. Den sokratiske dialog er en vigtig del af kognitiv terapi.[74]
  2. Sokratisk dialog er den vigtigste teknik i logoterapi.[75]
  3. Endelig findes den sokratiske dialogmetode.[76][77][78] Denne tilgang blev lanceret af den tyske filosof Leonard Nelson i 1922.[79] I Danmark er dette en del af den filosofiske rådgivning og til dels filosofi med børn.

Queer-pædagogikRediger

Queer-pædagogik er blandt andet baseret på Judith Butler og Michel Foucault og sætter fokus på at gøre op med heteronormative strukturer i undervisning og på uddannelse[80][81]. Queer-pædagogikken er normkritisk og gør også op med, at det ciskønnede er normen i klasserummet. Således skal læreren kunne tage højde for, at nogle elever ikke identificerer sig med det biologiske mande- og kvindekøn og for eksempel ikke kun bruge “han” og “hun” som betegnelser om eleverne.

Queernpædagogik er beslægtet med (1) Normkritisk pædagogik der er kritisk over for efterleven af undertrykkende normer i uddannelse[82].(2) Kønspædagogikken sætter i bredere forstand køn på den pædagogiske dagsorden[83].

Åndelig pædagogikRediger

Åndelig pædagogik (eller åndspædagogik eller spirituel pædagogik) sætter fokus på pædagogik som åndelig praksis[84]. Den findes blandt andet hos Anders Dræby som livskunst[85]. Her kommer pædagogikken til at handle om åndelig opvågning gennem omdannelse og aflæring[26].

Aristotelisk pædagogikRediger

Aristoteles benyttede sig af en dialektisk metode, hvor der blev anvendt logiske argumenter[86][87]. Aristoteles anvender også protreptik som en særlig metode. I hans pædagogik blev opdragelse og dannelse knyttet til samfundets gode. Han ser både på vanens og fornuftens opdragelse og dannelse[88].

Hermeneutisk pædagogikRediger

Hermeneutisk pædagogik omfatter anvendelsen af hermeneutikken i pædagogikken[89]. I den hermeneutiske pædagogik lægges der vægt på, at både lærer og elever fremsætter, diskuterer og genovervejer deres fortolkninger[90]. Den hermeneutiske pædagogik er især inspireret af filosoffen Hans-Georg Gadamer og har blandt andet fokus på arbejde med fortolkning i klassen[91].

Platonisk pædagogikRediger

Platons dialoger benytter den dialektiske metode til at nå frem til sandheden[92]. For Platon havde pædagogikken både en etisk og en politisk funktion[93].

Buddhistisk pædagogikRediger

Buddhistisk pædagogik er en del af buddhismen. Buddhismen kan forstås som en filosofisk livskunst[26], og buddhismen indeholder en særlig filosofisk tilgang til undervisning og dannelse[89]

Fænomenologisk pædagogikRediger

Den fænomenologiske pædagogik omfatter anvendelse af fænomenologi i pædagogikken[94]. Den fænomenologiske pædagogik orienterer sig mod den måde, eleven erfarer verden på.[95]

Beslægtede tilgangeRediger

Filosofisk pædagogik er beslægtet med:

Pædagogisk filosofiRediger

Pædagogisk filosofi er rent teoretiske filosofiske refleksioner over dannelse, opdragelse, undervisning og læring[96].

Filosofisk teaterRediger

Det filosofisk teater går tilbage til antikken og blev blandt andet brugt som opførelse af Platons dialoger[97]. På den måde havde teatret en pædagogisk funktion.

Filosofisk (psyko-)terapi og psykiatriRediger

Filosofisk terapi (eller filosofisk psykoterapi) er ifølge American Psychological Association psykoterapi, der er baseret på anvendelse af filosofiske principper i forhold til følelser, handlinger og tanker[98]. Disse tilgange er ikke baseret på intellektuel undren men på et mål om heling af egentlig psykisk eller eksistentiel lidelse[99]. Den moderne filosofiske terapi findes især som eksistentiel terapi[100] men også inden for Rational Emotive Behavior Therapy[98] og kognitiv terapi[101]. Ifølge American Psychological Association kræver forsvarlig udøvelse af filosofisk psykoterapi, at terapeuten har en egentlig uddannelse som psykolog eller psykoterapeut.[98] Filosofisk terapi er tæt forbundet med filosofisk psykiatri, der er filosofi i psykiatrisk forståelse og behandling af psykiske lidelser. Vigtige filosofiske psykiatere er Ludwig Binswanger og Ronald D. Laing[102].

Filosofisk rådgivningRediger

Filosofisk rådgivning (eller filosofisk praksis eller filosofisk samtale) er en løs filosofisk samtaleform, der er baseret en særlig fortolkning af den sokratiske dialog[103]. Den er grundlagt af Gerd Achenbach i 1980’erne [104]. Tilgangen er ikke rettet mod terapeutisk håndtering af psykiske lidelser men mod intellektuel undren med henblik på afklaring af værdier og verdensbillede[105]. Der lægges således stor vægt på intellektuel dialog og refleksion.

ProtreptikRediger

Protreptik er en anden filosofisk samtaleform, der kommer fra det græske ord protrépō, som betyder at motivere gennem at overtale eller instruere[106].

Den er i højere grad end filosofisk praksis en metode og bruges blandt andet inden for ledelse og coaching[107][108]. Den trækker på en tradition fra Platon og Aristoteles[109]. Formålet er at vende den enkelte mod sine egne grundværdier.

Humanistisk pædagogikRediger

Humanistisk pædagogik er en filosofisk og psykologisk tilgang til pædagogik[110]

Psykoanalytisk pædagogikRediger

Psykoanalytisk pædagogik er psykoanalyse anvendt i pædagogik[111][112]. Dermed kan man også tale om en psykologisk pædagogik eller psykopædagogik.

LitteraturRediger

  • Bengtson. Jan (2005): "Udfordringer i filosofisk pædagogik". Aarhus Universitetsforlag
  • Brenifier, Oscar (2010): “Hvad tænker du om livet?”. Forlaget Mindspace
  • Brenifier, Oscar (2014): “ Hvad tænker du om frihed?”. Mindspace
  • Brenifier, Oscar (2019): “Filosofi med børn i skolen”. Forlaget Mindspace
  • Bollnow, Otto (1959): “Existensphilosophie und pedagogik”. Kohlhammer
  • Bollnow, Otto (1973): “Philosophisches paedagogik”. De Gruyter
  • Chabtree, Robin (2009). “Feminist pedagogy”. JH University Press
  • Cho, K. (2009): "Psychopedagogy". Palgrave
  • Dewey, John (2009): “Hvordan vi tænker”. Klim
  • Dræby, Anders (2016). “Opdragelsens filosofi”. Statsbiblioteket
  • Dræby, Anders (2018): “John Dewey og pædagogikken som filosofisk livskunst”. Det Kongelige Bibliotek
  • Dræby, Anders (2018): "Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet". Akademisk Forlag
  • Freire, Paulo (1993)”De undertryktes pædagogik”. Christian Ejlers
  • Freire, Paulo (2004).” Pedagogy of Indignation”. Boulder, CO: Paradigm Publishers.
  • Gaare, Jørgen & Øystein Sjaastad (2004): “Pippi og Sokrates - et filosofisk drikkegilde i Villa Villakulla”. Aarhus: Forlaget
  • hooks, bell (1994). Teaching to transgress: education as the practice of freedom. New York: Routledge. ISBN 978-0415908078. OCLC 30668295.
  • hooks, bell (2003) Teaching Community. A pedagogy of hope, New York: Routledge
  • Jacobsen, Bo (1998): “Voksenundervisning og livserfaring”. Christian Ejlers
  • Jacobsen, Bo (2003): “Mød eleven”. Hrf
  • Jacobsen, Bo mfl. (2004): "Den vordende demokrat : en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested". Aarhus Universitetsforlag
  • Jespersen, Per (1986): “Filosofisk undervisning. Klassens time for 10. klasse”. SK-forlag
  • Jespersen, Per (1993): "Børn og filosofi". OP
  • Kahn, Richard (2010)” Critical Pedagogy, Ecoliteracy, and Planetary Crisis: the Ecopedagogy Movement.” PL
  • Larsen, Michael Højlund (2018): "Praktisk filosofi med børn". Akademisk Forlag
  • Lipman, Matthew (1976): “Philosophy for Children“(with Terrell Ward Bynam) (Oxford: Basil Blackwell).
  • Lipman, Matthew (1993)”Thinking Children and Education”(Dubuque, Iowa: Kendall/Hunt).
  • Nabe-Nielsen, Louise (2019):”Filosofi i skolen. Undervisning som rum for undren”. Hans Reitzels Forlag
  • Nelson, Leonard (1922/29): “Die Sokratische Methode”. VOL
  • Nelson, Leonard (2013): “Socratic Method and Critical Philosophy”. Lcc
  • Ngozi, Chimamanda (2018): “Brev til en nybagt forælder. Et feministisk manifest i femten punkter”. Gyldendal
  • Pihlgren, Ann (2011): “Sokratiske samtaler i undervisningen”. Forlaget Frydenlund
  • Riel, Alex (2016): “Praktisk livsfilosofi”. Forlag1dk
  • Riel, Alex (2018): “Metamening”. Hedwig
  • Seidel, Jackie (2014): “Ecological Pedagogy, Buddhist Pedagogy, Hermeneutic Pedagogy”. Peter Lang
  • Siegmund, Michael (2019):”Filosofi med børn”. BD
  • Steinar, Rudolf (1969): “Barnets oppdragelse fra åndsvidenskapens synspunkt.” Vidarforlaget, Oslo.
  • Steiner, Rudolf (1971):” Pædagogik og erkendelse af mennesket” Antroposofisk forlag
  • Steiner, Rudolf (1981): “The Education of the Child”. RS Press
  • Sørensen, Anders Dræby (2017): “Epiktet filosofiske livskunst som terapeutisk pædagogik. Spirituel omdannelse gennem filosofisk undervisning”. Det Kongelige Bibliotek

NoterRediger

  1. ^ Bengtson: Udfordringer i filosofisk pædagogik. Aarhus Universitetsforlag
  2. ^ Otto Bolnow: “Philosophisches paedagogik”. 1973 Gruyter
  3. ^ a b Epiktets filosofiske livskunst som terapeutisk pædagogik. Spirituel omdannelse gennem filosofisk undervisning. Skrevet af Anders Dræby Sørensen, Det Kongelige Bibliotek, 2017
  4. ^ https://www.taylorfrancis.com/books/9780203181317/chapters/10.4324/9780203181317-9
  5. ^ https://www.jstor.org/stable/pdf/2012791.pdf
  6. ^ https://www.atlantis-press.com/proceedings/icibet-13/6199
  7. ^ https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/0305724840130101?journalCode=cjme20
  8. ^ Gaare 2004
  9. ^ Nielsen 2019
  10. ^ Siegmund 2019
  11. ^ Per Jespersen, Børn og filosofi, 1993
  12. ^ Højlund, Praktisk filosofi med børn, 2018
  13. ^ Per Jespersen: “Filosofisk undervisning”. Sk forlag, 1985
  14. ^ Brenifier 2010
  15. ^ Lipman, 1976; 1993
  16. ^ Brenefier 2019
  17. ^ Charlotte Jones, Anne Chappell & Pam Alldred (2019) Feminist education for university staff responding to disclosures of sexual violence: a critique of the dominant model of staff development, Gender and Education, DOI: 10.1080/09540253.2019.1649639
  18. ^ Mackinlay E. (2016) Writing, Teaching and Learning like a Feminist. In: Teaching and Learning Like a Feminist. Teaching Gender. SensePublishers, Rotterdam
  19. ^ “Career Guidance for Emancipation: Reclaiming Justice for the Multitude”. Tristram Hooley, Ronald Sultana, Rie Thomsen. Routledge 2018
  20. ^ J. Schwartz: “A return to innovence. Philosophical guidance in an age of cynism”, Harper, 1998
  21. ^ Alex Riel: Praktisk livsfilosofi. Forlag1dk, 2016
  22. ^ Finn T. Hansen, 2004, Filosofisk vejledningspraksis
  23. ^ Jeannie Wright (2009) Unfinished business with feminist thinking and counselling and guidance practice,British Journal of Guidance & Counselling, 37:1, 73-82
  24. ^ Alex Riel (2018). Metamening. Hedwig
  25. ^ “livskunst” Den store Danske
  26. ^ a b c Anders Dræby, Livskunsten, 2018
  27. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/vi-kan-alle-goere-verden-til-et-mere-kaerligt-sted
  28. ^ http://www.tidsskriftet-epsilon.dk/artikel565.htm
  29. ^ “At stå i det åbne”, Finn T. Hansen, 2008. Hans Reitzels Forlag
  30. ^ Nietzsche Shopenhauer som opdrager, 2014, Information
  31. ^ Opdragelsens filosofi. Statsbiblioteket, 2017
  32. ^ McClure, Laura (2000). "Feminist Pedagogy and the Classics". The Classical World. 94(1): 53–55.
  33. ^ Shrewsbury, Carolyn M. (1987). "What Is Feminist Pedagogy?". Women's Studies Quarterly. 15 (3/4): 6–14
  34. ^ Chabtree 2009
  35. ^ Susanne Knudsen, Køn og pædagogik, Frydenlund 2014
  36. ^ McClure, Laura (2000). "Feminist Pedagogy and the Classics". The Classical World. 94 (1): 53–55.
  37. ^ Weiler, Kathleen (1995). "Freire and a Feminist Pedagogy of Difference". Debates and Issues in Feminist Research and Pedagogy: A Reader. 23-44.
  38. ^ Jiménez, Ileana (2009-12-28). "About Ileana Jiménez". Retrieved 1 June 201
  39. ^ https://www.womensmediacenter.com/shesource/expert/ileana-jimenez
  40. ^ Hooks, Bell (1994). Teaching to transgress: education as the practice of freedom. New York: Routledge. ISBN 978-0415908078. OCLC 30668295.
  41. ^ hooks, bell (2003) Teaching Community. A pedagogy of hope, New York: Routledge
  42. ^ Macdonald, A. A. and Sánchez-Casal, S. (2002). Twenty-first-century feminist classrooms : pedagogies of identity and difference. New York: Palgrave Macmillan.
  43. ^ Ngozi, Chimamanda (2018): “Brev til en nybagt forælder. Et feministisk manifest i femten punkter”. Gyldendal
  44. ^ Feministische Bildungsarbeit : Leben und Lernen Zwischen Wunsch und Wirklichkeit. Vedlag Barbara Budrich, 2005
  45. ^ https://www.jstor.org/stable/10.5325/jspecphil.33.3.0448?seq=1
  46. ^ Mackinlay E. (2016) Writing, Teaching and Learning like a Feminist. In: Teaching and Learning Like a Feminist. Teaching Gender. SensePublishers, Rotterdam
  47. ^ Ferguson, Ann. “Feminist Teaching: A Practice Developed in Undergraduate Courses.” The Radical Teacher, no. 20, 1982, pp. 26–29.
  48. ^ http://www.thefeministpedagogue.com/teaching-philosophy
  49. ^ .https://judychicago.arted.psu.edu/archives/
  50. ^ Lewis, M. M. (2011) Body of Knowledge: Black Queer Feminist Pedagogy, Praxis, and Embodied Text, Journal of Lesbian Studies, 15:1, 49-57.
  51. ^ Bollnow, 1959
  52. ^ Bo Jacobsen (2003). Mød eleven. hrf
  53. ^ Bo Jacobsen. 1998, Voksenundervisning og livserfaring. Christian Ejlers
  54. ^ Jacobsen, Bo mfl. (2004): "Den vordende demokrat : en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested". Aarhus Universitetsforlag
  55. ^ Epiktets filosofiske livskunst som terapeutisk pædagogik. Spirituel omdannelse gennem filosofisk undervisning. Skrevet af Anders Dræby Sørensen, Det Kongelige Bibliotek, 2017
  56. ^ Donald Robertson (2010). The Philosophy of Cognitive-Behavioural Therapy (CBT): Stoic Philosophy as Rational and Cognitive Psychotherapy. Routledge
  57. ^ Filosofisk terapi”. Anders Dræby, Det Kongelige Bibliotek, 2017
  58. ^ https://modernstoicism.com/growing-up-stoic-philosophical-education-for-character-persistence-and-grit-by-leah-goldrick/
  59. ^ Steiner 1981https://waldorfcurriculum.com/FREE/THE%20EDUCATION%20of%20the%20child.pdf
  60. ^ Freire 1993
  61. ^ Seidel, Jackie (2014): “Ecological Pedagogy, Buddhist Pedagogy, Hermeneutic Pedagogy”. Peter Lang
  62. ^ Freire, P. 2000. Pedagogia da Terra. São Paulo, Brazil: Peiropolis.
  63. ^ Peter Kahn (2010). Critical pedagogy, ecoliteracy, & planetary crisis: The ecopedagogy movement. Peter Lang
  64. ^ Jardine, D. W. 2000. “Under the Tough Old Stars”: Ecopedagogical Essays. Brandon, Vermont: Solomon Press.
  65. ^ Misiaszek, Greg William (2017-12-15). Educating the Global Environmental Citizen. New York : Routledge, 2018
  66. ^ Freire, P. 2004. Pedagogy of Indignation. Boulder, CO: Paradigm Publishers.
  67. ^ https://www.leksikon.org/art.php?n=2788
  68. ^ https://friktionmagasin.dk/jeg-er-en-blomst-en-introduktion-til-økofeminisme-b65653f67893
  69. ^ https://oxfordre.com/education/view/10.1093/acrefore/9780190264093.001.0001/acrefore-9780190264093-e-136
  70. ^ Houde, L., & Bullis, C. (1999). Ecofeminist Pedagogy: An Exploratory Case. Ethics and the Environment, 4(2), 143-174.
  71. ^ Schnack, K 1978, Midt i en øko-tid: økopædagogik og økofilosofi. i I Goldbach & S Henriksen (red), Pædagogiske perspektiver: pædagogiske-filosofiske studier. Gyldendalske bokhandel, Nordisk forlag A/S, København, s. 12-27.
  72. ^ https://m.læringiskolen.dk/uf/100000_109999/107072/ac465bc0f8d12e5f9abd42e9aad16c8a.pdf
  73. ^ Literature, Pedagogy, and Climate Change. Text Models for a Transcultural Ecology Authors: Bartosch, Roman Palgrave 2019
  74. ^ Stine Bjerrim Møller et al (2019). Terapeutisk samtaleteknik. Hans Reitzels Forlag
  75. ^ Frankl 2002
  76. ^ Kapheim: “Question the thought. Effective classroom discussuon through Socratic dialogue”. 2016
  77. ^ Pihlgren, 2011
  78. ^ Finn T. Hansen, Den sokratiske dialoggruppe, 2000.. Forlaget Gyldendal
  79. ^ Leonard Nelson, 1922/29, Die Sokratische Methode, VOL
  80. ^ http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/B41E42485662EE82C12579420047474F?opendocument
  81. ^ https://oxfordre.com/education/education/view/10.1093/acrefore/9780190264093.001.0001/acrefore-9780190264093-e-405
  82. ^ http://www.kpi.dk/artikelfolder/olof-edsinger/normkritisk-paedagogik-–-et-socialt-eksperiment-i-”frihedens”-tegn.aspx?action=download
  83. ^ Tekla Canger (2018). “Kønsbevidst pædagogik”. Aarhus Universitetsforlag
  84. ^ https://books.google.dk/books?id=ozE0jOvfduIC&pg=PT87&lpg=PT87&dq=%22spiritual+pedagogy%22&source=bl&ots=yESI2LSCRj&sig=ACfU3U3aWeb-7Dma86irpgKZ60p5QUscoQ&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjA9dmaq4TnAhVhyqYKHR_BBtk4ChDoATAGegQICBAB#v=onepage&q=%22spiritual%20pedagogy%22&f=false
  85. ^ https://ebooks.au.dk/aul/catalog/view/217/157/703-2
  86. ^ https://theecologist.org/2019/oct/07/aristotles-dialectical-method
  87. ^ Thomas W. Smith, Revaluing Ethics: Aristotle's Dialectical Pedagogy (Albany, NY: State University of New York Press, 2001),
  88. ^ http://infed.org/mobi/aristotle-and-education/
  89. ^ a b Seidel, Jackie (2014): “Ecological Pedagogy, Buddhist Pedagogy, Hermeneutic Pedagogy”. Peter Lang
  90. ^ https://www.jaconlinejournal.com/archives/vol13.2/sotirou-articulating.pdf
  91. ^ https://periodicos.ufsc.br/index.php/desterro/article/download/8730/8106
  92. ^ https://education.stateuniversity.com/pages/2326/Plato-427-347-B-C-E.html
  93. ^ Jvf Anne Marie Olsen (2018), At forandre verden. AUF
  94. ^ Dupont, S. (2012). Pædagogik og Fænomenologi mellem demokrati og dannelse. Roskilde Universitetsforlag
  95. ^ http://sk.sagepub.com/reference/encyclopedia-of-education-theory-and-philosophy/n252.i1.xml
  96. ^ Fx Noel Nodding (1998): Pædagogisl filosofi. Klim
  97. ^ https://books.google.dk/books?id=dFbiBwAAQBAJ&pg=PT126&lpg=PT126&dq=%22philosophical+theater%22&source=bl&ots=lTh1AMRplM&sig=ACfU3U3TjgrZB-OLfIBuFhLPm4UOeqkvmQ&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwiqsrjFn4PnAhXssIsKHdHRBTEQ6AEwAnoECAcQAQ#v=onepage&q=%22philosophical%20theater%22&f=false
  98. ^ a b c https://modernstoicism.com/stoicism-and-rational-emotive-behaviour-therapy-by-walter-j-matweychuk/
  99. ^ Filosofisk terapi”. Anders Dræby, Det Kongelige Bibliotek, 2017
  100. ^ Emmy Van Deurzen & Martin Adams (2012). Eksistentiel terapi. Hans Reitzels Forlag
  101. ^ Donald Robertson (2010). The Philosophy of Cognitive-Behavioural Therapy (CBT): Stoic Philosophy as Rational and Cognitive Psychotherapy. Routledge
  102. ^ Laing 2001
  103. ^ Se fx Jeanette Bresson Ladegaard Knox (2011): “Filosofisk praksis i sundhedsarbejde”. Frydenlund
  104. ^ Achenbach, G.B. (2002) Philosophical Practice opens up the trace to Lebenskönnerschaft, in Herrestad H., Holt A., Svare H. Philosophy in Society, Oslo: Unipub Forlag.
  105. ^ Guenther Witzany (ed) (1991). Zur Theorie der Philosophischen Praxis. Essen. ISBN 3-89206-407-5.
  106. ^ https://www.merriam-webster.com/dictionary/protreptic
  107. ^ Ole Fogh Kirkeby et al: Protreptik – filosofisk coaching i ledelse.København: Samfundslitteratur 2008.
  108. ^ .https://www.ucviden.dk/portal/files/11885137/Larsen_Peter_J_gerum_Niels_2012_Det_protreptiske_lederskab_ledelse_med_filosofisk_kant._detpostmodernelederliv_vol._1.pdf
  109. ^ James Collins (2015): Exhortations to Philosophy: The Protreptics of Plato, Isocrates, and Aristotle. Oxford University Press
  110. ^ Jan Olsen (2017). "Humanistisk pædagogik". In Klassisk og moderne pædagogisk teori, Hans Reitzels Forlag
  111. ^ Kirsten Hyldgaard (2013) Pædagogiske umuligheder - psykoanalyse og pædagogik. Nota
  112. ^ Cho 2009