Frederik 8.

Konge af Danmark 1906–1912
(Omdirigeret fra Frederik VIII)
For alternative betydninger, se Frederik 8. (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frederik 8.)

Frederik 8. (Christian Frederik Vilhelm Carl) (3. juni 184314. maj 1912) var konge af Danmark fra 1906 til 1912.

Frederik 8.
Valgsprog:
Herren er min Hjælper
Kong Frederik 8. i 1909
Konge af Danmark (mere..)
Regerede 29. januar 1906
14. maj 1912
(6 år og 106 dage)
Forgænger Christian 9.
Konseils-præsidenter
Efterfølger Christian 10.
Ægtefælle Lovisa af Sverige (g. 1869)
Børn
Fulde navn Christian Frederik Vilhelm Carl
Hus Huset Glücksborg
Far Christian 9. af Danmark
Mor Louise af Hessen-Kassel
Født 3. juni 1843(1843-06-03)
Det Gule Palæ, København
Død 14. maj 1912 (68 år)
Hamborg, Tyskland
Hvilested 1912
Roskilde Domkirke
Religion Lutheransk
Ridder af Elefantordenen

1861

Han var det ældste barn af Christian 9. og Louise af Hessen-Kassel og anden danske konge af den glücksburgske (lyksborgske) slægt. Hans valgsprog var Herren er min Hjælper.

Frederik var kronprins i 43 år og forberedte sig med omhu til kongegerningen. Under sin fars lange regeringstid var han dog stort set udelukket fra indflydelse og politisk magt. Efter sin fars død i 1906 besteg han tronen i den høje alder af 62 år. Han var liberal af indstilling og var i modsætning til faderen tilhænger af systemskiftet i 1901, hvor parlamentarismen blev indført i Danmark. På grund af hans sene tronbestigelse kom Frederik 8.'s regeringstid dog kun til at vare seks år, hvor han tillige var plaget af dårligt helbred.

Biografi Rediger

Fødsel og familie Rediger

 
Frederiks fødested: Det Gule Palæ i København, fotograferet i 2006.

Prins Frederik blev født den 3. juni 1843(1843-06-03) i sine forældres bolig i Det Gule Palæ i Amaliegade ved siden af Amalienborg i København. Han var det første barn der blev født i ægteskabet mellem den daværende prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (den senere Christian 9. af Danmark) og hans hustru, prinsesse Louise af Hessen.[1] Han blev døbt med navnene Christian Frederik Vilhelm Carl men var kendt under navnet Frederik.[1] I familien var han livet igennem kendt som Fredy.[2]

Da prins Frederik blev født, var hans far stadig kun prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en yngre søn fra en fjern og forholdsvis ubetydelig sidegren til det danske kongehus, der nedstammede fra Christian 3.. Familiens status ændredes i 1853, da hans far ved udsigten til den oldenborgske slægts snarlige uddøen blev gjort til arving til den danske trone. Familiens anseelse steg herefter betydeligt, og Frederik fik ved faderens udnævnelse til tronfølger titel af prins til Danmark.

 
Frederik med sine forældre og søskende i 1862: (bagest fra venstre) Frederik, Christian, Vilhelm; (forrest fra venstre) Dagmar, Valdemar, Louise, Thyra, Alexandra.

Prins Frederik havde fem yngre søskende: prinsesse Alexandra (der blev gift med Edvard 7. af Storbritannien), prins Vilhelm (der blev konge af Grækenland som Georg 1.), prinsesse Dagmar (der som Maria Fjodorovna blev gift med Alexander 3. af Rusland), prinsesse Thyra (der blev gift med Ernst August, Hertug af Cumberland og tronprætendent til Kongeriget Hannover) og prins Valdemar.

Opvækst og uddannelse Rediger

 
Kronprins Frederik

Frederik voksede op i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg, og efter at faderen var blevet dansk tronarving havde familien også adgang til Bernstorff Slot i Gentofte.

Efter at han en kort tid havde gået i Mariboes Skole i Store Kongensgade, fortsatte han sin undervisning i hjemmet under Professor L. V. Petersens ledelse, samtidig med at han deltog i Landkadetakademiets praktiske øvelser.[1] Han blev konfirmeret sammen med sin søster Prinsesse Alexandra den 19. oktober 1860 i Christiansborg Slotskirke.[1] Efter konfirmationen blev han udnævnt til sekondløjtnant à la suite i infanteriet og startede på en omfattende militær uddannelse.[1]

 
Kronprins Frederik i Oxford.
Foto: Lewis Caroll (1863)

I 1863 studerede han statsvidenskab i Oxford og interesserede sig i øvrigt for videnskab, kunst og kultur. Men da hans far samme år blev konge som Christian 9., og Frederik blev kronprins, blev han hjemkaldt fra England og fik som tronfølger plads i statsrådet.[1] Under Anden Slesvigske Krig i 1864 var han ansat i generalløjtnant Cai Hegermann-Lindencrones stab.[1] Han foretog adskillige rejser bl.a. til London, Paris, Berlin, Stockholm, Færøerne og Island.

Ægteskab Rediger

 
Kronprins Frederik og Prinsesse Louise af Sverige.

Dronning Louise ønskede at sin ældste søn gift lige så godt som sine to døtre, Alexandra og Dagmar. På dette tidspunkt havde Dronning Victoria af Storbritannien to endnu ugifte døtre, Prinsesse Helena og Prinsesse Louise, og Dronning Louise planlagde at få Frederik til at gifte sig med en af ​​dem. Under sit ophold i England fattede Prins Frederik rent faktisk interesse for Prinsesse Helena. Han bejlede til hende, og selvom Prinsesse Helena gengældte hans følelser, blev forbindelsen dog ikke til noget, da Dronning Victoria modsatte sig.[3] Dronning Victoria ønskede ikke, at flere af hendes døtre skulle gifte sig med udenlandske tronarvinger, da dette ville tvinge dem til at bo i udlandet. I stedet foretrak hun tyske prinser som svigersønner, der kunne etablere deres hjem med hendes døtre i England. Derudover havde Victoria altid været pro-tysk og endnu en britisk-dansk ægteskabsalliance (efter at Frederiks søster, Alexandra, havde giftet sig med Victorias ældste søn Edward), ville ikke have været i tråd med hendes tyske interesser.[4][5]

Efter dette mislykkede ægteskabsforsøg vendte opmærksomheden sig i stedet mod Prinsesse Lovisa af Sverige og Norge, der var det eneste barn af Kong Karl 15. og Dronning Louise af Sverige og Norge. Denne ægteskabsforbindelse blev anset for at være ønskelig af flere grunde. Tidens udprægede skandinavisme i de nordiske lande gjorde en ægteskabsforbindelse mellem de to kongehuse populær; men på trods heraf var forholdet mellem det danske og det svensk-norske kongehus anspændt. Ved den barnløse Frederik 7.'s død, havde der været kraftig stemning i Danmark for at udnævne Karl 15. eller hans broder Prins Oscar til dansk konge i stedet for Christian 9., der blev mistænkt for at være tyskvenlig. Samtidig var der skuffelse i Danmark, over at Sverige-Norge ikke havde støttet Danmark mod Preussen og Østrig under den Anden Slesvigske Krig i 1864. Derfor begyndte både Danmark og Sverige-Norge at diskutere en symbolsk forsoning mellem de to lande ved at arrangere et ægteskab mellem Prinsesse Lovisa og Kronprins Frederik. Alligevel havde den danske kongefamilie visse reservationer imod alliancen. Louise var ikke nogen skønhed, og hendes fremtidige svigermor, dronning Louise, frygtede, at hendes personlighed ikke passede i den danske kongefamilie. Familien vidste dog, at ægteskabet med den svenske prinsesse ville være populært, og efter krigen i 1864 ville være at foretrække frem for et ægteskab med en tysk prinsesse, hvilket ville have været det mest sandsynlige alternativ. Desuden var Prinsesse Lovisa rig i modsætning til den danske kongefamilie. I juli 1868 blev kronprins Frederik som 25-årig forlovet med den 17-årige prinsesse Louise, og parret blev gift den 28. juli 1869 i slotskirken på Stockholms Slot.

 
Charlottenlund Slot i 1890'erne.

Den 10. august 1869 gjorde parrets deres indtog i København, hvor de fik en varm modtagelse. Kronprinsparret fik bolig i Frederik VIII's PalæAmalienborg og overtog Charlottenlund Slot nord for København som sommerbolig. Her blev flere af deres børn født, og Frederik 8. havde her et fristed langt væk fra hoflivet på Amalienborg. Frederik og Lovisa fik otte børn: prins Christian (den senere kong Christian 10.), prins Carl (den senere kong Haakon 7. af Norge), prinsesse Louise, prins Harald, prinsesse Ingeborg, prinsesse Thyra, prins Gustav og prinsesse Dagmar.[6] Grundet de mange børn blev Charlottenlund slot ombygget for at kunne rumme den store familie, og 1880-81 blev slottet udvidet med en kuppelbygning oven på den gamle fronton og to symmetriske tilbygninger i hver side.[7]

Årene som tronfølger Rediger

 
Karikatur i Vanity Fair fra 1895 af The Crown Prince of Denmark.

Frederik var kronprins i 43 år og brugte tiden til at forberede sig med omhu til kongegerningen. Selv om han som tronfølger havde sæde i Statsrådet, var han under sin fars lange regeringstid dog stort set udelukket fra indflydelse og politisk magt.[8]

Regeringstid Rediger

Christian 9. døde den 29. januar 1906, og Frederik efterfulgte ham som konge. Han blev udråbt til konge af konseilspræsident I.C. Christensen fra balkonen på Christian VII's PalæAmalienborg under navnet Frederik 8. Han fik kun seks år på tronen, før han døde under uafklarede omstændigheder i Tyskland.

Død Rediger

I de sidste år var Kongens helbred svækket af en hjertesygdom, og under et ophold i Hamborg blev Frederik 8. fundet død om aftenen den 14. maj 1912 efter en uledsaget udflugt i byen. Da man om morgenen ikke fandt ham på hans værelse, startede man en diskret eftersøgning, og man fandt ud af, at liget af en velklædt ukendt herre var blevet indleveret på byens lighus lidt før midnat. Da man fik adgang dertil, viste lig nr. 133 sig at være kongen. Han blev transporteret tilbage til hotellet, og man udsendte en meddelelse om, at kongen var død under en aftentur i byen.[9] I mange år gik der hårdnakkede rygter om, at kongen i virkeligheden skulle være død på et bordel. Kongens høje alder og ringe helbred, samt det faktum, at kongen døde blot et kvarter efter at have forladt sit hotel giver imidlertid al grund til at antage, at disse var uden hold i virkeligheden.[10]

Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev han gravsat i Roskilde Domkirke i Glücksborgernes Kapel.[11] Han blev fulgt som konge af sin ældste søn Christian, der besteg tronen som kong Christian 10.

Personlige interesser Rediger

Han var frimurer og var 1871-1912 formand (højeste styrer) for Den Danske Frimurerorden.

Titler, prædikater og æresbevisninger Rediger

 
Våbenskjold
 
Monogram

Fuld officiel titel Rediger

Af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.[12]

Titler og prædikater fra fødsel til død Rediger

  • 1843-1853: Hans Durchlauchtighed Prins Frederik til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
  • 1853-1858: Hans Højhed Prins Frederik til Danmark
  • 1858-1863: Hans Kongelige Højhed Prins Frederik til Danmark
  • 1863-1906: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark
  • 1906-1912: Hans Majestæt Kong Frederik VIII til Danmark

Æresbevisninger Rediger

Danske dekorationer Rediger

Udenlandske dekorationer Rediger

Børn Rediger

Navn Født Død Bemærkninger
Med Louise af Sverige-Norge
Christian 10. 26. september 1870 20. april 1947 Konge af Danmark 19121947 og Island 19141918
Gift 26. april 1898 med Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Carl (Haakon 7.) 3. august 1872 21. september 1957 Konge af Norge 19051957
Gift 22. juli 1896 med Prinsesse Maud af Storbritannien
Louise 17. februar 1875 4. april 1906 Gift 5. maj 1896 med Prins Frederik af Schaumburg-Lippe
Harald 8. oktober 1876 30. marts 1949 Gift 28. april 1909 med Prinsesse Helena af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Ingeborg 2. august 1878 12. marts 1958 Gift 27. august 1897 med Prins Carl af Sverige
Thyra 14. marts 1880 2. november 1945
Gustav 4. marts 1887 5. oktober 1944
Dagmar 23. maj 1890 11. oktober 1961 Gift 23. november 1923 med Hofjægermester Jørgen Castenskiold

Anetavle Rediger

Frederik VIII's anetavle
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Karl Anton August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
8. Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Frederikke af Dohna-Schlobitten
 
 
 
 
 
 
 
4. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Karl Leopold af Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
9. Friederikke von Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Marie Eleanore af Lehndorff
 
 
 
 
 
 
 
2. Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Frederik 2. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
10. Carl af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Marie af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
5. Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Frederik 5. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
11. Louise af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Louise af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
1. Frederik 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Frederik 2. af Hessen-Kassel (= 20)
 
 
 
 
 
 
 
12. Frederik af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Marie af Storbritannien (= 21)
 
 
 
 
 
 
 
6. Vilhelm af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Karl Wilhelm af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
13. Karoline af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Karoline Felicitas af Leiningen-Langsberg-Heidesheim
 
 
 
 
 
 
 
3. Louise af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Frederik 5. af Danmark (= 22) (eller Carl Leopold von Blücher (1719-1775))
 
 
 
 
 
 
 
14. Arveprins Frederik af Danmark (eller Frederik von Blücher)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel (eller Sophie Henriette Margrethe von Plessen)
 
 
 
 
 
 
 
7. Charlotte af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Ludvig af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
15. Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Charlotte Sophie af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 

Noter og henvisninger Rediger

  1. ^ a b c d e f g Thorsøe 1891, s. 327.
  2. ^ Smidt 2020.
  3. ^ Bramsen 1992, s. 260-67.
  4. ^ "Biography of Queen Alexandra". thoughtco.com. Hentet 1. december 2019.
  5. ^ "Alexandra". Amalienborg. Hentet 1. november 2019.
  6. ^ Montgomery-Massingberd, Hugh, red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. Volume 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 69-70. ISBN 0-85011-023-8. {{cite book}}: |volume= har ekstra tekst (hjælp)
  7. ^ Charlottenlund – omkring Jægersborg Allé fra Femvejen til Øresund, af Niels Ulrik Kampmann Hansen og Flemming Noes-Rasmussen, Gentofte Lokalhistoriske Forening 2022. ISBN 9788792085115
  8. ^ Bramsen 1992, s. 270.
  9. ^ statsbiblioteket.dk - Mediestream/Aarhuus Stifts-Tidende 17. maj 1912 Her kan læses om kongens død, bl.a. fra Hamborg-avisernes detaljerede beretninger.
  10. ^ Rytterkongen – Et portræt af Christian 10. af Knud J. V. Jespersen, Gyldendal 2007. ISBN 978-87-02-04135-4
  11. ^ Frederik 8.gravsted.dk
  12. ^ "Denmark". Titles of European hereditary rulers (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. februar 2020. Hentet 20. januar 2021.
  13. ^ a b c Bille-Hansen, A. C.; Holck, Harald, red. (1906) [1st pub.:1801]. Statshaandbog for Kongeriget Danmark for Aaret 1906 (PDF). Kongelig Dansk Hof- og Statskalender. København: J.H. Schultz A.-S. Universitetsbogtrykkeri. s. 3, 6. Hentet 20. januar 2021.
  14. ^ Hof- und Staats-Handbuch des Herzogtum Anhalt (1867) "Herzoglicher Haus-orden Albrecht des Bären" p. 18 Arkiveret 31. juli 2020 hos Wayback Machine
  15. ^ a b Hof- und Staats-Handbuch des Großherzogtum Baden (1896), "Großherzogliche Orden" pp. 62 Arkiveret 4. august 2020 hos Wayback Machine, 76 Arkiveret 30. november 2020 hos Wayback Machine
  16. ^ Norges Statskalender (norsk), 1890, s. 593-594, hentet 2018-01-06 – via runeberg.org
  17. ^ "A Szent István Rend tagjai" (ungarsk). Arkiveret fra originalen 22. december 2010.

Litteratur Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Se også Rediger

Frederik 8.
Sidelinje af Huset Oldenburg
Født: 3. juni 1843 Død: 14. maj 1912
Titler som regent
Foregående:
Christian 9.
Konge til Danmark
1906 – 1912
Efterfølgende:
Christian 10.