Portal:Færøerne
Vælkomin - velkommen til... Portal Færøerne |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Færøerne (på færøsk Føroyar) betyder fåreøerne. Øerne er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge.
Befolkningen er færinger, og befolkningstallet er omkring 53.000, hvoraf ca. 20.000 bor i hovedstaden Tórshavn. Færingerne taler det vestnordiske sprog færøsk, som stammer fra det gamle nordiske sprog, norrønt, og som er det mindste af de germanske sprog. Det er også et af tre mindste sprog i Europa. Dansk er desuden officielt sprog men bruges ikke af færingerne som dagligt talesprog.
Øerne er en delvis selvstyrende del af Rigsfællesskabet ifølge Lov om Færøernes Hjemmestyre fra 1948 og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. Øerne vælger to repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt at stå uden for EU. Administrativt er øerne opdelt i 6 sysler og 34 kommuner. Se Færøernes Hjemmestyre
RedigerUdvalgt artikel
![]() Barthélemy Lauvergnes litografi af Magnuskatedralen i Kirkjubøur fra 1839. Kirkjubøur var i århundreder Færøernes religiøse centrum, og var sæde for øernes katolske bispedømme fra 1138 til reformationen. Færøsk kirkehistorie begynder omkring 625, da munke fra Irland flyttede til øerne, hvor de levede et eremitliv og brugte tid på fåreavl og plantedyrkning, blandt andet havre. Sandsynligvis flyttede munkene videre til Island omkring 800, omkring vikingernes ankomst. Den norske konge Olav Tryggvason sendte 999 Sigmundur Brestisson til Færøerne for at missionere sammen med en gruppe præster. Øerne blev 1111 et selvstændigt katolsk bispedømme, Kirkjubøur bispedømme, som blev nedlagt efter reformationen omkring 1537. Da den sidste katolske biskop døde 1538, gik der flere hundrede år, før den katolske kirke 1931 blev genoplivet som del af Københavns katolske bispedømme. Ved reformationen blev kirkesproget ændret fra latin til dansk og blev ikke ændret til færøsk før 1939. Kirken på Færøerne blev del af den lutherske dansk-norske statskirke; først som eget bispedømme og siden som provsti underlagt forskellige bispedømmer. I 1990 blev Færøerne selvstændigt bispedømme igen, og 2007 blev den lutherske stats- eller folkekirke en selvstændig kirke under navnet Fólkakirkjan. Den dag i dag spiller kristendommen en stor rolle i færøsk kultur og folkeliv, og øerne betragtes som et af de mest religiøse samfund i Europa. Fólkakirkjan er det største trossamfund med omkring 83 procent af den færøske befolkning som medlemmer. Omtrent 10 procent tilhører Brøðrasamkoman (Plymouthbrødrene), og 5 procent tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemenigheden og Syvende dags adventisterne. Den katolske kirke har omkring 130 medlemmer, hvoraf ca. 70 bor i Tórshavn.(Læs mere..) RedigerUdvalgt biografi
Tróndur Sverri Patursson (1. marts 1944 i Kirkjubøur) regnes blandt de største levende kunstnere på Færøerne, men han er også kendt som eventyrer, der sejlede på alle verdens have. Efter et par vintres privat undervisning hos Ingálvur av Reyni videreuddannede han sig 1965-1966 i København. Senere gik han på Norges Kunsthåndværkerskole (1966-1967), var en tid i lære hos billedhuggeren Ståle Kyllingestad, og blev derefter optaget på Kunstakademiet i Oslo, hvor han gik i tre år. Han holdt sin første separatudstilling på kunstmuseet i Tórshavn, i 1973. Tróndur er en særdeles eksperimenterende kunstner, der har udtrykt sig på flere felter. Han arbejder med skulpturer og relieffer i jern, kobber og andre metaller. Drivtømmer, forkullet træ, hvalknogler, sten og andre af naturens egne materialer anvendes i monumentale skulpturer, hvor der lægges vægt på stoflighed, struktur og dekorativ kvalitet. RedigerKort
RedigerKategorier
|
RedigerUdvalgt billede
RedigerVidste du at...
RedigerVegetation
RedigerBerømtheder
RedigerProjekter
RedigerPortalansvarlige
|
|
|
|
|
|
|
![]() | Søsterprojekter med yderligere information: |