Statsforfatningsret

(Omdirigeret fra Statsret)
DanishView.svg Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.


Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret[3] eller grundlovsjura[4][5]) er den juridiske disciplin, der studerer en stats forfatning, konstitution eller grundlov.[6]

Statsforfatningsret er den juridiske disciplin, der omhandler og fortolker en stats forfatning og konstitutionelle forhold.[1] Illustrationen viser Danmarks første frie forfatning, som er Danmarks Riges Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.[2]

Grundloven er Danmarks forfatningRediger

Folketingets hjemmeside betegner Grundloven som Danmarks forfatning; dermed indeholder Grundloven samfundets grundlæggende regler, og Grundloven rangerer over de andre danske love.[1] Det indebærer bl.a., at en lov, der strider mod Grundloven, ikke er gyldig.[7] Der findes dog også den opfattelse, at Grundloven blot udgør "en central del" af Danmarks forfatning.[8] Endelig er der det synspunkt, at Danmarks forfatning er indeholdt i Grundloven.[9]

Den trykte udgave af Den Store Danske skriver om forfatning

Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi definerer forfatning som "udtryk for den institutionelle opbygning og opgavefordeling, der skaber sammenhæng mellem en stats myndigheder indbyrdes og mellem myndigheder og befolkning. Et lands forfatning er oftest nedskrevet i en forfatningstekst, en grundlov. En grundlov tilvejebringes og ændres som regel ved, at en særlig fremgangsmåde følges, der er mere kompliceret og kræver en bredere tilslutning end ved almindelige loves tilblivelse. Mens alle stater har en forfatning, er det muligt for en stat at fungere uden en grundlov; det gælder fx Storbritannien."[10]

Den juridiske disciplins navnRediger

Juristister er uenige om disciplinens navn: Der bliver undervist i faget "forfatningsret" på jura-uddannelsen på Københavns Universitet[11] og Syddansk Universitet.[12] Mens faget lyder navnet "statsforfatningsret" på de to jyske universiteter, Aarhus Universitet[13] og Aalborg Universitet.[14] Se også listen over litteratur (nedenfor).

GrundlovsjuraRediger

En meget sjælden betegnelse for statsforfatningsret er grundlovsjura.[4][5] Men betegnelsen grundlovsjura er meget sigende, for denne betegnelse viser, at den juridiske disciplin især handler om Grundloven og grundlovsfortolkning.[15] Nedenfor er der en oversigt over flere andre relevante retskilder.

Den juridiske disciplins indholdRediger

Forfatningen indeholder oftest de grundlæggende kompetencefordelinger mellem de forskellige statsorganer;[16] foruden forskellige friheder og rettigheder for statens borgere.[17]

I Danmark omhandler en central del af statsforfatningsret altså juridiske studier af Grundloven[18] og fortolkning af Grundloven;[19] som kan betegnes grundlovsfortolkning.[20] Hertil kommer relevant retspraksis (præcedens),[21] der især består af sager, som Højesteret[22] og/eller den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)[23] har afgjort.

Den trykte udgave af Den Store Danske skriver om forfatningsretRediger

Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi definerer forfatningsret som det “sæt af regler og normer, der regulerer en stats forfatning. Betegnelsen forfatningsret benyttes også om den videnskabelige disciplin, som behandler forfatningsretten og beskæftiger sig med såvel myndighedernes opbygning og opgaver som forholdet til statens indbyggere; herunder navnlig de forfatningsretligt beskyttede frihedsrettigheder og andre grundlæggende rettigheder, som sammenfattende benævnes menneskerettigheder.”[24]

Forfatningsretlige institutionerRediger

Forfatningsretten er grundlæggende politikkens ret. Det er læren om forfatningen som begreb og dens konsekvenser for samfundet, samt de regler som danner rammerne for staten, som institution og deres rækkevidde, som vi kender dem i dag. Forholdet mellem parlamentet (Folketinget), regeringen og statsoverhovedet (Kongen),[25] samt statens forhold til sine borgere, primært på menneskerettighedsområdet.[26]

Den vigtigste retskilde i den danske forfatningsret er Grundloven,[12] da denne konstituerer staten, og en stor del af forfatningsretten omhandler netop grundlovstolkning. I de senere år, særligt efter 2. verdenskrig, har Danmark øget sit internationale samarbejde. Dette har på nogle områder, særligt vedrørende EU-samarbejdet medført, at forfatningsret er udvidet på visse områder, med internationale retskilder, som fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).[27] EMRK er siden 1992[28] fuldt inkorporeret i dansk lov[29] og supplerer Grundlovens bestemmelser om frihedsrettigheder.[30] Men Grundloven står over EMRK og inkorporeringsloven[31] i den retlige trinfølge.[32]

Oversigt over de vigtigste retskilder i statsforfatningsretRediger

Love som fastsætter rettigheder Relevant retspraksis som bl.a. fortolker en lovbestemmelse[33]
Dansk ret Grundloven[34] (forkortet GRL)[35] og især dens frihedsrettigheder i kapitel 8[36] Domme afsagt af Højesteret (H)[37]
International ret

(Europarådet)

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)[38] via inkorporeringsloven.[31][39] Der findes flere tilllægsprotokoller til EMRK.[40][41] Domme afsagt af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)[42]

Andre love

Af andre statsforfatningsretlige love foruden GRL, EMRK og inkorporeringsloven kan nævnes:

Desuden findes der Forarbejder til 1953-grundlovens bestemmelser.[52] Hertil kommer Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.[53]

Retspraksis

Angående relevant retspraksis kan det diskuteres, om EMD's retspraksis reelt bør opfattes som rangerende over H's retspraksis. For efter EMD's dom i Jersild-sagen (1994)[54] har H i sine efterfølgende domme fulgt EMD's retspraksis i Jersild-sagen, så en journalist og en chefredaktør er blevet frifundet; ligesom EMD frifandt Jersild med henvisning til den særlige beskyttelse af ytrings- og informationsfrihed, som EMRK artikel 10 giver medierne og dermed også en journalist.[55]

Øvrige retskilder[56]

Foruden relevante love og retspraksis omfatter retskilderne også flere retsgrundsætninger og en retssædvane om Folketingets Finansudvalgs kompetence til at tildele bevilling.[57]

Den omtalte retssædvane gælder på grundlovsniveau.[58][59] Der findes også en retsgrundsætning, legalitetsprincippet, der gælder på grundlovsniveau.[60]

Mens de fleste retsgrundsætninger gælder på lovs niveau i den retlige trinfølge; for de fleste retsgrundsætninger er udledt af retspraksis.[61]

To bemærkelsesværdige eksempler på statsretlige sager (retspraksis)Rediger

Højesteret fandt Tvindloven grundlovsstridig

Med dommen[62] i Tvind-sagen, U.1999.841 H,[63] anvendte Højesteret[64] grundlovsfortolkning,[65] da Højesteret fandt en bestemmelse[66] i Tvindloven[67][68] grundlovsstridig;[69] som stridende[70] mod Grundlovens § 3, 3. punktum.[71]

Højesteret opløste (forbød) gruppen LTF[72] efter Grundlovens § 78, stk. 2

Københavns Byret har ved dom opløst Loyal to Familia (LTF) efter GRL § 78, stk. 2.[73] Østre Landsret[74] og senere Højesteret stadfæstede byrets dom.[75] Højesteret fandt,[76] at LTF virker ved vold,[77] U.2021.4999 H.[78] Med opløsningen[79] er LTF en ulovlig[80] forening.[74]

Grundlovsfortolkende værkerRediger

Siderne 15 og 410-411 i bogen Dansk Statsret, 3. udgave (se nedenfor på denne oversigt) nævner disse bøger:

De grundlovsfortolkende værker præciserer grundlovsbestemmelser.[82] For at uddybe og præcisere Grundlovens bestemmelser er det nødvendigt at læse grundlovsfortolkende værker, fordi der findes kun få præciserende domme om statsretlige emner.[83]

Litteratur og videre læsningRediger

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ a b https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/grundloven-med-forklaringer (Ordvalget er: Grundloven er Danmarks forfatning)
  2. ^ https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Nationalmuseets hjemmeside skriver, at Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning.
  3. ^ Zahle, Henrik (14. oktober 2012). "statsret". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 1. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ a b Mandag Morgen (18. maj 1998). "Leder: Hvorfor ikke sige nej?" (PDF). Ugebrevet Mandag Morgen. Hentet 1. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ a b Jens Brøsted: Et beskåret hjemmestyre - et kritisk essay om den grønlandske hjemmestyreordning. (Rhodos, 1979). 150 sider
  6. ^ Zahle, Henrik (10. oktober 2012). "forfatningsret". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  7. ^ side 63 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  8. ^ https://denstoredanske.lex.dk/Danmarks_Riges_Grundlov Danmarks Riges Grundlov på denstoredanske.lex.dk
  9. ^ side 172, 1. spalte (opslagsordet forfatning) i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  10. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1996) 6. bind, side 544, 1. spalte. Artiklen forfatning. ISBN 87-7789-011-6
  11. ^ Det Juridiske Fakultet. "Undervisning og opbygning". studier.ku.dk. Københavns Universitet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  12. ^ a b Syddansk Universitetsbibliotek (4. april 2022). "Jura: Forfatningsret". libguides.sdu.dk. Syddansk Universitet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  13. ^ Juridisk Institut (9. februar 2022). "Stats- og forvaltningsret samt menneskerettigheder : Specialer inddelt efter årstal". law.au.dk. Aarhus Universitet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  14. ^ Juridisk Institut. "Bachelor : Jura". aau.dk. Aalborg Universitet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  15. ^ Forfatningsretlig metode af Morten Kjær (april 2022)
  16. ^ Germer, Peter (2012). Statsforfatningsret. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-2265-8.
  17. ^ Rytter, Jens Elo (2000). Grundrettigheder : Domstolenes fortolkning og kontrol med lovgivningsmagten (PDF). København: Forlaget Thomson. ISBN 87-619-0159-8.
  18. ^ LOV nr 169 af 05/06/1953 (Grundloven af 1953)
  19. ^ side 19 i bogen Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020.
  20. ^ Rytter, Jens Elo (2006). Grundlovsfortolkning. København: Djøf Forlag. s. 77-90. ISBN 87-574-1156-5.
  21. ^ "Betydning af forfatningsret". about-meaning.com. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  22. ^ "Forfatningsret". learninglaw.dk. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  23. ^ Koch, Ida Elisabeth; Røberg, Kristine; Schaumburg-Müller, Sten; Vedsted-Hansen, Jens (2004). Menneskerettigheder og magtfordeling : domstolskontrol med politiske prioriteringer (PDF). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87-7934-801-7.
  24. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1996) 6. bind, side 544, 1. spalte. Artiklen forfatningsret. ISBN 87-7789-011-6
  25. ^ Andersen, Poul (1964). Dansk Statsforfatningsret (PDF) (2. udgave). København: Gyldendal.
  26. ^ Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 
  27. ^ Rytter, Jens Elo (2006). Den Europæiske Menneskerettighedskonvention : og dansk ret (PDF). København: Forlaget Thomson. ISBN 978-87-619-1572-6.
  28. ^ "Menneskerettigheder i Danmark : Dansk lovgivning". menneskeret.dk. Institut for Menneskerettigheder. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  29. ^ LBK nr 750 af 19/10/1998 (Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention)
  30. ^ Christensen, Bent; Thuesen, Elisabeth; Tamm, Ditlev; Latrup-Pedersen, Tom (7. oktober 2016). "Danmark - retssystem". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  31. ^ a b LBK nr 138 af 26/01/2022 (Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention)
  32. ^ "3.1. Retlige grænser". Lovkvalitetsvejledningen. Justitsministeriet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  33. ^ side 64 i https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  34. ^ Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) på retsinformation.dk
  35. ^ https://valg.im.dk/vaelgere/hvornaar-er-der-valg-eller-folkeafstemning Hvornår er der valg eller folkeafstemning
  36. ^ https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8
  37. ^ findes bl.a. i Ugeskrift for Retsvæsen, forkortet UfR eller blot U
  38. ^ lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (inkorporeringsloven) på retsinformation.dk
  39. ^ https://www.ft.dk/da/leksikon/Frihedsrettigheder
  40. ^ Bekendtgørelse af protokol nr. 4 til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på retsinformation.dk
  41. ^ Bekendtgørelse af tillægsprotokol nr. 7 af 22. november 1984 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder på retsinformation.dk
  42. ^ European Court of Human Rights - ECHR, CEDH, news, information, press releases
  43. ^ Tronfølgeloven på retsinformation.dk
  44. ^ Forretningsorden for Folketinget på retsinformation.dk
  45. ^ Ministeransvarlighedsloven på retsinformation.dk
  46. ^ Lov om Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse på retsinformation.dk
  47. ^ Folketingsvalgloven på retsinformation.dk
  48. ^ Kongeloven på retsinformation.dk
  49. ^ Lov om Det udenrigspolitiske Nævn på retsinformation.dk
  50. ^ Lovtidendeloven på retsinformation.dk
  51. ^ Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom på retsinformation.dk
  52. ^ BILAG 9. Forarbejder til 1953-grundlovens bestemmelser på jurabibliotek.dk
  53. ^ https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:083:0389:0403:da:PDF
  54. ^ Portal om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention | Jersild mod Danmark, sagsnummer 15890/89, storkammeret
  55. ^ Kapitel 9 (siderne 281-337) i Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder. 4. udgave. 2021. Karnov Group. ISBN 9788761942388
  56. ^ siderne 67-69 i Bente Hagelund: Lærebog i fovaltningsret. Djøf Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  57. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/andersen_dansk_statsforvaltningsret_1964.pdf
  58. ^ https://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/rettid/2010/afh4-2010.pdf
  59. ^ https://www.studocu.com/da/document/kobenhavns-universitet/institutionel-forfatningsret-og-eu-forfatningsret/forfatningsret-noter-kopi/27923756
  60. ^ https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:Qm9uaMMVP-oJ:https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788771983579/book-part-9788771983579-sec08.xml&cd=2&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-b-d
  61. ^ https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:34_zeQRbauYJ:https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788771980912/book-part-9788771980912-sec10.xml%3FpdfJsInlineViewToken%3D177592951%26inlineView%3Dtrue&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-b-d
  62. ^ Tvindsagen (1999): Højesterets dom af 19. februar 1999 - Wikisource
  63. ^ Learning Law
  64. ^ Da Tvind satte skub i grundloven
  65. ^ Materiale | Højesterets dom i Tvind-sagen | Københavns Biblioteker
  66. ^ KRONIK: Højesteret som statsmagt
  67. ^ Tvind-dommen | lex.dk – Den Store Danske
  68. ^ FAKTA: Her er vigtige punkter i Tvindsagen - TV 2
  69. ^ https://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/rettid/2013/afh17-2013.pdf
  70. ^ https://www.folketingstidende.dk/samling/19951/lovforslag/L268/19951_L268_betaenkning.pdf
  71. ^ https://www.studocu.com/da/document/syddansk-universitet/forfatningsret/sporgsmal-til-tvind-dommen/15493355
  72. ^ Professor: Betryggende at LTF opløses gennem domstolene
  73. ^ side 337 i Frederik Waage: Forfatningsret - tekster, opgaver, materialer. 2019. 2. udgave. Karnov Group, København. ISBN 978-87-619-4130-5
  74. ^ a b Højesteret: Loyal to Familia er en ulovlig forening | Anklagemyndigheden
  75. ^ https://domstol.dk/media/a1znmidy/kronik-87-hvornaar-er-en-forening-grundlovsstridig-soendag-den-10-oktober-2021.pdf
  76. ^ term.subject="statsforfatning" | UC SYD Biblioteket
  77. ^ Højesteret opløser banden Loyal To Familia
  78. ^ Search | bibliotek.dk
  79. ^ OVERBLIK: Fem spørgsmål og fem svar om opløsningen af LTF - Avisen.dk
  80. ^ Højesteret - Ulovlig forening opløst
  81. ^ retskrivningsreformen i 1948 | lex.dk – Den Store Danske
  82. ^ Troels Michael Lilja & Karsten Naundrup Olesen: Domsanalyse. 2016. 2. udgave. Samfundslitteratur. ISBN 9788759327579
  83. ^ side 25 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  84. ^ https://www.djoef-forlag.dk/book-info/juraens-verden