Østerport Station

Østerport Station
Østerport Station
Overblik
Land	Danmark
Stationstype	Togfølgestation
Tidligere navn(e)	Østerbro, Københavns Kystbanestation
Adresse	Oslo Plads 8; 2100 København Ø
Kommune	Københavns Kommune
Jernbane	Boulevardbanen
Nabostationer	Marmorkirken Station, Trianglen Station, Hellerup Station, Nordhavn Station, Nørreport Station
Forkortelse	Kk
Afstand	3,1 km fra København H
Åbningsdato	2. august 1897
Takstzone	1
Niveauer	2
Perron(er)	6
Perronspor	10 (heraf 3 S-tog samt 2 Metro)
Arkitekt	oprindeligt Heinrich Wenck,; K.T. Seest (ombygning)
Transport
Operatører	DSB, SJ
S-tog
Metro
Togforbindelser	InterCity Regional
Buslinjer	23 27

Koordinater: 55°41′33″N 12°35′13.7″Ø / 55.69250°N 12.587139°Ø / 55.69250; 12.587139

Østerport Station er en jernbanestation på Oslo Plads 6-10 på Østerbro i København. Det er en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer.

Den er station for såvel Re-tog langs Kystbanen mod Helsingør som for Københavns S-togs-net. For regionaltog ligger stationen mellem Nørreport station og Hellerup Station og for S-tog mellem Nørreport Station og Nordhavn Station. Desuden fungerer den som endestation for en del InterCity- og InterCityLyn-tog til København vestfra. Når Københavns Metro udvides med cityringen tilføres stationen en tværgående underjordisk perron, og metrodelen af stationen kommer til at ligge mellem de nye metrostationer Marmorkirken Station og Trianglen Station. Metroens cityring forventes færdig 2019^[1].

HistorieRediger

Stationen under opførelse 1896-97
Foto: Peter Elfelt

Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er stadig Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er nogenlunde bevaret i sin oprindelige form, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Ved åbningen af Boulevardbanens første dobbeltspor 1. december 1917 skabtes direkte forbindelse til Københavns Hovedbanegård. Nu kunne tog ad Kystbanen fortsætte direkte til hovedbanegården, ligesom tog ad Klampenborgbanen blev omlagt via Østerport fra den hidtidige rute fra Hellerup over Nørrebro til den gamle hovedbanegård (Københavns 2. Hovedbanegård). Det var dog først ved åbningen af det andet dobbeltspor 1. oktober 1921, at tog ad Nordbanen fra Hillerød blev omlagt gennem “røret” og dermed standsede ved Østerbro Station.

En af Wencks lysekroner fra Hovedbanegården i forhallen på Østerport station.

Wencks stationsbygning skulle have været erstattet af en ny station, da Boulevardbanen åbnede men fik lov at overleve. Til gengæld blev den ombygget i 1923 ved Wencks efterfølger, K.T. Seest, der fjernede stationens tårn til fordel for en kommandopost. Stationen skiftede navn til Østerport Station ved S-banens åbning i 1934, hvor den atter blev ombygget af Seest. Omkring 1960 var der planer om at jævne stationen med jorden og erstatte den med et højhus, men de blev ikke til noget. Mellem 1976 og 1979 blev stationsbygningen ved en restaurering i store træk ført tilbage til sit oprindelige udseende. I 1984 blev tårnet genskabt som kulmination på endnu en restaurering, og i 1992 blev stationen fredet. I mange år hang de 4 overlevende eksemplarer af Wencks lysekroner fra Hovedbanegården på stationen, men i 1992 blev to af dem flyttet tilbage dertil.

I 1990-1991 fik stationen en ny nabo i form af et butikscenter i beton, tegnet af KHR arkitekter, hvor der bl.a. er en Irmabutik. Det var en af de første nye bygninger i København i mange år og vakte opsigt med sin pyramide af glas. Nybygningen omfattede også en trappenedgang til en fjerntogsperron.

Remise og vandtårn ca. 1910

Østerport Station var også tidligere en stor godsbanegård, der stod i forbindelse med Københavns Frihavn og Frihavnens Station og er stadig omgivet af store rangerarealer. Samtidig med stationen tegnede Wenck en remise og et vandtårn placeret nær Langeliniebroen. Remisen brændte i slutningen af 1960'erne, mens vandtårnet blev revet ned i det følgende tiår. Selve godsbanegården, der er tegnet af Wenck 1921, findes stadig langs Folke Bernadottes Allé.

Stationen fik stor betydning som transitstation for godstrafik mellem Skandinavien og Tyskland, da jernbanegodsruten Danlink mellem Helsingborg og Hamburg blev oprettet i 1986. Som del af Danlinks ruteføring blev godstrafikken nu ført over en ny færgeforbindelse mellem Helsingborg og Københavns Frihavn. Der blev bygget 5 nye spor mellem det nye færgeleje i Frihavnen og Østerport Station, hvorfra togene blev ført videre ad Godsbaneringen. Godstrafikken over Østerport station ophørte, da færgeforbindelsen mellem København og Helsingborg ophørte og blev erstattet af Øresundsforbindelsen i 2000.

SporlayoutRediger

Nedgang i den nyere bygning fra 1991

Indtil ca. 2002 havde stationen fem perroner – to til S-tog og tre til fjerntog. Der var fra stationsbygningen nedgang til sporene 0 til 4 i nordøstlig retning, samt spor 12 og 13 perroner på den sydvestlige side dels med adgang fra Oslo Plads og med gennemgang under stationsbygningen fra hhv. spor 1/2 og spor 3/4.

I forbindelse med Banedanmarks LOKO-projekt blev der anlagt et spor mere til fjerntog ved den anden eksisterende fjerntogsperron. Dette førte til en omdøbning af de eksisterende spor, så man nu starter med spor 1 på den sydvestlige side og fortsætter til spor 6 på den nordøstlige side. Spor 12 og 13 forblev uændrede.

Herudover er der et enkelt arbejdsspor, der løber mellem hhv. S-togs- og fjerntogssporene mellem perronerne, men uden egen perron.

S-togRediger

Idet linje H har udgangspunkt fra Østerport benytter denne linje, som den eneste S-togs-perronen på den sydvestlige side (spor 13), mens alle andre linjer, der fortsætter enten længere mod nord eller ind mod centrum benytter den anden perron (nuværende spor 5 og 6).

FjerntogRediger

Inden 2002 blev spor 0 (nu spor 2) ikke anvendt særligt ofte – og da kun til fjerntog vestfra med endestation på Østerport. Men i forbindelse med, at Banedanmark gennemførte et projekt for at kunne få flere fjerntog gennem til Østerport fra Hovedbanegården blev denne perron udvidet med et nyt spor på den sydøstlige side (nu spor 1).

Den anden perron (spor 3 og 4) blev således anvendt til at afvikle stort set al anden fjerntrafik, dog med undtagelse af spor 12, der fortsat anvendes – primært for tog mod Roskilde og Holbæk.

Nu anvendes spor 1 typisk for togene på Kystbanen mod hhv. Nivå og Helsingør, mens spor 2 primært bruges til de tog som har endestation på Østerport og som skal rangeres videre ud til vendesporerne lige nord for stationen. Af samme grund anvendes spor 3 primært for tog, der udgår fra Østerport, mens spor 4 benyttes for både Kystbanen ind mod byen og for øvrige fjerntog, der udgår fra Østerport.

BusstoppestederRediger

Oslo Plads

23 mod Valby st.
23 mod Hellerup st./Klampenborg st.

Vendesløjfe ved Folke Bernadottes Allé

27 mod Oceankaj

MetrostationRediger

Perronniveau på den færdige metrostation, oktober 2019.

Østerport Station vil også være stop på den kommende metrocityring. Metrostationen vil blive placeret ud mod Oslo Plads, mellem Kristianiagade og Østbanegade. Hovedtrappen vil ligge ud imod Kristianiagade. Der vil desuden være forbindelse til togstationen via en underjordisk transfertunnel.

Byggeriet vil begynde medio 2010 med ledningsarbejde og arkæologiske udgravninger. Selve udgravningen forventes at begynde ultimo 2012 og stationen forventes at stå færdig ultimo 2016.^[2]

Østerport Station vil desuden være udgangspunkt for Nordhavnsmetroen til Orientkaj via Nordhavn Station.

Afsporing den 2. januar 2011Rediger

Personvogn på tværs af spor 3 og 4

Nedlagte master i skærverne langs toget

Om aftenen den 2. januar 2011 afsporede et tomt regionaltog nord for Østerport station.^[3]

Toget som var under indkørsel mod spor 3 i sydgående retning blev afsporet da den første vogns bagerste boogie, samt efterfølgende vogne, kørte galt i et sporskifte og dermed kørte ind i spor 4. På en strækning under Langeliniebroen trak den første vogn et antal køreledningsmaster ned.^{[kilde mangler]}

Antal rejsendeRediger

Ifølge Østtællingen^[4] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med fjerntog:

År	Antal	År	Antal	År	Antal	År	Antal
1984	3.570	1993	3.541	2000	3.852	2005	3.670
1987	3.604	1995	3.214	2001	3.877	2006	3.856
1990	3.593	1996	3.163	2002	3.308	2007	4.234
1991	3.630	1997	2.531	2003	3.751	2008	3.667
1992	3.774	1998	4.177	2004	3.550

Ifølge Østtællingen^[5] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

År	Antal	År	Antal	År	Antal	År	Antal
1957	10.566	1974	9.627	1991	11.482	2001	10.484
1960	10.300	1975	9.556	1992	11.872	2002	10.484
1962	10.011	1977	9.012	1993	11.565	2003	10.991
1964	10.758	1979	12.220	1995	11.269	2004	10.346
1966	10.421	1981	13.263	1996	11.600	2005	9.504
1968	10.416	1984	13.386	1997	12.202	2006	9.779
1970	10.347	1987	12.407	1998	14.327	2007	10.598
1972	10.855	1990	11.563	2000	12.236	2008	9.518

NoterRediger

^ Metroselskabet: Ny tidsplan og åbningsdato for Cityringen
^ Østerport på m.dk
^ DR Tekst-TV, 2. januar 2011
^ en jævnligt afholdt rejseundersøgelse, her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger 1992, 1996, 2001, 2004 samt Østtællingen 2008
^ her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 17

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Østerport Station
Østerport Station på dsb.dk
Movia terminalkort
AOK om Østerport Station
Banedanmark: LOKO-projektet ved Østerport Station
Sagsbeskrivelse hos Kulturarvsstyrelsen

Foregående station	S-tog	Efterfølgende station
Nørreport mod Solrød Strand	Hverdage	Nordhavn mod Hillerød
Nørreport mod Køge	Aften, weekend og nat	Nordhavn mod Hillerød
Nørreport mod Høje Taastrup		Nordhavn mod Farum
Nørreport mod Høje Taastrup	Myldretid	Nordhavn mod Farum
Nørreport mod Frederikssund		Nordhavn mod Klampenborg
Nørreport mod Køge	Hverdage	Nordhavn mod Holte
Nørreport mod Frederikssund	Hverdage	Endestation
Foregående station	Københavns Metro	Efterfølgende station
Marmorkirken mod København H		Trianglen mod Nørrebro
Marmorkirken mod København H		Endestation
Foregående station	DSB	Efterfølgende station
Nørreport mod Malmö C	Kystbanen Helsingør - Sverige	Hellerup mod Helsingør
Nørreport mod Københavns Lufthavn, Kastrup	Kystbanen Nivå - Københavns Lufthavn	Hellerup mod Nivå
Nørreport mod Esbjerg	InterCity Esbjerg - København	Endestation
Nørreport mod Kalundborg	Regionaltog Kalundborg - København
Nørreport mod Nykøbing Falster	Regionaltog Nykøbing Falster - København
Nørreport mod Holbæk	Regionaltog Holbæk - København
Nørreport mod Slagelse	Regionaltog Slagelse - København
	Efter Nordhavnsmetroen åbner (2020)
Foregående station	Københavns Metro	Efterfølgende station
Marmorkirken mod København H		Nordhavn mod Orientkaj

[1] Metroselskabet: Ny tidsplan og åbningsdato for Cityringen

[2] Østerport på m.dk

[3] DR Tekst-TV, 2. januar 2011

[4] ævnligt afholdt rejseundersøgelse, her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger 1992, 1996, 2001, 2004 samt Østtællingen 2008

[5] r efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 17

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]