Brugerdiskussion:Tøndemageren/Arkiv 26

Seneste indlæg: for 4 år siden af Dipsacus fullonum i emnet Fejloprettet brugerside
ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Brugerdiskussion:Tøndemageren.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

GoMorgen Danmark vs. Wikipedia redigér

Hej Tøndemageren, tak fordi du har nævnt denne diskussion der kørte på Wikipedia:Landsbybrønden/GoMorgen Danmark sviner Wikipedia til, den har været sjov at læse. Det er interessant at der hverken henvises til den på artiklerne GO' Morgen Danmark, Anders Breinholt eller Cecilie Frøkjær.--Kjeldjoh (diskussion) 3. dec 2018, 13:37 (CET)

Ovenstående indlæg fra Kjeldjoh er i mine øjne ikke blot indholdsløst, men også et tydeligt forsøg fra Kjeldjoh på at komme med et skjult budskab. Budskabet er dog dårligt skjult. Så vidt jeg husker, er det Tøndemageren, der tidligere har skrevet, at man ikke kan argumentere med andre artikler, da det er en "logisk fejlslutning". Det giver jeg til dels ret i. At den humoristiske (eller forsøg herpå) omtale af Wikipedia i en udsendelse af Go' morgen Danmark ikke er omtalt i artiklen om f.eks. Go' morgen Danmark handler vist mest om, at den sag er for lille - især taget i betragtning af at artiklen om Go' morgen Danmark er en meget kort artikel med meget lidt tekst (i modsætning til artiklen om Den Danske Frimurerorden, der er en meget omfangsrig artikel). Og så skal man huske, at når ting ikke er omtalt i en Wikipedia-artikel, så handler det ofte om, at ingen har gidet at skrive om det. Se bare på de mange Wikipedia-artikler om film, hvor ingen har gidet at gøre andet end at indsætte en infoboks og en skuespiller-liste, der blot er kopieret fra en anden hjemmeside. Når noget ikke er beskrevet på Wikipedia skyldes det langt fra altid et fravalg, men blot at ingen har gidet skrive det. Jeg har tidligere luftet min mistanke om, at Kjeldjoh har en interessekonflikt, når det kommer til Den Danske Frimurerorden, der har et medlem, som hedder Kjeld Christen Hyllequist Johansen, jf. foreningens offentlige medlemsmatrikel på biblioteker. Jeg har stadig den mistanke om interessekonflikt, når jeg ser på Kjeldjohs ageren omkring Den Danske Frimurerorden og frimureri. -AnetteM (diskussion) 3. dec 2018, 15:33 (CET)
Jeg ser gerne af diskussionen vedrørende DFF forbliver på tilhørende diskussionsside og ikke her. Jeg har opfordret til at andre griber ind og jeg har opfordret begge til at tage en pause fra diskussionen vedr DFF. Det vil jeg stadig gøre. Hold venligst min diskussionsside fri for disse ting.
Hvad angår hvad jeg har argumenteret for, så har jeg mig bekendt ikke kaldt "argumentation fra andre artikler" for en logisk fejlslutning, men jeg har ganske givet sagt at vi ikke refererer egne artikler. Med det sagt, så følg meget gerne mine opfordringer ovenfor. mvh Tøndemageren (diskussion) 3. dec 2018, 16:03 (CET)
Læst, og har ingen yderligere kommentarer. Mvh, Kjeldjoh (diskussion) 3. dec 2018, 16:10 (CET)
@Tøndemageren: Enig i at diskussionen skal blive på artiklens diskussionsside og ikke foregå her, som Kjeldjoh har forsøgt, jf. min kritik ovenfor af hans forsøg.
Og til din erindring er din udtalelse om logisk fejlslutning med argumentation om andre artikler her: "At der ikke har været en før, betyder ikke at denne ikke er notabel - argumentet holder ikke (det er en logisk fejlslutning)." - citat af Tøndemageren fra 8. oktober 2018 på Diskussion:Som et strejf af en dråbe – Danmark synger farvel til Kim Larsen.[1] (Skrev AnetteM (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Det er en ekstremt konfliktoptrappende adfærd ud her udviser Anette. Din første redigering efter en pause bør ikke være en sådan redigering - især ikke når der er fremsat påstande om at du har udvist lignende problemer fra andre kontoer. Overvej kraftigt om du ikke kan bidrage til da.wiki på andre måder end det du har gjort her. mvh Tøndemageren (diskussion) 12. dec 2018, 14:55 (CET)
Jeg ville bare være venlig at give dig citatet, nu du ikke huskede det. Kan ikke se det problematiske i den adfærd, ligesom KnudW's blokering heller ikke bekræftes af WP:IPA - faktisk giver WP:IPA mig ret som forklaret på min diskussionsside. Der er jo heller ingen af de kommentarer, Knud fik på AOA'en, der gav ham medhold i blokeringen pga. min mistanke om interessekonflikt - faktisk tværtimod. Men lad det ligge.
Og med hensyn til at bidrage til Wikipedia er jeg nok blandt de allerbedste. For artiklen Den Danske Frimurerorden er stort set kun skrevet af mig, og den er blevet kopieret i ekstremt stort omfang af en af Danmarks mest seriøse og troværdige aviser, nemlig Weekendavisen, der helt fremme på side 4 i den trykte avis bragte en artikel med ca. 80 % afskrift af min Wikipedia-artikel (https://web.archive.org/web/20181202133034/https://www.weekendavisen.dk/2018-48/samfund/logebroedrenes-hemmelighed). Så du kan være helt tryg ved, at jeg bidrager positivt til Wikipedia, idet jeg skriver artikler, der er værdige til at blive kopieret af Danmarks mest troværdige aviser. Jeg tvivler på, at mange andre på dansk Wikipedia har kunnet levere bidrag, der har opnået det. -AnetteM (diskussion) 12. dec 2018, 15:10 (CET)

Glædelig December redigér

Hej Tøndemageren tak for du har sat skabelon ind på de artikler, jeg var ikke klar over der skulle sådan en på Zoizit (diskussion) 15. dec 2018, 13:34 (CET)

Rmir2 igen redigér

Hej Tøndemager. Jeg vil bare spørge, om det ikke er ved at være på tide med en ny bandlysningsafstemning? At opfordre en anden bruger til at agere "sokkedukke", når man er blokeret, overskrider mine grænser. Jeg har endog som et sidste forsøg tilbudt Rmir2 at kontakte mig, hvis der var problemer, han ønskede at rejse. Jeg tror ikke, at denne bruger nogensinde retter sig efter hverken gode råd, advarsler eller blokeringer. Det vil blot skabe nye, enerverende forstyrrelser, når/hvis han vender tilbage.--Ramloser (diskussion) 18. dec 2018, 20:27 (CET)

Jeg var for bandlysning sidste gang, da jeg kort og godt ikke mener brugeren tjener da.wiki, men skader (uden at dette skal forstås som en hetz mod brugeren - er altid objektiv) - så tænker ikke det er mig du skal spørge om dette :) Tænker det er de der var mod bandlysning ved seneste afstemning :) mvh Tøndemageren (diskussion) 18. dec 2018, 21:41 (CET)
Jeg har nu sendt "stafetten" til Medic med yderligere en henvisning til en for mig grænseoverskridende handling.--Ramloser (diskussion) 18. dec 2018, 23:25 (CET)

WP:Kildeangivelser redigér

Halløj, Tøndemageren.

Jeg har jo været med til at forbedre Bruger:Tøndemageren/Referencer. Godt klaret med at få den oversat. Dog har jeg set, at der allerede er koblet en artikel til en.wikis en:Citing sources, nemlig WP:Kildeangivelser. Er du klar over dette? Eller oversætter du hele siden, og så sammenskriver du den med WP:Kildeangivelser? Mvh. Biscuit-in-Chief (diskussion) 30. dec 2018, 15:32 (CET)

Den skal selvfølgelig erstatte den anden. Alt andet vil selvfølgelig være underligt. mvh Tøndemageren (diskussion) 1. jan 2019, 18:20 (CET)


Oversættelse og fintuning af vejledning redigér

For det store arbejde, som ikke kan have været nemt at udføre tildeler jeg dig en

  Flidspræmie-Barnstar
udmærkelse for særlig grundig indsats. Godt nytår.Ramloser (diskussion) 30. dec 2018, 17:04 (CET)


👍 - Nico (diskussion) 30. dec 2018, 17:18 (CET)
Jeg takker mange gange :) mvh Tøndemageren (diskussion) 1. jan 2019, 18:20 (CET)

Nyheder for januar 2019 redigér


sitenotice redigér

Hej. Kunne Nytårskonkurrence - januar 2019 ikke komme sitenotice? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 1. jan 2019, 20:09 (CET)

Hej Villy. Selvfølgelig - det kigger jeg på :) mvh Tøndemageren (diskussion) 1. jan 2019, 22:01 (CET)

Byggelegeplads redigér

Hej Tøndermageren, jeg kan se at du i Byggelegeplads foretrækker at sætte referencerne allerede direkte efter opslagsordene og ikke efter den første sætning (speciel:diff/9797833). Hvordan kan det være? --Weblars (diskussion) 10. jan 2019, 15:55 (CET)

Jeg har sat en reference efter ordet "skrammellegeplads" for at kildebelægge påstanden om at det kan det også hedde. mvh Tøndemageren (diskussion) 10. jan 2019, 17:14 (CET)
Okay, tak for svar. Det oprindelige navn var skrammellegeplads. I dette tilfælde synes jeg det er tilstrækkeligt at sætte kilderne til slut på normal vis. Man kan læse mere om historien bag de to navne i bogen Skrammellegepladsen.--Weblars (diskussion) 11. jan 2019, 10:03 (CET)
Det mener jeg ikke (tilføj dog gerne mere information fra bogen til artiklen) - så længe der er mere end et navn for en pågældende artikel, så skal vi kunne dokumentere det andet navn også - hvilket kræver en reference bagefter. Og hellere en reference for meget, end en for lidt. mvh Tøndemageren (diskussion) 11. jan 2019, 10:14 (CET)

Brug for hjælp? redigér

Hej Tøndemageren, kan se, at Bruger:Tøndemageren/Referencer er gået lidt i stå. Vil du have hjælp til at få fuldført den? —Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 31. jan 2019, 21:12 (CET)

Ser spændende ud. Tøndemageren er det et udkast til en norm eller opdatering af Wikipedia:Kildeangivelser? Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 31. jan 2019, 22:50 (CET)
@Asger: Læs evt. sidens diskussionsside eller indlægget på Landsbybrønden herom - det skulle gerne give svaret :) mvh Tøndemageren (diskussion) 1. feb 2019, 08:18 (CET)

Nyheder for februar 2019 redigér

Redirect til almindeligt navn redigér

Hej Tøndemageren. Det tog dig ca. to minutter at omgøre min redirect fra officielt navn til almindeligt navn for den danske landeside uden en ordentlig grund. Jeg vil gerne bede dig om at benytte Landsbybrønden, hvis du mener, du har noget at byde ind med, hvis ikke du ønsker, at vi bruger almindelig Wikipedia praksis med redirect i stedet for blot at tilbagerulle mine ændringer. Mvh Kisualk (diskussion) 12. feb 2019, 12:47 (CET)

Bemærk at din ændring bare blev fyld i artiklen - det havde ingen reel påvirkning. Derfor blev den fjernet. mvh Tøndemageren (diskussion) 12. feb 2019, 13:14 (CET)
Spøjst. Det virkede, da jeg testede det. Jeg undersøger det lige og prøver igen. Tak for svar. Kisualk (diskussion) 12. feb 2019, 13:20 (CET)
@Kisualk: Lad venligst være med at prøve igen (se gerne denne diskussion for forklaring heraf). mvh Tøndemageren (diskussion) 12. feb 2019, 13:22 (CET)

Wikilinks til datoer redigér

Hej Tøndemageren. Tak for artiklerne om forskellige sportsmænd. Kunne du ikke lige huske at lave wikilinks til fødselsdatoerne? Jf. WP:S#Biografier :-) --Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 18. feb 2019, 17:06 (CET)

Du behøver skam ikke takke :) mvh Tøndemageren (diskussion) 18. feb 2019, 17:08 (CET)

Review (videnskab) redigér

Hej Tøndemageren. Review (videnskab), som du har tilføjet til Review, kunne måske dækkes af Fagfællebedømmelse? --Morten1997 (diskussion) 25. feb 2019, 09:18 (CET)

Eller dækker Review (videnskab) i stedet over en systematisk gennemgang af litteraturen på et felt? --Morten1997 (diskussion) 25. feb 2019, 09:45 (CET)
Hej Morten. Fagfællebedømmelse er ikke det samme som et review. Et review - eller en systematiske litteraturgennemgang (bemærk at begge betegnelser bruges på dansk), også skal igennem en fagfællebedømmelse (eller et peer-review som også bruges på dansk). Så "Review (videnskab)" kan ikke henvise til fagfællebedømmelse da det vil være enten "peerreview" eller "peer-review". mvh Tøndemageren (diskussion) 25. feb 2019, 10:04 (CET)

Nyheder for marts 2019 redigér

Annoncer
  Flere kvinder på Wiki



Nyheder for marts 2019 (beklager fejlen første gang) redigér

famlende nybegynder redigér

Hej

Jeg er glad for din kommentar - og ja, jeg er helt grøn nybegynder … Vil dog gøre mit bedste for at gøre det ret ;-) --Dortefc (diskussion) 23. mar 2019, 23:38 (CET)

@Dortefc: Hej Dorte. Problemet i din redigering er, at du prøver at legitimere en behandlingsform, der ingen beviselig effekt har. Du er ikke den første, og bestemt heller ikke den sidste der prøver på dette. Men Wikipedia er baseret på fakta, ikke synsninger, og denne fakta skal gerne være underbygget af gode og valide kilder. Hvis du ønsker ændringerne, må du gøre som Nico og Knud har anbefalet dig - diskutere dem på Diskussion:Kraniosakralterapi - og hvis der er konsensus for dine ændringsforslag, bliver de inkorporeret. Ellers ikke :) mvh Tøndemageren (diskussion) 24. mar 2019, 08:43 (CET)

Kunne jeg få din hjælp... redigér

...på Wikipedia-diskussion:Referencer#Wikidata? --Biscuit-in-Chief (Diskussion – Bidrag) 26. mar 2019, 15:27 (CET)

Hvad ønsker du præcis min hjælp til? :) mvh Tøndemageren (diskussion) 28. mar 2019, 10:26 (CET)

Nyheder for april 2019 redigér

Wikipedia Discord redigér

Hej Tøndermageren! For nyligt har jeg haft denne ide om at skabe en discord server for danskere på wikipedia. Jeg tror det vil gøre kommunikation lidt bedre imellem brugere, især nye brugere, siden jeg synes wikipedias system (bl.a. diskussion siderne) er lidt vanskelige at bruge for første gang. Jeg har påbegyndt en og prøver at invitere så mange som muligt, især dem som er aktive. Hvis du kunne være interreseret så brug linket nedenfor. Du må også meget gerne hjælpe ved at invitere flere.

https://discord.gg/k8npPbM

-m. vh. Bobbylux (diskussion) 17. apr 2019, 08:16 (CEST)

Fokusmåned maj redigér

Hej - det plejer at være at være dig, der konkluderer fokusmånedudvælgelsen. Har du tid til at konkludere igen, der blev ikke konkluderet 10. april og jeg har ikke helt overblikket over alt, der skal gøres. --Madglad (diskussion) 19. apr 2019, 12:59 (CEST)

Hej. Andre må meget gerne gøre et forsøg. Både Ole og Arne har også tidligere konkluderet på den. Jeg får det ikke gjort. mvh Tøndemageren (diskussion) 20. apr 2019, 08:20 (CEST)
Jeg har gjort det: Talt stemmer sammen og konkluderet, flyttet et tidligere resultat til arkiv, og oprettet en ny underside for maj 2019. Der er vel ikke andet at gøre? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 20. apr 2019, 09:22 (CEST)

Dubletkategori redigér

Hej. Kategori:Fodbold i De Forenede Arabiske Emirater som du oprettede i dag er en dublet af den allerede eksisterende Kategori:Fodbold i Forenede Arabiske Emirater. Én af dem bør slettes. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. apr 2019, 17:20 (CEST)

Sørme så. Hvilken en synes du er bedst? Jeg tænker umiddelbart den oprettede i dag da den indeholde det fulde navn - men kan være du tænker anderledes? mvh Tøndemageren (diskussion) 25. apr 2019, 17:46 (CEST)
Jeg foretrækker også navnet på den nye kategori. --Pugilist (diskussion) 25. apr 2019, 17:53 (CEST)
Jeg er egentlig ligeglag da begge er fine, men artiklen om landet hedder Forenede Arabiske Emirater som svarer til den gamle kategori. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. apr 2019, 18:02 (CEST)
Jeg er ikke uenig i dette (heller ikke i, at det er hip som hap), men det er min opfattelse, at den bestemte form som oftest bruges, når noget foregår i emiraterne. Det er lidt parallelt med "De Forenede Stater", som vel teknisk også er "Forenede Stater" (eller "Amerikas Forenede Stater"), men der ville vi næppe bruge "Fodbold i Forenede Stater". Skulle man bruge den lange form om emiraterne, ville man (d.v.s jeg) ikke sige "Jeg skal til Forenede Arabiske Emirater", det ville nok være "Jeg skal til De forenede ...". Men som nævnt, jeg har ingen stærke præferencer. Har flere input, kan vi måske flytte diskussionen (hvis der er behov), så Tøndemagerens diskussionsside ikke bliver spammet. Pugilist (diskussion) 25. apr 2019, 18:22 (CEST)
Lille input - Udenrigsministeriet kan tydeligvis heller ikke finde ud af hvordan og hvorledes - se 1 og 2. Så ja, den skal måske nok tages i plenum - formentlig på brønden. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. apr 2019, 18:54 (CEST)
Er diskussionen om brugen af "den"/"de" osv. ikke blevet taget op flere gange før på Brønden (se f.eks. her)? Der er aldrig rigtig kommet konsensus om det, tror jeg. --Biscuit-in-Chief (Diskussion Bidrag) 25. apr 2019, 20:57 (CEST)
Et tip for at undgå dubletter: Jeg plejer at have den huskeregel, at en "Emne i/fra sted/klub/band/e.ling" kategori skal der både være et kategori for emne og sted/klub/band/e.lign - med undtagelse når kategori for klub/band/mv ikke er oprettet. Det skaber også sammenhæng i kategorierne. Hvis det 'Forenede Arabiske Emirater' skal ændres til 'De Forenede Arabiske Emirater', så vil jeg helst se, at flytningen sker med et bot-job. --Steen Th (diskussion) 26. apr 2019, 11:04 (CEST)


Opsummering af ændringer redigér

Hej Tøndemager. Jeg kan se, at du har været i gang med at lave nogle ændringer i DBU Pokalen, men er det ikke en fejl, at der i opsummeringen af denne rettelse blot står "linkfix", når du nu også har fjernet et ret stort afsnit i artiklen? Og hvorfor har du i det hele taget fjernet dette afsnit? --Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. apr 2019, 10:47 (CEST)

Der er simpelthen sket en fejl. Det afsnit skulle ikke have været fjernet. Du må meget gerne indsætte det igen :) mvh Tøndemageren (diskussion) 26. apr 2019, 10:51 (CEST)
Så er jeg mere rolig - jeg retter det tilbage. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. apr 2019, 11:02 (CEST)

Hvorfor slettede du Wikipedia:Sletningsforslag/Sine Bang Nielsen og gendannede kun én version? Hvis den blev slettet ved et fejltryk, kan du så ikke gendanne hele historikken. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 30. apr 2019, 13:23 (CEST)

Done. En fejl jeg ikke fik det hele med. Tak for at gøre opmærksom. mvh Tøndemageren (diskussion) 30. apr 2019, 13:24 (CEST)

Vedr. sletning af artikel redigér

Brugeren har d.d valgt at slette en artikel vedr. en anerkendt dansk digter, hvor der har været lige så mange argumenter for at beholde den som for at slette den. Relevans af sletning kan derfor i høj grad diskuteres.(Skrev Digtersky (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Vær opmærksom på konklusionen på artiklens sletningsforslag. Ønsker du at genoprette artiklen, bedes du bruge WP:Gendannelsesforslag. mvh Tøndemageren (diskussion) 2. maj 2019, 15:48 (CEST)Svar

Primærkilder, Rmir2 og Christian VII redigér

I ovennævnte diskussion på Landsbybrønden, skrev du bl. a. om brugen af primærkilder: "Det er slet ikke så simpelt som det gøres til." Da det er mig, der har genoplivet diskussionen, kunne man tro, at din sætning skal antyde, at det er mig der forsimpler. Men da jeg lidt højere oppe har citeret hele paragraffen fra wikivejledningen vedrørende primærkilder, så kunne man også tro at det er den, du finder forkert. Da Ramloser under diskussionen fik forelagt paragraffen fandt han den også noget bombastisk. Det er da interessant at få afklaret, om nogle administratorer er uenige med wikivejledningen.

Den oprindelige diskussion på Brønden viste tydeligt at adskillige af deltagerne ikke anede hvad wikis officielle holdning til primærkilder er. Bør dette ikke give anledning til eftertanke?

Hvorfor lukkede du diskussionen? Wikivejledningen er en art grundlov for stedet. Har det ikke en vis betydning om vi alle kender den og evt. gør os vores holdning klar dersom vi er uenige om detailspørgsmål?

Hvis du lukkede diskussionen fordi den løb af sporet, så har du jo som administrator mulighed for at bede dem, der vil diskutere off topic om at gå et andet sted hen. --Cayrouses (diskussion) 3. maj 2019, 16:39 (CEST)Svar

Administrator kan slet ikke lukke diskussioner. --Madglad (diskussion) 3. maj 2019, 17:14 (CEST)Svar

Kære Madglad, det er et andet emne! Men Tøndemageren tror åbenbart selv at han kan. Og det var ikke lige det, jeg ville spørge om. --Cayrouses (diskussion) 3. maj 2019, 17:47 (CEST)Svar

@Cayrouses: Hvis du ønsker reel dialog, bør du måske gribe tingene anderledes an. Derudover vil ikke bruge mere tid på denne diskussion med dig. I stedet ved jeg opfordrer dig til at bruge din tid på da.wiki på at forbedre artiklerne herinde. mvh Tøndemageren (diskussion) 4. maj 2019, 09:58 (CEST)Svar

Jeg stillede et par konkrete spørgsmål til deltagere i en gammel sag. De to spørgsmål er: Har deltagerne i diskussionen med Maunus for to år siden stadig den samme holdning, nemlig at Maunus råbte højt, skændtes om kejserens skæg osv.)? og: Er Wikis politik med hensyn til primærkilder kendt og fulgt af brugere på dansk wiki, eller skal den laves om? Som du ser, kan spørgsmålene besvares på ganske kort tid. Men jeg glemmer ikke, at du ikke var med i den gamle diskussion. --Cayrouses (diskussion) 4. maj 2019, 17:53 (CEST)Svar

For at kunne deltage i artikelskrivningen, skal jeg jo kende reglerne. Hvis et flertal ønsker at reglerne er omtrentlige og tågede, så kan jeg ikke være med, da jeg anser de officielle wikiregler for ret gode. --Cayrouses (diskussion) 4. maj 2019, 18:50 (CEST)Svar

Det har jeg allerede svaret på i den oprindelige diskussion. Og så vil jeg gerne frabede mig, at ud forsætter denne diskussion her. Tag den på landsbybrønden, hvor flere kan være med. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. maj 2019, 08:57 (CEST)Svar

Kan du hjælpe? redigér

Hej Tøndemageren. Jeg kan se, at du deltager i Wikipedia:WikiProjekt Fremhævet indhold – derfor spørger jeg dig:
Jeg kiggede lige forbi på Angrebet på Pearl Harbor, en GA, og kunne straks se, at der var mange afsnit uden nogen referencer overhovedet. Dette er, jf. Wikipedia:Hvad er en god artikel, ikke tilladt ("...have kilder og referencer mindst én gang i hvert tekstafsnit" [min fremhævning]). Jeg har set flere GA'er (og LA'er), der ikke møder dette krav. Hvad gør vi? Jeg vil gerne selv hjælpe, hvis du har brug for det . --Biscuit-in-Chief (Diskussion Bidrag) 7. maj 2019, 17:45 (CEST)Svar

Først og fremmest kan du tilføje din kommentar på Wikipedia:Kvalitetsmærkede artikler til eftersyn under Angrebet på Pearl Harbor (og evt. også på artiklens diskussionsside). Dernæst så er der to muligheder - enten kan du gøre opmærksom på problemet og at du vil overveje at gennominere artiklen inden for et par uger, hvis ikke problemet løses, eller så kan du selv gå i gang at udbedre problemet. Det er egentlig op til dig. Håber det gav lidt mening? mvh Tøndemageren (diskussion) 8. maj 2019, 08:52 (CEST)Svar
Jeg fratager dens status nu. Og lige to ting til:

Forresten tak for dit gode arbejde på da.wiki :-) --Biscuit-in-Chief (Diskussion Bidrag) 8. maj 2019, 16:39 (CEST)Svar

Så vidt jeg ved skal den gennomineres, man kan ikke egenhændigt fratage den GA-status, medmindre retningslinjerne er ændret for nyligt. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 8. maj 2019, 16:50 (CEST)Svar
Hvis dette var et spørgsmål om, hvorvidt den har en "velskrevet tekst" el.lign., ville jeg først have startet en diskussion; men "have kilder og referencer mindst én gang i hvert tekstafsnit" er fuldstænding konkret (og dette krav opfyldte artiklen ikke). Derfor tænkte jeg, at det var fint bare at fratage den. Men jeg kunne jo tage fejl. --Biscuit-in-Chief (Diskussion Bidrag) 8. maj 2019, 18:02 (CEST)Svar
Der er stort set altid blevet foretaget en gennominering som så resulterer i "degradering". -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 8. maj 2019, 18:09 (CEST)Svar
Som InsaneHacker skriver, så kan du ikke selv fratage den sin status. Derudover skal du vente et stykke tid, fra du har gjort opmærksom på problematikken, før du gennominerer den til den status den har pt. mvh Tøndemageren (diskussion) 8. maj 2019, 19:22 (CEST)Svar


Nyheder for maj 2019 redigér


Fejloprettet brugerside redigér

Du placerede din besked til Bruger:Rasmus.H.E forkert. Kan du ikke flytte Bruger:Rasmus.H.E til Brugerdiskussion:Rasmus.H.E uden omdirigering? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 9. maj 2019, 12:59 (CEST)Svar

Det er gjort nu en af anden administrator. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 9. maj 2019, 13:00 (CEST)Svar
Tilbage til brugersiden for »Tøndemageren/Arkiv 26«.