Det danske kongehus
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
| Danmark |
 Denne artikel er en del af: |
|
|
|
|
Andre lande • Politik |
Det danske kongehus er betegnelsen for medlemmer af den danske monarks familie.[1] Mens nogle medlemmer af den danske kongelige familie har titler som prins(esse) af Danmark, har efterkommere af Dronning Margrethe 2. også titlen som greve eller komtesse af Monpezat. Børn af tidligere og siddende monarker tiltales Hans/Hendes Kongelige Højhed, mens Kongen og Dronningen tiltales Hans/Hendes Majestæt.
Gennem sin mor, Margrethe 2., er Kong Frederik 10. og hans efterkommere født ind i den Glücksburgske slægt, som er en sidelinje til Huset Oldenborg. Margrethe 2.s børn og mandlige efterkommere følger også agnatisk tronfølge fra Laborde de Monpezat-familien og blev tildelt titlen som greve/komtesse af Monpezat ved kongelig anordning den 30. april 2008.[2]
Primær personkreds
redigérDen danske kongelige familie tæller:
- Kong Frederik 10. og Dronning Mary (kongen og hans hustru)
- Kronprins Christian (kongens søn)
- Prinsesse Isabella (kongens datter)
- Prins Vincent (kongens søn)
- Prinsesse Josephine (kongens datter)
- Dronning Margrethe 2. (kongens mor)
- Prins Joachim og Prinsesse Marie (kongens bror og svigerinde)
- Grev Nikolai (kongens nevø)
- Grev Felix (kongens nevø)
- Grev Henrik (kongens nevø)
- Komtesse Athena (kongens niece)
- Prins Joachim og Prinsesse Marie (kongens bror og svigerinde)
- Prinsesse Benedikte (Kongens moster)
- Dronning Anne-Marie (Kongens moster)
Stamtræ
redigér- Note
* Flere medlemmer er inkluderet i det tidligere græske kongehus
Verdens næstældste monarki
redigérDet danske kongehus er et af verdens ældste eksisterende monarkier. Rækkefølgen for de ældste kontinuerligt eksisterende monarkier lyder nogenlunde således (nogle af årstallene er dog mere traditionelt funderet end egentlig historisk funderet)[fn 1]:
- Kejserriget Japan, Det japanske kejserhus siden ca. 1. århundrede f.Kr. eller siden ca. år 250 e.Kr. (ifølge legenderne siden år 660 f.v.t.), +2050 år eller +1770 år
- Kongeriget Danmark siden ca. år 700 eller tidligere,[fn 2] +1300 år
- Sultanatet Oman siden år 751, 1274 år
- Kongeriget Marokko siden år 788, 1237 år
- Kongeriget Norge siden år 872, 1153 år
- Kongeriget Sverige siden år ?[fn 3]
Prinser og prinsesser
redigér
De danske kongelige blev gift med kongelige fra Europa. Som oftest var den danske konge søn af den forrige konge eller nært beslægtet. Den romerske forfatter Tacitus beskrev i år 98 e.Kr., at "... ofte udpegedes der ved hvert valg en person fra samme slægt, som man antog var af guddommelig oprindelse ... en germansk konge havde endnu en betydningsfuld funktion, idet han var stammens selvskrevne hærfører". Flere kongelige dynastier har hersket i Danmark. De to seneste er:
- Det Oldenborgske Hus blev indført i Danmark med kong Christian I's trontiltrædelse i 1448. Han var søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenborg og Delmenhorst og grevinde Hedvig, som var datter af grev Gerhard VI af Holsten, og søster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var således på mødrene side efterkommer i 6. slægtled af kong Erik Klipping. Didrik den Lykkelige var dog også selv efterkommer af det danske kongehus, på sin fars side som efterkommer af Erik Plovpenning og på sin mors side som efterkommer af Knud den Hellige, Harald Kesja og Valdemar den Store.
Kong Frederik VII var den sidste fra Det Oldenborgske Hus. Han var søn af Christian VIII og prinsesse Charlotte Frederikke. Han døde i 1863.
I alt beklædte 16 oldenborgske konger den danske trone i 415 år. - Kong Christian IX blev den første i Det Glücksborgske Hus i 1863. Han var søn af hertug Frederik Wilhelm af Glücksborg m.m. og prinsesse Louise af Hessen-Kassel (barnebarn af Frederik V). Kongen stammede gennem hertug Hans den Yngre fra kong Christian III i direkte mandlig linje.
Privilegier
redigérØkonomi
redigérDet danske kongehus modtager årligt en statsydelse (apanage) fra den danske regering, som skal dække udgifter til bl.a. personale, administration, vedligehold af bygninger, royale arrangementer, sikkerhed og private omkostninger (rammebeløb eller årpenge).[3] Derudover betales sikkerhed, fx. i form af livvagter, af Justitsministeriet og officielle udenlandsrejser af Udenrigsministeriet. Ifølge Kongehusets årsberetning modtog Kongehuset i 2024 ca. 127 millioner kr. i statsydelse, mens omkostningerne for året var på 133 millioner, hvoraf rammebeløb (årpenge) til udvalgte medlemmer af Kongehuset omfattede ca. 18 millioner kroner.[4] [5][6][fn 4][7][8]
Den 30. maj 2024 vedtog Folketinget med et flertal at øge apanagen fra 126,5 millioner kroner til 143,8 millioner kroner årligt, som blev begrundet med at økonomien ikke havde "afspejlet samfundsudviklingen siden 1972".[9]
Mange medlemmer af Kongehuset betaler ikke registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. Dog er de underlagt almindelige regler for skattebetaling af arve- og gaveafgift (ved indbyrdes gaveudveksling i Kongehuset[8]) samt ejendomsskatter.[10] Det betyder bl.a., at dronning Margrethe betaler ejendomsskat i Århus kommune for Marselisborg Slot, da det er dronningens private ejendom.
Årpenge
redigérUdvalgte medlemmer af det danske kongehus modtager årligt et rammebeløb (årpenge), som bruges til private omkostninger. Pr. maj 2024 modtager Kong Frederik ca. 15,4 millioner kroner årligt et rammebeløb (årpenge) fra den overordnede statsydelse (apanage).[4] Dronning Mary har ikke en særskilt årpengeordning, men er istedet omfattet af kongens årpenge. Kronprins Christian vil få udbetalt syv millioner årligt, hvor fire millioner vil komme fra hans far, Kong Frederiks årpenge, mens de resterende tre millioner vil komme fra staten. Kronprins Christian vil først få udbetalt årpenge, når han flytter i egen bolig og får personale.[11] Kronprinsen er den eneste af de fire kongebørn, der vil modtage årpenge. Ved udbetaling af årpenge skal der ikke betales indkomstskat, registreringsafgift eller grøn ejerafgift.
Øvrige medlemmer af kongehuset, der pr. maj 2024 modtager årpenge er Dronning Margrethe (12 millioner årligt til sine udgifter til personale og bolig), Prinsesse Benedikte (1,4 millioner årligt) og Prins Joachim (4 millioner kroner årligt).[4][12]
Straf
redigérDen regerende monark kan ikke straffes i Danmark jf. grundloven.[13] Fritagelse for straf omfatter også andre medlemmer af kongehuset, bl.a. har kronprins Frederik og andre medlemmer af kongefamilien flere gange overskredet fartgrænserne uden at få forelagt et bødekrav[14]. Den eneste, der i henhold til Kongeloven kan træffe beslutning om at retsforfølge medlemmer af kongehuset, er den regerende monark.
Ved kriminelle handlinger fordobles straffen hvis forbrydelsen er sket mod den regerende monark. Dette gælder bl.a. æreskrænkelser.[15]
Opbakning i befolkningen
redigérKongehuset har bred opbakning i den danske befolkning. Mere end 70% af befolkningen anslås at bakke op om Kongehuset.[16]
Kirkelige begivenheder i kongehuset
redigér1933-1999
redigér(I udvalg)
2000-nu
redigér| År | Dato | Ugedag | Begivenhed | Kongelige person | Kirke | Bemærkning |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2000 | 14. november | Tirsdag | Begravelse | Dronning Ingrid | Christiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirke | 1910-2000 |
| 2002 | 4. oktober | Fredag | Dåb | Prins Felix | Møgeltønder Kirke | |
| 2004 | 14. maj | Fredag | Bryllup | Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary | Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke) | |
| 2006 | 21. januar | Lørdag | Dåb | Prins Christian | Christiansborg Slotskirke | |
| 2007 | 1. juli | Søndag | Dåb | Prinsesse Isabella | Fredensborg Slotskirke | |
| 2008 | 24. maj | Lørdag | Bryllup | Prins Joachim og prinsesse Marie | Møgeltønder Kirke | |
| 2009 | 26. juli | Søndag | Dåb | Prins Henrik | Møgeltønder Kirke | |
| 2011 | 14. april | Torsdag | Dåb | Prins Vincent | Holmens Kirke | |
| 2011 | 14. april | Torsdag | Dåb | Prinsesse Josephine | Holmens Kirke | |
| 2012 | 20. maj | Søndag | Dåb | Prinsesse Athena | Møgeltønder Kirke | |
| 2013 | 18. maj | Lørdag | Konfirmation | Prins Nikolai | Fredensborg Slotskirke | |
| 2017 | 1. april | Lørdag | Konfirmation | Prins Felix | Fredensborg Slotskirke | |
| 2018 | 20. februar | Tirsdag | Bisættelse | Prins Henrik | Christiansborg Slotskirke | 1934-2018 |
| 2018 | 25. juni | Mandag | Bisættelse | Prinsesse Elisabeth | Lyngby Kirke | 1935-2018 |
| 2021 | 15. maj | Lørdag | Konfirmation | Prins Christian | Fredensborg Slotskirke | |
| 2022 | 30. april | Lørdag | Konfirmation | Prinsesse Isabella | Fredensborg Slotskirke | |
| 2023 | 18. maj | Torsdag | Konfirmation | Henrik, greve af Monpezat | Frederikskirken i Paris |
Se også
redigérFodnoter
redigér- ^ Kongeriget Cambodja havde vekslende ikke-monarkiske styreformer mellem 1970 og 1993, så Cambodja kan ikke opvise en ubrudt monarkisk tradition. Et samlet cambodiansk rige så sin begyndelse med Khmerrigets grundlæggelse i 802, men forud for denne samling havde der eksisteret en række mindre riger, heriblandt Funan, hvis grundlæggelse af nogle sættes til år 69 e.kr. Regnes længden af det cambodianske monarki som tiden fra 802-1970 + tiden fra 1993 til nu, så har det cambodianske monarki således eksisteret i ca. 1200 år.
- ^ Byggefaserne på Dannevirke og udsagn i udenlandske kilder såsom Kosmografien fra Ravenna lader antyde, at vi allerede i anden halvdel af 600-tallet har at gøre med et dansk rige
- ^ Det er ikke utænkeligt, at det svenske monarki kan være af betydelig ælde og f.eks. ældre end kongehuset i Norge, men kildegrundlaget for det svenske kongehus' oprindelse er (stadig) så spinkel, at det i praksis ikke er muligt at tegne noget klart billede af udviklingen, når det drejer sig om tiden før midten af 900-tallet
- ^ I opgørelsesmetoden i disse undersøgelser, er der dog i flere tilfælde blevet valgt at medregne udgifter til en række formål som udgifter specifikt relateret til kongehuset, uagtet at en del af disse udgifter ville blive afholdt under alle omstændigheder uafhængigt af, hvilken regeringsform landet måtte have.
Referencer
redigér- ^ "The Danish Monarchy - the Royal House". Kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 14 februar 2010. Hentet 11 juli 2011.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Danish Monarchy (30 April 2008). "House of Monpezat" (dansk). Pressemeddelelse.
- ^ https://historienet.dk/samfund/kongelige/hvorfor-faar-de-kongelige-apanage
- ^ a b c https://www.kongehuset.dk/media/k0mbkz20/kongehuset_ar24_dk_samlet_250325_1356.pdf
- ^ "Kongehusets skjulte pris: Koster 386.000.000 i alt – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 21. januar 2020. Hentet 26. februar 2020.
- ^ "Hvorfor skal danskerne finansiere et kongehus? | Information". Arkiveret fra originalen 17. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.
- ^ "Danske rigmænd bag stor gave til Dronningen: De skulle gerne holde i 100 år | BT Royale - www.bt.dk". Arkiveret fra originalen 27. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.
- ^ a b "Hvad er grænsen for royale gaver – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 12. august 2020. Hentet 27. februar 2020.
- ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/folketinget-godkender-flere-penge-til-kongehuset-efter-tronskifte
- ^ "Kongehusets økonomi". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2012. Hentet 21. august 2012.
- ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/folketinget-godkender-flere-penge-til-kongehuset-efter-tronskifte
- ^ https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/her-er-forklaringen-derfor-bliver-prins-joachim-og-prinsesse-marie-ikke-naevnt-i
- ^ "Grundloven - Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) - retsinformation.dk". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019. Hentet 26. februar 2020.
- ^ "Hvad hvis Frederik begik mord?". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 26. februar 2020.
- ^ Straffeloven - Bekendtgørelse af straffeloven - retsinformation.dk
- ^ "Opbakning til kongehuset: Over 70 procent vil have et monarki frem for en republik - Indland". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 26. februar 2020.
Eksterne henvisninger
redigér |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Kongehuset.dk – Kongehusets officielle hjemmeside Arkiveret 29. oktober 2019 hos Wayback Machine