Filosofisk pædagogik

Filosofisk pædagogik er praktisering af filosofi som pædagogik i form af for eksempel undervisning, opdragelse eller dannelse. Den filosofiske pædagogik går tilbage til antikken. De tyske filosoffer Leonard Nelson og Otto Friedrich Bollnow bidrog til at modernisere den filosofiske pædagogik, og de senere år har der været forøget interesse for denne tilgang til pædagogik[1][2].

Der findes flere områder og retninger inden for filosofisk pædagogik, som også er udbredte i Danmark:

OmråderRediger

Filosofisk undervisningRediger

I antikken finder man den filosofiske undervisning, for eksempel hos Epiktet[3]. Her er undervisningen i sig selv en særlig måde at praktisere filosofi på[3]: Målet er her at få eleverne til at se problemer fra forskellige synsvinkler og reflektere på en bestemt måde. I andre varianter handler det mere om at skabe en særlig form for dannelse [4].

I nyere tid findes perspektivet blandt andet hos John Dewey.[5] Der findes også nyere filosofisk undervisning med særligt fokus på blandt andet kreativ tænkning[6] og moralsk dannelse[7] samt feminisme[8][9]. I forbindelse med sidstnævnte har Carla Claudia blandt andet udviklet en særlig feministisk undervisningsform. Her er de studerende ligestillede og diskuterer køn og overgreb[10].

Filosofi med børnRediger

I moderne tid ses desuden filosofi med børn, der også er en undervisningsmetode [11][12][13][14][15][16].

Tilgangen blev grundlagt af den amerikanske filosof Matthew Lipman, der i 1972 oprettede Institute for the Advancement of Philosophy for Children (IAPC) under Montclair State University[17][18].

En anden vigtig filosof er Oscar Brenifier, der taler for en meget direkte diskussion i skolen[19][20]. Han har blandt andet lavet en serie af tænk-selv bøger, der er en hjælp til voksne, som vil tale filosofisk sammen med børn[21][22].

Ann Margaret Sharp har været med til at udvikle en feministisk filosofi for børn[23]. Det kommer også til udtryk i Maria Vegaras børnebog om den franske feminist og filosof Simone de Beauvoir[24].

I Danmark er tilgangen især blevet gjort populær af Per Jespersen og Michael Højlund Larsen[15][16]. Målet er for dem at få børn til at reflektere dybere over tilværelsen og argumentere for deres holdninger. Metoden foregår blandt andet ved, at børn sidder i en rundkreds og diskuterer konkrete filosofisk spørgsmål.

Desuden udgav Ann Pihlgren i 2011 bogen Sokratiske samtaler i undervisningen[25]. Denne bog retter sig mod brugen af sokratisk dialog i undervisningen i folkeskolen. Bogen beskæftiger sig med alle sider af livet.

Louise Nabe-Nielsen udgav i 2019 bogen Filosofi i skolen. Undervisning som rum for undren[26]. Her lægges der særlig vægt på at fremme undringen i folkeskolen. Forfatteren er både lærer og filosof, og hendes bog giver praktiske anvisninger på, hvordan filosofien kan implementeres blandt elever i en dansk sammenhæng.

Filosofisk uddannelse, læring og vejledningRediger

Filosofisk uddannelse findes i klassisk form på universiteter men kan også have et mere specifikt fokus som for eksempel feministisk eller økologisk uddannelse.[27]

Filosofisk pædagogik findes også som tilgange til læring, for eksempel som feministisk læring.[28] Et andet eksempel er økologisk læring, som er filosofisk pædagogik, idet der udvikles en ny kritisk bevidsthed.[29]. En tredje tilgang er den filosofiske vejledning.[30][31][32][33] Her bruges den filosofien i den pædagogiske vejledning, for eksempel i feministisk vejledning.[34] Hos Alex Riel bliver den filosofiske vejledning derimod til livsvejledning.[35] Hans bog Metamening viser, hvordan livsvejledning kan bane vej for mere mening i livet. Dette er ikke blot vigtigt for den enkelte men også for menneskers sameksistens og for økologien.

Filosofisk livskunstRediger

Livskunst handler om kunsten at leve livet.[36] I Danmark blev den filosofiske livskunst genoplivet af filosoffen Anders Dræby. Ifølge ham kan denne tilgang også forstås som en særlig filosofisk pædagogik, der er baseret på principper om omdannelse og aflæring.[37] Målet bliver her at skabe en transformation af mennesket, så det kan leve på en anden måde. Det indebærer ifølge bogen Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet at vågne op fra en slags søvngængertilværelse.[38] Det forudsætter, at man forholder sig til døden, forvandler sit indre og træder ud af flokken og det konforme liv.[39] Dermed er livskunsten også en dødskunst og en filosofisk dødspædagogik.[40]

Filosofisk dannelse og opdragelseRediger

Et andet felt er måden, hvorpå filosofien kan bruges i dannelsen og opdragelsen af mennesket[41][42]. Denne tanke går også tilbage til antikken og findes blandt andet hos Platon, hvor opdragelsen er en opgave for staten[43]. Senere udgør den en del af grundlaget for fødslen af den moderne pædagogik hos Jean-Jacques Rousseau[44]. Her er der dog tale om en rent fiktiv opdragelse. I nyere tid findes den filosofiske opdragelse også som en tanke hos blandt andre Friedrich Nietzsche og som en praksis hos John Dewey.[45][46][47]

Den tyske filosof Volker Steenblock ser i Philisophisces Bildung: Einfuhrung in die Philosophiedidaktik und Handbuch: praktische Philosophie på en særlig akademisk variant, som er den dannelse, der foregår på de nutidens filosofiske universitetsuddannelser[48]. Bogen kigger dermed også på den særlige filosofiske didaktik på universiteternes filosofiske uddannelser.

Marianne Friese og Birge Krondorfer har til gengæld rettet blikket mod betydningen af den feministiske dannelse[49][50]. De mener, at der er brug for en særlig dannelse for, at kvinder kan frigøre sig.

RetningerRediger

Feministisk pædagogikRediger

Feministisk pædagogik er til dels pædagogik, der er baseret på eller anvendelse af feministisk filosofi [51] [52][53]. I feministisk pædagogik har følelser, identitet og det sociale stor betydning, og der fokuseres på kvinders frigørelse[54]. Meget feministisk pædagogik forsøger således at nedbryde klassiske magtstrukturer i undervisningen[55]. Noget af den feministiske pædagogik er i den forbindelse baseret på Paulo Freire og den kritiske pædagogik[56].

Den feministiske pædagogik findes blandt hos den amerikanske lærer Ileana Jiménez[57]. Hun taler blandt andet for, at uddannelser skal give plads til LGBT-personer og -litteratur. For hende har undervisningen et mål om at fremme social retfærdighed[58].

Et andet navn er filosoffen Card Claudia. Hun bruger den feministiske pædagogik i sin undervisning på universitetet, hvor de studerende sidder i rundkreds og diskuterer deres erfaringer med køn og sexisme[10].

En tredje vigtig repræsentant er den amerikanske filosof bell hooks, der mener, at lærere skal mindske brug af magt og kontrol[59]. Der skal således være en ligeværdig magtbalance i undervisningen, der gør op med undertrykkende strukturer. Hendes pædagogik er både kritisk, feministisk og anti-kolonialistisk. Både lærere og elever skal undersøge og kritisere stereotype forestillinger om køn, seksualitet og race mv. og skabe fællesskab[60].

Særlige områder har blandt andet været identitet[61], feministisk opdragelse[62], feministisk dannelse[63], feministisk livskunst[64], feministisk læring[28], feministisk undervisning[8][9], feministisk kunstpædagogik[65] og Black Queer Feminist-pædagogik[66]

Skandinaviske repræsentanter for den feministiske tilgang til filosofisk pædagogik omfatter blandt andet Sheila Bakshi.[67] Hun har formidlet de pædagogiske erfaringer fra de svenske feminister Gender troubles.

Queer-pædagogikRediger

Queer-pædagogik er blandt andet baseret på Judith Butler og Michel Foucault samt marxisme og kritisk teori. Den ser på identiteter omkring køn og seksualitet og sætter fokus på at gøre op med heteronormative strukturer i undervisning og på uddannelse[68][69][70]. Queer-pædagogikken er normkritisk og gør også op med, at det ciskønnede er normen i klasserummet. Således skal læreren kunne tage højde for, at nogle elever ikke identificerer sig med det biologiske mande- og kvindekøn og for eksempel ikke kun bruge “han” og “hun” som betegnelser om eleverne. Queer pædagogikken er filosofisk, idet den fokuserer på at fremme elevernes kritiske bevidsthed om normer[71][72].

Queer-pædagogik er blandt andet repræsenteret af Cris Mayo, der er direktør for The LGBTQ+ Center ved West Virginia University i USA, hvor hun også er professor i kvinde- og kønsstudier. Mayo udgav i 2019 bogen Queer Pedagogies, der både ser på den teoretiske og praktiske side af Queer-pædagogikken[73]. Bogen queer-pædagogikker på tværs af en række temaer og emner. Den ser på betydningen og praktiseringen af queer-pædagogik inden for forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge. Desuden arbejder den med spørgsmål, der er relateret til politik. Tidligere har Mayo i 2013 udgivet bogen LGBTQ Youth and Education: Policies and Practices, der giver anbefalinger til praksis[74].

Damiano Finah udgav i 2018 bogen The Dance of Eros and Thanatos: Butoh and Queer Pedagogy. Denne bog introducerer en filosofisk tilgang til queer-pædagogik[75]. Hendes metode har blik for at give en mulighed for, at mennesket kan få et frit udtryk for den sandhed, som hver organisme genkender i sin egen dybde i en dans mellem Eros og Thanatos.

Queernpædagogik er beslægtet med: (1) Normkritisk pædagogik der er kritisk over for efterleven af undertrykkende normer i uddannelse[76].(2) Kønspædagogikken, der i bredere forstand sætter køn på den pædagogiske dagsorden[77].

Eksistentiel pædagogikRediger

Den tidlige eksistentielle pædagogik findes blandt andet hos Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche[78].

Senere benyttede den tyske filosof Otto Bollnow indsigter fra eksistentiel filosofi til at udarbejde en nyere eksistentiel pædagogik, hvor det er eksistensen, der er i fokus for opdragelse og dannelse[79]. Bollnow lagde blandt andet vægt på den pædagogiske betydning af mødet. Desuden betoner han, hvordan livet kræver valg.

Bo Jacobsen er den vigtigste danske repræsentant for den eksistentielle pædagogik.[80][81][82]. Han retter blikket mod mødet med eleven og demokrati i undervisningen. Han foreslår en eksistentiel pædagogik, der er baseret på kortlægning og artikulation af deltagernes livserfaringer.

Åndelig pædagogikRediger

Åndelig pædagogik (eller åndspædagogik eller spirituel pædagogik) sætter fokus på pædagogik som åndelig praksis[83][84][85]. Den findes i Danmark hos Anders Dræby som livskunst[86]. I bogen Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet kommer pædagogikken til at handle om åndelig opvågning gennem de to principper ‘omdannelse’ og ‘livslang aflæring’[37]. Denne åndspædagogik omfatter en forening af vestlig og østlig filosofi, der drejer sig om at virkeliggøre det gode liv baseret på menneskelige værdier. Det åndelige består i den forbindelse i at hæve sig over det dyriske, hvilket vil opleves som at vågne op fra et søvngængerliv.

Fænomenologisk og eksistensfænomenologisk pædagogikRediger

Fænomenologien er læren om menneskets oplevelser af verden[87]. Den filosofiske fænomenologi blev grundlagt af Edmund Husserl. Den fænomenologiske pædagogik omfatter anvendelse af fænomenologi i pædagogikken[88].

Den fænomenologiske pædagogik hos blandt andre Max van Manen orienterer sig derfor mod den måde, eleven oplever verden på.[89]. Den fænomenologiske pædagogik indtager en forudsætningsløs tilgang og ser på, hvordan lærere og pædagoger bør leve med børn med henblik på at hjælpe dem med at udvikle deres menneskelige egenskaber[90].

I Danmark har Søren Dupont udgivet bogen Pædagogik og fænomenologi mellem demokrati og dannelse[91]. Bogen ser på, hvordan fænomenologien kan anvendes til at belyse pædagogiske problemstillinger. Bogen diskuterer forholdet mellem demokrati og hverdagsliv og argumenterer for udviklingen af en nærheds- og omsorgsetik

Den eksistentielle fænomenologi er en kobling af fænomenologi og eksistentiel filosofi. Tilgangen blev grundlagt af Martin Heidegger. Den eksistentielfænomenologiske pædagogik er dette perspektiv som praktisk pædagogik. Michael Ehrmantraut udfolder denne pædagogik i bogen Heidegger's Philosophic Pedagogy.[92] Her ser han på Heideggers tilgang til undervisning i filosofi. Hans tilgang til forelæsninger for studerende og andre var således filosofisk.

I Danmark har Ole Lund og Jens-Ole Jensen redigeret bogen Sans for bevægelse[93]. Bogen undersøger ud fra et eksistentiel-fænomenologisk perspektiv, hvordan bevægelse og pædagogik er tæt sammenvævet. Dermed gives der inspiration til, hvordan lærere og pædagoger kan arbejde med erfaring og mening i forhold til at inddrage bevægelse i det pædagogiske arbejde.

Hermeneutisk pædagogikRediger

Hermeneutik er læren om fortolkning, fortolkningens filosofi eller fortolkningsvidenskab. Den stammer oprindeligt fra jura og teologi men blev i det 19. og 20. århundrede en del af human- og samfundsvidenskaberne.

Hermeneutisk pædagogik omfatter anvendelsen af hermeneutikken i pædagogikken[94]. I den hermeneutiske pædagogik hos blandt andre Peter Sotiriou lægges der vægt på, at både lærer og elever fremsætter, diskuterer og genovervejer deres fortolkninger[95]. Den hermeneutiske pædagogik er især inspireret af filosoffen Hans-Georg Gadamer og har blandt andet fokus på arbejde med fortolkning i klassen[96].

I Danmark har Torben Hanggaard Rasmussen i 2006 udgivet bogen Hermeneutik og pædagogik[97]. Bogen giver en generel indføring i hermeneutikken og dens relevans for pædagogiske problemstillinger. Rasmussen inddrager ikke alene Gadamer men også hermeneutikerne Friedrich Schleiermacher og Wilhelm Dilthey.

SteinerpædagogikRediger

Steinerpædagogik blev grundlagt af Rudolf Steinar som en anvendelse af hans pædagogiske filosofi i praksis[98][99][100][101]. Tilgangen kaldes også Waldorf-pædagogik, og den kan til dels forstås som en særlig form for åndelig pædagogik. Den er blevet grundlag for udvikling af et verdensomspændende system med over 1100 skoler og mere end 2000 børnehaver i over firs forskellige lande. I Danmark danner Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark rammen om arbejdet for 14 danske Steinerskoler[102].

Steinar-pædagogikkens grundlag er antroposofien[103], som er en esoterisk filosofi, der forener kristen filosofi og indisk filosofi. Ifølge denne filosofi består mennesket både af ånd, sjæl og krop, der må tages hensyn til i pædagogikken, som derfor også indeholder åndelig træning. Målet er at forene det åndelige i mennesket med det åndelige i verdensaltet[104].

Steiners pædagogik er baseret på en ide om, at menneskets opvækst består af 3 syv års perioder: 0-7, 7-14, og 14-21 år. I hver af disse tre perioder udvikler menneske nogle forskellige dele af sit væsen, henholdsvis krop, følelser og tanker. Pædagogikken tager derfor henholdvis udgangspunkt i børnenes legemlige, sjælelige og åndelige udvikling.

I Danmark foregår uddannelsen i Steinerpædagogik på lærerseminariet Sophia[105].

Kritisk pædagogikRediger

Kritisk pædagogik blev grundlagt af Paulo Freire som et modsvar til undertrykkelse[106]. Målet er at fremme elevernes kritiske bevidsthed med henblik på at give dem mulighed for frigørelse: Det er ikke nok at leve et materielt og tilpasset liv, man må dannes til at blive kritisk samfundsborger.

Den kritiske pædagogik er samfundskritisk. Lærere og pædagoger må have et blik for, hvordan pædagoger de kan udpege de kulturelle og sociale uretfærdigheder i børn og unges liv. Målet er at fremme social retfærdighed for børn og unge på alle niveauer i samfundet.

Henry A. Giroux er en nyere kritisk-pædagogisk filosof. Ifølge Giroux handler det i vor tid om samfunds- og miljømæssige problemer skabt af globaliseringen. Giroux' kritiske pædagogik er skeptisk overfor neoliberalismen[107].

I Danmark har Frede Nielsen Carstens og Søren K. Lauridsen forsøgt at forny den kritiske pædagogik i bogen Ny kritisk pædagogik, en ambition der også ses i Jens Christian Jacobsen og Uzeyit Tirelis bog Kritisk pædagogik for pædagoger[108]. Den kritiske pædagogik var en del af grundlaget for etableringen af RUC[109].

Økopædagogik og klimapædagogikRediger

Økopædagogik[110] opstod i Sydamerika som en pædagogisk ambition om at tage højde for miljøets betydning. Økopædagogikken er blandt andet baseret på Paulo Freire[111] og sætter fokus på at fremme kritisk økologisk bevidsthed og bæredygtighed[112][113][114]. Paulo Freires perspektiv findes i bogen Pedagogy of Indignation[115]. Økopædagogikken findes også i Danmark og har her haft tæt forbindelse til økofilosofien.[116][117] En dansk repræsentant er Sten Clod Poulsen[118]. Poulsen er psykolog og tidligere pædagogisk forsker, og han har fokus på bæredygtig undervisning.

En særlig variant af økopædagogikken er økofeministisk pædagogik[119][120][121][122].

Klimapædagogikken er en anden og nyere variant, der har fokus på klimaforandringer[123]. Her lægges vægt på, at undervisning er vigtig i forhold til klimaet[124]. Skal de unge kunne bidrage til en bæredygtig verden, må de kunne forholde sig reflekteret og indsigtsfuldt til usikkerhed, dilemmaer og etiske valg. Blandt vigtigt klimafilosoffer er Jedediah Purdy[125]

Stoisk pædagogikRediger

Stoicismen var en vigtig filosofisk retning i antikken, der havde fokus på at man skulle kontrollere sine følelser. Den var baseret på terapeutiske, spirituelle og pædagogiske principper[3]. Vigtige stoiske filosoffer var Zenon, Epiktet og Lucius Annaeus Seneca. Stoicismen havde sin storhedstid i Hellenismen og Romerriget.

Den stoiske filosofi er blevet genoplivet de senere år[126], dels som en tilgang til psykoterapi[127][128], men også til pædagogisk opdragelse, dannelse, livskunst og undervisning.[129][130] Der er i høj grad tale om en pædagogik for voksne, der giver mulighed for selvomsorg og selvdannelse.

Aristotelisk pædagogikRediger

Aristoteles benyttede sig af en dialektisk metode, hvor der blev anvendt logiske argumenter[131][132]. Aristoteles anvender også protreptik som en særlig metode. I hans pædagogik blev opdragelse og dannelse knyttet til samfundets gode. Han ser både på vanens og fornuftens opdragelse og dannelse[133]. Nogle hævder, at det centrale i den aristoteliske pædagogik er udviklingen af dømmekraft[134]. Der er især fokus på hans pædagogik i etikken[135].

Nyere forsøg på at genoplive den aristoteliske pædagogik har blandt andet set på, hvordan viden og erkendelse kan gøres levende og blive en del af en livsform[136].

Sokratisk dialogRediger

Sokrates var kendt for brugen af sin majeutiske spørgemetode. Han stillede spørgsmål for at få folk til at reflektere og selv finde sandheden. Dette bruges i en moderne sammenhæng inden for tre forskellige under-retninger:

  1. Den sokratiske dialog er en vigtig del af kognitiv terapi.[137]
  2. Sokratisk dialog er den vigtigste teknik i logoterapi.[138]
  3. Endelig findes den sokratiske dialogmetode.[139][140][141] Denne tilgang blev lanceret af den tyske filosof Leonard Nelson i 1922.[142] Dette en del af filosofisk undervisning[143] og filosofi med børn, blandt andet Ann Pihlgrens bog Sokratiske samtaler i undervisningen[144].

Platonisk pædagogikRediger

Platons dialoger benytter den dialektiske metode til at nå frem til sandheden[145]. Formålet med den platoniske pædagogik er, at eleven når en indsigt i de evige sandheder[146]. Dette er ideerne, der styrer livet.

For Platon havde pædagogikken både en etisk og en politisk funktion[147]. Her skal både mænd og kvinder dannes til at være krigere og filosoffer. I den forbindelse er såvel gymnastik, kampkunst og videnskab vigtige. I sidste ende skal eleven kunne fungere som leder.

Buddhistisk pædagogikRediger

Buddhistisk pædagogik er en del af buddhismen, og den har sin oprindelse i Asien men har fået en stor udbredelse i Vesten. Buddhismen kan forstås som en filosofisk livskunst,[37] og buddhismen indeholder en særlig filosofisk tilgang til undervisning og dannelse.[94]

Målet med denne tilgang er især elevens etiske dannelse og dannelse som et vist menneske.[148]

Beslægtede tilgangeRediger

Pædagogisk filosofiRediger

Pædagogisk filosofi er den del af den akademiske fagfilosofi, som forholder sig til det pædagogiske felt. Pædagogisk filosofi er således refleksioner over dannelse, opdragelse, undervisning og læring[149]. Den pædagogiske filosofi kan dermed også betragtes som det teoretiske studie af pædagogikkens grundlag og begreber.

Filosofisk teaterRediger

Det filosofisk teater går tilbage til antikken og blev blandt andet brugt som opførelse af Platons dialoger[150]. På den måde havde teatret en pædagogisk funktion.

Et nyere eksempel er Ludvig Holbergs stykke Erasmus Montanus[151]. Her følges bondedrengen Rasmus Berg, der vender hjem efter et ophold i byen. Nu har han taget navnet Erasmus Montanus og fører sig arrogant og bedrevidende frem ved at belære om filosofisk lærdom.

Det absurde teater forsøgte især at formidle eksistentialismens og absurdismens filosofi. En vigtig repræsentant var Samuel Beckett, der rettede blikket mod menneskers møde med det absurde.

Det feministiske teater handler om køn og ligestilling[152]. Det opstod i 1970’erne og har især et blik for kvinders livsforhold[153][154][155]. Baggrunden var en indsigt i, at teatret traditionelt har været domineret af et mandligt blik[156]. Vigtige eksponenter for det feministiske teater har været Michelene Wandor, Martha Boesing, Caryl Churchill og The Women's Theater Group i London[157].

Filosofisk filmRediger

Filmmediet er også blevet anvendt til at dramatisere filosofien. Det drejer sig for eksempel om instruktøren Derek Jarmans film Wittgenstein fra 1993, der følger filosoffen Ludwig Wittgensteins liv.

Roberto Rosselini instruerede i begyndelsen af 1970’erne fire film om Sokrates, Augustin, Blaise Pascal og Rene Descartes.

Den danske instruktør Lennart Pasborgs film Du og jeg fra 1994 følger filosofiske samtaler med fire børn.

Filosofisk salonRediger

Den filosofiske salon er et socialt arrangement, hvor en kreds af mennesker samles for at diskutere filosofiske emner.

Filosofisk terapi og psykiatriRediger

Filosofisk terapi (eller filosofisk psykoterapi) er ifølge American Psychological Association psykoterapi, der er baseret på anvendelse af filosofiske principper i forhold til følelser, handlinger og tanker[158]. Disse tilgange er ikke baseret på intellektuel undren men på et mål om heling af egentlig psykisk eller eksistentiel lidelse[128]. Den moderne filosofiske terapi findes især som eksistentiel terapi[159] [160][161], der hos Anders Dræby og Emmy van Deurzen bliver til en læringspraksis[162][163][164][165]. Terapien findes også inden for Rational Emotive Behavior Therapy[158] samt kognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi[127]. Ifølge American Psychological Association kræver forsvarlig udøvelse af filosofisk psykoterapi, at terapeuten har en egentlig uddannelse som psykolog eller psykoterapeut.[158] Filosofisk terapi er tæt forbundet med filosofisk psykiatri, der er filosofi anvendt i psykiatrisk forståelse og behandling af psykiske lidelser. Vigtige filosofiske psykiatere er Ludwig Binswanger, Eugene Minkowski og Ronald D. Laing[166].

Filosofisk rådgivningRediger

Filosofisk rådgivning (eller filosofisk praksis eller filosofisk samtale) er en løs filosofisk samtaleform, der er baseret en særlig fortolkning af den sokratiske dialog[167]. Den er grundlagt af Gerd Achenbach i 1980’erne [168]. Tilgangen er ikke rettet mod terapeutisk håndtering af psykiske lidelser men mod intellektuel undren med henblik på afklaring af værdier og verdensbillede[169]. Der lægges således stor vægt på intellektuel dialog og refleksion. Vaughana Feary har stået bag en særlig feministisk tilgang til den filosofiske rådgivning[170]. Her betones det, at rådgivningen må være feministisk for at være brugbar for kvinder. Der lægges især vægt på dyder.

ProtreptikRediger

Protreptik er en anden filosofisk samtaleform, der kommer fra det græske ord protrépō, som betyder at motivere gennem at overtale eller instruere[171].

Den er i højere grad end filosofisk praksis en metode og bruges blandt andet inden for ledelse og coaching[172][173]. Den trækker på en tradition fra Platon og Aristoteles[174]. Formålet er at vende den enkelte mod sine egne grundværdier.

Filosoffen Ole Fogh Kirkeby har været vigtig for udbredelsen af protreptik i Danmark. Han har blandt andet skrevet bogen Selvindsigt og samtalepraksis[175]. Specielt på dansk grund har det lykkes Mette Mejlhede og Kim Gørtz ... sammen med Ole Fogh Kirkeby ... at omsætte protreptikken til praksis, jvf bogen: "Protreptik i praksis" (2015).

Humanistisk pædagogikRediger

Humanistisk pædagogik er en filosofisk og psykologisk tilgang til pædagogik[176]. Den blev grundlagt af den amerikanske psykolog Carl Rogers, der også var ophavsmand til humanistisk psykologi[177].

Den humanistiske pædagogik ser på barnet som et helt menneske og lægger vægt på, at barnet får mulighed for at vokse som sig selv og realisere sine egne muligheder[178].

Den humanistiske pædagogik er nært beslægtet med humanistisk psykoterapi.

Psykoanalytisk pædagogikRediger

Psykoanalysen er en psykologisk retning, der blev grundlagt af den østrigske læge Sigmund Freud[179]. Psykoanalysen tager udgangspunkt i en antagelse om, at mennesket til dels er motiveret af det ubevidste[179]. Psykoanalytisk pædagogik er psykoanalyse anvendt i pædagogik[180][181]. Dermed kan man også tale om en psykologisk pædagogik eller psykopædagogik[181]. Dette perspektiv findes i K. Daniel Chos bog Psychopedagogy.[182]

Livsoplysning og tilværelsesoplysningRediger

Den danske teolog N. F. S. Grundtvig mente, at mennesket både materie og ånd[183]. Skolen skulle i den forbindelse være præget af åndsfrihed[184], der indebærer tanke- og religionsfrihed. Målet var livsoplysning. Teologien K. E. Løgstrup anvendte begrebet tilværelsesoplysning om den undervisning, der kaster lys over menneskers liv[185].

LitteraturRediger

  • Adichie, Chimamanda Ngozi (2018): “Brev til en nybagt forælder. Et feministisk manifest i femten punkter”. Gyldendal
  • Bengtson, Jan (2005): "Udfordringer i filosofisk pædagogik". Aarhus Universitetsforlag
  • Brady, Jeanne (1995): “Schooling Young Children: A Feminist Pedagogy for Liberatory Learning (Philosophy)”. State University of New York Press
  • Brenifier, Oscar (2010): “Hvad tænker du om livet?”. Forlaget Mindspace
  • Brenifier, Oscar (2011): “Hvad tænker du om følelser?”. Mindspace
  • Brenifier, Oscar (2014): “ Hvad tænker du om frihed?”. Mindspace
  • Brenifier, Oscar (2016): “Why must I go to School?”. Franklin Watts
  • Brenifier, Oscar (2016): “Whats the Big Idea?”. Franklin Watts
  • Brenifier, Oscar (2019): “Filosofi med børn i skolen”. Forlaget Mindspace
  • Bollnow, Otto (1959): “Existensphilosophie und pedagogik”. Kohlhammer
  • Bollnow, Otto (1973): “Philosophisches paedagogik”. De Gruyter
  • Bollnow, Otto (1987): “Zwischen Philosophie und Pädagogik, Vorträge und Aufsätze”. Weitz, Aachen
  • Chabtree, Robbin (2009). “Feminist pedagogy”. Johns Hopkins University Press
  • Cho, K. (2009): "Psychopedagogy". Palgrave
  • Dewey, John (2009): “Hvordan vi tænker”. Klim
  • Dræby, Anders (2017): “Epiktets filosofiske livskunst som terapeutisk pædagogik. Spirituel omdannelse gennem filosofisk undervisning”. Det Kongelige Bibliotek
  • Dræby, Anders (2017): “John Dewey og pædagogikken som filosofisk livskunst”. Det Kongelige Bibliotek
  • Dræby, Anders (2017): “Pædagogikken som livskunst og livslang aflæring”. Det Kongelige Bibliotek
  • Dræby, Anders (2018): "Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet". Akademisk Forlag
  • Dupont, Søren (2012):” Pædagogik og fænomenologi mellem demokrati og dannelse“. Roskilde Universitetsforlag
  • Ehrmantraut, Michael (2010): “Heidegger's Philosophic Pedagogy”. Continuum
  • Finah, Damiano (2018/2019): “The Dance of Eros and Thanatos: Butoh and Queer Pedagogy”. Lulu
  • Florence, Namulundah (1998): “Bella Hook’s engaged pedagogy”. ABC-Clio
  • Freire, Paulo (1973): “Education for critical consciousness”: New York, Seabury Press.
  • Freire, Paulo (1976). “Education, the practice of freedom”. London, Writers and Readers Publishing Cooperative.
  • Freire, Paulo (1978). Pedagogy in Process: The letters to Guinea-Bissau. New York, A Continuum Book: The Seabury Press.
  • Freire, Paulo (1985). The politics of education: culture, power, and liberation. South Hadley, Mass., Bergin & Garvey.
  • Freire, Paulo (1993)”De undertryktes pædagogik”. Christian Ejlers
  • Freire, Paulo and A.M.A. Freire (1994). “Pedagogy of Hope: Reliving Pedagogy of the Oppressed”. New York, Continuum.
  • Freire, Paulo and A.M.A. Freire (1997). “Pedagogy of the heart”. New York, Continuum.
  • Freire, Paulo (1998). “Pedagogy of freedom: ethics, democracy and civic courage”. Lanham, Rowman & Littlefield Publishers.
  • Freire, Paulo (1998). “Politics and education”. Los Angeles, UCLA Latin American Center Publications.
  • Freire, Paulo (1998). Teachers as cultural workers: letters to those who dare teach. Boulder, Colo., Westview Press.
  • Freire, Paulo (2004).” Pedagogy of Indignation”. Boulder, CO: Paradigm Publishers.
  • Gaare, Jørgen & Øystein Sjaastad (2004): “Pippi og Sokrates - et filosofisk drikkegilde i Villa Villakulla”. Aarhus: Forlaget
  • Giroux, H. A. (2001).” Theory and resistance in education”. London: Bergin & Garvey.
  • hooks, bell (1994). “Teaching to transgress: education as the practice of freedom”. New York: Routledge. ISBN 978-0415908078. OCLC 30668295.
  • hooks, bell (2003): “Teaching Community. A pedagogy of hope”. New York: Routledge
  • hooks, bell (2010):” Teaching critical thinking: practical wisdom”. New York: Routledge.
  • Jacobsen, Bo (1998): “Voksenundervisning og livserfaring”. Christian Ejlers
  • Jacobsen, Bo (2003): “Mød eleven”. Hrf
  • Jacobsen, Bo mfl. (2004): "Den vordende demokrat : en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested". Aarhus Universitetsforlag
  • Jespersen, Per (1986): “Filosofisk undervisning. Klassens time for 10. klasse”. SK-forlag
  • Jespersen, Per (1993): "Børn og filosofi". OP
  • Kahn, Richard (2010)” Critical Pedagogy, Ecoliteracy, and Planetary Crisis: the Ecopedagogy Movement.” PL
  • Larsen, Michael Højlund (2018): "Praktisk filosofi med børn". Akademisk Forlag
  • Light, Tracy (2015): “Feminist pedagogy in higher Education”. Wilfrid Laurier University Press (CA)
  • Lipman, Matthew (1976): “Philosophy for Children“(with Terrell Ward Bynam). Oxford: Basil Blackwell
  • Lipman, Matthew (1993)”Thinking Children and Education”. Dubuque, Iowa: Kendall/Hunt
  • Lipman, Matthew (1988). “Philosophy Goes to School”. Philadelphia: Temple U. Press
  • Luke, Carmen & Jennifer Gore (1992): “Feminisms and Critical Pedagogy”. Routledge
  • Lund, Ole og Jens-Ole Jensen (red) (2020): “Sans for bevægelse. Livsnerven i pædagogisk arbejde”. Gyldendal
  • Mayo, Cris (2013): “LGBTQ Youth and Education: Policies and Practices”. Teachers College Press
  • Mayo, Cris (2019): “Queer Pedagogies: Theory, Praxis, Politics”. Springer
  • Nabe-Nielsen, Louise (2019):”Filosofi i skolen. Undervisning som rum for undren”. Hans Reitzels Forlag
  • Nelson, Leonard (1922/29): “Die Sokratische Methode”. VOL
  • Nelson, Leonard (2013): “Socratic Method and Critical Philosophy”. Lcc
  • Perez, Eduardo (2012): “Inventing Music: A Philosophical Pedagogy”. Falchio Books
  • Pihlgren, Ann (2011): “Sokratiske samtaler i undervisningen”. Forlaget Frydenlund
  • Reitz, Charles (2016): “Philosophy and Critical Pedagogy: Insurrection and Commonwealth (Education and Struggle)”. ISBN 1453918353
  • Riel, Alex (2016): “Praktisk livsfilosofi”. Forlag1dk
  • Riel, Alex (2018): “Metamening”. Hedwig
  • Rasmussen, Torben Hangaard (2006): “Hermeneutik og pædagogik: en aktuel indføring”. Brøndby: Semiforlaget.
  • Sassone, Leslie (2003): “The Process of Becoming: A democratic Nietzschean Philosophical Pedagogy for Individualization”. Daph
  • Seidel, Jackie (2014): “Ecological Pedagogy, Buddhist Pedagogy, Hermeneutic Pedagogy”. Peter Lang
  • Siegmund, Michael (2019):”Filosofi med børn: De 123 bedste spørgsmål”. BD
  • Siegmund, Michael & Arlett (2019): “Filosofi med børn - Villy Vaskebjørn og Rikke Ræv”. BD
  • Steiner, Rudolf (1907). Die Erziehung des Kindes vom Gesichtspunkt der Geisteswissenschaft.  Rudolf Steiner Online Archiv
  • Steiner, Rudolf (1919). Allgemeine Menschenkunde als Grundlage der Pädagogik. Rudolf Steiner Online Archiv
  • Steiner, Rudolf (1922). Ein Vortrag über Päsagogik während des "frabzösichen Kursus" am Gotheanum, 16. September 1922
  • Steiner, Rudolf (1922). Menschliches Seelenleben und Geistesstreben. Ein Vortrag am 26. Mai 1922
  • Steiner, Rudolf (1919/1961). Die pädagogische Grundlage der Waldorfschule. Rudolf Steiner NachlassverwaltunG
  • Steiner, Rudolf (1926/1967). A Lecture on Eurythmy. London: Rudolf Steiner Press
  • Steiner, Rudolf (1947). Steinerskolen og dens åndelige grundlag. Oslo: Vidarforlaget
  • Steinar, Rudolf (1969): “Barnets oppdragelse fra åndsvidenskapens synspunkt.” Vidarforlaget, Oslo.
  • Steiner, Rudolf (1971):” Pædagogik og erkendelse af mennesket” Antroposofisk forlag
  • Steiner, Rudolf (1981): “The Education of the Child”. AS
  • Sørensen, Anders Dræby (2017): “Filosofisk terapi”. Det Kgl Bibliotek
  • Vegara, Maria (2019): “Simone de Beauvoir”. Albert

NoterRediger

  1. ^ Bengtson: Udfordringer i filosofisk pædagogik. Aarhus Universitetsforlag
  2. ^ Otto Bolnow: “Philosophisches paedagogik”. 1973 Gruyter
  3. ^ a b c Epiktets filosofiske livskunst som terapeutisk pædagogik. Spirituel omdannelse gennem filosofisk undervisning. Skrevet af Anders Dræby Sørensen, Det Kongelige Bibliotek, 2017
  4. ^ Philosophical teaching | Higher Education in the Ancient World | Taylor & Francis Group
  5. ^ https://www.jstor.org/stable/pdf/2012791.pdf
  6. ^ Philosophical Teaching and Cultivation of Students' Creative Thinking | Atlantis Press
  7. ^ Philosophical Teaching as Moral Education: Journal of Moral Education: Vol 13, No 1
  8. ^ a b Ferguson, Ann. “Feminist Teaching: A Practice Developed in Undergraduate Courses.” The Radical Teacher, no. 20, 1982, pp. 26–29.
  9. ^ a b Teaching Philosophy — The Feminist Pedagogue
  10. ^ a b Card, Claudia
  11. ^ Gaare 2004
  12. ^ Nielsen 2019
  13. ^ Siegmund 2019
  14. ^ Per Jespersen, Børn og filosofi, 1993
  15. ^ a b Højlund, Praktisk filosofi med børn, 2018
  16. ^ a b Per Jespersen: “Filosofisk undervisning”. Sk forlag, 1985
  17. ^ Brenifier 2010
  18. ^ Lipman, 1976; 1993
  19. ^ Brenefier 2011
  20. ^ Brenefier 2019
  21. ^ Brenifier 2016
  22. ^ Brenefier 2010
  23. ^ Thinking: The Journal of Philosophy for Children Volume 11, Issue 3/4, 1994 Ann Margaret Sharp Pages 24-28 DOI: 10.5840/thinking19941136 Feminism and Philosophy for Children The Ethical Dimension
  24. ^ Roussey 2018
  25. ^ Pihlgren 2011
  26. ^ Nielsen 2019
  27. ^ Charlotte Jones, Anne Chappell & Pam Alldred (2019) Feminist education for university staff responding to disclosures of sexual violence: a critique of the dominant model of staff development, Gender and Education, DOI: 10.1080/09540253.2019.1649639
  28. ^ a b Mackinlay E. (2016) Writing, Teaching and Learning like a Feminist. In: Teaching and Learning Like a Feminist. Teaching Gender. SensePublishers, Rotterdam
  29. ^ Teaching and Learning Ecologically - Project Learning Tree
  30. ^ “Career Guidance for Emancipation: Reclaiming Justice for the Multitude” Tristram Hooley, Ronald Sultana, Rie Thomsen. Routledge 2018
  31. ^ J. Schwartz: “A return to innovence. Philosophical guidance in an age of cynism”, Harper, 1998
  32. ^ Alex Riel: Praktisk livsfilosofi. Forlag1dk, 2016
  33. ^ Finn T. Hansen, 2004, Filosofisk vejledningspraksis
  34. ^ Jeannie Wright (2009) Unfinished business with feminist thinking and counselling and guidance practice,British Journal of Guidance & Counselling, 37:1, 73-82
  35. ^ Alex Riel (2018). Metamening. Hedwig
  36. ^ “livskunst” Den store Danske
  37. ^ a b c Anders Dræby, Livskunsten, 2018
  38. ^ Filosof: Først når man forholder sig til døden, begynder man at være til stede i livet - Kristeligt Dagblad
  39. ^ "Livskunsten" - skrevet af ANDERS DRAEBY - Reviewed by / anmeldt af FLEMMING ANDRE PHILIP RAVN - TIDSSKRIFTET EPSILON - Tidsskrift for samfundsdebat, eksistens, eksistenstaenk...
  40. ^ PDF visning af filen Filosofien mellem livskunst og dødskunst
  41. ^ “At stå i det åbne”, Finn T. Hansen, 2008. Hans Reitzels Forlag
  42. ^ Nietzsche Shopenhauer som opdrager, 2014, Information
  43. ^ Olsen 2018
  44. ^ Rousseau 2014
  45. ^ Opdragelsens filosofi. Statsbiblioteket, 2017
  46. ^ Dræby 2017
  47. ^ Jürgen Oelker (2011) Demokratie und Erziehung: Eine Einleitung in die philosophische Paedagogik. Beltz
  48. ^ Steenblock, 2013, ISBN13: 9783825848057
  49. ^ https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-663-10277-9_35
  50. ^ https://www.vfw.or.at/wp-content/uploads/2017/04/Birge-Krondorfer-Feministische-Bildung.pdf
  51. ^ McClure, Laura (2000). "Feminist Pedagogy and the Classics". The Classical World. 94(1): 53–55.
  52. ^ Shrewsbury, Carolyn M. (1987). "What Is Feminist Pedagogy?". Women's Studies Quarterly. 15 (3/4): 6–14
  53. ^ Chabtree 2009
  54. ^ Susanne Knudsen, Køn og pædagogik, Frydenlund 2014
  55. ^ McClure, Laura (2000). "Feminist Pedagogy and the Classics". The Classical World. 94 (1): 53–55.
  56. ^ Weiler, Kathleen (1995). "Freire and a Feminist Pedagogy of Difference". Debates and Issues in Feminist Research and Pedagogy: A Reader. 23-44.
  57. ^ Jiménez, Ileana (2009-12-28). "About Ileana Jiménez". Retrieved 1 June 201
  58. ^ Ileana Jiménez - SheSource - Women’s Media Center
  59. ^ Hooks, Bell (1994). Teaching to transgress: education as the practice of freedom. New York: Routledge. ISBN 978-0415908078. OCLC 30668295.
  60. ^ hooks, bell (2003) Teaching Community. A pedagogy of hope, New York: Routledge
  61. ^ Macdonald, A. A. and Sánchez-Casal, S. (2002). Twenty-first-century feminist classrooms : pedagogies of identity and difference. New York: Palgrave Macmillan.
  62. ^ Ngozi, Chimamanda (2018): “Brev til en nybagt forælder. Et feministisk manifest i femten punkter”. Gyldendal
  63. ^ Feministische Bildungsarbeit : Leben und Lernen Zwischen Wunsch und Wirklichkeit. Vedlag Barbara Budrich, 2005
  64. ^ https://www.jstor.org/stable/10.5325/jspecphil.33.3.0448?seq=1
  65. ^ .https://judychicago.arted.psu.edu/archives/
  66. ^ Lewis, M. M. (2011) Body of Knowledge: Black Queer Feminist Pedagogy, Praxis, and Embodied Text, Journal of Lesbian Studies, 15:1, 49-57.
  67. ^ ”Gender Troublemakers” – En ny feministisk pædagogik, v. Sheila Bakhshi, Filosofi, Aarhus Universitet | Foreningen for Kønsforskning
  68. ^ https://files.eric.ed.gov/fulltext/EJ916840.pdf
  69. ^ Børn&Unge - 2011/19 - Giv normaliteten et spark
  70. ^ Queer Pedagogy - Oxford Research Encyclopedia of Education
  71. ^ Mayo 2019
  72. ^ Anarchism, Pedagogy, Queer Theory and Poststructuralism. Lucy Nicholas, 2012. In Anarchist Pedagogies: Collective Actions, Teories, and Critical Reflections on Education. PM Press
  73. ^ Mayo
  74. ^ Mayo 2013
  75. ^ Finah 2018
  76. ^ http://www.kpi.dk/artikelfolder/olof-edsinger/normkritisk-paedagogik-–-et-socialt-eksperiment-i-”frihedens”-tegn.aspx?action=download
  77. ^ Tekla Canger (2018). “Kønsbevidst pædagogik”. Aarhus Universitetsforlag
  78. ^ “Opdragelsens filosofi”, Statsbiblioteket 2016
  79. ^ Bollnow, 1959
  80. ^ Bo Jacobsen (2003). Mød eleven. hrf
  81. ^ Bo Jacobsen. 1998, Voksenundervisning og livserfaring. Christian Ejlers
  82. ^ Jacobsen, Bo mfl. (2004): "Den vordende demokrat : en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested". Aarhus Universitetsforlag
  83. ^ Clifford Mayes 2005
  84. ^ Clifford Mayes, The Archetypal Hero's Journey in Teaching and Learning: A Study in Jungian Pedagogy. Atwood Publishing: 2010.
  85. ^ Spirituality and Education - Andrew Wright - Google Bøger
  86. ^ PDF visning af filen Pædagogikken som livskunst og livslang aflæring
  87. ^ Edmund Husserl (2019): “Fænomenologi”. Mindspace
  88. ^ Dupont, S. (2012). Pædagogik og Fænomenologi mellem demokrati og dannelse. Roskilde Universitetsforlag
  89. ^ SAGE Reference - Phenomenological Pedagogy
  90. ^ Phenomenological Pedagogy Max van Manen & Catherine Adams In: Encyclopedia of Educational Theory and Philosophy Edited by: D. C. Phillips DOI: http://dx.doi.org/10.4135/9781483346229.n252
  91. ^ Dupont 2012
  92. ^ Michael Ehrmantraut, Heidegger's Philosophic Pedagogy, Continuum, 2010, 196pp. ISBN 9781441109705.
  93. ^ Lund og Jensen 2020
  94. ^ a b Seidel, Jackie (2014): “Ecological Pedagogy, Buddhist Pedagogy, Hermeneutic Pedagogy”. Peter Lang
  95. ^ https://www.jaconlinejournal.com/archives/vol13.2/sotirou-articulating.pdf
  96. ^ https://periodicos.ufsc.br/index.php/desterro/article/download/8730/8106
  97. ^ Rasmussen 2006
  98. ^ Steiner, Rudolf (1981): “The Education of the Child”. RS Press
  99. ^ Steffens, A. (1923). Fra barn til voksen - Fra et kursus for lærere afholdt af Rudolf Steiner, Dornach, Julen 1921-22.Kristiania: Vidars Forlag
  100. ^ Steinar 1919; 1922; 1926; 1947
  101. ^ Steiner 1981https://waldorfcurriculum.com/FREE/THE%20EDUCATION%20of%20the%20child.pdf
  102. ^ Steinerskolerne i Danmark - Hjem
  103. ^ Lejon, H. (1997). Historien om den antroposofiska humanismen: den antroposofiska bildningsidén i idéhistoriskt perspektiv 1880-1980. Stockholm: Almquist & Wiksell International (Stockholm Studies in the History of Ideas, 3)
  104. ^ antroposofi - Religion.dk
  105. ^ Steiner Lærerseminariet Sophia
  106. ^ Freire 1993
  107. ^ Giroux, 2001
  108. ^ Jacobsen mfl, 2019, Akademisk Forlag
  109. ^ https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/64852369/Kritisk_padagogik_pa_RUC.pdf
  110. ^ Seidel, Jackie (2014): “Ecological Pedagogy, Buddhist Pedagogy, Hermeneutic Pedagogy”. Peter Lang
  111. ^ Freire, P. 2000. Pedagogia da Terra. São Paulo, Brazil: Peiropolis.
  112. ^ Peter Kahn (2010). Critical pedagogy, ecoliteracy, & planetary crisis: The ecopedagogy movement. Peter Lang
  113. ^ Jardine, D. W. 2000. “Under the Tough Old Stars”: Ecopedagogical Essays. Brandon, Vermont: Solomon Press.
  114. ^ Misiaszek, Greg William (2017-12-15). Educating the Global Environmental Citizen. New York : Routledge, 2018
  115. ^ Freire, P. 2004. Pedagogy of Indignation. Boulder, CO: Paradigm Publishers.
  116. ^ Schnack, K 1978, Midt i en øko-tid: økopædagogik og økofilosofi. i I Goldbach & S Henriksen (red), Pædagogiske perspektiver: pædagogiske-filosofiske studier. Gyldendalske bokhandel, Nordisk forlag A/S, København, s. 12-27.
  117. ^ https://m.læringiskolen.dk/uf/100000_109999/107072/ac465bc0f8d12e5f9abd42e9aad16c8a.pdf
  118. ^ Økopædagogik er bæredygtig undervisning ( Forfatter: Sten Clod Poulsen, Forlag: MetaConsult,
  119. ^ Økofeminisme
  120. ^ https://friktionmagasin.dk/jeg-er-en-blomst-en-introduktion-til-økofeminisme-b65653f67893
  121. ^ Ecofeminism and Education - Oxford Research Encyclopedia of Education
  122. ^ Houde, L., & Bullis, C. (1999). Ecofeminist Pedagogy: An Exploratory Case. Ethics and the Environment, 4(2), 143-174.
  123. ^ Literature, Pedagogy, and Climate Change. Text Models for a Transcultural Ecology Authors: Bartosch, Roman Palgrave 2019
  124. ^ International perspectives on the pedagogy of climate change - ScienceDirect
  125. ^ Klimafilosof Jedediah Purdy: Først når vi erkender, at naturen har en bevidsthed, kan vi imødegå klimakrisen | Information
  126. ^ PDF visning af filen Stoisk ro. Stoicismens genkomst i det 21. århundrede
  127. ^ a b Donald Robertson (2010). The Philosophy of Cognitive-Behavioural Therapy (CBT): Stoic Philosophy as Rational and Cognitive Psychotherapy. Routledge
  128. ^ a b Filosofisk terapi”. Anders Dræby, Det Kongelige Bibliotek, 2017
  129. ^ Growing Up Stoic: Philosophical Education for Character, Persistence and Grit by Leah Goldrick – Modern Stoicism
  130. ^ Filosofien mellem livskunst og dødskunst: Spirituel omdannelse, social atilpasning og psykagogik i Hellenismen, Romerriget og det 21. århundrede | AU Library Scholarly Publish...
  131. ^ On Aristotle's dialectical method
  132. ^ Thomas W. Smith, Revaluing Ethics: Aristotle's Dialectical Pedagogy (Albany, NY: State University of New York Press, 2001),
  133. ^ Aristotle and education | infed.org
  134. ^ Kaj Struve (2019): Det pædagogiske blik hos Aristoteles. Historia
  135. ^ Salkever, Stephen. “Teaching the Questions: Aristotle's Philosophical Pedagogy in the ‘Nicomachean Ethics’ and the ‘Politics.’” The Review of Politics, vol. 69, no. 2, 2007, pp. 192–214.
  136. ^ https://www.intechopen.com/books/teacher-education-in-the-21st-century/significance-of-aristotle-s-teaching-practice-for-modern-education
  137. ^ Stine Bjerrim Møller et al (2019). Terapeutisk samtaleteknik. Hans Reitzels Forlag
  138. ^ Frankl 2002
  139. ^ Kapheim: “Question the thought. Effective classroom discussuon through Socratic dialogue”. 2016
  140. ^ Pihlgren, 2011
  141. ^ Finn T. Hansen, Den sokratiske dialoggruppe, 2000.. Forlaget Gyldendal
  142. ^ Leonard Nelson, 1922/29, Die Sokratische Methode, VOL
  143. ^ Chesters S.D. (eds) (2010): The Socratic Classroom. SensePublishers, Rotterdam
  144. ^ Pihlgren, Ann (2011): “Sokratiske samtaler i undervisningen”. Forlaget Frydenlund
  145. ^ Plato –B.C.) (427?) (347 ) - The Ideal State, The Dialectical Method, Educational Programs, The Cultivation of Morals - Knowledge, Soul, Possessed, and Ideas - StateUniversity...
  146. ^ Plato’s Idea of the Teacher | The Russell Kirk Center
  147. ^ Jvf Anne Marie Olsen (2018), At forandre verden. AUF
  148. ^ Zane Ma Rhea (2018) Buddhist pedagogy in teacher education: cultivating wisdom by skillful means, Asia-Pacific Journal of Teacher Education, 46:2, 199-216, DOI: 10.1080/1359866X.2017.1399984
  149. ^ Fx Noel Nodding (1998): Pædagogisl filosofi. Klim
  150. ^ The Drama of Ideas: Platonic Provocations in Theater and Philosophy - Martin Puchner - Google Bøger
  151. ^ Erasmus Montanus eller Rasmus Berg "start"
  152. ^ https://ungtteaterblod.dk/tag/feministisk-teater/
  153. ^ https://witonline.org/2017/03/16/what-is-a-feminist-play-anyway-what-is-vs-what-should-be-by-catherine-castellani/
  154. ^ https://witonline.org/2019/08/23/michaela-goldhaber-current-artistic-director-of-wry-crips-talks-to-the-founding-and-early-members-of-the-disabled-womens-theatre-group-about-their-history/
  155. ^ http://exeuntmagazine.com/features/calm-down-dear-what-is-feminist-theatre/
  156. ^ https://witonline.org/2017/03/16/what-is-a-feminist-play-anyway-what-is-vs-what-should-be-by-catherine-castellani/
  157. ^ https://archiveshub.jisc.ac.uk/search/archives/9636db15-94ff-3d5d-ac76-6b5a41bd2e40
  158. ^ a b c Stoicism and Rational Emotive Behaviour Therapy by Walter J. Matweychuk – Modern Stoicism
  159. ^ Emmy Van Deurzen & Martin Adams (2012). Eksistentiel terapi. Hans Reitzels Forlag
  160. ^ Sørensen & Keller (2015). Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
  161. ^ Sørensen (2016): “Filosofisk helbredelse”. Statsbiblioteket
  162. ^ Soerensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  163. ^ Anders Dræby & Emmy van Deurzen (2019). Læringsudyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, 18-24
  164. ^ Anders Draeby Sørensen, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2017): A Comparison of Learning Outcomes in Cognitive Behavioural Therapy (CBT) and Existential Therapy: An Interpretative Phenomenological Analysis. International Journal of Psychotherapy, Vol 21, No 3
  165. ^ Dræby Sørensen 2017
  166. ^ Laing 2001
  167. ^ Se fx Jeanette Bresson Ladegaard Knox (2011): “Filosofisk praksis i sundhedsarbejde”. Frydenlund
  168. ^ Achenbach, G.B. (2002) Philosophical Practice opens up the trace to Lebenskönnerschaft, in Herrestad H., Holt A., Svare H. Philosophy in Society, Oslo: Unipub Forlag.
  169. ^ Guenther Witzany (ed) (1991). Zur Theorie der Philosophischen Praxis. Essen. ISBN 3-89206-407-5.
  170. ^ http://society-for-philosophy-in-practice.org/journal/pdf/6-1%20007%20Feary%20-%20Feminist.pdf
  171. ^ Protreptic | Definition of Protreptic by Merriam-Webster
  172. ^ Ole Fogh Kirkeby et al: Protreptik – filosofisk coaching i ledelse.København: Samfundslitteratur 2008.
  173. ^ .https://www.ucviden.dk/portal/files/11885137/Larsen_Peter_J_gerum_Niels_2012_Det_protreptiske_lederskab_ledelse_med_filosofisk_kant._detpostmodernelederliv_vol._1.pdf
  174. ^ James Collins (2015): Exhortations to Philosophy: The Protreptics of Plato, Isocrates, and Aristotle. Oxford University Press
  175. ^ Ole Fogh Kirkeby: Selvindsigt og samtakepraksis. Samfundslitteratur 2016
  176. ^ Jan Olsen (2017). "Humanistisk pædagogik". In Klassisk og moderne pædagogisk teori, Hans Reitzels Forlag
  177. ^ Rogers, Carl R. (1969): Freedom to Learn. Columbus, Ohio: Charles E. Merrill
  178. ^ Visning af: Humanistisk pædagogik
  179. ^ a b Ole S. Larsen (2008): “Psykologiens veje”. Systime
  180. ^ Kirsten Hyldgaard (2013) Pædagogiske umuligheder - psykoanalyse og pædagogik. Nota
  181. ^ a b Cho 2009
  182. ^ Cho 2009
  183. ^ Et guddommeligt eksperiment af støv og ånd – betydning
  184. ^ Åndsfrihed er meget dansk, meget grundtvigsk og meget diffust - Kristeligt Dagblad
  185. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/tilv%C3%A6relsesoplysning