Åbn hovedmenuen

Hjælp:Kildeangivelser for nybegyndere

Genvej:
WP:KFN
Wikipedia-logo-question.pngDenne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp.

Denne side viser, hvordan kildeangivelser simpelt kan tilføjes en artikel. Man henviser til kilder ved hjælp af fodnoter i teksten (f.eks. [1] og [2]) og et kildeafsnit nederst i artiklen. Selv om det er vigtigt at tilføje kilderne på den rigtige måde, så er det vigtigste at man angiver tilstrækkelig information til at kilderne kan identificeres. I Wikipedia er kildeangivelser vigtige, fordi det derved er muligt for læseren at bekræfte indholdet. For en mere omfattende guide til kildeangivelse, se Wikipedia:Referencer.

Hvorfor kilder?Rediger

Kildeangivelsen er vigtig, fordi det skal være muligt at verificere indholdet, og således tydeligt vise at der ikke er tale om såkaldt førstehåndsforskning, jævnfør Hvad Wikipedia ikke er. Indhold uden kildeangivelser der rejses indvendinger imod kan blive fjernet af andre, og artikler helt uden kilder kan blive slettet. Beskriv derfor dine kilder, når du tilføjer tekst til en artikel.

Wikipedia har som mål at være en neutralt skrevet sammenfatning af den eksisterende viden. Behovet for kildeangivelser er særligt stort, når holdninger til et kontroversielt emne beskrives. Undgå upræcise udtryk som "mange mener" eller lignende. Find en person eller en gruppe, som har denne holdning, og henvis til det sted, hvor denne holdning udtrykkes. Wikipedia er ikke stedet, hvor man giver udtryk for sine egne holdninger.

Det er ikke tilladt at tilføje tekst kopieret fra en ekstern kilde, bortset fra når kilden er licenseret ligesom Wikipedia (se ophavsret) samt ved korte citater.

Hvordan angives kilder?Rediger

Genvej:
WP:INCITEFN

I redigeringsvinduet der vises, når man vælger "Redigér wikikode", skrives kildehenvisningen mellem de to såkaldte tags <ref> og </ref>, der nemmest skrives ved at bruge ikonet  . Alle kildehenvisninger vises automatisk i en referenceliste i et afsnit nederst i artiklen, der kan hedde "Referencer", "Noter" eller "Kilder".

Eksempel 1Rediger

Her er kildehenvisningen markeret med gråt som det ser ud i redigeringsvinduet:

Rundetårn stod færdigt i 1642.<ref>[http://www.rundetaarn.dk/faq/ FAQ], rundetaarn.dk, hentet 19. april 2019.</ref>
== Referencer ==
{{reflist}}

Resultatet bliver dette:

Rundetårn stod færdigt i 1642.[1]
Referencer
  1. ^ FAQ, rundetaarn.dk, hentet 19. april 2019.

For kilder som muligvis ændrer sig, fordi de ligger på internettet, skal man tilføje en "besøgsdato". Dette er årsagen til teksten "hentet 19. april 2019".

Eksempel 2Rediger

Samme kildehenvisning kan anvendes flere steder i en artikel ved at give den et navn. Samme tekst anvendes da for alle referencer med dette navn. En udvidelse af første eksempel:

Rundetårn stod færdigt i 1642.<ref name="rundetaarn">[http://www.rundetaarn.dk/faq/ FAQ], rundetaarn.dk, hentet 19. april 2019.</ref> Tycho Brahe har aldrig brugt Rundetårns observatorium.<ref name="rundetaarn" />
== Referencer ==
{{reflist}}

Resultat:

Rundetårn stod færdigt i 1642.[1] Tycho Brahe har aldrig brugt Rundetårns observatorium.[1]
Referencer
  1. ^ a b FAQ, rundetaarn.dk, hentet 19. april 2019.

Som det ses af eksemplet gentages en kildehenvisning ved at skrive: <ref name="kildenavn" />. Anførselstegn omkring navnet har betydning, hvis navnet består af flere ord eller indeholder specielle tegn, f.eks. æ, ø og å. Ofte vil man dog ikke som i dette eksempel skrive den samme reference to gange i to på hinanden følgende sætninger, men blot tilføje den en enkelt gang til slut.

Andre metoderRediger

VisualEditorRediger

Når man øverst over artiklen klikker på "Redigér", får man den grafiske editor frem kaldet VisualEditor. For at tilføje en kildehenvisning, placerer man markøren i artikelteksten efter det udsagn som underbygges af kilden, klikker på "Citér" i værktøjslinjen og vælger "Simpel", hvorefter der åbner sig en boks, der skal udfyldes med information om kilden.

I eksemplet fra før skriver man:

FAQ, rundetaarn.dk, hentet 19. april 2019.

For at linke til hjemmesiden for Rundetårn, så marker "FAQ", klik på link-ikonet og angiv adressen http://www.rundetaarn.dk/faq/.

I redigeringsfeltet står nu:

FAQ, rundetaarn.dk, hentet 19. april 2019.

Afslut ved at klikke på "Indsæt".

Hvis man ønsker at anvende den samme kilde flere gange i artiklen, så klikkes igen på "Citér", hvorefter man vælger "Genbrug".

Hvis artiklen mangler et afsnit med en referenceliste, så kan det oprettes ved i slutningen af artiklen på en fri linje at skrive "Referencer". Lad markøren blive på denne linje og klik i værktøjslinjen på Afsnit og vælg "Overskrift". Stadig mens markøren er på denne linje skal man klikke på "Indsæt" i værktøjslinjen og herefter vælge "Referenceliste" (klik evt. først på "Mere").[a]

I VisualEditor findes i forbindelse med kildehenvisninger et felt kaldet "Brug denne gruppe" som giver mulighed for at inddele referencelisten i grupper, eksempelvis internetkilder i én gruppe og bogkilder i en anden.

KildeafsnitRediger

Når en artikel omhandler et ukontroversielt emne eller baseres på få, bredt accepterede kilder, er det nok med et afsnit kaldet "Kilder" eller "Litteratur" i slutningen af artiklen med en liste over de anvendte bøger, artikler og websteder. I de fleste tilfælde anbefales det dog at indsætte fodnotehenvisninger i den løbende tekst umiddelbart efter de udsagn som skal underbygges, ligesom det er beskrevet oven for.

CitaterRediger

Kun korte citater i anførselstegn er tilladt, og de skal altid følges af oplysninger om hvem der citeres samt en kildehenvisning.[b]

Det anbefales at tilføje ordrette citater på originalsproget i kildehenvisningens slutning, især hvis kilden ikke findes online. Citater gør det muligt for læseren at kontrollere, at teksten og oversættelsen er tro mod kilden, og kan forhindre at artiklens tekst med tiden afviger fra hvad kilden faktisk siger. Citater kan ved hjælp af parameteren citat føjes til kildehenvisningen i en kildeskabelon.

TipsRediger

Kilder til de oplysninger man bidrager med i artiklerne skal angives i selve artiklen, altså ikke i redigeringsopsummeringen eller andre steder. Hvis kilden er en længere tekst, f.eks. en bog, bør man specificere kapitel, afsnit og sidetal.

Eftersom dette er den danske Wikipedia, bør dansksprogede kilder foretrækkes, og altid forud for kilder af samme lødighed på øvrige sprog. Men fremmedsprogede kilder kan anføres, hvor det er naturligt eller nødvendigt.

Korte referencer og sidetalRediger

Hvis der flere gange skal henvises til samme kilde, men hvor sidetallet varierer, kan man anvende korte referencer som udover sidetallet kun indeholder forfatter og udgivelsesår. Den fulde kildehenvisning skrives da i et særskilt litteraturafsnit. Eksempel:

Grundstenen til Rundetårn blev lagt i 1637.<ref>Nielsen 1944, s. 14</ref>
Tycho Brahe begyndte at studere astronomi i 1560.<ref>Nielsen 1944, s. 6</ref>


== Litteratur==
Nielsen, Axel V. (1944), ''Ole Rømer, en Skildring af hans Liv og Gerning'', Nordisk Forlag.

Man kan eventuelt lave et link fra den korte henvisning i referencelisten til litteraturafsnittet ved at benytte skabelonen {{sfn}} (eller en af andre varianter nævnt i skabelondokumentationen). I eksemplet ovenfor ville man i stedet for <ref>...</ref> indsætte henholdsvis {{sfn|Nielsen|1944|p=14}} og {{sfn|Nielsen|1944|p=6}}. For at linket skal virke, skal den fulde kildehenvisning i litteraturafsnittet skabes af en kildeskabelon således:

{{kilde | efternavn = Nielsen | fornavn = Axel V. | titel = Ole Rømer, en Skildring af hans Liv og Gerning | år = 1944 | forlag = Nordisk Forlag }}

PlaceringRediger

Kildehenvisningen bør placeres så nær det udsagn den støtter som muligt, for at det er klart at de hører sammen. Hvis kildehenvisningen refererer til et ord eller en del af en sætning, bør kildehenvisningen ligge direkte efter det sidste ord og før punktum. Hvis kildehenvisningen refererer til en hel sætning, bør kildehenvisningen ligge direkte efter det sidste punktum (uden mellemrum inden). En kildehenvisning efter et afsnits sidste sætning kan fungere som en kildehenvisning for hele afsnittet.

Her ses, hvordan kildehenvisningen skal placeres, når den refererer til en hel sætning:

Wikikode Vises som
...tekst.<ref>Indhold af kildehenvisningen</ref>

{{reflist}}

...tekst.[1]     Korrekt
  1. ^ Indhold af kildehenvisningen
...tekst<ref>Indhold af kildehenvisningen</ref>.

{{reflist}}

...tekst[1].     Forkert (før punktum)
  1. ^ Indhold af kildehenvisningen
...tekst. <ref>Indhold af kildehenvisningen</ref>

{{reflist}}

...tekst. [1]     Forkert (mellemrum inden)
  1. ^ Indhold af kildehenvisningen

Gør ikke henvisninger vildledendeRediger

Når man redigerer i en tekst, der allerede er forsynet med kildehenvisninger, skal man være forsigtig med ikke at bryde forbindelsen mellem udsagn og kilde. Hvis et afsnit eller en sætning er blevet forsynet med en kildehenvisning, vil det være vildledende at tilføje ny information til sætningen/afsnittet, der ikke er underbygget af kilden. Det vil da være nødvendigt med en ekstra kildehenvisning, der dækker den tilføjede tekst.

Et eksempel, hvor den oprindelige tekst er:

Grundstenen til Rundetårn blev lagt i 1637.[1]

Referencer


  1. ^ Nielsen 1944, s. 14.

Der tilføjes information, der på vildledende vis ser kildebelagt ud:

 

Grundstenen til Rundetårn blev lagt i 1637, og tårnet blev indviet i 1642.[1]

Referencer


  1. ^ Nielsen 1944, s. 14.

Tilføj i stedet en kilde, der underbygger den nye information:

 

Grundstenen til Rundetårn blev lagt i 1637,[1] og tårnet blev indviet i 1642.[2]

Referencer


  1. ^ Nielsen 1944, s. 14.
  2. ^ FAQ, rundetaarn.dk, hentet 19. april 2019.

Se ogsåRediger

NoterRediger

  1. ^ Hvis man senere kigger i wikikoden, vil man se at VisualEditor viser referencelisten ved hjælp af koden "<references />", hvilket omtrent svarer til "{{reflist}}", der er nævnt på denne side.
  2. ^ En undtagelse eksisterer for tekster, der tilhører det offentlige domæne, hvor længere tekstuddag er tilladt, hvis man angiver kilden. I et opslagsværk som Salmonsens Konversationsleksikon vil teksten først komme til at tilhøre det offentlige domæne, når forfatteren har været død i mindst 70 år, regnet fra 1. januar året efter dennes død.