Brugerdiskussion:Økonom/Arkiv 4

Stop din aktivisme redigér

Hej Økonom. Stop venligst din aktivisme. Når jeg skriver f.Kr. skal du ikke bare ændre det. Praktisk talt samtlige artikler på ArkOld-projektet bruger "f.Kr.", så hvis der skal være konsekvens, skal dette være den faste form. Du misbruger din administratorstilling til at drive aktivistiske redigeringer, og det er ikke acceptabelt. Det bruges eller ikke fx på "lex.dk" (Den Store Danske) og jeg ejer ikke en eneste bog i min flere hundrede store bogsamling, der bruger denne form. Det er IKKE gængs sprogbrug.

Hvis du vil tage en endelig afgørelse, så tag en åben debat. Så afgør vi, om jeg fortsætter eller ej. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. mar 2021, 08:25 (CET)

Rmir2, for en ordens skyld vil jeg påpege, at rettelserne, jeg har foretaget, ikke har noget med en administrator-status at gøre - der er tale om helt almindelige redigeringer. Mht. substansen for, hvornår man skal bruge "f.Kr." og "f.v.t" i dawp's artikler, var der en diskussion om spørgsmålet på Wikipedia-diskussion:Stilmanual i december 2019, hvor konsensus blev, at man kan bruge begge dele, men man bør være konsekvent mht. den ene form indenfor den enkelte artikel, og det er den første person, som skriver årstal enten som "f.Kr" eller "f.v.t" i en artikel, som bestemmer den rette stil for den pågældende artikel fremover (du var ganske vist som den eneste deltager i diskussionen imod beslutningen). Diskussionen kan ses her. I de to artikler, hvor jeg har rettet angivelserne, Romersk jernalder og Førromersk jernalder, er artiklerne oprindelig skrevet med angivelsen "f.v.t.", og det følger derfor også af vores retningslinjer, at man bør anvende denne efterfølgende og ikke ændre angivelsen til det modsatte, som du har gjort i nogle af dine redigeringer. Økonom (diskussion) 26. mar 2021, 08:40 (CET)
Så tager vi spørgsmålet på Stilmanualen een gang til. Rmir2 (diskussion) 26. mar 2021, 09:02 (CET)
Man er altid velkommen til at rejse en ny diskussion for at se, om man kan ændre konsensus, men indtil dette måtte ske, er det jo den hidtidige konsensus, der gælder, så der er ikke nogen tvivl om, at der med de nuværende retningslinjer skal stå "f.v.t." i begge artikler. Økonom (diskussion) 26. mar 2021, 09:05 (CET)
Udvekslingerne ovenfor har nu resulteret i denne diskussion på Wikipedia-diskussion:Stilmanual. Økonom (diskussion) 26. mar 2021, 10:06 (CET)

Wikipedia:Fokusmåned/April 2021 redigér

sætter du Wikipedia:Fokusmåned/April 2021 på sitenotice? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 2. apr 2021, 09:36 (CEST)

  Gjort Økonom (diskussion) 2. apr 2021, 10:03 (CEST)
Tak! --Villy Fink Isaksen (diskussion) 2. apr 2021, 10:05 (CEST)

Blokering af IPv6 adresser redigér

Hej. Når du blokere en IPv6, så sæt en "/48" efter adressen. En kunde med den slags adresser har et ocean af mulige adresser og de kan skifte adresse meget hyppigt efter deres opsætning. --Steen Th (diskussion) 18. apr 2021, 17:09 (CEST)

@Steenth Et vigtigt tip hvis det virker, jeg har også været ret rådvild om dem. Det burde nok skrives ind i vejledningen for administratorer. - Nico (diskussion) 18. apr 2021, 17:24 (CEST)
Tak for tippet - det vil jeg prøve at huske næste gang. Økonom (diskussion) 18. apr 2021, 21:14 (CEST)

Sitenotice redigér

Kan du lave Sitenotice for Wikipedia:Fokusmåned/Maj 2021 - på forhånd tak! --Villy Fink Isaksen (diskussion) 1. maj 2021, 17:56 (CEST)Svar

  Gjort Økonom (diskussion) 1. maj 2021, 20:00 (CEST)Svar
Mange tak og tak for dine rettelser i mit ikke ordentlige gennemarbejdet opslag - tal! --Villy Fink Isaksen (diskussion) 1. maj 2021, 20:38 (CEST)Svar

HPRD-opslag redigér

Kære Økonom Hvorfor er historieafsnittet ikke berettiget på siden om HPRD? Alternativt kan vi måske rette det til, så det bedre passer med Wikipedias stil? Magnus-Frank-DK (diskussion) 3. maj 2021, 12:52 (CEST)Svar

Kære Magnus-Frank-DK, jeg slettede afsnittet, fordi det var praktisk taget ren afskrift fra hjemmesiden. Dermed overtræder det Wikipedia:Ophavsret, hvor du kan læse en del mere om problemet, og hvad man bør gøre i stedet. Man kan sagtens skrive et historieafsnit om foreningen, men teksten skal skrives selvstændigt. I øvrigt tjekkede jeg ikke resten af artiklen, men jeg kunne godt forestille mig, at der også andre steder optræder for tæt kopiering af hjemmesiden - det skal i så fald også ændres, ellers vil teksten utvivlsomt blive fjernet på et tidspunkt. Mvh Økonom (diskussion) 3. maj 2021, 21:07 (CEST)Svar
Udfordringen består i, at der er ganske få kilder om netop dette område, og at de som besidder denne viden, ofte vil være tilknyttet foreningen. Hvordan skal jeg skrive historieafsnittet, uden at benytte foreningen selv som kilde til dens egen historie?Magnus-Frank-DK (diskussion) 4. maj 2021, 14:07 (CEST)Svar
Det er ikke strengt forbudt at lave en henvisning til foreningens egen hjemmeside, men der må ikke være tale om afskrift eller noget, der minder meget om det, og uafhængige kilder vil altid være bedre. Hvis der ikke findes uafhængige kilder af nogen slags, heller ikke i arkiver for nyhedsmedier o.l., er det ofte et tegn på, at artiklens genstand ikke er så notabel igen, siden ingen har ønsket at skrive om den, og så bør teksten ikke skrives på wikipedia. Wikipedia er ikke et sted for førstehåndsforskning, men skal referere, hvad der i forvejen findes om emnet i pålidelige kilder, jf. retningslinjerne i Wikipedia:Ingen førstehåndsforskning. Økonom (diskussion) 7. maj 2021, 07:44 (CEST)Svar

Wikipedia:Fokusmåned/Juni 2021 redigér

Kan du smider Wikipedia:Fokusmåned/Juni 2021 på sitenotice? På forhånd mange tak! --Villy Fink Isaksen (diskussion) 1. jun 2021, 08:24 (CEST)

  Gjort Økonom (diskussion) 1. jun 2021, 08:31 (CEST)

Stormarn (landskab redigér

I afsnittet om slut på fyrstedømmet Stormarn har jeg anført et par artikler hos wikipedia. Jeg finder, at de er gode og ønsker derfor ikke at gentage dem, men i stedet henvise til dem. Det betragter jeg som kilde, jf. artiklernes lødighed og deres kildehenvisninger. For tiden indtil 1652 er Dankwert's nye landebeskrivelse en hovedpart af kilden. --VilliamBG (diskussion) 16. jun 2021, 22:15 (CEST). - Jeg beder dig læse emnet Diskussion ved artiklen Stormarn (landskab). Venlig hilsen --VilliamBG (diskussion) 16. jun 2021, 23:01 (CEST)

Tak for dit svar, og din tilføjelse af Danckwerths bog som kilde. Jeg forstår ikke, hvad du mener med, at du har "anført et par artikler hos wikipedia". Er det de blå interne links til andre wikipedia-artikler, du tænker på? Normalt vil man gerne have, at der i selve artiklen kan findes henvisninger til pålidelige kilder udenfor wp, jf. Wikipedia:Kildeangivelser og Wikipedia:Verificerbarhed. Det er en god service til læseren, og så kan man undgå det, du selv nævner på Diskussion:Stormarn (landskab), at forskellige wiki-artikler blot henviser til hinanden og dermed kommer til at gentage samme upålidelige oplysninger. Venlig hilsen Økonom (diskussion) 17. jun 2021, 07:30 (CEST)
Jeg tror, at du udmærket er klar over meningen med udtrykket "anført et par artikler hos wikipedia". At gøre sig dum er ikke fordrageligt eller fremmende for forståelse. Desuden. Der er vel forskel på, at henvise til wikipedia artikler, som tillige er velunderbyggede med kildehenvisninger, således som jeg gjorde, eller at kopiere en sætning uden nogen kildehenvisning, ej blot heller til en wiki-af-en-type side, således som kopisterne overalt har undladt. Mener du virkeligt, at jeg skulle kopiere henvisninger stående i andre wikipedia-artikler, når jeg hverken har gengivet eller kopieret de pågældende artikler ? Jeg læste og vurderede artiklerne og fandt, ud fra mit kendskab ved tidligere beskæftigelser med emnerne, at de var velunderbyggede. Altså har jeg tillid til deres beskrivelse. Eller skulle jeg have gentaget det meste af artiklerne ? Og derpå henvisningerne ? Meningen med wikify (dvs. blå link til wikipedia) er vel netop, at læsere på nem måde kan læse MERE om et emne. Jeg er en del i vildrede med, hvad du mener. Moin. --VilliamBG (diskussion) 18. jun 2021, 10:52 (CEST)
Der lå ikke i min kommentar nogen spekulationer om, at du kopierer andetsteds fra. Min eneste pointe er, at alle artikler bør have kildeangivelser i selve artiklen, så læsere kan se, hvor oplysningerne i artiklen kommer fra. Det er et helt grundlæggende vigtigt princip. Det gælder, uanset om oplysningerne i en artikel er inspireret af en anden wp-artikel (hvorfra man så kan hente nogle af henvisningerne til originalkilderne), eller de har et andet ophav. Økonom (diskussion) 18. jun 2021, 18:16 (CEST)
Jeg er enig i, at oplysninger fremsat i en artikel almindeligvis bør ledsages af henvisning til kilden. Dette må dog ikke udarte i det banale. For det velkendte at anføre henvisning (eks. at Danmark i 1864 blev angrebet af Prøjsen og Østrig, at den og den var konge så længe, og meget andet) vil være en belastning for de fleste læsere. I artiklen fremsatte jeg næppe en oplysning, som ikke havde henvisning (indrømmet, jeg burde have noteret Danckwert's landebeskrivelse under Litteratur. Den var underforstået ved at anføre årstallet 1652 og nævnelse i en note). At henvise til andre artikler på wikipedia er ikke at benytte oplysninger derfra. Jeg ville gerne se din udgave af, hvordan artiklen om Stormarn (landskab) skulle have været skrevet.--VilliamBG (diskussion) 19. jun 2021, 21:57 (CEST)
Artiklen om Stormarn (landskab) er p.t. ret mangelfuldt kildebelagt. Der er en enkelt henvisning, til Danckwerths bog, og det er bedre end ingenting, men man kan ikke se i artiklen, hvilke af dens oplysninger der stammer herfra, og hvilke der ikke gør, idet der mangler konkrete henvisninger i teksten. Samtidig er der oplysninger i artiklen, som omhandler begivenheder efter bogens udgivelse, og som derfor under alle omstændigheder mangler en kilde. Blå links til andre wiki-artikler er ikke i sig selv en gyldig kilde - det er meningen, at man som læser skal kunne se kilderne direkte ved at læse den artikel, man aktuelt sidder med, ikke ved at klikke videre til andre artikler og håbe på, at man kan finde kildehenvisninger til den oprindelige artikels oplysninger her. WP:REF beskriver nærmere, hvordan kilder bør angives. Økonom (diskussion) 20. jun 2021, 08:33 (CEST)

Travendal redigér

Flyttet til Diskussion:Traventhal - Nico (diskussion) 18. jun 2021, 20:11 (CEST)

Travendal atter redigér

Jeg skrev til dig: Mange steder på danske wikipedia står Travendal, hvor refereres til Traventhal i Holsten. Kongens og hans embedsmænd kommunikerede på tysk. De skrev altid Traventhal. Det samme gjorde samtidige skribenter og historikere. Jeg er dansksindet, mere end de fleste. Men jeg kunne ikke drømme om at oversætte et tysk stednavn til dansk, hvor det historien igennem kun er blevet omtalt ved sit tyske navn. I danske tekster kan jeg skrive Hamborg, Lybæk og andre. Men ikke Lykkestad (for Glückstadt) eller Nykloster (for Neumünster) og andre. (Jeg ser, at på wikipedia påstås Glückstadt på dansk at hedde Lykstad; jeg havde gerne set en henvisning til rigtigheden af påstanden. Underforstået til en tekst fra den tid, hvor Holsten var under kongens styre). At skrive Travendal finder jeg er dårlig kultur, er at lefle for det letforståelige men dog urigtige. Hvorfor ikke kræve en smule indsats fra læseres side for at forstå ordet Traventhal ? Så svært er tysk da heller ikke. Eller ønsker wikipedia at gå i fodsporet af Lademanns Leksikon ? Iøvrigt er oversættelsen forkert. Det rigtige ville være Travedal, jf. at Fürstentum på dansk hedder fyrstedømme, altså uden et n mellem de to indgående ord, her navnet på en flod og dal. Er det et problem for wikipedia med det dobbelt urigtige Travendal ? Er det et problem for wikipedia med Lademann's-kultur ? (SLUT på indlægget). Siden har du kommenteret, at du ikke har deltaget i en diskussion om Travendal og bedt om at få diskussionen flyttet fra din diskussionsside. Du har helt ret i, at du ikke har deltaget i nogen diskussion om Travendal. Ingen har givet mig nogen reaktion. Hverken du, Nico eller Pugilist. At jeg skrev på din diskussionside skyldtes, at jeg på det tidspunkt ikke kendte et "navn" på nogen anden bruger eller administrator på wikipedia. Tror du, at jeg får en reaktion ? --VilliamBG (diskussion) 19. jun 2021, 22:08 (CEST)

Jeg ved ikke, om du får en reaktion på Diskussion:Traventhal, men det er et mere relevant sted at søge dem. Men i øvrigt kan jeg da se, at Travendal optræder som opslagsord i Salmonsen, og selvom Den Store Danske (lex.dk) ikke har nogen artikel om stedet, optræder Travendal seks gange (og Traventhal otte gange og Travental fem gange) på encyklopædiens sider, så navnet anvendes i en vis udstrækning på dansk. Der er næppe tale om en selvstændig oversættelse fra en wikipedia-skribents side. Økonom (diskussion) 20. jun 2021, 08:33 (CEST)

Kreis Stormarn redigér

Som jeg har fortalt under Diskussion under Stormarn (landskab) er der en sætning, som jeg ikke vil videregive. Sætningen fandtes indtil da på danske wikipedia under Kreis Stormarn. Og jeg skrev, at om den atter optræder hos wikipedia, så håber jeg, at du får fat i skriveren. Det var du nærmest enig i, men tvivlede på at opdage skriveren. Jeg har (vistnok) fundet den datidige skriver. Under Kreis Stormarn blev skrevet: I 1111 fik greve Adolf af Schauenburg Holsten, Wagrien og Stormarn som len, hvorved det daværende Stormarn fik en udvidelse mod vest. I 1322 fastlagdes ved en delings- og fredsaftale i Oldesloe floden Alster som vestgrænse for Stormarn. (SLUT). Efter hvad jeg kan udfinde, blev det skrevet af Rmir2 den 21. juni 2014, kl. 19:50. Med afkrydsning for Mindre Ændring, med teksten: småret (fra tysk wiki). Skriveren Rmir2 anførte, som fortalt dig, ingen kildehenvisning. Åbenbart betragtede Rmir2, at når noget står på wikipedia, så stemmer det og behøver ingen kildehenvisning. Og end mindre, når det kommer fra tyske wikipedia ("fædrelandet" for Stormarn). Du er enig med mig i, at sådan kan det ikke forholde sig, men at kildehenvisning er påkrævet. At henvende sig til Rmir2 og bede om en kildehenvisning bringer næppe nogen. Hvor mange andre "småret (fra tyske wiki)" og lignende kildeløse fra wikipedia fra Rmir2 og måske andre brugere ligger der mon hos danske wikipedia ? Dette er ikke skrevet for at hænge Rmir2 ud. Han/hun angår mig ikke, men det gør fænomenet, som hun/han er et eksempel på. Kildeløse små-oplysninger. Kopiere fra tyske wikipedia. Jeg har brugt timer på at udfinde om aftale indgået 1322 i Oldesloe. Både via internet og i bøger. Har intet kunnet finde. Små-oplysning kan koste andre "dyrt" i timeforbrug i forsøg på at finde baggrunden for små-oplysningen. Der på så let vis kopieredes.--VilliamBG (diskussion) 19. jun 2021, 22:56 (CEST)

Jeg er enig i, at der er for mange kildeløse påstande i wikipedias artikler, og en del af dem er utvivlsomt forkerte eller i hvert fald diskutable. Det bør alle, der skriver her på dawp, bistå med at afhjælpe, og et godt sted at starte er at anføre omhyggelige kilder til de redigeringer, man selv laver, efter retningslinjerne i WP:REF. Økonom (diskussion) 20. jun 2021, 08:33 (CEST)

Så er Juli måneds fokus klar - laver du link fra sitenotice den 1. juli? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 30. jun 2021, 16:22 (CEST)

  Gjort Økonom (diskussion) 1. jul 2021, 10:54 (CEST)

Wikipedia:Fokusmåned/August 2021 redigér

Vil du sætte Wikipedia:Fokusmåned/August 2021 på sitenotice den 1. august? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 30. jul 2021, 14:49 (CEST)

  Gjort Økonom (diskussion) 1. aug 2021, 09:14 (CEST)
TAK! --Villy Fink Isaksen (diskussion) 1. aug 2021, 09:21 (CEST)

Wikipedia:Fokusmåned/September 2021 redigér

Vil du sætte Wikipedia:Fokusmåned/September 2021 på sitenotice den 1. september? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 31. aug 2021, 16:41 (CEST)

  Gjort Økonom (diskussion) 1. sep 2021, 07:52 (CEST)
TAK! --Villy Fink Isaksen (diskussion) 1. sep 2021, 08:16 (CEST)

Barnstar tildelt redigér

  Redigerings-Barnstar
For en god indsats med at omskrive POV-artikler i forbindelse med månedens tema august 2021. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 1. sep 2021, 08:43 (CEST)


Tusind tak, Kartebolle - den slags skulderklap varmer altid! --Økonom (diskussion) 1. sep 2021, 20:54 (CEST)

opfølgning på diskussion redigér

Det ville være super hvis du havde mulighed for at kigge på: https://da.wikipedia.org/wiki/Diskussion:Claes_Lindhardt og give et tip eller to til hvordan man bedst kommer videre, på forhånd mange tak.(Denne usignerede kommentar er skrevet af Hansrasmusharald (diskussion • bidrag) 26. sep 2021, 18:42‎)

Wikipedia:Fokusmåned/Oktober 2021 redigér

Sætter du Wikipedia:Fokusmåned/Oktober 2021 ind i sitenotice den 1. oktober? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 30. sep 2021, 07:49 (CEST)

  Gjort Økonom (diskussion) 1. okt 2021, 07:22 (CEST)
TAK! --Villy Fink Isaksen (diskussion) 1. okt 2021, 07:44 (CEST)

Wikipedia:Fokusmåned/November 2021 redigér

Vil du indsætte Wikipedia:Fokusmåned/November 2021 på sitenotice. Villy Fink Isaksen (diskussion) 31. okt. 2021, 10:18 (CET)Svar

  Gjort. Økonom (diskussion) 1. nov. 2021, 09:07 (CET)Svar
TAK! --Villy Fink Isaksen (diskussion) 1. nov. 2021, 09
20 (CET)

Wikipedia:Fokusmåned/December 2021 redigér

Så er Wikipedia:Fokusmåned/December 2021 klar til sitenotice. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 30. nov. 2021, 19:09 (CET)Svar

Sitenotice er nu opdateret. Økonom (diskussion) 1. dec. 2021, 08:28 (CET)Svar
Tak! Villy Fink Isaksen (diskussion) 1. dec. 2021, 08:39 (CET)Svar

Glædelig jul! redigér

 

Jeg ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul samt et godt nytår --   Zoizit (diskussion) 23. dec. 2021, 21:43 (CET)Svar

Tusind tak skal du have, Zoizit, og glædelig jul og godt nytår også til dig! Økonom (diskussion) 24. dec. 2021, 09:30 (CET)Svar

Sort tale? redigér

I din wiki-artikel Lola Montez står "handes ans". Hvad er det? Det må forklares. 89.23.224.95 26. dec. 2021, 18:04 (CET)Svar

Jeg tror, du har misforstået noget. Jeg har ikke skrevet "handes ans" i den nævnte artikel. Husk at undersøge artikelhistorikken, når du henvender dig til specifikke brugere om formuleringer i teksten. Økonom (diskussion) 27. dec. 2021, 08:24 (CET)Svar

Slut med fokusmåned redigér

Tager du ikke fokusmåned af sitenotice?

Mange tak for din hjælp gennem 2021.--Villy Fink Isaksen (diskussion) 1. jan. 2022, 14:22 (CET)Svar

  Udført.
- Sarrus (db) d. 1. jan. 2022, 14:37 (CET)Svar

How we will see unregistered users redigér

Hi!

You get this message because you are an admin on a Wikimedia wiki.

When someone edits a Wikimedia wiki without being logged in today, we show their IP address. As you may already know, we will not be able to do this in the future. This is a decision by the Wikimedia Foundation Legal department, because norms and regulations for privacy online have changed.

Instead of the IP we will show a masked identity. You as an admin will still be able to access the IP. There will also be a new user right for those who need to see the full IPs of unregistered users to fight vandalism, harassment and spam without being admins. Patrollers will also see part of the IP even without this user right. We are also working on better tools to help.

If you have not seen it before, you can read more on Meta. If you want to make sure you don’t miss technical changes on the Wikimedia wikis, you can subscribe to the weekly technical newsletter.

We have two suggested ways this identity could work. We would appreciate your feedback on which way you think would work best for you and your wiki, now and in the future. You can let us know on the talk page. You can write in your language. The suggestions were posted in October and we will decide after 17 January.

Thank you. /Johan (WMF)

4. jan. 2022, 19:12 (CET)

Jens Hansen Holt redigér

Hej, bare fyi er han optaget i DBL, som deraf pr. definition er notable. jf. Wikipedia:Kriterier for biografier. Som jeg husker kunne teksten dog godt trænge til noget wikify. TherasTaneel (diskussion) 8. mar. 2022, 21:05 (CET)Svar

Tak for informationen - det tager jeg naturligvis til efterretning. Jeg mener dog ikke, at den eksisterende tekst bør gendannes, da den, udover de stilmæssige mangler, var helt kildeløs, så den levede under alle omstændigheder ikke op til retningslinjerne. Men der kan selvfølgelig skrives en bedre version. Økonom (diskussion) 8. mar. 2022, 21:23 (CET)Svar

Fjerner bidrag fra sokkedukke for blokeret bruger redigér

Hejsa Økonom. Er det nødvendigt at fjerne samtlige bidrag fra Bruger:Tamborg og dennes andre konti? En del af bidragene var egentlige udmærket. Det jeg egentlige spørger ind til, er om en sokkedukkes bidrag skal rulles tilbage. Med venlig hilsen Pelle S.H. 5. jul. 2022, 00:08 (CEST)Svar

Det fremgår af sokkedukkeskabelonen, som bl.a. er anbragt her, at det er den gældende fremgangsmåde. Det er også logisk, at man ikke, når man som blokeret bruger opretter en sokkedukke for at omgå sin blokering, skal belønnes med en bibeholdelse eller genindsættelse af de ulovlige redigeringer. Det vil blot styrke incitamentet til at lave en lignende overtrædelse igen, hvis man kan se, at sokkedukkemanøvren bærer frugt. Jeg har dog ikke fjernet samtlige redigeringer. Nogle redigeringer har jeg vurderet til at være bagatelagtige - der er ingen grund til at tilbagerulle retning af stavefejl og den slags.
Jeg er enig i, at nogle af de artikler, der er tale om, kan bruge opdateringer. Det gælder således artiklerne om Mette Frederiksen og Minkkommissionen, og uafhængige brugere kan selvfølgelig som altid foretage redigeringer i disse som alle mulige andre artikler. Blot bør det ske med udgangspunkt i den "rensede" version uden sokkedukketilføjelserne. Det er den samme situation, som når vi f.eks. fjerner tydelige tæt-på-redigeringer fra en artikel, som i øvrigt er mangelfuld i udgangspunktet. Økonom (diskussion) 5. jul. 2022, 06:52 (CEST)Svar
Ok mange tak for svar. Med venlig hilsen Pelle S.H. 5. jul. 2022, 09:48 (CEST)Svar

Sletning af artikel. redigér

Hej økonom.

Hvorfor har du slettet min artikel?

Vh Lars Lars Figge (diskussion) 11. jul. 2022, 14:42 (CEST)Svar

Artiklen levede ikke op til Wikipedia:Kriterier for artikler. Den havde ingen kilder, og en søgning på nettet kender ikke noget til den påståede forening. Artiklen var desuden markeret som uencyklopædisk. I velkomsten på din brugerdiskussionsside kan du læse mere om retningslinjerne for at redigere og oprette artikler. Mvh. Økonom (diskussion) 11. jul. 2022, 15:05 (CEST)Svar

Bruger:Heinosverden687 redigér

Hej Økonom, jeg ved godt jeg skriver lidt sent, men jeg kan ikke se det upassende i brugernavnet Heinosverden687. Det er muligt at han er hærværksudøver, men er det ikke lidt groft med en permanent blokering, der muligvis er på et falsk grundlag? Brugeren kan jo sagtens nå at ombestemme sig og bidrage seriøst. Med venlig hilsen, Zelrin (DiskussionBidrag) 26. aug. 2022, 09:23 (CEST)Svar

Ser man på brugerdiskussionssidens historik, fremgår det, at brugeren oprindelig havde et noget mere kontroversielt brugernavn, og det var årsagen til den permanente blokering, jf. Wikipedia:Brugerkonti og -navne#Uacceptable brugernavne. Hvis situationen er den, at man har oprettet et uacceptabelt brugernavn, men faktisk ved nærmere eftertanke gerne vil bidrage ordentligt på dawp, anbefales man normalt simpelthen at starte forfra med at oprette en ny konto. I dette tilfælde har brugeren åbenbart i stedet valgt at få ændret sit brugernavn til noget mere stuerent. Det medfører dog, dels at det nye brugernavn jo ikke automatisk ophæver blokeringen, så kontoen kan fortsat ikke uden videre bruges, dels at brugernavnet også ændres i skabelonen, sådan at dens tekst bliver fuldstændig uforståelig (som du også er faldet over), for der er jo intet uacceptabelt i det nuværende navn.
Inden blokeringen havde brugeren nået at foretage 4 redigeringer, der alle var hærværk. Kontoen kan således også opfattes som en ren vandalkonto, som også vil give anledning til permanent blokering. Jeg har dog ikke noget stort problem med forsøgsvis at ophæve den nuværende blokering, da årsagen til denne nu er fjernet, og så kan man jo se, om navneskiftet faktisk er et tegn på, at den pågældende ønsker at optræde konstruktivt. Mht. den nu meningsløse skabelon er det fristende at fjerne den igen og starte forfra på brugerdiskussionssiden, men det er måske på kant med retningslinjerne om fjernelse af indlæg. Alternativt kunne man indsætte en lille note, der forklarer baggrunden for skabelonen. --Økonom (diskussion) 26. aug. 2022, 18:09 (CEST)Svar
Tak for svar. Jeg har simpelthen ikke set han fik skiftet navn. Så giver tingene klart mere mening. Mvh. Zelrin (DiskussionBidrag) 26. aug. 2022, 20:46 (CEST)Svar
Brugerkonti, der ikke er her for at bidrage konstruktivt til projektet, bør vi ikke spilde tid på. -Pugilist (diskussion) 26. aug. 2022, 22:29 (CEST)Svar
Tilbage til brugersiden for »Økonom/Arkiv 4«.