Wikipedia

Motorveje i Danmark

Wikimedia liste


Der er 1.298 km motorvej i Danmark (2021).[1] Motorvejsnettet er opbygget som et stort H, hvor motorvejene mellem Aalborg og den dansk-tyske grænse og mellem Helsingør og Sydsjælland danner de lodrette linjer, mens motorvejen henover Fyn forbinder disse to linjer. Denne struktur, som stod færdig med bygningen af Storebæltsforbindelsen i 1998, kaldes Det store motorvejs-H. Herefter er der bygget flere mindre motorveje.

Skilt der angiver motorvej i Danmark

Eksisterende motorveje og motorveje under anlæg redigér

 
Danske motorvejsnet

De større danske veje er opdelt i europaveje, primærruter og sekundærruter, og vejdirektoratet har navngivet de danske motorveje.

Landsdel Navn Nummer Strækning Længde
Jylland Frederikshavnmotorvejen E45 Motorvejskryds Vendsyssel – Frederikshavn 51
Jylland Hirtshalsmotorvejen E39 Motorvejskryds Vendsyssel – Hirtshals 57
Jylland Thistedgrenen 11 Motorvejskryds Vendsyssel – Høvejen 0,5
Jylland Nørresundbygrenen Nordjyske Motorvej frakørsel 22 – Hjørringvej 0,5
Jylland Kridtsvinget Nordjyske Motorvej frakørsel 23 – Østre Allé 1
Jylland Ådalsmotorvejen Nordjyske Motorvej frakørsel 27 – Sønderbro 2
Jylland Nordjyske Motorvej E45 Motorvejskryds Aarhus Nord – Motorvejskryds Vendsyssel 114
Jylland Århus Syd Motorvejen 501 Motorvejskryds Aarhus Syd – Viby J 9
Jylland Østjyske Motorvej E45 Lillebæltsbroen – Motorvejskryds Aarhus Nord 99
Jylland Messemotorvejen 12 15 502 Motorvejskryds Herning Syd – Sinding 14
Jylland Herningmotorvejen 15 Brabrand – Herning Ø 36
Jylland Silkeborgmotorvejen 15 Låsby – Funder 29,2
Jylland Djurslandmotorvejen 15 Motorvejskryds Aarhus Nord – Løgten 17
Jylland Midtjyske Motorvej 18 Motorvejskryds Vejle – Herning N 64,1
Jylland Holstebromotorvejen 18 Sinding – Holstebro N 29
Jylland Esbjergmotorvejen E20 Motorvejskryds Kolding Vest – Esbjerg S 66
Jylland Taulovmotorvejen E20 Motorvejskryds Fredericia – Motorvejskryds Kolding 9
Jylland Sønderjyske Motorvej E45 Motorvejskryds Skærup – Frøslev 97
Jylland Sønderborgmotorvejen 8 Motorvejskryds Kliplev – Sønderborg 26
Fyn Fynske Motorvej E20 Lillebæltsbroen – Storebæltsbroen 77
Fyn Svendborgmotorvejen 9 Motorvejskryds Odense – Svendborg 35
Sjælland Helsingørmotorvejen E47 E55 19 Østerbro – Helsingør 36
Sjælland Hillerødmotorvejen 16 Utterslev Mose – Høbjerg 19
Sjælland Lyngbymotorvejen 201 Motorvejskryds Kgs. Lyngby – Virum 5
Sjælland Motorring 3 E47 E55 Motorvejskryds Avedøre – Motorvejskryds Kgs. Lyngby 21
Sjælland Frederikssundmotorvejen (ikke færdigbygget) 17 Motorvejskryds Rødovre – Tværvej 9
Sjælland Motorring 4 O4 Motorvejskryds Ishøj – Ballerup 15
Sjælland Holbækmotorvejen 21 Vigerslev – Tuse 62
Sjælland Kalundborgmotorvejen (ikke færdigbygget) 23 Motorvejskryds Holbæk – Dramstrup 13,5
Sjælland Øresundsmotorvejen E20 Frakørsel 20 – Øresundsbroen 9
Sjælland Amagermotorvejen E20 Motorvejskryds Avedøre – Frakørsel 20 9
Sjælland Køge Bugt Motorvejen E20 E47 E55 Motorvejskryds Avedøre – Motorvejskryds Køge Vest 28
Sjælland Vestmotorvejen E20 Motorvejskryds Køge Vest – Storebæltsbroen 71
Sjælland, Lolland og Falster Sydmotorvejen E47 E55 Motorvejskryds Køge Vest – Rødbyhavn 121

Danmarks første motorveje redigér

Debat inden anlæggelse redigér

I 1936 blev et 685 km motorvejsnetværk designet af bl.a Kampsax og Højgaard & Schultz til en formodet pris på 219 mio. kr. De foreslåede strækninger var København-Esbjerg (med Storebæltbro), Kruså-Hirtshals, og København-Rødby.[2]

Start på anlæg af den første motorvej redigér

I 1941 blev der, efter henvendelse fra den tyske besættelsesmagt, vedtaget en lov om "tilvejebringelse af en Jernbane- og Automobilfærgefart over Femern Bælt, udgående fra Rødby Havn med tilhørende Jernbaneforbindelser". Samtidig vedtog man at bygge en motorvej fra Rødbyhavn via Maribo til Sakskøbing.[3]

Arbejdet med strækningen blev officielt sat i gang 14. september 1941, da minister for offentlige arbejder Gunnar Larsen tog det første spadestik.[3] Ved krigens slutning var jordarbejder og broer bygget færdige, men så gik arbejdet i stå.

I 1963 blev færgelinjen Rødbyhavn-Puttgarden mellem Tyskland og Danmark indviet, og knap 5 km motorvejstrækning, som var påbegyndt i 1941 på Lolland, blev bygget færdig for at give tilslutning til færgelejet. Senere blev hele den oprindelige strækning forbi Maribo og Sakskøbing færdigbygget med en samlet længde på 18,5 km.

I dag indgår Fugleflugtslinjen som en del af E47.

Danmarks første færdige motorvej redigér

I 1942 blev "Lov om Anlæg af Motorvej vest om København samt Udbygning af Hørsholmvej som Motorvej" vedtaget. I 1946 gik arbejdet imidlertid i stå, og først i 1954 vedtog staten en ny anlægslov.[3]

"Hørsholmvejen" blev indviet 23. januar 1956 og gik fra Jægersborg til Brådebæk.[4] Arbejdet med vejen var allerede påbegyndt i 1938 af Københavns og Frederiksborg amter. Projektet var tænkt som beskæftigelsesarbejde.

Danmarks første motorgade redigér

Lyngbymotorvejen, som senere blev omdøbt til - og indgår i den sydligste del af - Helsingørmotorvejen, blev bygget som en motorgade i et forsøg på at indføre denne type motorvej i Danmark. En motorgade er en motorvej, der ikke er i niveau med de omgivende veje, men er nedgravet og med lokalveje på hver side til lokaltrafikken. Det havde flere fordele, da motorvejen vil være mere gemt og derfor ikke afgive så meget støj. I forbindelse med uheld ville motorvejstrafikken heller ikke kunne få konsekvenser uden for nedgravningen.

Man opgravede den firesporede hovedlandevej Lyngbyvejen, så den nye motorvej kom ned i 4-6 meters dybde fra gadeniveau. Alt imens skulle trafikken på den meget stærkt trafikerede vej forløbe uden problemer. Arbejdet med nedgravningen af vejen tog cirka 7 år. Motorgaden blev åbnet i etaper i 1973/74.

Planen var, at man skulle have fortsat med at have nedgrave hele Lyngbyvejen og videre ned ad Nørre Allé – Tagensvej til Søringen, men disse planer blev skrinlagt pga. meget stor modstand mod at nedrive huse og at få flere biler ind i Københavns centrum. En husrække i den nordlige side af Fredensgade nåede dog at blive nedrevet.

Det store motorvejs-H redigér

Oprindelsen redigér

I 1936 præsenterede nogle af de førende entreprenør- og ingeniør-firmaer i Danmark og Sverige en plan om et motorvejsnet, der i høj grad lignede det nuværende store H, dog uden forbindelsen til Helsingør[5] . 2. verdenskrig satte umiddelbart en stopper for overvejelserne, men på Lolland gik man i gang med byggeriet.

Senere blev drømmen dog ændret til også at indeholde Helsingør, og drømmen var nu et motorvejsnet, der gik som et H på strækningerne Helsingør – Rødbyhavn, Køge – Kolding samt Aalborg – Grænsen.

J. Humlums midtjyske linjeføring redigér

Professor i geografi Johannes Humlum foreslog i 1961, at motorvejen på langs af Jylland skulle anlægges i midten af halvøen, idet han antog[6]

"at anlæggelsen af et sammenhængende motorvejsnet vil have en afgørende værdi for vort samfunds fremtidige udvikling, dets produktion, eksport og hele den økonomiske og sociale standard"

Humlums teori var, at en motorvejs anlæggelse ville medføre en udvikling af erhvervslivet i vejens nærhed, og en sådan udvikling var mere tiltrængt op gennem Midtjylland end i Østjylland. Desuden ville de lavere jordpriser gøre projektet billigere for staten.

Hensynet til den eksisterende erhvervsstruktur vejede dog tungere for de bevilgende myndigheder, som valgte den østlige linjeføring. Igen i 2007 blev en midtjysk motorvej foreslået, som aflastning af den kraftigt trafikerede strækning mellem Randers og Kolding.

Storebælt redigér

I 1957 blev bilfærgelinjen Halsskov – Knudshoved indviet. Indtil da blev bilerne fragtet over Storebælt af jernbanefærgerne mellem Korsør – Nyborg. Om sommeren var der meget lange bilkøer.

Følgende motorvejstrækninger til og fra den nye færge blev også indviet:

Men også bilfærgerne blev en flaskehals, og efter omkring 100 års drøftelser var tiden kommet til seriøst at drøfte en fast forbindelse over Storebælt. I 1986 besluttede Folketinget at indlede byggeriet af Storebæltsbroen, Vestbroen åbnede for jernbanetrafik i 1997 og samtidigt blev DSB's jernbanefærger nedlagt. I 1998 åbnede Østbroen og samme år blev Vognmandsruten nedlagt.

Sparetider redigér

For at spare penge blev det i 1976 besluttet, at kun det "Det lille motorvejs H" skulle bygges, dvs. at der ikke skulle bygges nye motorveje nord for Aarhus. Samtidig blev det besluttet, at standardtværprofilet, som på daværende tidspunkt var på 38 m for en 4-sporet motorvej, blev indskrænket til kun 26 m. Dette skete bl.a. ved en indsnævring midterrabatten fra 12 m til 3 m og ved en reduktion af sporbredden fra 3,75 m til 3,50 m.

I 1982 stoppede motorvejsbyggeriet helt, som følge af den store økonomisk krise i Danmark. Byggeriet af "Det store motorvejs-H" blev straks stillet i bero og ifølge flere beslutningstagere kunne man risikere, at det måske aldrig ville blive startet igen.

I kriseårene måtte man dog nødtvunget færdiggøre de arbejder, der allerede var skrevet kontrakter om, og man nåede at åbne følgende strækninger:

Færdiggørelsen redigér

I 1986 blev bygning af Storebæltsbroen vedtaget. Denne beslutning var redningen for færdigørelsen af "Det store motorvejs-H", da man vurderede, at anlægget af Storebæltsbroen skulle følges af en færdiggørelse af motorvejsstrækningerne. Derfor blev der fundet penge til at få bygget de manglende strækninger.

I al sin iver for at få færdigbygget de sidste strækninger i motorvejs-H'et glemte man i 1994 en lille strækning på 6,3 km[kilde mangler] (Støvring – Bonderup) midt i det hele. Strækningen nåede lige at blive færdig til åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1998.

I foråret 2005 påbegyndte man endeligt arbejdet med at udbygge motortrafikvejen (Sakskøbing-Eskilstrup) til rigtig motorvej. I 2007 sidst på året stod "Det store motorvejs-H" omsider færdigt efter 57 års bygning og planlægningsarbejde.

Tilbygninger efter "Det store motorvejs-H" redigér

Aftalen fra 1986 redigér

Beslutningerne om Storebæltsbroen og Øresundsbroen betød store trafikale investeringer i den østlige del af Danmark. Mange af de seneste og igangværende tilbygninger stammer således fra den politiske aftale 1986, hvor der blev enighed om bygning af den faste forbindelse over Storebælt. Prioriteten var dog klar, således at H'et blev færdiggjort først. Og de resterende motorvejsstrækninger, der skulle forbinde Øresundbroen med det resterende motorvejsnet stod færdige i 1997.

Den første strækning uden for H'et, der blev bygget som følge af den politiske aftale i 1986 var Esbjergmotorvejen, der åbnede i årene 1996-1998.

De efterfølgende åbninger af to motorvejsstrækninger foregik i Nordjylland. Frederikshavnmotorvejen og Hirtshalsmotorvejen, som åbnede i 2000 og 2004, er blevet kritiseret for i for høj grad at være blevet bygget ud fra lokalpatriotiske interesser.[7]

I aftalen fra 1986 var partnerne enige om, at færgeforbindelserne mellem Langeland og Lolland samt over Kattegat skulle bevares. Udbygning af vejforbindelserne til disse færgehavne skulle prioriteres højt. Det er på denne baggrund, der er blevet flertal for Svendborgmotorvejen på Fyn samt for en forlængelse af Holbækmotorvejen til Vig.[8][9] Svendborgmotorvejen blev dog først endeligt vedtagt i Folketinget i 1996 og færdiggjort i 2009.[10] Forlængelsen af Holbækmotorvejen blev vedtaget i 1999 og åbnet i 2006.[11] Motorvejen var en del af debatten op til trafikaftalen i 2009, da der var politisk uenighed om, hvorvidt Holbækmotorvejen skulle forlænges yderligere, eller om der skulle satses på en motorvej til Kalundborg. I den endelige aftale var det anført, at aftaleparterne er enige om, at perspektivet på sigt er at etablere motorvej på strækningen til Kalundborg.[12]

De jyske tværveje redigér

Tankerne om de Midt- og Vestjyske motorveje stammer fra et møde i 1987, hvor daværende trafikminister Frode Nør Christensen lovede at undersøge muligheder for et bedre vejnet. Dette resulterede i en rapport om "De jyske tværveje", hvor mulighederne for højklassificering af rute 15, 18 og 26 blev undersøgt. På baggrund af denne undersøgelse, vedtog Folketinget i 1990 en projekteringslov for de tre ruter til enten motorveje eller motortrafikveje.[13]

Efter regeringskiftet i 1993 kom så den politiske enighed om at påbegynde byggeriet af motorvej på rute 15 mellem Aarhus og Herning. Men der kunne ikke blive enighed om linjeføringen ved Silkeborg. Derfor blev kun den første og sidste del af Herningmotorvejen vedtaget. Debatten omkring den miderste strækning varede i mange år, og først i december 2008 kom den politiske aftale om linjeføringen omkring Silkeborg.[14] Den samlede strækning mellem Aarhus og Herning forventes således først klar i 2016.

I 1996 blev Folketinget så enige om at udbygge rute 18 mellem Holstebro og Vejle til enten motorvej eller motortrafikvej.[15] Gennem flere vedtagelser og mange udbygninger af delstrækninger forventes Midtjyske Motorvej at være færdiggjort i 2014.

På rute 26 mellem Aarhus og Hanstholm er flere strækninger opgraderet til motortrafikvej, men der er endnu ikke påbegyndt anlæg af motorvej. Et flertal i Folketinget indgik i januar 2009 en aftale om en forundersøgelse vedrørende yderligere opgradering af strækningen mellem Skive og Hanstholm[16] samt undersøgelse af etapevis udbygning af strækningen mellem Aarhus og Viborg.[17]

Motorveje besluttet af amterne redigér

Efter flere års overvejelse af linjeføringer besluttede Sønderjyllands Amt i 2005 at anlægge en motorvej mellem Kliplev og Sønderborg.[18] Anlægget af Sønderborgmotorvejen blev overtaget af staten ved nedlæggelse af amterne, og motorvejen på 26 km blev åbnet i 2012.[19]

Vest for Aarhus foregår en del af trafikken på Det store motorvejs-H, og med bygningen af Djurslandmotorvejen nord for Århus bliver disse to veje til den første del af en ringvej af motorvejsstandard om byen. Djurslandmotorvejen blev vedtaget af Århus Amtsråd i 2001,[20] og blev færdiggjort med en forbindelse til Østjyske Motorvej i august 2010, og dermed er der motorvejsforbindelse mellem Djursland og det resterende motorvejsnet.

Udvidelse af eksisterende motorveje gennem trafikaftalerne i 2001 og 2003 redigér

Mens der blev bygget motorveje i provinsen blev trængslen større på de eksisterende motorveje omkring København, i Trekantområdet og på Vestfyn. I 2001 og 2003 blev der indgået to trafikaftaler, som for en stor del drejede sig om at øge kapaciteten.

I 2001 var der enighed om at afsætte midler til en to konkrete udbygninger. En del af Køge Bugt Motorvejen var således udbygget i 2003 og med yderligere udbygninger i 2008 har hele motorvejen nu mellem 6 og 10 spor. Udbygningen af Motorring 3 mellem Jærgersborg og Holbækmotorvejen, som var færdiggjort i 2008, var også en del af aftalen fra 2001.

Partnerne bag trafikaftalen fra 2003 var kun enige om igangsættelse af udbygning af en strækning. Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart skulle udbygges i perioden mellem 2009 og 2012. Men parterne havde aftalt, at udbygningen kunne indstilles, såfremt der opstod fordyrelser eller tekniske vanskeligheder,[21] og der er indtil videre kun opnået politisk enighed om udbygning af de første 10 km mellem Lillebælt og Nørre Aaby.[22]

For en række andre strækninger var partnerne enige om at iværksætte udarbejdelse af beslutningsgrundlag med henblik på en senere beslutning om igangsættelse.[23] På baggrund af denne aftale er udbygning af Holbækmotorvejen mellem Roskilde og Fløng således påbegyndt og forventes færdigudbygget i 2013.[24] For udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverød og Isterød[25] og Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle N[26] er der indgået politisk aftale.[27] Aftalen fra 2003 indeholdt også udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense mellem Odense V og Odense SØ samt Taulovmotorvejen, men for disse strækninger er beslutningsgrundlaget endnu ikke udarbejdet.

Femern Bælt-forbindelsen redigér

I september 2008 blev der lavet en politisk aftale om en fast forbindelse over Femern Bælt. Denne etableres med en firesporet motorvej og dobbeltsporet jernbane. Forbindelsen vil blive tilsluttet det store H, som en forlængelse af Sydmotorvejen. I aftalen fremgår, at en anlægslov forventes at kunne vedtages omkring 2012.[28]

Aftalerne i 2009 og infrastrukturfonden redigér

Et år efter infrastukturkommissionen fremlagde sin endelige rapport, blev et bredt politisk flertal enige om trafikaftalen "En grøn transportpolitik" i januar 2009. Denne aftale indeholdt etablering af en infrastrukturfond på 94 mia. kr, som skulle finansiere de kommende otte års investeringer på transportområdet.[29] I første omgang blev der givet forøget bevilling til en række igangværende motorvejsprojekter.[29]

Aftalen indeholdt også en forlængelse af Frederikssundmotorvejen, der siden 1978 været en kort motorvej mellem Motorring 3 og Motorring 4. Motorvejen, mangler forbindelse til Motorring 3, hvilket er under anlæg og forventes færdig i 2013. Med aftalen blev der enighed om, at motorvejen bør forlænges helt til Frederikssund, og i første omgang blev flertallet enige om at afsætte midler til en 10 km strækning fra Motorring 4.[30]

I december 2009 blev aftalen "Bedre veje mv." indgået, som indeholdt udbygning af Fynske Motorvej mellem Lillebælt og Nørre Aaby, Helsingørmotorvejen mellem Øverød og Hørsholm Syd (Isterødvejen),[31] Motorring 4 mellem Taastrup og Frederikssundmotorvejen, Østjyske motorvej mellem Skærup og Vejle N[32] samt Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød. Herudover blev det aftalt at udbygge Brande omfartsvej til motorvej, som dermed bliver en del af Midtjyske Motorvej.[33][34]

Efter en Folketings-aftale åbnedes flere lynladestationer langs danske motorveje i 2023.[35]

Den fremtidige infrastruktur redigér

Siden det store H blev færdiggjort midt i 80'erne har de danske motorvejsinvesteringer bestået af udvidelser af eksisterende motorveje og nye motorveje, der skabte forbindelse til H'et. I 2006 nedsatte den daværende regering Infrastrukturkommissionen, som skulle analysere fremtidens behov for infrastruktur i Danmark.[36] Kommissionen kom frem til, at trafikefterspørgslen på statsvejnettet frem mod 2030 vil vokse med 70 pct.,[37] og flere steder ville H'et ikke længere kunne bære trafikken. Derfor er der behov for etablering af nye transportkorridorer,[38] og fsva. motorvejsnettet drejer det sig især om strækningen fra Vestfyn til Århus, omkring København, Viborgmotorvejen samt ved Limfjorden.

Endnu en Lillebæltsbro og ny midtjysk motorvejskorridor redigér

Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen har nævnt tre forskellige muligheder for at løse flaskehalsen ved Lillebælt. En ny motorvejsforbindelse kan således krydse Lillebælt enten parallelt med den eksisterende Lillebæltsbro, mellem Bogense og Juelsminde eller syd for Middelfart og Kolding. Valget mellem disse vil på en række områder sætte rammer for valg af infrastrukturudviklingen i Østjylland.[39]

Trafikken på Østjyske Motorvej vil vokse, så den skal udvides til 8 spor inden for 15-20 år, hvis der ikke bygges en ny midtjysk motorvejskorridor.[40] Der er lavet flere forslag til en linjeføring for en sådan korridor.[41] En del af korridoren kan følge Hærvejen. Disse løsninger kaldes for Hærvejsmotorvejen, og vil starte omkring Hobro fortsætte mod syd tæt på Viborg og derefter vest om Silkeborg. Slutningen skal afhænge af, hvilken løsning der vælges for Lillebælt. Den oprindelige hærvejsmotorvej helt til Kolding er tidligere foreslået af f.eks. Dansk Vejforening og vil slutte ved E45 i omkring Kolding.[42]

I august 2009 fremkom regeringens holdning til både ny Lillebæltbro og en midtjysk motorvejskorridor via to artikler i Jyllands-Posten, hvori der stod, at Trafikminister Lars Barfoed mener, ".. at en forbindelse mellem Bogense og Juelsminde er teknisk og finansielt mere overkommelig end en Kattegatbro",[43] og at en motorvej gennem Midtjylland "... skal begynde omkring Holstebro, gå forbi Herning og Billund og slutte, når den møder motorvejen mellem Esbjerg og Kolding".[44] Regeringen har således lagt op til, at fremtidens løsningen på at øge kapaciteten mellem Vestfyn og Aarhus er en ny motorvej mellem Odense og Horsens via en ny Bogense – Juelsminde forbindelse samt en ny motorvej gennem Jylland, der ikke bliver tilkoblet E45.  

3. Limfjordsforbindelse redigér

På motorvejene i Nordjylland er der begyndende kapacitetsproblemer ved den eksisterende Limfjordstunnel, og i 2003 vedtog Nordjyllands Amt et regionsplantillæg for en ny motorvej fra Nordjyske motorvej syd for Aalborg via Egholm i Limfjorden vest for Aalborg til Hirtshalsmotorvejen nord for Nørresundby.[45] Løsningen, der bliver kaldt Egholmlinjeføringen og indebærer en ca. 1.000 meter lang tunnel til Egholm og en lavbro over Nørredybet,[46] blev senere underkendt af Naturklagenævnet. Et politisk flertal indgik i januar 2009 en aftale om at iværksætte en afslutning af VVM-undersøgelsen for Egholmlinjen.[47]

Motorring 5 redigér

Køge Bugt Motorvejen og Motorring 3 er i dag meget trafikerede, fordi de fungerer både som den østlige del af H'et og som indfaldsvej og ringvej for København. På sigt vil færdiggørelse af Femernbælt-forbindelsen øge trafikken yderligere. For at aflaste Køge Bugt Motorvejen og Motorring 3 har der i mange år været tanker om en ny ydre ringvej. I 1999 blev der således åbnet en motortrafikvej, som har navnet Tværvejen og ligger mellem Fløng og Høje Taastrup. I sin årsberetning skrev Vejdirektoratet, at vejen "...udgør første etape af en planlagt ydre ringsvejsforbindelse omkring København".[48] I Fingerplan 2007 blev der foretaget arealreservation til en eventuel Motorring 5,[49][50] og trafikminister Lars Barfod har udtalt, at han ønsker at gå i gang med analysearbejdet for den 70 km strækning fra Køge til Helsingørmotorvejen.[51]

Det dobbelte H redigér

En ny midtjysk motorvejskorridor og en ny motorring 5 kan betragtes som to nye lodrette strækninger parallelt med de eksisterende i det nuværende H. Samtidig kan en motorvej til Kalundborg med forbindelse til Østjylland via færge eller bro betragtes som en vandret forbindelse. Det danske motorvejsnet med disse nye parallelle linjer bliver derfor flere steder kaldt "Det dobbelte H".

De 10 mest trafikerede motorveje redigér

De 10 mest trafikerede motorveje (delstrækninger) i Danmark er som følger (2019):[52]

# Rute Motorvej Lokalitet ÅDT 1) HDT 2) Region
1 E20 E47 Køge Bugt Motorvejen Mellem Greve N og Ishøj 142.100 152.100 Hovedstaden
2 E47 Motorring 3 Mellem Frederikssundsvej og Jyllingevej 128.000 146.100 Hovedstaden
3 E20 Amagermotorvejen Mellem Køge Bugt MV og Gl. Køge Landevej 115.600 126.500 Hovedstaden
4 21 Holbækmotorvejen Vest for Motorring 3 103.100 118.700 Hovedstaden
5 E4719 Helsingørmotorvejen Syd for Klampenborgvej 100.200 114.500 Hovedstaden
6 E45 Østjyske Motorvej Vejlefjordbroen 91.800 96.700 Syddanmark
7 E45 Sønderjyske Motorvej Nord for Kolding 87.300 94.900 Syddanmark
8 E20 Fynske Motorvej Ny Lillebæltsbro 79.800 88.000 Syddanmark
9 O4 Motorring 4 Nordvest for Albertslund 78.000 92.700 Hovedstaden
10 E45 Nordjyske Motorvej Limfjordtunnelen 77.800 88.700 Nordjylland

1) Årsdøgntrafik (Gennemsnitlig trafik pr. døgn over hele året)

2) Hverdagsdøgntrafik (Gennemsnitlig trafik på hverdage over hele året

Motorveje under anlæg og planlægning redigér

# Rute Motorvej Strækning Udvidelse Status[53] Opstart[54] Færdiggørelse[55]
* E47 Sydmotorvejen/Femern Bælt-forbindelsen Rødbyhavn - Puttgarden (Tyskland) Under anlæg 2021 2029
* 23 Kalundborgmotorvejen Dramstrup – Kalundborg Opdateret miljøkonsekvensvurdering afsluttet og anlægslov vedtaget 2022 2028
* 16 Hillerødmotorvejen Allerød S – Hillerød N Udvides fra motortrafikvej til motorvej Miljøkonsekvensvurdering afsluttet og anlægslov vedtaget 2022 2027
* E20E45 Sønderjyske Motorvej Kolding V - Motorvejskryds Kolding Udvidelse fra 4 til 6 spor og 6 til 8 spor Opdateret miljøkonsekvensvurdering afsluttet og anlægslov vedtaget 2022 2028
* E45 Østjyske Motorvej Hornstrup - Skanderborg S Udvidelse fra 4 til 6 spor Under anlæg 2022 2027
* E45 Østjyske Motorvej Aarhus S - Aarhus N Udvidelse fra 4 til 6 spor Under anlæg 2022 2027
* E47 Motorring 3 Amagermotorvejen - Helsingørmotorvejen Udvidelse fra 6 til 8 spor (ved brug af nødspor) Miljøkonsekvensvurdering afsluttet 2023
* E20 Amagermotorvejen Motorvejskryds Avedøre - Øresundsmotorvejen Udvidelse fra 6 spor til 8 spor (Amager) og parallelbaner (Sjælland) Miljøkonsekvensvurdering afsluttet 2024 2029[56]
* E20 Øresundsmotorvejen 20 København C - 17 Lufthavn V Udvidelse fra 4 til 6 spor (øst) og 6 til 8 spor (vest) Miljøkonsekvensvurdering afsluttet 2024 2029[57]
* E39 3. Limfjordsforbindelse Aalborg S - Aalborg N Opdateret miljøkonsekvensvurdering afsluttet og linjeføring vedtaget 2025 2034[58]
* E20 Fynske Motorvej Odense V – Odense SØ Udvidelse fra 4 til 6 spor Opdateret miljøkonsekvensvurdering afsluttet 2025 2030
* 54 Næstvedmotorvejen Næstved – Rønnede Miljøkonsekvensvurdering afsluttet (bliver dog opdateret) og linjeføring vedtaget [59][60] 2026 2031
* 17 Frederikssundmotorvejen Tværvej N – Frederikssund N Opdateret Miljøkonsekvensvurdering afsluttet 2026 2031
* 18 Midtjyske Motorvej Herning N - Sinding Udvides fra motortrafikvej til motorvej Miljøkonsekvensvurdering afsluttet (Bliver dog opdateret) 2026 2031
* 13 Hærvejsmotorvejen Løvel - Klode Mølle Miljøkonsekvensvurdering igangsat 2026 2031
* 30 Hærvejsmotorvejen Give - Billund Miljøkonsekvensvurdering afsluttet 2026 2031
* O4 Motorring 4 Ishøj - Vallensbæk Udvidelse Miljøkonsekvensvurdering igangsat 2026
* 16 Hillerødmotorvejen Motorring 3 - Ring 4 Udvidelse fra 4 til 6 spor Miljøkonsekvensvurdering igangsat 2028
* 16 Hillerødmotorvejen Ring 4 - Farum Udvidelse fra 4 til 6 spor Miljøkonsekvensvurdering igangsat 2029
* E47 19 Helsingørmotorvejen Isterød – Hørsholm S Udvidelse fra 4 til 6 spor Miljøkonsekvensvurdering afsluttet og anlægslov vedtaget Ingen tidshorisont
* 15 Messemotorvejen Herning V - Snejbjerg Udvides fra motortrafikvej til motorvej Miljøkonsekvensvurdering afsluttet Ingen tidshorisont
* E45 Østjyske Motorvej Aarhus N - Randers N Udvidelse fra 4 til 6 spor Miljøkonsekvensvurdering afsluttet Ingen tidshorisont
* 13 Hærvejsmotorvejen Billund - Haderslev Miljøkonsekvensvurdering afsluttet Ingen tidshorisont
* 13 Hærvejsmotorvejen Hobro - Løvel og Klode Mølle - Give Forundersøgelse afsluttet Ingen tidshorisont
* 14 Roskildemotorvejen Ringsted - Roskilde Forundersøgelse afsluttet [61] [62] Ingen tidshorisont
* 21 Holbækmotorvejen Ring 4 - Roskilde Udvidelse fra 6 til 8 spor Forundersøgelse afsluttet[63] Ingen tidshorisont
* O5 Motorring 5 Køge - Frederikssundmotorvejen Forundersøgelse afsluttet[64] [65] Ingen tidshorisont
* E45 Østjyske Motorvej Mere kapacitet ved Vejlefjordbroen Ny parallelbro eller lille/stor sideudvidelse af den eksisterende bro Forundersøgelse afsluttet Ingen tidshorisont
* 22 "Den Sjællandske Tværforbindelse" Kalundborg - Næstved Forundersøgelse igangsat Ingen tidshorisont
* Ukendt Kattegatforbindelsen Kalundborg - Østjyske Motorvej Forundersøgelse afsluttet Ingen tishorisont
* E47 HH-forbindelsen Helsingør - Helsingborg (Sverige) Strategisk analyse afsluttet Ingen tidshorisont

Nedklassificering af motorveje redigér

Enkelte kortere motorvejsstrækninger er blevet nedklassificeret til motortrafikvej eller kommunevej.

Landsdel Navn Strækning Længde Åbnet Nedklassificering
Jylland Ekspresvejen Fra frakørsel 62 ved Sønderjyske Motorvej, til krydset Nørre Bjertvej/Fynsvej, Kolding 2,2 km 1970 2000
Jylland Mariendals Mølle Motorvejen Fra frakørsel 28 ved Nordjyske Motorvej, til Hobrovej, Aalborg 1 km 1978 2018

Tidligere motorveje redigér

Landsdel Navn Strækning Længde Åbnet Nedlagt
Fyn Fynske Motorvej (Knudshovedmotorvejen) Gik fra Knudshoved Færgehavn til Slipshavnsvej, den vestlige del af motorvejen er i dag en del af Fynske Motorvej 500 meter 1957 1998
Sjælland Vestmotorvejen (Halsskovmotorvejen) Gik fra Halsskov Færgehavn til Halsskovvej, den østlige del af motorvejen er i dag en del af Vestmotorvejen 500 meter 1957 1998
Amager Tårnbymotorvejen (Lufthavnsmotorvejen) Gik fra Englandsvej ved vandtårnet til Kastrupvej ved Lufthavnen, den østlige del af motorvejen er i dag en del af Øresundsmotorvejen 2 km 1960/1961 1997
Sjælland Holbækmotorvejen Gik fra Holbækmotorvejen til Langerød 700 meter 1969 2006

Kilder redigér

  1. ^ Dan Bjerring (15. marts 2021). "Danskerne har mere motorvej end tyskerne". bygtek.dk.
  2. ^ Marstrand, Vilhelm. "Det store vej- og broprojekt" side 68-70 Ingeniøren, 14 Marts 1936. Tilgået: 28 December 2014.
  3. ^ a b c www.vejdirektoratet.dk – Historien bag Danmarks motorveje Arkiveret 18. februar 2007 hos Wayback Machine
  4. ^ www.vejdirektoratet.dk – Åbningsdagen Arkiveret 20. februar 2007 hos Wayback Machine
  5. ^ Vejhistorie nr. 16, efterår 2008: Steffen Elmer Jørgensen – "Den store plan – Det trafikøkonomiske udvalg og det store H"
  6. ^ Humlum, Johannes. 1966 – "Landsplanlægningens Problemer", Munksgaard Forlag. s. 145
  7. ^ politiken.dk, d. 30. oktober 2006 – Mafia med hang til broer, motorveje og gibbernakkere
  8. ^ www.vejdirektoratet.dk, 29.05.2004 – Motorvej Odense – Svendborg, Baggrund/økonomi Arkiveret 10. november 2007 hos Wayback Machine
  9. ^ www.vejdirektoratet.dk – Motorvej og motortrafikvej Holbæk – Vig (rute 21), Baggrund/Økonomi Arkiveret 11. november 2007 hos Wayback Machine
  10. ^ www.vejdirektoratet.dk, 18.06.2009 – Pressemeddelelse, Transportminister Lars Barfoed åbner sidste etape af motorvejen mellem Odense og Svendborg Arkiveret 20. februar 2021 hos Wayback Machine
  11. ^ www.vejdirektoratet.dk, 26. september 2008 – Åbning af motorvejen Langerød – Tuse Nord (Webside ikke længere tilgængelig)
  12. ^ www.trm.dk, 29. januar 2009 – En grøn transportpolitik Arkiveret 23. oktober 2013 hos Wayback Machine, s. 17
  13. ^ www.vejdirektoratet.dk – De jyske tværveje (Webside ikke længere tilgængelig)
  14. ^ www.trm.dk, 3. december 2008 – Aftale om motorvejen Funder-Låsby i Kombilinien Arkiveret 19. juli 2014 hos Wayback Machine
  15. ^ www.vejdirektoratet.dk, 30.04.2003 – Delstrækninger på rute 18 Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine
  16. ^ www.trm.dk, 29.01.2009 – En grøn transportpolitik Arkiveret 23. oktober 2013 hos Wayback Machine, s. 17
  17. ^ www.trm.dk, 29.01.2009 – En grøn transportpolitik Arkiveret 23. oktober 2013 hos Wayback Machine, s. 27
  18. ^ www.vejdirektoratet.dk, 19.08.2008 – Baggrund for OPP-projektet Arkiveret 20. februar 2021 hos Wayback Machine
  19. ^ www.kmgroup.dk – Ny motorvej bliver færdig før tiden Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
  20. ^ www.vejdirektoratet.dk – Motorvej Søften-Skødstrup – Baggrund og Historie Arkiveret 19. februar 2007 hos Wayback Machine
  21. ^ www.trm.dk, 5. november 2003 – Aftale om Trafik Arkiveret 1. februar 2014 hos Wayback Machine, s. 4
  22. ^ www.trm.dk – Bedre veje mv. (Webside ikke længere tilgængelig), s 4-5
  23. ^ www.trm.dk, 5. november 2003 – Aftale om Trafik Arkiveret 1. februar 2014 hos Wayback Machine, s. 4-5
  24. ^ www.vejdirektoratet.dk, 29. juni 2009 – Udbygning af Holbækmotorvejen, Tidsplan Arkiveret 20. februar 2021 hos Wayback Machine
  25. ^ www.vejdirektoratet.dk, 2009 – Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej, VVM-redegørelse, Rapport 346 Arkiveret 30. august 2021 hos Wayback Machine, ISBN 978-87-7060-188-7
  26. ^ www.vejdirektoratet.dk, 2009 – Udbygning af E45 Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord, VVM-redegørelse, Rapport 324 Arkiveret 20. februar 2021 hos Wayback Machine, ISBN 978-87-7060-023-1
  27. ^ www.trm.dk – Bedre veje mv. (Webside ikke længere tilgængelig), s. 3-4 og s. 5-6
  28. ^ www.trm.dk, 2. september 2008 – Politisk aftale om fast forbindelse over Femern Bælt Arkiveret 13. november 2013 hos Wayback Machine
  29. ^ a b www.trm.dk – En grøn transportpolitik Arkiveret 23. oktober 2013 hos Wayback Machine, s. 4-5
  30. ^ www.trm.dk, 29.01.2009 – En grøn transportpolitik Arkiveret 23. oktober 2013 hos Wayback Machine, s. 14-15
  31. ^ "Forslag til Lov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Isterød". 26. februar 2010.
  32. ^ "Forslag til Lov om udbygning af Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord". 26. februar 2010.
  33. ^ www.trm.dk – Bedre veje mv. (Webside ikke længere tilgængelig)
  34. ^ "Forslag til Lov om udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej". 26. februar 2010.
  35. ^ Arent, Torben (9. maj 2023). "Første lynladepark klar på Sjællands motorveje". FDM.
  36. ^ www.trm.dk, 2. november 2006 – Infrastrukturkommission og transportkonference skal danne grundlaget for en ny investeringsplan Arkiveret 15. november 2008 hos Wayback Machine
  37. ^ www.infrastrukturkommissionen.dk, januar 2008 – Transportinfrastruktur 2030 Arkiveret 24. september 2009 hos Wayback Machine, s. 125 ISBN 978-87-91511-83-7
  38. ^ Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet, 2008 – Infrastrukturmodeller for Hovedstadsområdet og Østjylland (Webside ikke længere tilgængelig), s. 5
  39. ^ Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet, 2008 – Infrastrukturmodeller for Hovedstadsområdet og Østjylland (Webside ikke længere tilgængelig), s. 21
  40. ^ Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet, 2008 – Infrastrukturmodeller for Hovedstadsområdet og Østjylland (Webside ikke længere tilgængelig), s. 24
  41. ^ www.trm.dk, 15. marts 2010 – Midtjysk Motorvejskorridor, Screening af mulige linjeføringer (Webside ikke længere tilgængelig)
  42. ^ www.dv.dk, 7. september 2009 – Effektiv og fleksibel mobilitet, s. 22
  43. ^ jp.dk, 5. august 2009 – Hurtigfærger i stedet for Kattegatbro Arkiveret 8. september 2009 hos Wayback Machine
  44. ^ jp.dk, 3. august 2009 – Ny motorvej på den jyske Hede Arkiveret 7. september 2009 hos Wayback Machine
  45. ^ www.vejdirektoratet.dk, 2. juli 2009 – 3. Limfjordsforbindelse Arkiveret 7. september 2009 hos Wayback Machine
  46. ^ Vejdirektoratet, Nordjyllands Amt og Aalborg kommune, august 2006 – 3. Limfjordsforbindelse VVM-sammenfatning Arkiveret 22. september 2020 hos Wayback Machine, s. 4
  47. ^ www.trm.dk, 29. januar 2009 – En grøn transportpolitik Arkiveret 23. oktober 2013 hos Wayback Machine, s. 27
  48. ^ www.vejdirektoratet.dk, 30. marts 2000 – Årsberetning 1999 (Webside ikke længere tilgængelig)
  49. ^ Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet, 2008 – Infrastrukturmodeller for Hovedstadsområdet og Østjylland (Webside ikke længere tilgængelig), s. 14
  50. ^ www.skovognatur.dk – Fingerplan 2007 – Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, ISBN 978-87-7279-779-3, s. 76
  51. ^ www.berlingske.dk , 4. august 2009 – Ny trafikring uden om København
  52. ^ "Trafikkens udvikling i tal<!lang>" ({$lang}</!lang>). Pressemeddelelse. Hentet 2020-06-15. Arkiveret fra originalen den 2020-06-15.
  53. ^ Vejdirektoratet, Statsvejnettet 2022 (s. 48) https://www.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2023-01/Statsvejnettet%202022_vcag.pdf
  54. ^ Infrastrukturplan 2035 (s. 5 - 6) https://www.trm.dk/media/rt1h51td/endelig-aftaletekst-infrastrukturplan-2035-final-a.pdf
  55. ^ Anlægsstatus 2. halvår 2023 (s. 39) - Transportministeriethttps://www.trm.dk/media/qw1hewwu/anlaegsstatus-2-23.pdf
  56. ^ L 113 Forslag til lov om udbygning af E20 Amagermotorvejen. Folketinget. https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l113/index.htm
  57. ^ L 139 Forslag til lov om udbygning af Øresundsmotorvejen. Folketinget. https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L139/index.htm
  58. ^ L 112 Forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse. Folketinget. https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l112/index.htm
  59. ^ Olling, Jacob (19. april 2016). "Regeringen har lagt sig fast: Sådan skal motorvejen bygges til Næstved". TV Øst. Hentet 19. april 2016.
  60. ^ Hansen, Helle (17. januar 2019). "Regeringskilde: Første spadestik til ny motorvej i 2021". SN.dk. Hentet 18. januar 2019.
  61. ^ Kimer, Lars (3. april 2019). "Motorvej mellem Roskilde og Ringsted igen i spil". SN.dk. Hentet 8. april 2019.
  62. ^ Østbjerg, Steen (17. april 2022). "Motorvej Roskilde-Ringsted kan betale sig for samfundet". SN.dk. Hentet 20. april 2022.
  63. ^ Fallesen, Anders (29. marts 2019). "Ring 5-alternativer skal under luppen". SN.dk. Hentet 30. marts 2019.
  64. ^ "Regeringen lægger an til ny motorvej i hovedstaden". SN.dk. 20. januar 2019. Hentet 20. januar 2019.
  65. ^ Forundersøgelse Ring 5 mellem Køge og Frederikssundsvej Hentet 16. april 2022.

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Motorveje_i_Danmark&oldid=11744073"