Russere

slavisk etniske gruppe med russisk som modersmål
(Omdirigeret fra Russiske)

Russere (russisk: русские, tr. russkije) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen. Russere taler russisk som er et slavisk sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie.

Russere
(русские)
1914-1915 brother and sister (Proskovja and NIkolaj Semecevi).jpg
En bror og søster: Proskovja og Nikolaj Semetjev
Antal
135-140 millioner (anslået)
Områder med store befolkninger
Rusland Rusland: 115.889.000[1]
Ukraine Ukraine 8.334.000[2]
Kasakhstan Kasakhstan 4.480.000[3]
USA USA[5] 2.652.214[4]
Hviderusland Hviderusland 1.142.000[6]
Usbekistan Usbekistan 700.000[7]
Kirgisistan Kirgisistan 604.000[8]
Letland Letland 556.422[9]
Estland Estland 352.000[10]
Litauen Litauen 220.000[11]
Moldova Moldavien 500.000[7]
Tyskland Tyskland 178.600[12]
Canada Canada 158.850[13]
Aserbajdsjan Aserbajdsjan 144.000[14]
Turkmenistan Turkmenistan 142.000[15]
Frankrig Frankrig 115.000
Storbritannien Storbritannien 200.000[16]
Argentina Argentina 100.000
Brasilien Brasilien 70.000[17]
Tadsjikistan Tadsjikistan 68.200[18]
Georgien Georgien 67.671[19]
Australien Australien 60.200[20]
Paraguay Paraguay 55.000[21]
Finland Finland 33.401[22]
Rumænien Rumænien 30.000[23]
Kina Kina 15.600
Bulgarien Bulgarien 15.595[24]
Armenien Armenien 14.660[25]
Etnografi
Sprog Russisk
Religion Hovedsageligt russisk ortodoks kristne. Nogle russere er russisk gammeltroende. Små minoriteter af russere er protestanter
Relaterede etniske grupper
Andre slaviske folkeslag, specielt østslavere (hviderussere, ukrainere, rusinere)

EtymologiRediger

Benævnelsen “russer” ("русские", "russkije") stammer fra det gamle folkeslag Rus, som anses som forløberne for både russerne, hviderusserne og ukrainerne. Derimod er oprindelse af “Rus” omstridt. To sprogforskere, Vilhelm Thomsen fra Danmark og den tysk-russiske Ernst Eduard Kunik, står bag den hypotese der har opnået størst accept. Ifølge hypotesen stammer "Rus" fra finsk, som har taget deres benævnelse for Sverige (finsk: Ruotsi, estisk: Rootsi), og anvendt på det russiske folk. Sikkert pga. af den tidlige forbindelse mellem skandinaviske vikinger og russerne omkring Kijev.

NestorkrønikenRediger

Og de valgte tre brødre med deres slægter og de tog hele rus med sig og kom. Den ældste, Rurik, slog sig med i Novgorod; den anden, Sineus, ved Beloozero, den tredje, Truvor i Izborsk. Og efter disse fik det Russiske Rige navn.
 

Ifølge Nestorkrøniken, som omhandler den tidligste russiske stat i Kijev (8501110), stammer "russer" fra vikingehøvdingen "Rurik", som folkene i området omkring Novgorod havde hidkaldt for at regere over sig.

HistorieRediger

  Uddybende artikel: Ruslands historie
 
Rus udbredelse

Forfaderne til russerne var østslavonske stammer der levede i områderne omkring de nutidige stater i det vestlige Rusland, Hviderusland og Ukraine. Disse bestod blandt andet af stammerne Iimenslavere, krivichi, severjanerne og radmichi. Russernes etnogenes (skabelse) som folkeslag blev foranlediget af skandinaviske væringe (vikinger) som skabte kernen i den første russiske stat i Novgorod (som i sagaerne omtales som "Holmgard", "Holmgarðr" eller Holmgarðir"). Vikingerne lod sig hurtigt assimilere i de slaviske folkeslag og Novgorod voksede op igennem 900-tallet til at blive en lokal stormagt. Ruriks efterfølger Oleg (Helge) af Novgorod indtog Kijev i 882, og gjorde den til hovedstad for Kijevriget. I 918 lod russerne sig kristne af byzantinske missionærer[26]

Antal russere inden og uden for RuslandRediger

Russere er med omkring 135-140 millioner den antalsmæssigt største etniske gruppe i Europa og en af de største i verdenen. Størstedelen – 116 millioner – lever i Rusland, og omkring 20 millioner i de omkringliggende nationer og fordelt i de tidligere sovjetiske regioner.

Russere i RuslandRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

I Rusland udgør russerne samlet set 79,8% af hele befolkningen.

Andel af russere i Ruslands regioner
Vologda oblast 96,56%    Tambov oblast 96,47%
Brjansk oblast 96,34%    Kursk oblast 95,87%
Lipetsk oblast 95,83%    Kostroma oblast 95,58%
Orjol oblast 95,32%    Arkhangelsk oblast 95,21%
Tula oblast 95,21%    Jaroslavl oblast 95,15%
Nizjnij Novgorod oblast 94,96%    Vladimir oblast 94,74%
Rjasan oblast 94,59%    Pskov oblast 94,25%
Voronezj oblast 94,14%    Novgorod oblast 93,92%
Ivanovo oblast 93,69%    Kaluga oblast 93,47%
Tjita oblast 93,45%    Smolensk oblast 93,38%
Novosibirsk oblast 93,01%    Belgorod oblast 92,88%
Tver oblast 92,49%    Amur oblast 92,04%
Altaj kraj 91,97%    Kemerovo oblast 91,92%
Irkutsk oblast 91,84%    Kurgan oblast 91,47%
Moskva oblast 91,00%    Tomsk oblast 90,84%
Kirov oblast 90,82%    Jødiske autonome oblast 89,93%
Primorskij kraj 89,89%    Khabarovsk kraj 89,82%
Leningrad oblast 89,58%    Rostov oblast 89,35%
Sverdlovsk oblast 89,23%    Krasnojarsk kraj 88,95%
Volgograd oblast 88,89%    Krasnodar kraj 86,56%
Penza oblast 86,35%    Saratov oblast 85,94%
Murmansk oblast 85,25%    Perm kraj 85,18%
Moskva 84,83%    Sankt Petersburg 84,73%
Sakhalin oblast 84,28%    Samara oblast 83,6%
Omsk oblast 83,47%    Kamtjatka oblast 83,14%
Tjumen oblast 82,38%    Kaliningrad oblast 82,37%
Tjeljabinsk oblast 82,31%    Stavropol kraj 81,6%
Republikken Khakasija 80,28%    Magadan oblast 80,18%
Republikken Karelija 76,64%    Orenburg oblast 73,94%
Uljanovsk oblast 72,65%    Astrakhan oblast 69,69%
Burjatien 67,82%    Khanty-Mansíjskij autonome okrug 66,06%
Republikken Adygeja 64,48%    Tajmyr Dolgano-Nenetskij autonome okrug 62,44%
Republikken Mordovija 60,84%    Udmurtien 60,12%
Komi 59,59%    Jamalo-Nenetskij autonome okrug 58,85%
Republikken Altaj 57,41%    Ust-Ordynskij Burjatskij autonome okrug 54,42%
Tjukotskij autonome okrug 51,87%    Korjakskij okrug 50,56%
Republikken Marij El 47,46%    Jakutien 41,15%
Tatarstan 39,49%    Republikken Basjkortostan 36,32%
Aginskij Burjatskij autonome okrug 35,13%    Republikken Karatjajevo-Tjerkessien 33,65%
Republikken Kalmykija 33,55%    Tjuvasjien 26,53%
Republikken Kabardino-Balkarien 25,14%    Nordossetien 23,19%
Tuva 20,11%    Dagestan 4,69%
Tjetjenien 3,68%    Ingusjien 1,19%

Russere uden for RuslandRediger

 
Etnisk russere i tidligere sovjetiske republikker

Sovjetunionen, og det Russiske Kejserrige før det, havde ført en politik der aktiv opfordrede russere til at sprede sig inden for landet. Men den pludselige opløsning af Sovjetunionen i starten af 1990erne efterlod store russiske mindretal boende i hvad der nu var selvstændige stater. I visse af de tidligere sovjetiske republikker blev russerne set på med mistænksomme og fjendtlige øjne af republikkernes majoritetsbefolkninger. Specielt i Tjetjenien – hvor russere siden er blevet næsten fordrevet fra – og i de baltiske lande. Både Den Europæiske Union og Europarådet samt den russiske regering udtrykte bekymring for russernes retslige tilstand i de tidligere sovjetrepublikker, i særdeleshed Letland hvor regeringen har krævet at russiske børn undervises på lettisk og omkring 10% af befolkningen – hovedsagligt russere – er uden statsborgerskab.

Russere, der udgør majoriteten i visse tidligere sovjetiske regioner, har efter Sovjetunionens opløsning i mere eller mindre oprørsk grad prøvet at blive genforenet med Rusland. Det er specielt de to georgiske regioner Sydossetien og Abkhasien – som i dag er de facto selvstændige – og den moldavske region Transnistrien. Også områder i det nordlige Kasakhstan med store russiske befolkningsgrupper har russere rørt på sig for at blive genforenet med Rusland. På Krim, hvor langt den overvejden del af befolkningen er russisk, har Rusland i marts 2014 annekteret området og optaget dette i den Russiske føderation.

Russere i KinaRediger

Efter Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917, flygtede mange russere i eller associerede med den Den Hvide Hær over grænsen til Kina – flest til byen Harbin i det nordøstlige Kina. En stor del flyttede tilbage efter 2. verdenskrig. Men der forbliver omkring 15.600 russere i Kina. Størstedelen i den nordøstlige region Xinjiang og i det Indre Mongoliet og Heilongjiang. Russere i Kina er en af de 56 officielt anerkendte etniske grupper i Folkerepublikken Kina, hvor de kendes som "Russ" (俄罗斯族).

Den russiske diaspora udgør talmææsigt følgende:

Indenfor den tidligere Sovjetunionen
Land Etniske russere
  Ukraine 8.300.000 (2001)[27]
  Kasakhstan 3.512.925 (2020)[28]
  Hviderusland 800.000[29]
  Uzbekistan 640.000
  Letland 471.276 (2020)[30]
  Kirgisistan 400.000[31][32]
  Moldavien 370.000 (2004)[33]
  Estland 310.000[34]
  Turkmenistan 300.000[35]
  Litauen 180.000 (2011)[36]
  Azerbaijan 140.000[37][38]
  Tadsjikistan 68.200[39]
  Georgia 26.586[40][41]
  Armenia 11.911 (2002)[42]
Tidligere Warszawapagtlande
Land Etniske russere
  Rumænien 30.000[43]
  Bulgarien 15.595[44]
  Polen 13.000[45]
Uden for Sovjetunionen og de tidligere Warszawapagtlande
Country ethnic Russians
  USA 3.100.000[46]
  Tyskland 1.213.000[47]
  Israel 1.000.000[48]
  Canada 550.520[49]
  Frankrig 200.000 til 500.000 [50]
  Mexico 350.000 til 480.000 [51]
  Argentina 350.000 [52]
  Brasilien 340.000[53]
  Italien 120.000 (2006)[54]
  Finland 78.400 (2015)[55]
  Spain 70,927 (2016)[56]
  Australia 67.550[57]
  UAE 56.600[58]
  Cuba 50.200[58]
  United Kingdom 35.000 (2013)[59]
  Venezuela 34.600[60]
  Austria 30.249[61]
  Sweden 20.930[62]
  Belgium 20.000[63]
  China 15.600[64]
  Hong Kong 5.000[65]
  Norway 13.914[66]
  New Zealand 10.235[67]
  Indien 6.000 til 15.000[68]
  Qatar 5.000[69]
  Singapore 4.500[70]
  Serbien 3.290[71]

SprogRediger

  Uddybende artikel: Russisk

Russere taler russisk som er et østslavisk sprog meget lig ukrainsk og hviderussisk. Russisk skrives med det kyrilliske alfabet, som blev opfundet af de græske missionærer Sankt Kyrillos og Methodios i det 10. århundrede.

ReligionRediger

 
Russisk Ortodokse Kors
  Uddybende artikel: Russisk ortodoks kristendom

Siden russerne lod sig kristne i 918 har langt hovedparten af russere bekendt sig til den Den Ortodokse Kirke som styres af den russiske patriark i Moskva. Et lille mindretal af russere er russisk gammeltroende, som er en retning der opstod i anden halvdel af det 17. århundrede på baggrund af modstand mod nogle liturgiske reformer som patriarken Nikon indførte.

Kendte russereRediger

  Uddybende artikel: Kendte russere

(efter fødselsår)


NoterRediger

  1. ^ (2002 folketælling) Nationaliteter og etniske grupper (russisk)
  2. ^ (2001 folketælling) All-Ukrainian population census 2001 Arkiveret 24. august 2010 hos Wayback Machine (engelsk)
  3. ^ (1999 folketælling) Ethnodemographic situation in Kazakhstan Arkiveret 16. april 2003 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ (2000) U.S.Census Bureau Arkiveret 20. januar 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
  5. ^ Antallet er baseret på oprindelsesland frem for etnicitet, og inkludere iblandt de etniske russere store grupper jøder, ukrainere, tatarer og andre folk som angav Rusland som deres oprindelsesland
  6. ^ (1999)Этноязыковый состав населения Белоруссии (russisk)
  7. ^ a b (2005) Russians – Russians outside of Russia (engelsk)
  8. ^ (1999) Демографические тенденции, формирование наций и межэтнические отношения в Киргизии (russisk)
  9. ^ (2011)On key provisional results of Population and Housing Census 2011 | Latvijas statistika (lettisk)
  10. ^ (2000) Estonia: Population, 31 March 2000 by Place of residence and Ethnic nationality (engelsk)
  11. ^ (2001) Lithuania: Population by ethnic nationality* (2001) (engelsk)
  12. ^ (2003) Statistisches Bundesamt Deutschland (tysk)
  13. ^ Multicultural Canada, Russians Arkiveret 18. april 2008 hos Wayback Machine (engelsk)
  14. ^ CIA, World Fact Book, Azerbaijan (engelsk)
  15. ^ Russians left behind in Central Asia (engelsk)
  16. ^ Wikipedia, Russians (engelsk)
  17. ^ (2005)Иммиграция Иммиграция из Европы Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine (engelsk)
  18. ^ (2000) Итоги переписи населения Таджикистана 2000 года: национальный, возрастной, половой, семейный и образовательный составы (russisk)
  19. ^ (2002 folketælling) Population Census 2002 (engelsk)
  20. ^ Ancestry by Birthplace of Parent(s) (engelsk)
  21. ^ (2005)
  22. ^ (2002 befolkningstælling) Venäläiset Arkiveret 24. februar 2009 hos Wayback Machine (finsk)
  23. ^ Recensamant Romania 2002 Arkiveret 13. maj 2007 hos Wayback Machine (russisk)
  24. ^ (2002 census) Census 2001 – Final Results (engelsk)
  25. ^ (2002 befolkningstælling) De Jure Population (Urban, Rural) by Age and Ethnicity (armensk) (engelsk)
  26. ^ "Kievan Rus' and Mongol Periods". Sam Houston State University. Hentet 2007-07-20.  (engelsk)
  27. ^ out of 8.3 million Ukrainian residents who identified as ethnic Russians, 0.3 million identified Ukrainian as their primary language; conversely, out of 37.5 million who identified as ethnic Ukrainians, 5.5 million identified Russian as their primary language. (2001 census) Arkiveret 2006-11-26 hos Wayback Machine
  28. ^ "The population of the Republic of Kazakhstan by individual ethnic groups at the beginning of 2020". Committee on Statistics of the Ministry of National Economy of the Republic of Kazakhstan. 27 April 2020. Hentet 25 June 2020.  (kasakhisk)
  29. ^ CIA Factbook in 2014 estimates 8.3% ethnic Russians out of a population of 9.61 million.
  30. ^ "Population number decreases slower". Central Statistical Bureau of Latvia. May 28, 2020. Hentet March 30, 2021. 
  31. ^ "Демографические тенденции, формирование наций и межэтнические отношения в Киргизии". Demoscope.ru. Hentet 5 April 2015. 
  32. ^ "The World Factbook". Cia.gov. Hentet 5 April 2015. 
  33. ^ 369,896 or 9.39% of total population according to the 2004 census Arkiveret 2007-11-24 hos Wayback Machine
  34. ^ CIA Factbook in 2014 estimates 24.8% ethnic Russians out of a population of 1.26 million. (2013)
  35. ^ "Turkmen pledge on Russian rights". News.bbc.co.uk. 9 July 2003. Hentet 11 January 2018. 
  36. ^ 5.8% of the total population according to the Lithuanian census of 2011.
  37. ^ "The World Factbook". Cia.gov. Hentet 5 April 2015. 
  38. ^ "Southern Caucasus: Facing Integration Problems, Ethnic Russians Long For Better Life". EurasiaNet.org. Hentet 5 April 2015. 
  39. ^ "Итоги переписи населения Таджикистана 2000 года: национальный, возрастной, половой, семейный и образовательный составы". Demoscope.ru. Hentet 5 April 2015. 
  40. ^ "Population Census 2014" (PDF). geostat.ge. Hentet 5 June 2018. 
  41. ^ Georgia: Ethnic Russians Feel Insulated From Tensions, Radio Free Europe
  42. ^ "(2002 census)" (PDF). Docs.armstat.am. Hentet 11 January 2018. 
  43. ^ "Informatii utile - Agentia Nationala pentru Intreprinderi Mici si Mijlocii". Mimmc.ro. Arkiveret fra originalen 13 May 2007. Hentet 11 January 2018. 
  44. ^ "National Statistical Institute". Nsi.bg. Hentet 5 April 2015. 
  45. ^ Polish Statistics (PDF). Stat.gov.pl. 2011. ISBN 978-83-7027-521-1. Hentet 11 January 2018. 
  46. ^ self-reported ethnicity as of 2007; 0.4 million Russian-born.
  47. ^ "Russian migrants residing in Germany—this includes current and former citizens of the Russian Federation as well as former citizens of the Soviet Union". Destatis.de. Hentet 11 January 2018. 
  48. ^ "Monthly Bulletin of Statistics". Cbs.gov.il. Hentet 2011-03-22. 
  49. ^ self-reported ethnic origin as of 2011; 107,300 gave Russian as single ethnic origin; an additional 443,220 gave Russian as one of several ethnic origins im "multiple ethnic origins responses". [1]
  50. ^ "La communauté russe en France est "éclectique"". Russieingo.com. Hentet 5 April 2015. 
  51. ^ "Emigrantes de México según país de destino (2019)". datomacro.expansion.com. Hentet 20 April 2019. 
  52. ^ ://www.lanacion.com.ar/sociedad/por-que-hay-tantos-rusos-argentina-tan-nid2248366
  53. ^ . 28 September 2007 https://web.archive.org/web/20070928112137/http://rusharbin.com/content/view/61/27/1/1/. Arkiveret fra originalen 28 September 2007. Hentet 11 January 2018.  Manglende eller tom |title= (hjælp)
  54. ^ "Statistiche demografiche ISTAT". Demo.istat.it. Hentet 11 January 2018. 
  55. ^ http://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_vaesto_en.html
  56. ^ "Foreign population by nationality, provinces, sex and year". Instituto Nacional de Estadística. Spain's National Institute of Statistics. 2017. Hentet 12 December 2017. Search ("consultar selección") by "Nacionalidad" = "Rusia", "Provincias" = "TOTAL ESPAÑA", "Sexo" = "Ambos sexos" (both sexes) and "Año" = Your year of choice. 
  57. ^ "Australian Bureau of Statistics". Abs.gov.au. Hentet 5 April 2015. 
  58. ^ a b "Créditos". Cubagob.cu. Hentet 5 April 2015. 
  59. ^ "Nationality and country of birth by age, sex and qualifications Jan - Dec 2013 (Excel sheet 60Kb)". Ons.gov.uk. Office for National Statistics. Hentet 11 June 2014. . 35,000 Russian nationals and 39,000 Russian-born residents estimated for 2013 (based on 2011 data).
  60. ^ Joshua Project. "Country - Venezuela". Joshuaproject.net. Hentet 5 April 2015. 
  61. ^ Statistik Austria. "STATISTIK AUSTRIA - Bevölkerung nach Staatsangehörigkeit und Geburtsland". Statistik.at. Hentet 5 April 2015. 
  62. ^ "Folkmängd efter födelseland 1900–2017" (in Swedish). Statistics Sweden. Retrieved 21 February 2018.
  63. ^ Belgian residents from the ex-USSR countries that resided in Belgium in 2008: 21,655. An estimate of 50,000 was given by diaspora organisation russian-belgium.be, based on extrapolation of naturalization data, online polls among their members, and a loose definition of "Russian" as anyone who has been exposed to the Soviet education system or who speaks Russian.
  64. ^ "Archived copy". Arkiveret fra originalen 2007-09-28. Hentet 2006-12-17. 
  65. ^ "坦言集:俄羅斯在港 - 東方日報". orientaldaily.on.cc. Hentet 11 January 2018. 
  66. ^ "Statistics Norway". Ssb.no. Hentet 11 January 2018. 
  67. ^ "3. Facts and figures – Russians, Ukrainians and Baltic peoples – Te Ara Encyclopedia of New Zealand". Teara.govt.nz. Hentet 5 April 2015. 
  68. ^ "Сведения о проводящихся выборах и референдумах". www.foreign-countries.vybory.izbirkom.ru. 
  69. ^ "Qatar's population - by nationality". bq Magazine. Arkiveret fra originalen 22 December 2013. Hentet 5 April 2015. 
  70. ^ "Meet the Russian risk takers making safe Singapore their home". SCMP.com. 
  71. ^ "Миграциони профил Републике Србије за 2013. годину" (PDF). Kirs.gov.rs. Hentet 11 January 2018. 

Eksterne henvisningerRediger