Wikipedia:Sammenskrivningsforslag

(Omdirigeret fra Wikipedia:SSKRIV)
Gnome-edit-delete.svg Crossed out rubbish bin.svg Arrows-move.svg Merge-arrow.svg
Sletningsforslag Gendannelsesforslag Flytteforslag Sammenskrivningsforslag


Genvej:
WP:SSKRIV

Dette er en liste over sammenskrivningsforslag. Hvis du finder en side, du mener bør sammenskrives, kan du foreslå den sammenskrevet her på siden (nederst). Hvis en sammenskrivning er oplagt, kan sammenskrivningen dog ske uden diskussion. Hvis den efterladte omdirigering efter en sammenskrivning ikke er nødvendig, kan du markere denne med {{hurtigslet}}.

Husk at markere sammenskrivningskandidater med henholdsvis {{SammenskrivesFra|Artikel-1}} og {{SammenskrivesTil|Artikel-2}}, eller benyt skabelonen {{Sammenskrives}}, der er mere avanceret og egnet til forslag, der omfatter mere end to artikler.

Alle kan deltage i diskussionerne her på siden, men kommentarer fra registrerede brugere tillægges ofte størst betydning. Når der er etableret konsensus, vil en registreret bruger konkludere på sammenskrivningsforslaget. Alle kan dog foretage en sammenskrivning, se evt. Hjælp:Sammenskrivning. Normalt bør der gå mindst en uge fra forslaget stilles til sammenskrivningen foretages.

Du kan hjælpe ved at kommentere nedenstående forslag, konkludere på dem eller ved at kigge i Kategori:Sammenfletningsforslag og enten sammenskrive sider, hvor en sammenskrivning er oplagt (kig evt. på sidens diskussionsside), eller sætte den på denne side. For hjælp omkring sammenskrivning af sider, se Hjælp:Sammenskrivning. For hjælp til indstilling af sider til sammenskrivning se afsnittet nedenfor.

Konkluderede sammenskrivningsforslag flyttes efter et passende tidsrum til arkivet

Sådan indstilles to artikler til sammenskrivningRediger

Generel procedureRediger

Her gives en vejledning trin for trin i indstilling af artikler til sammenskrivning. I eksemplet her foreslås Artikel-1 skrevet ind i Artikel-2:

  1. Tilføj {{Sammenskrivningsforslag|Forslag=Navn på Artikel-1|nytsted=[[Navn på Artikel-2]]}} nederst her på siden.
    Herefter vil dit sammenskrivningsforslag dukke op med link til de to artikler og til en ny side, hvor forslaget kan diskuteres.
  2. Følg linket "Rediger" ud for dit sammenskrivningsforslag og tilføj en indledning, der beskriver hvorfor du laver indstillingen. Indledningen er ikke nødvendigvis en holdningstilkendegivelse, hvorfor den ikke indgår i den samlede konsensusafklaring. Du skal derfor huske at give din mening tilkende med en af koderne nedenfor, når du indstiller såfremt du har en holdning til sammenskrivningsforslaget.
    Hvis en af artiklerne i sammenskrivningsforslaget omhandler en nulevende person, skal skabelonen {{Nulevende person diskussion}} indsættes i toppen af sammenskrivningsforslaget. Vær opmærksom på, at sammenskrivningsforslaget ikke må indeholde nedsættende bemærkninger om den pågældende person.
  3. Tilføj {{Sf|Artikel-1|[[Artikel-2]]}} på diskussionssiden for Artikel-1.
    Det sørger for at begrundelsen for sammenskrivningen også kan ses på diskussionssiden for Artikel-1.
  4. Tilføj sammenskrivningsskabeloner i de to artikler, der foreslås sammenskrevet.
    I Artikel-1 indsættes {{SammenskrivesTil|Artikel-2}} og
    i Artikel-2 indsættes {{SammenskrivesFra|Artikel-1}}.

Er du i tvivl om, hvordan ovenstående gøres korrekt, kan du altid henvende dig i dette forum, hvor der gerne skulle være nogle der kan hjælpe.

Koder for meningstilkendegivelseRediger

Vil du udtrykke din mening om et forslag, kan du benytte følgende koder for meningstilkendegivelse:

Kode Bliver til
*{{SSammenskriv}} begrundelse --~~~~     
  •   Sammenskriv begrundelse --signatur
*{{SSkrivIkke}} begrundelse --~~~~     
  •   Sammenskriv ikke begrundelse --signatur
*{{Neutral}} begrundelse --~~~~
  •   Neutral begrundelse --signatur
*{{Kommentar}} kommentar --~~~~     
  •   Kommentar kommentar --signatur
*{{Spørgsmål}} spørgsmål --~~~~     
  •   Spørgsmål spørgsmål --signatur


SammenskrivningsforslagRediger

Sammenskrivningsforslag: Kommende stationer på Ring 3 Letbane skrives ind i Ring 3 Letbane

Hej.

Der er i går eller i forgårs blevet oprettet en masse nye artikler på kun én linje om stationer på den kommende Ring 3 Letbane.

Jeg foreslår at de skrives ind i tabellen på Ring 3 Letbane#Stationer. De kan jo altid oprettes igen, når/hvis der bliver noget mere at skrive om de enkelte stationer:

Det drejer sig om følgende artikler: Lundtofte Station, Rævehøjvej Station, Anker Engelunds Vej Station, Akademivej Station, Fortunbyen Station, Lyngby Centrum Station, Gammelmosevej Station, Gladsaxe Rådhus Station, Gladsaxevej Station, Gladsaxe Trafikplads Station, Dynamovej Station, Herlev Hospital Station, Herlev Bymidte Station, Herlev Syd Station, Rødovre Nord Station, Glostrup Ejby Station, Glostrup Nord Station, Glostrup Hospital Station, Kirkebjerg Station, Brøndbyvester Station, Delta Park Station, Strandhaven Station og Ishøj Strand Station.

  •   Sammenskriv Artiklen om Ring 3-sporvejen er i forvejen spekulativ og megalomanisk.
Mht. stationer er bliver Ring 3 Letbanen en sporvognslinje. Man kalder ikke sporvognsstoppesteder for stationer, det gælder også andre "letbaner". Sporvognsstoppesteder er i lighed med busstoppesteder ikke noget vi har artikler om.
"Letbaner" er bare newspeak for hurtigsporvognslinjer i eget tracé. Stationer lyder flottere, som om man har givet stemmekvæget en ny bane. Desuden plæderede politikerne i 1960'erne for at sporvogne var forældede, larmende i vejen for bilerne osv. Nutidens politikere vil ikke kaste smuds på datidens politikeres eftermæle, ved åbent at genindføre sporvogne.
I artiklen Ring 3 Letbane bruges et læserbrev fra nogle unge i en lokalavis som udgangspunkt vedr. for at skrive at der er forslag om at forlænge banen. Artiklens forfatter fantaserer videre, banen som begyndelsen på en sporvejsring via Malmø og Helsingborg.
Det er i øvrigt slet ikke vedtaget at anlægge banen endnu, der er bare givet tilladelse til at anlægge banen.
Min konklusion: Sammenskriv. Og lad os bandlyse ordet station for sporvognsstoppesteder/"letbane"standsningssteder.
Ikke flere artikler om bus/sporvogns/"letbane"-stoppesteder/standsningssteder, med mindre de har skilt sig bemærkelsesværdigt ud. De kan omtales i hovedartiklen.
--Madglad (diskussion) 10. nov 2017, 10:38 (CET)
  •   Sammenskriv ikke - Der er utallige stations-artikler i forvejen, som stort set ikke indeholder noget information. De er der kun for at fuldstændiggøre linjeføringen. Men hvem ved, måske der opstår noget interessant omkring de pågældende stationer/busstoppesteder i fremtiden. Der er trods alt ikke tale om en alm. buslinje. --Hofkas (diskussion) 10. nov 2017, 10:52 (CET)
  •   Kommentar - Madglad: Gider du godt lade være med at råbe ved at bruge fed skrift. Det nytter ikke, at du stadig er sur over, at du ikke kunne få din vilje i Wikipedia:Sletningsforslag/Universitetet Station (Aarhus). Dernæst så er der altså en væsentlig forskel på datidens sporvognsstoppesteder, der ikke bestod af meget andet end en stoppestedspæl, og så nu. Letbanestationer er fuld udrustede anlæg med perroner, læskærme og rejsekort-/billetautomater, der skal blive på stedet i mange år. Til gengæld er de ovennævnte artikler noget tynde, så det kan godt være, de skal sammenskrives nu og så oprettes igen, når der foreligger noget mere konkret. --Dannebrog Spy (diskussion) 10. nov 2017, 12:38 (CET)   Rmir2 (diskussion) 10. nov 2017, 13:00 (CET)
Dannebrog Spy, ikke min mening at råbe, men jeg fremhæver mine konklusioner, lige som når folk (vha skabelon) skriver '''Sammenskriv'''. Busstoppesteder i København er igen begyndt at blive udstyret med læskure. Der installeres elektroniske afgangstavler og visse stede rejsekort-standere. Skal vi også til at nedgradere begrebet busstation, og kalde alle hovedstadens A- C- og S-busstoppesteder for busstationer? Det er det, der skabes præcedens for her. --Madglad (diskussion) 10. nov 2017, 13:14 (CET)
Det er altså en overfortolkning. Buslinier kan blive lagt om ved næste køreplansskift, letbaner har mere omfattende anlæg der gør, at de som regel bliver hvor de er gennem en længere årrække. Letbanestationer får dermed i højere grad karakter af faste lokaliteter på linie med jernbanestationer, museer og andre ting, der heller ikke lige flytter. Det vil sige at de udover deres rent praktiske funktion også fungerer som fikspunkter, hvilket er med til at gøre dem relevante. --Dannebrog Spy (diskussion) 10. nov 2017, 13:38 (CET)
  •   Kommentar Jeg synes det er fint at letbane-stationer har egne artikler, men her er der jo tale om letbane-stationer som måske kommer. Man er mig bekendt ikke begyndt på anlægget endnu, og der kan gå 20 år inden disse stationer kommer - eller måske kommer de aldrig. Så det er måske lidt tidligt at man har lavet disse artikler. --Honymand (diskussion) 16. nov 2017, 08:09 (CET)
  •   Kommentar At letbanestationerne ikke er færdige endnu, betyder ikke, at der ikke er noget at skrive. Det kan fx være skildring af de forhandlinger, der måtte foregå, forskellige udkast til udformning, offentlige møder osv. Så der kan sagtens være noget at skrive om løbende. Rmir2 (diskussion) 16. nov 2017, 09:23 (CET)
Lidt mere umiddelbart så har det interesse for folk i området, hvor stationerne egentlig kommer til at ligge. Men ja, selv med den nuværende tidsplan ligger åbningen da 6-7 år ude i fremtiden. Der kan stadig nå at ske en del ændringer, herunder hvilke stationer der faktisk skal anlægges. --Dannebrog Spy (diskussion) 16. nov 2017, 11:05 (CET)
  •   Sammenskriv Da der ikke er konkluderet på denne, tillader jeg mig at give mit lidt sene besyv med. Der er som jeg ser det (endnu) ikke tale om "kommende" stationer, men om "foreslåede" kommende stationer. Derudover mener jeg ikke at kriteriet for om de skal have egen artikel er hvad de kaldes, men deres faktiske funktion. Vi har som jeg ser det ikke nogen gennemdiskuteret konsensus om, hvorvidt de steder hvor en (dansk) letbane tager passagerer op skal have egne artikler. Da der formodentlig vil være relativt lidt at skrive om nogle af dem, ville mit forslag umiddelbart være at det kræver at de lever op til almindelig notabilitet. Sidst (og mindst) savner jeg kilder på, at de enkelte stationer rent faktisk kaldes (eller vil blive kaldt) "X Station". NisJørgensen (diskussion) 4. jan 2018, 19:19 (CET)
Hovedstadens Letbane bruger konsekvent betegnelsen stationer. Navnene for de enkelte steder er dog ikke fastlagt endeligt endnu. I forskellige planer benyttes arbejdsnavne som "v/Herlev Hospital" og "Station ved Herlev Hospital", men det kommer de selvfølgelig ikke til at hedde i praksis. Så det skal nok præciseres, at der er tale om arbejdsnavne. Til gengæld foreligger der allerede nu detaljerede planer for placering af spor, perroner og andre faste anlæg for hele strækningen. Så der vil godt kunne fyldes noget mere stof på artiklerne end der er nu. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. jan 2018, 21:20 (CET)
Ja, jo, Dannebrog Spy, men hvordan forholder du dig til at Lyngby-Tårbæk Kommune efter kommunalvalget har meddelt at banen ikke bliver bygget? Skal Wikipedia beskrive helt hypotetiske, teoretiske, fremtidige byggerier på den måde? Er det sandsynlig at Lyngby og Vallensbæk åbner kassen? Skal W agere spåkoner for det? --Madglad (diskussion) 4. jan 2018, 21:51 (CET)
Det der aktuelt foregår er, at Lyngby-Taarbæk Kommune vil lave en juridisk undersøgelse af, om de kan trække sig ud. Ministeriet har dog tidligere meldt ud, at kommunerne ikke kan trække sig ud enkeltvis. Og der er da også snævert flertal i den pågældende kommunalbestyrelse for letbanen. For mig at se ligner det da også mere et af de sædvanlige forsøg på at standse store anlægsprojekter. Det kan trække tiden ud, men der skal lidt mere til end nogle fjendske kommunalpolitikere for at stoppe det. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. jan 2018, 22:44 (CET)
Dannebrog Spy Jeg er enig i din politiske analyse. Men i og med at ruteføring gennem Lyngby ikke ligger fast, skal vi så ikke mindes hvordan det gik Lundtoftebanen? I øvrigt enig med NisJørgensen og mener at dennes indlæg kan danne basis for konklusion. --Madglad (diskussion) 5. jan 2018, 06:11 (CET)
Nu er der altså andre brugere, der synes at de enkelte steder er relevante. Men ja, der kan nå at ske en del ændringer, ikke mindst i Lyngby. Så et kompromis kunne måske være at sammenskrive nu og så genoprette, når tingene bliver mere konkrete. --Dannebrog Spy (diskussion) 5. jan 2018, 07:16 (CET)
Der er lokale poliske krig i Lyngby fordi borgmesteren og hendes parti er imod projektet. Men resten af byrådet er for og har et flertal. Selve projektet er i udbud, hvor tilbud er kommet ind for længst. Næste trin er at vælge hvem det skal være og indgå kontakt med dem. Det skulle have været før jul, men udskudt fordi man tjek på den samlet pris. Så det er så langt at man går i gang med anlæg i løbet af i år. --Steen Th (diskussion) 5. jan 2018, 09:44 (CET)
  •   Kommentar I dette som i andre tilfælde af offentlige trafikanlæg har eventuelle ændringer i linjeføring og stationer også interesse, også selvom de foregår i forbereldelsesfasen. Da jernbanerne blev anlagt for lidt over hundrede år siden, foregik der også mange tilpasninger undervejs, fx. blev stationer flyttet for at muliggøre håndværk og handel ved en placering lige uden for købstædernes læbælter. Med denne historiske erfaring in mente bør wikipedia fortælle hvad, de oprindelige planer hvar, hvilke ændringer der sker, hvorfor de sker, samt hvilke følger og hvilken betydning ændringerne får. Set i dette lys vil jeg foretrække, at vi fastholder status som den er og afventer resultatet af de polititiske drøftelser og aftaler inden, at vi kaster os ud i større redigeringer. Hvis det senere viser sig, at planlagte linjeføringer eller stationer ikke bliver til noget, må vi til den tid vurdere, hvordan dette bedst håndteres. Planerne om baneforbindelse går helt tilbage til Fingerplanen og de tidligste byudviklingsplaner for Københavnsegnen, og det viser noget om den lange rækkevidde af sådanne tanker, at de nu er dukket op igen 70 år senere! Noget andet er, at planer om stationsanlæg mm også er en del af lokalhistorien fx for Lundtofte. Rmir2 (diskussion) 5. jan 2018, 09:20 (CET)
Helt enig i, at vi sagtens kan have information om de planlagte stationer, også hvis de eventuelt ikke bliver til noget. Diskussionen her handler i min optik kun om, hvordan informationen skal organiseres, herunder hvorvidt/hvornår stationer/stoppesteder skal have deres egen artikel. NisJørgensen (diskussion) 5. jan 2018, 12:00 (CET)
Her er vi enige. Mit forslag er at lade artiklerne stå som de er og afvente den politiske proces. Jeg er ret sikker på, at når hele projektet kommer til en afsluttende afklaring, så vil der også blive bred enighed om, hvordan vi bedst fremstiller projektet og dets delemner. Rmir2 (diskussion) 5. jan 2018, 13:48 (CET)

Sammenskrivningsforslag: Avokado (frugt) skrives ind i Avokado

Jeg foreslår, at Avokado (frugt) skrives ind i Avokado. Artiklen om planten kan fint indeholde et afsnit af om selve frugten. --Morten1997 (diskussion) 8. feb 2019, 20:20 (CET)

Sammenskrivningsforslag: Chossewitz skrives ind i Lauritz Melchior

Artiklen Chossewitz handler stort set udelukkende om Lauritz Melchiors ejendom og problemerne for hans arvinger med at få arven anerkendt.--Bornsommer (diskussion) 11. feb 2019, 03:43 (CET)

Sammenskrivningsforslag: Polaritet (fysik) skrives ind i Kemisk polaritet

Jeg har svært ved at se forskelligen på nyoprettede Polaritet (fysik) og den eksisterende Kemisk polaritet. Med mindre andre kan argumentere imod, så mener jeg, at de skal sammenskrives. Toxophilus (diskussion) 13. jun 2019, 11:30 (CEST)

Sammenskrivningsforslag: Kategori:Pensionskasser i Danmark skrives ind i Kategori:Pensionsselskaber i Danmark

Pensions-kasse og -selskab er vel det samme?--Kjeldjoh (diskussion) 6. nov 2019, 10:58 (CET)

Nej. Se eksempelvis her om pensionskaser. Et pensionsselskab er mere alment og drives som aktieselslab. Om det skal skrives sammen, har jeg ikke taget stilling til, men det er ikke synonymer. --Pugilist (diskussion) 6. nov 2019, 11:25 (CET) PS: Bemærkningen på diskussionssiden om, at "Penssionskaser er et gammeldags ord" må antage at bero på en personlig holdning og en misforståelse. --Pugilist (diskussion) 6. nov 2019, 11:29 (CET)
  •   Sammenskriv - Jeg tænker at de to kategorier fint kan sammenskrives. Hvis de ikke skal sammenskrives, skal der ryddes op i hvilke virksomhedder der ligger i henholdsvis de to kategorier. Jeg tror f.eks. at Danica Pension er et pensionsselskab (ejet af Danske Bank) og ikke en pensionskasse. Samt at at Kategori:Pensionskasser i Danmark flyttes til en underkategori under Kategori:Pensionsselskaber i Danmark, da pensionskasser må være en delmængde af pensionsselskaber.--Kjeldjoh (diskussion) 6. nov 2019, 15:15 (CET)
  •   Sammenskriv ikke Jeg er enig med Pugilist. Det er 2 forskellige selskabstyper. Men jeg kan se, at der et problem at holde rede på i de 2 kategorier hvad er hvad. Så er der et behov for oprydning. --Steen Th (diskussion) 6. nov 2019, 15:45 (CET)
  •   Kommentar Der er flere problemer her, både i den danske sprogbrug og i dawp's nuværende kategorisering. De forskellige begreber bruges med forskellig betydning af forskellige personer. Den opdeling, jeg er vant til, anvendes bl.a. af brancheorganisationen Forsikring & Pension, og opererer med tre grupper: firmapensionskasser, tværgående pensionskasser og livsforsikringsselskaber. De to første kan i sagens natur samles i gruppen pensionskasser. Pensionskasserne og livsforsikringsselskaberne kaldes igen af F&P (og mange andre) for pensionsselskaber, så jeg er enig med Kjeldjoh i, at pensionskasserne er en delmængde af -selskaberne. I øjeblikket er der flere fejlkategoriseringer. Tror man, at man fremover vil kunne opretholde bedre disciplin, herunder skrive klarere i artiklerne, hvad der er forskellen på de forskellige betegnelser, virker det rimeligt ikke at sammenskrive (men flytte kategori:pensionskasser hen under kategori:pensionsselskaber, og for at være konsekvent kan man så overveje at oprette den parallelle underkategori livsforsikringsselskaber, som så bør være en underkategori til både Pensionsselskaber og Forsikringsselskaber). Mener man, at det vil være svært for mange at hitte rede i, og har man ikke det store behov for en meget detaljeret kategoristruktur, som også kan gøre det sværere at bevare overblikket, kan det være en fordel at sammenskrive, hvilket for mig at se reelt betyder, at man sletter underkategorien Pensionskasser, så alle elementerne fremover blot kategoriseres som pensionsselskaber.
Så er der kategorien Pensionsfonde, som jeg synes er et større problem. Det er ikke et veldefineret ord i min verden; pensionsselskaber er efter mine begreber ikke pensionsfonde, selvom de i dag er anført sådan. ATP og LD er pensionsfonde (men til gengæld ikke pensionsselskaber i den ovennævnte brug af dette ord), og der findes også andre, ikke mindst i udlandet; til gengæld er hverken Den Sociale Pensionsfond eller den norske Statens pensjonsfond reelt pensionsfonde på trods af navnet, eller de er det i hvert fald i en så meget anderledes betydning end ATP, at det ikke giver meget mening at have en fælleskategori for disse institutioner. Og så er der i øvrigt pengeinstitutternes pensions-opsparingsordninger, som også fylder en del i det danske pensionssystem, men som ikke indgår i nogle af de nævnte grupper. --Økonom (diskussion) 6. nov 2019, 17:03 (CET)

Sammenskrivningsforslag: MrGay.dk skrives ind i Mr Gay Denmark

Der er i Wikipedia:Sletningsforslag/Mr Gay Denmark blevet foreslået at MrGay.dk sammenskrives til Mr Gay Denmark.--Kjeldjoh (diskussion) 6. dec 2019, 13:23 (CET)

  •   Slet   Sammenskriv ikke - ingen har argumenteret for sammenskrivning. Artiklen er enstemmigt foreslået slettet. Ser ingen grund til sammenskrivning. Rmir2 (diskussion) 7. dec 2019, 11:49 (CET)

Sammenskrivningsforslag: Fylke skrives ind i Norges fylker

At artiklerne skal skrives sammen kan der vel ikke være meget tvivl om. Men faktisk er jeg lidt i tvivl om hvilket der bør være det primære artikelnavn.

  •   Sammenskriv - som forslagsstiller. --Honymand (diskussion) 7. jan 2020, 22:09 (CET)
  • Jeg mener Fylke bør være hovedartiklen; Norges fylker er nærmest en navigationsside, og der har vi en navigationsboks også. Fylke skal forklare ordet, den historiske udvikling og den nuværende status. Nico (diskussion) 7. jan 2020, 22:57 (CET)
  •   Sammenskriv ikke - Jeg er enig med Nico. Desuden er der forskel på de tidligere og de nuværende fylker. Det bør afspejles i artiklerne. Fylke bør være hovedartikel og fylkeordningerne før og efter 1. januar 2020 bør være supplerende og uddybende artikler. Rmir2 (diskussion) 8. jan 2020, 08:07 (CET)
  Kommentar Om fylkerne efter efter 1. januar 2020 har vi Regionsreformen i Norge - Nico (diskussion) 8. jan 2020, 10:10 (CET)

[redigeringskonflikt

  •   Sammenskriv - Det er nødvendigt, at den sammenskrevne artikel indeholder en liste over Norges fylker (både nuværende og tidligere), og derfor bør artikelnavnet være "Norges fylker". Etymologi af ordet "fylke" og den historisk udvikling kan sagtens forklares i samme artikel. --DenBlaaElg (diskussion) 8. jan 2020, 09:45 (CET)
  •   Sammenskriv - I betragtning af at der ikke er andre steder med fylker, er "Norges" overflødigt, så sammenskrivningen bør ske den anden vej, og der er fin plads til alt det nuværende indhold i én artikel. --Palnatoke (diskussion) 8. jan 2020, 11:39 (CET)
  •   Kommentar - Må jeg erindre om, at vi også har Amt, Danmarks amter (1662-1793), Danmarks amter (1793-1970), Danmarks amter (1970-2006) og Danmarks regioner? Efter min mening bør vi have samme system for alle sådanne enheder. Rmir2 (diskussion) 8. jan 2020, 13:21 (CET)
  Kommentar - Artiklen Amt på dansk svarer til dels til artiklen Fylke på norsk, det er den generelle artikel om det der hedder "county" på engelsk - altså en evt. overkommunal enhed der typisk er mindre end en region ellers landsdel. Desuden har man på dansk i ældre tid brugt ordet "amt" til dels som på tysk, altså mere generelt om en højere administrativ enhed eller stilling. Det giver derfor ikke mening at have både Fylke og Norges fylker. Vi bør have en hovedartikel der handler om norske amter, som altså kaldes fylker. Og her vil naturligt indgå det historiske kort med de norske amter før og efter 2020 - i øvrigt jo en løbende ændring da nogle sammenlægninger skete allerede 2019. Her vil det jo IKKE være et problem senere at flytte informationen ud i egne artikler HVIS en person skulle ønske at skrive artiklen "Norges fylker (1972-2020)" eller noget i den stil. Men lad os starte med én hovedartikel der beskriver nutiden (den fine liste fra Fylke kan bruges), og som også beskriver fylkerne umiddelbart før 2019/2020 (sådan er det allerede på Norges fylker).--Honymand (diskussion) 8. jan 2020, 14:18 (CET)
 Konklusion:
Mon ikke jeg kan tillade mig at konkludere at Norges fylker kan/skal indskrives i Fylke --Honymand (diskussion) 30. mar 2020, 20:53 (CEST)
Så fik jeg det også gjort.--Honymand (diskussion) 27. apr 2020, 09:05 (CEST)

Sammenskrivningsforslag: Skabelon:Oversæt-resten skrives ind i Skabelon:Oversæt

Der er 8 skabeloner der placere artiklen i Kategori:Oversættelse mangler. Det er {{Oversæt}}, {{Oversæt-afsnit}}, {{Oversæt-resten}}, {{Oversættelse-ønskes}}, {{Uoversat}}, {{Resten ønskes oversat fra engelsk}}, {{Uoversat-start}} og {{Uoversat-slut}}. De 3 sidste adskiller sig fra de andre, men de 5 første tænker jeg med fordel vil kunne sammenskrives.

Jeg foreslår en skabelon med tre parametre. Den eksakte tekst kan optimeres, men her et udkast:

{{Bruger:Kjeldjoh/klade}}, hvis den bruges uden parametre:

{{Bruger:Kjeldjoh/klade |afsnit=ja}}, hvis det kun er et afsnit:

{{Bruger:Kjeldjoh/klade |sprog=engelsk}}, hvis sprog er specificeret:

{{Bruger:Kjeldjoh/klade |SDBS=ja}}, hvis der lægges op til artiklen skal slettes:

{{Bruger:Kjeldjoh/klade |SDBS=ja |afsnit=ja |sprog=engelsk}}, hvis alle parametre bruges:

--Kjeldjoh (diskussion) 30. mar 2020, 13:11 (CEST)

Det lyder umiddelbart fornuftigt at få ryddet lidt op i de mange skabeloner med overlappende formål. God idé! Men er det nødvendigt at have SDBS-parameteren med? Uoversatte sider bliver for det meste bare hurtigslettet uden diskussion, og det er der vel ingen grund til at ændre på. Mvh. SorenRK (diskussion) 30. mar 2020, 13:17 (CEST)
Når man kigger i Kategori:Oversættelse mangler, så er der sider der har ligget der længe, hvor det blot er mindre dele af teksten der mangler at blive oversat. Så derfor tænker sig at SDBS=nej bruges når det er småting og et hurtigslet ikke er nødvendigt, og SDBS=ja bruges når det er alvorligt og artiklen kan hurtigslettes.--Kjeldjoh (diskussion) 30. mar 2020, 13:31 (CEST)
  •   Kommentar - Weblars, jeg har prøvet at oversætte skabelonen Bruger:Kjeldjoh/klade til {{Ambox}}, men har ikke lige kunne få det til at fungere.--Kjeldjoh (diskussion) 30. mar 2020, 13:54 (CEST) Jeg tror det lykkedes at ændre den til {{Ambox}}.--Kjeldjoh (diskussion) 30. mar 2020, 14:13 (CEST)
  •   Sammenskriv - Virker til at de skabeloner alle dækker det samme. Så kan sagtens gå med til en sammenskrivning. Tøndemageren 30. mar 2020, 16:32 (CEST)
  •   Sammenskriv - Det virker som en god ide. --Sorenhk (diskussion // projekter // bidrag) 30. mar 2020, 21:15 (CEST)
  •   Kommentar - Hvad er fordelen med at sammenskrive? Det er lettere at finde en skabelon med bestemt funktion ud for et navn. Men det svære at håndtere de parametre, som er i forslag til ny udgave af {{Oversæt}}. Ud fra min teknisk vinkel, så giver det ikke problemer med håndtering af flere skabeloner til samme formål, når de sporingskategorier, som bruges, er de samme. Det kræver lidt mere tid til vedligeholde, men hvis brugerne skal håndtere en mere kompleks skabelon, så kan vi komme ud fra at de skal bruge mere tid deres håndtering end der skal bruges på vedligeholdelse. Så reelt kan jeg ikke se et klart formål at sammenskrive de 5 skabeloner til en, som gavner brugerne. --Steen Th (diskussion) 31. mar 2020, 10:37 (CEST)
    •   Kommentar Det afhænger vel meget af hvilken brugergruppe der er den reelle bruger af skabelonerne? Den erfarne bruger (som jeg umiddelbart tror er den der bruger skabelonerne), vil vel ikke have udfordringer med en kompleks skabelon? Er dog enig i at en ny/uerfaren vil have det. Tøndemageren 31. mar 2020, 10:42 (CEST)
Steen Th, en af fordelene ved at sammenskrive, er at der er mindre sadsynlighen for at uøvede brugere, tager fat i den forkerte skabelon, f.eks. {{Oversæt}} hvis de i virkeligheden ikke mente det helt så slemt, og derfor ville havde brugt {{Uoversat}}, hvis de havde vist at den fandtes. Men du har ret i at parametrene gør det mere kompliceret, så derfor er det vigtigt at skabelonen også kan bruges helt uden parametre. Skabelonen {{Uoversat}} har f.eks. den fejl, at den ikke kan bruges rigtigt uden sprog er angivet. Så den store fordel ved at sammenskrive 5 skabeloner til 1, er at det kun er en der skal vedligeholdes og skrives dokumentation til.--Kjeldjoh (diskussion) 31. mar 2020, 12:45 (CEST)
Sandsynligheden er nok væsentligt større for at parametrene udfyldes forkert, viser både citat-skabelonerne, og min erfaring som programmør. Der er vel også folk, der ikke gider at slå parametrene op. Endeligt kan man ikke stole på at dokumentationen opdateres, når parametrene gør det. /Madglad (diskussion) 31. mar 2020, 12:51 (CEST)
Fx {{Oversæt-afsnit}} kalder {{Oversæt|afsnit=ja}}, samt fører de øvrige parametre med over. Skabelon:Oversæt-afsnit kunne tilføjes parameteren rest og sprog.
Dvs Skabelon:Oversæt bliver den skabelon, som udfører arbejdet, så det bliver netop kun den skabelon som skal vedligeholdes.
Skabelon:Oversættelse-ønskes afmærker delvis oversættelse mangler. Parameteren kunne kaldes delvis i Skabelon:Oversæt
Jeg har kigget på {{Uoversat-start}} og {{Uoversat-slut}} - jeg vil foreslå at de 2 skabeloner erstattes med en eller flere inline-skabelon baseret på {{Fix}}. Fx {{oversæt-udtryk}} eller {{oversæt-fagudtryk}}, som kunne sættes efter et udtryk, som bør ændres. Den nuværende par skabeloner sætter kun en farvekode og ikke nogen tekst. Det noget indforstået at angive det på.
Så er mit oplæg til, hvordan det kan håndteres på en mere hensigtsmæssigt måde. --Steen Th (diskussion) 1. apr 2020, 22:31 (CEST)
  •   Kommentar: Hvis det bliver, som Steenth foreslår, synes jeg er det er en klar forbedring, og forhåbentligt ukontroversielt. Det har længe været min tanke at noget sådant burde gøres med alle cite-skabelonerne. Desuden må det være muligt at harmonisere parametrene for kvalitetsskabelonerne. /Madglad (diskussion) 1. apr 2020, 23:31 (CEST)
Cite-skabelonerne fik en stor omgang i efteråret, hvor der blev rettest en del op på dem. Bl.a. er det nu den samme kodebase og indhold er blevet rettet i stor omfang. Men det blev gjort på en gode måde, at de fleste ikke bemærkede det. --Steen Th (diskussion) 2. apr 2020, 08:49 (CEST)
Fint, tager et kig på dem ved lejlighed. /Madglad (diskussion) 2. apr 2020, 09:07 (CEST)
  •   Kommentar - Steen Th: {{Uoversat-start}} og {{Uoversat-slut}} er ikke del af dette sammenskrivningsforslag, så forbedring af dem tager vi et andet sted. Det giver god mening, at de 4 sammenskrevet skabeloner ikke erstattes med et REDIRECT, som eller ville være det normale, men kalder {{Oversæt}} med de passende parametre.
{{Oversæt-afsnit}} kalder {{Oversæt|afsnit=ja}} (Dette vil ændre skabelonen fra rød til gul).
{{Oversæt-resten}} kalder {{Oversæt|SDBS=ja}}.
{{Uoversat}} kalder {{Oversæt|sprog={{{1}}}}}.
{{Oversættelse-ønskes}} kalder {{Oversæt|afsnit=ja|fagudtryk=ja}} (Det vil sige, der skal tilføjes parameteren "fagudtryk").
{{Bruger:Kjeldjoh/klade |afsnit=ja |fagudtryk=ja}}, vil give:
--Kjeldjoh (diskussion) 2. apr 2020, 14:15 (CEST)
  •   Kommentar - Godt - så det er på sporet. Men parameter SDBS bør ikke være med. Normalt bliver total ikke oversat tekst slettet uden diskussion. Og delvis oversættelse er normalt ikke i sig selv sletningsgrund. Og de få gange, hvor det er relevant, bør {{Slet}} bruges i stedet. --Steen Th (diskussion) 8. apr 2020, 23:35 (CEST)

Sammenskrivningsforslag: Skabelon:Uddybende skrives ind i Skabelon:Hovedartikler

(kopieret fra diskussionssiden): Jeg har dd. foreslået at vi sammenskriver/samredigerer denne skabelon med {{Hovedartikler}}, da begge skabeloner dækker det samme behov, og det generelt er uklart hvilken af dem man skal bruge hvornår. Ifølge dokumentationen:

  • {{Uddybende}} indsætter wikilink til en eller flere (op til ti) artikler, som uddyber det pågældende emne.
  • {{Hovedartikler}} indsætter wikilink til en eller flere (op til ti) artikler, som behandler det pågældende emne mere generelt eller bredt.

Udover at det er uklart hvornår en artikel er 'uddybende' i forhold til hvornår den behandler et emne 'mere generelt', så kan jeg også garantere at det er en ubetydelig minoritet af de to skabeloners nuværende anvendelser, der overholder denne distinktion (hvad den så end er). Derudover er interwiki forvirrende ({{Hovedartikler}} linker f.eks. til en:Template:Cat main, og {{Uddybende}} har overhovedet ikke nogen interwiki), så jeg tænker at den nemmeste måde at undgå forvirring på er ganske enkelt at slå dem sammen, og formulere skabelonens tekst på en måde der dækker de eksisterende anvendelser af begge skabeloner - nemlig som en glorificeret "Se mere:" boks.

  •   Sammenskriv --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 12. apr 2020, 11:59 (CEST)
  •   Kommentar - Jeg har hurtig fundet den tilsvare skabelon på enwiki for Skabelon:Uddybende er en:Template:Main. De 2 skabeloner bør interwiki-linkes.
Men brugen af en Skabelon:Hovedartikler har fjernet sig fra det primære formål - at være på kategorier, hvor den bruges 3720 gange og 1600 gange i artikler. Spørgsmålet er mere at flytte brugen på artikler fra Skabelon:Hovedarbejder til Skabelon:Uddybning - den skabelon bruges 2900 i artikler, som jeg synes er mere naturlig. Jeg vil gerne ændre teksten på Skabelon:Hovedartikler til at angive, at det er primær formål er brug på kategorier.
Så min indstilling er   Sammenskriv ikke. Brug Skabelon:Hovedartikler til kategorier og Skabelon:Uddybning til artikler. --Steen Th (diskussion) 12. apr 2020, 21:30 (CEST)

Sammenskrivningsforslag: 613 mitzvot skrives ind i Moseloven

29. november 2019 foreslog Al Bundy at skrive 613 mitzvot ind i Moseloven. Hvad er holdningen hertil? Tøndemageren 15. apr 2020, 11:11 (CEST)

  •   Sammenskriv ikke: Der er ingen kilder i nogen af artiklerne. De bør i stedet overvejes slettet. Om emnerne er overlappende nok til at kunne dækkes af én artikel, skal jeg ikke kunne sige. Artiklerne er ikke særligt informative og bør under alle omstændigheder udvides til egentlige artikler, eller slettes. --Madglad (diskussion) 15. apr 2020, 11:28 (CEST)

Sammenskrivningsforslag: Rygerkupé skrives ind i Togvogn

På nuværende tidspunkt kan Rygerkupé ikke holde sin egen artikel, og da togvogn samtidig er en meget lille artikel, kan man med fordel sammenskrive de to. Vær dog opmærksom på at ingen af artiklerne har kilder. De kan derfor ikke verificeres. Tøndemageren 15. apr 2020, 20:55 (CEST)

  •   Sammenskriv Per ovenstående. Tøndemageren 15. apr 2020, 20:55 (CEST)
  • Nok en dårlig idé. Rygerkupé hører hjemme i Personvogn. At Jernbanevogn ikke har nogen kilder skyldes nok at artiklen er at vagt forsøg på at give en definition, som næppe findes. Artikelteksten kan vel i modificeret form bruges som kategoribeskrivelse til Kategori:Jernbanevogne. --Madglad (diskussion) 15. apr 2020, 21:21 (CEST)
  •   Sammenskriv til Personvogn. Enig i at det er et for lille emne til at have sin egen artikkel. Og enig i at den hører mere hjemme under Personvogn.--Kjeldjoh (diskussion) 16. apr 2020, 08:50 (CEST)

Sammenskrivningsforslag: 1. slag ved Marne skrives ind i Slaget ved Marne

PerV indsatte i sin til Sammenskrivningsforslaget de to artikler. Der er ikke gjort noget ved dem siden, så prøver lige at tage den op her. Tøndemageren 27. apr 2020, 07:55 (CEST)

Jeg kan ikke noget større problem at 1. slag ved Marne skrives ind i Slaget ved Marne. Så   Sammenskriv. --Steen Th (diskussion) 27. apr 2020, 09:50 (CEST)