Wikipedia-diskussion:Navngivning/Archive 7

Afvigende plantenavne redigér

Jeg har kigget alle de artikler igennem, der beskriver plantearter (se evt. her). Til orientering vil jeg lige komme med en liste over de artikler, der anvender afvigende navne i forhold dem, der findes på allearter.dk (udarbejdet af Peter Wind). På Wikipedia følger vi navnene, der findes i bogen Plantenavne. Dyrkede og vilde planter (2007) af Arnklit m.fl. Navnene brugt på allearter.dk minder meget om dem, der bruges i et andet autoritativt værk end det vi følger, nemlig Dansk flora (2012) af Frederiksen m.fl. (der dog kun dækker vilde danske planter). Af praktiske grunde er det de næsten identiske navne på allearter.dk som jeg har sammenlignet artiklernes navne med, og ikke direkte med navnene i bogen Dansk flora.

Måske kan listen blive nyttig senere, for Dansk Botanisk Forening har netop oprettet et "Plantenavneudvalg", der har til opgave at standardisere brugen af danske plantenavne. De vil fokusere på vildtvoksende planter Trachaeophyta i "Kongeriget Danmark". Muligvis vil plantenavneudvalget nemlig tage udgangspunkt i navnene i Dansk Flora. Når listen engang er færdig skulle den blive tilgængelig på foreningens hjemmeside botaniskforening.dk (ifølge en artikel i Urt november 2012). Listen nedenfor er fremkommet "automatisk", da jeg gennemgik alle artiklerne. Her blev det danske navn, der står med fed skrift i indledningen af hver artikel, sammenlignet (via det latinske navn) med navnet på allearter.dk. Derfor svarer navnene i listen måske ikke altid til artikelnavnene.


Weblars (diskussion) 7. apr 2013, 10:09 (CEST)

Flot arbejde du har gjort med din gennemgang af planteartiklerne. Der hvor artsnavnet på allearter,dk er identisk med slægtsnavnet, bør der ideelt set være en artikel om slægten med henvisning til alle arter med artikler. Det dækker alle tilfældene med Almindelig Slægtsnavn. I andre tilfælde bør der være omdirigeringer. Byrial (diskussion) 7. apr 2013, 12:51 (CEST)

Tak for komplimentet. Angående de artsnavne ovenfor, der starter med Almindelig, så er det muligt at de engang i fremtiden (når botanisk forenings forslag til standardisering af plantenavne er færdig) ikke længere skal kaldes sådan her på wikipedia. F.eks. skal Almindelig Bøg måske blot hedde Bøg (som den allerede bliver kaldt mange steder). Til den tid vil det derfor være nødvendigt at omdøbe artiklen, der beskriver slægten Bøg til noget andet, f.eks. Bøg (slægt). Det var det jeg tænkte, man kunne bruge listen til. Man ville selvfølgelig stadig have brug for de danske navne i bogen Plantenavne. Dyrkede og vilde planter for alle de ikke-danske planter. ----Weblars (diskussion) 10. apr 2013, 20:58 (CEST)

Jeg har nu gennemgået listen og oprettet omdirigeringer hvor de manglede. Jeg har også tilføjet harflertydig-skabeloner på Gulerod og Pebertræ, rettet i nogle eksisterende flertydigskabeloner, om ændret omdirigeringen af Ædelcypres fra slægt til art. Byrial (diskussion) 12. apr 2013, 14:14 (CEST)

Fint. Jeg regner med på et tidspunkt at omdøbe artiklen Lawson-Cypres til Ædelcypres, fordi det ser ud til at være det almindeligste navn (og det navn som står i Anbefalede plantenavne, som er den mindre og tidligere udgave af bogen Plantenavne. Dyrkede og vilde planter) ----Weblars (diskussion) 17. apr 2013, 08:31 (CEST)

Gerne for mig. Ædelcypres er også hovednavnet i Ordbog over Danmarks Plantenavne. Byrial (diskussion) 17. apr 2013, 09:29 (CEST)

Russiske føderal enheder redigér

Skal artikler om de autonome okruger linkes til som Tjukotka, som de hedder nu men ikke i navboksen russiske føderale enheder, Tjukotka autonom okrug som i navboksen, Tjukotka autonome okrug eller Tjukotkas autonome okrug. Hvad er mest korrekt? Vh. --Trade (diskussion) 22. maj 2013, 11:03 (CEST)Svar

Parenteser redigér

I en del situationer vil det ske at to eller flere artikler skulle have samme navn, hvis de kunne, fordi dette navn er "det som de fleste dansktalende vil finde naturligt", men desværre tillader MediaWiki ikke dette, og derfor benytter vi parenteser, men det er der åbenbart nogle stykker, der har noget imod. Jeg har desværre ikke set nogle reelle argumenter for at benytte alternative navne. Findes der sådanne argumenter? Og nej, "æstetik" eller "smag" er ikke reelle argumenter. --Palnatoke (diskussion) 11. okt 2013, 10:15 (CEST)

Til daglig er der ikke den helt store forskel. At skrive Sveriges håndboldlandshold, herrer er trods alt kun et tegn kortere end Sveriges håndboldlandshold (herrer). Derimod er der nok visse emner, hvor brug af komma kan komme til at se lidt mærkeligt ud, f.eks. polsk, sprog i stedet for polsk (sprog). Ved stednavne vil komma til gengæld passe bedre, fordi det der handler mere om at fortælle, hvor noget er end hvad det er, f.eks. Korinth, Fyn i stedet for Korinth (Fyn).
Så begge dele kan altså bruges men ikke nødvendigvis til det samme. Men i praksis er det selvfølgelig praktisk kun at have et system, så folk ikke hele tiden skal huske, hvad der gælder hvornår. --Dannebrog Spy (diskussion) 11. okt 2013, 13:43 (CEST)

Danskere med mellemnavn + sen-navn redigér

Der er en del danskere, som har et mellemnavn og et sen-navn, og som hyppigt omtales med for- og mellemnavn alene. Faktisk vil jeg mene at det sker ofte, men samtidig er det jo almenviden at det er sådan. Naturligvis hedder artiklerne Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen, og tilsvarende bør vi gøre med andre. Det er helt fint at have redirects fra Poul Nyrup, Anders Fogh og Lars Løkke, men artiklerne bør ligge under det treleddede navn i disse tilfælde. --Palnatoke (diskussion) 20. aug 2014, 16:50 (CEST)

Men hvorfor hedder artiklen så Ove Sprogøe, hvis han i virkeligheden hed Ove Wendelboe Sprogøe Petersen? Og tilsvarende med Reimer Bo Christensen. Mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 20. aug 2014, 17:23 (CEST)
For de tre personer som Palnatoke nævner, er jeg klart enig i at "Rasmussen" skal med i titlen, for Rasmussen bruges i disse tilfælde normalt i omtaler, selv om det i visse uformelle situationer kan udelades. Men for nogle personer, som f.eks. Jeppe Bruus Christensen, bruges det officielle efternavn så sjældent at det er mere rimeligt at artikeltitlen ikke medtager det. Jeg synes at den nuværende formulering om at navngive efter hvordan en person omtales, skal bevares uændret. Mvh. Kartebolle (diskussion) 20. aug 2014, 17:30 (CEST)
De nævnte 3 Rasmussen'er bruger deres efternavn. Men både Margrethe Vestager og Morten Østergaard har et efternavn, som ikke bruges i omtaler af dem. Jeg har kun deres fulde navn i visse officielle dokumenter, samt på statsministeriet hjemmeside. --Steen Th (diskussion) 31. aug 2014, 21:24 (CEST)

Ny kilde for navne på planter og dyr redigér

Angående normen for plante- og dyrenavne, så har jeg netop opdateret de to afsnit Dyrenavne og Plantenavne. Det skyldes, at der tidligere blev henvist til Projekt Danske Dyrenavne, der nu er forældet. I stedet har jeg angivet hjemmesiden Allearter.dk, der kan bruges som en kilde til både danske dyre- og plantenavne. De har overtaget listerne over danske navne, der blev publiceret af Projekt danske Dyrenavne som det kan læses under Om Projekt Allearter. I afsnittet Dyrenavne har jeg i øvrigt tilføjet:

  • Det anbefales ikke, at opfinde danske navne på dyr, f.eks. ved at oversætte fra engelsk.... Der skal jo være kilder til vores arbejde på Wikipedia, så derfor bør kun "etablerede" danske navne eller latinske navne anvendes.
  • Når et dyr har flere navne, foretrækkes det navn, der er mest almindeligt brugt Jeg har tilføjet dette, fordi man ofte ser artikelnavne, der anvender ualmindelige dyrenavne som rød ræv i stedet for det naturlige "ræv", hvilket jeg synes er uheldigt. Måske skyldes denne navngivning, at "ræv" bliver opfattet som et upræcist navn, der kan forveksles med "ræve" som gruppe. Jeg synes dog, at det skal veje tungere, om dyrenavet er almindeligt anvendt eller ej, når Wikipedias artikelnavne oprettes.

I afsnittet Plantenavne er dette ændret:

  • Fjernet: Det kan være nødvendigt at bruge "Almindelig" i artikelnavnet. Jeg synes ikke, at vi skal opfinde danske navne, f.eks. "Almindelig Vibeæg" fremfor det almindeligt anvendte navn "Vibeæg". Ordet "Almindelig" er brugt, for at artsnavnet (Almindelig Vibeæg) nemmere skulle kunne skelnes fra slægtsnavnet (Vibeæg) og for at denne art bedre kunne skelnes fra de øvrige arter i slægten Vibefedt. I "Archive 7" ovenfor findes en liste, der indeholder plantenavne (blandt andre), der bruger "Almindelig", selvom det ikke anvendes hos Allearter.dk.

Angående de specielle regler for navngivning af planter, så kan man se rundt om på Wikipedia, at det er vanskeligt for folk at skrive korrekte interne wikilinks, også når de pågældende planteartikler faktisk eksisterer. Det er både bindestregen og de store bogstaver, der volder problemer. Derfor ville det måske være en god ide på et tidspunkt at ændre reglerne, så bindestregen kan undværes og små bogstaver benyttes. --Weblars (diskussion) 21. okt 2015, 15:25 (CEST)

Plantenavne redigér

Jeg har netop tilrettet reglerne om navngivning af artikler om planter. Vi har adskillige gange diskuteret emnet, og nu måtte det være på tide at gøre noget ved det. --Palnatoke (diskussion) 30. jan 2016, 12:00 (CET)

Parenteser redigér

Brug af paranteser i artikelnavn har flere gange været diskuteret: [1] Burde der ikke være et afsnit om det på siden her? Jeg kunne på på to eksempler på dårlig anvendelse af paranteser:

  • Den nyoprettede artikel Tsonga (sprog). Hvis man skal bruge nævne sproget tsonga i en artikel skal man altså skrive [[Tsonga (sprog)|Tsonga]]. Der er ingen flertydighed.
  • Fagbladet Folkeskolen har en artikel Folkeskolen (fagblad) og er flertydigt i forhold til Folkeskolen, hvilket den ikke ville være, hvis man havde anvendt det egentlige navn, i stedet for at opfinde dette forkortelse+parantes-navn.

Jeg mener at overflødige parateser bør undgås, og at vi skal have dette skrevet ned, i stedet for at der opstår diskussioner om det overalt på Wikipedia i hvert enkelttilfælde. Mvh. --Madglad (diskussion) 31. mar 2016, 15:37 (CEST)

Som jeg skrev i 2009 er der ingen grund til parenteser i artikelnavne, medmindre navnet er flertydigt. Hvad artiklerne handler om, kan man jo læse i artiklerne :-).
- Sarrus (db) d. 31. mar 2016, 16:14 (CEST)
Måske kan det klares med en indskrivning om, at "parenteser i overskrifter bør kun forekomme i tilfælde, hvor denne er flertydig". venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 31. mar 2016, 16:22 (CEST)
Som jeg forstår på jer + de forskellige tidligere indlæg, er der måske enighed om en formelering a la:
== Parenteser i artikelnavne ==
Artikelnavne bør kun ganske undtagelsesvis indeholde paranteser. Der vil normalt kun være behov for at anvende paranteser ved flertydighed. Overvej dog først om flertydigheden skyldes manglende præcision i angivelsen af artiklens emne, eksempelvis at dette er forkortet. Parantetiske tilføjelser må ikke bruges til at forklare ordet/begrebet, betydningen fremgår jo af artiklen.

Mvh. --Madglad (diskussion) 31. mar 2016, 17:35 (CEST)

Der er lille gruppe artikler med parenteser, som falder uden for.
De her undtagelse bør nok skrives ind i det. For diskussion er ved kun for dem, hvor parentes er tilføjelse er for at kunne lave en underinddeling. --Steen Th (diskussion) 31. mar 2016, 18:14 (CEST)
Jeg udtaler mig alene om forklarende parenteser i tilfælde af flertydighed. Hvis der indgår parenteser i navnet på det, der omtales i artiklen, skal de bevares.
- Sarrus (db) d. 31. mar 2016, 19:03 (CEST)
Naturligvis (var hvad jeg mente med "ganske undtagelsesvis"). Så hermed et revideret forslag:
== Parenteser i artikelnavne ==
Artikelnavne bør kun ganske undtagelsesvis indeholde parenteser. Der vil normalt kun være behov for at anvende paranteser ved flertydighed. Overvej dog først om flertydigheden skyldes manglende præcision i angivelsen af artiklens emne, eksempelvis at dette er forkortet. Parantetiske tilføjelser må ikke bruges til at forklare ordet/begrebet, betydningen fremgår jo af artiklen.
Hvor emnet, artiklen behandler, normalt skrives med parentes, skal dette selvfølgelig skrives sådan. Eksempler:
 Kobber(I)klorid (et kemikalium)
 Mor(d) i mødregruppen (titel på kortfilm)
 HA(it) (en uddannelse)
--Madglad (diskussion) 31. mar 2016, 20:06 (CEST)
Se rigtig fornuftigt ud. Men bruger man ordet kemikalium? Pyrros (diskussion) 31. mar 2016, 20:09 (CEST)

[redigeringskonflikt

Selvom undtagelserne følger, kan man så ikke droppe den første sætning? Det giver indtryk af, at de nærmest aldrig skal bruges, og de bruges formentlig tusindvis af gange på dansk Wikipedia - nemlig ved flertydighed. Desuden kan der måske være en henvisning til Wikipedia:Flertydige titler.
- Sarrus (db) d. 31. mar 2016, 20:19 (CEST)
Jo, Pyrros, kemikalie. Sarrus, skal man ikke bare stryge ordet ganske? --Madglad (diskussion) 31. mar 2016, 20:24 (CEST)
Jeg har tilfældigvis her til morgen flyttet Fuglsang (bryggeri) til Bryggeriet Fuglsang (hvilket stort set er bryggeriets navn, så der var ingen grund til at opfinde parantes-efternavnet), da jeg alligevel arbejdede med artiklen. Jeg gætter på at Steen Th muligvis har en robot, der kan svare på hvor mange arikler, det drejer sig om (jf. den tidligere postede liste). --Madglad (diskussion) 1. apr 2016, 07:52 (CEST)
"Parantetiske tilføjelser må ikke bruges til at forklare ordet/begrebet, betydningen fremgår jo af artiklen." skal nok fjernes. En parentes, der gør at to emner med samme navn kan adskilles, forklarer jo ofte hvad der menes. --Palnatoke (diskussion) 1. apr 2016, 08:02 (CEST)
Man kan måske skrive begrundelsen for, at man ikke skal bruge parenteser i forlængelsen af sætningen om, at man normalt ikke skal bruge det, så vi slipper på "må ikke"-sætningen?
@Madglad: Pointen er, at med tusindvis af parentesiske forklaringer ved flertydigheder, er det næppe en undtagelse, at en parentes er påkrævet, så hvis vi skal have en nedskrevet norm om emnet, skal teksten formuleres på en måde, så det forstås, at parenteser kun er nødvendige ved flertydigheder, hvor de så til gængæld skal bruges.
- Sarrus (db) d. 1. apr 2016, 15:18 (CEST)

Om parentes i sprogartikler redigér

99% af vore sprogartikler efterfølges af parentesen (sprog), da de næsten alle ville kunne have en flertydig artikel. Jeg finder det er unødigt regelrytteri at indlede en fjerning af disse parenteser, hvis der aktuelt ikke er en flertydigside. Hvis en bruger vælger at sætte (sprog) som efternavn, giver det for mig ingen mening efterfølgende at flytte artiklen. At have (sprog) efter alle sprogartikler gør det væsentligt nemmere at linke til artiklen, uden først at kontrollere om artiklen har efternavnet sprog. Som jeg ser det, kan parentesen ikke gøre nogen skade. At fjerne den er stivstikkeri. mvh Per (PerV) (diskussion) 5. jul 2016, 15:51 (CEST)

Sportsanlæg, -turneringer, -ligaer mv. med sponsornavne redigér

Ofte får sportsanlæg, sportsturneringer, sportligaer og lignende navne efter sponsorer. Disse sponsornavne har det med at skifte, og har ikke blivende værdi. Jeg foreslår at vi derfor ikke bruger disse skiftende navne i titler på Wikipedia. Eksempler:

Mvh. Kartebolle (diskussion) 11. sep 2016, 17:36 (CEST)

Jeg kan se logikken i dit forslag når det kommer til Danske sportsfaciliteter hvor sponsoren typisk er blevet "klistret" på et eksisterende navn (eg. Telia Parken), men den fungerer ikke når det kommer til stadions som simpelthen ikke har et alternativt navn, se f.eks. (en:American Bank Center og mange af de andre stadions på en:List of sponsored sports stadiums#United States). Der er sikkert nogle af disse som aldrig kommer til at ændre navn fordi at sponsoren måske også betalte for noget af konstruktionen, men så er der steder som en:BBVA Compass Stadium som først blev sponsoreret efter det stod færdigt, men som aldrig havde et andet navn. Mvh. InsaneHacker 🖖 (✉️) 11. sep 2016, 18:04 (CEST)
Lad os bruge ikke-sponsornavne, hvor det er muligt. Med f.eks. cykelhold kan vi ikke undgå det, da er opkaldt efter deres sponsor(er). Sponsornavnene er alene i klubbens/ligaens og sponsorernes interesse. Wikipedia behøver ikke at promovere deres sponsorer. Det kan de selv klare. Sponsornavnet kan evt. nævnes i introen, og bibeholdes som omdirigeringer, for det tilfælde, at nogen søger på sponsornavnet.
- Sarrus (db) d. 11. sep 2016, 19:00 (CEST)
Hvis sponsoratet har virket, og navnet er slået igennem i almindelig (dansk) sprogbrug, skal vi naturligvis benytte det, og anføre at det er et navnesponsorat. Og så har vi jo netop redirect-funktionen til tilfælde som disse, hvor et fænomen er kendt under flere navne. --Palnatoke (diskussion) 11. sep 2016, 22:03 (CEST)
Helt på linje med Palnatoke. Jeg ved eksempelvis ikke, hvad jeg skulle søge efter hvis jeg skulle finde det "rigtige" navn på Tele2 Arena, Emirates Stadium og Allianz Arena. Det må blive en konkret bedømmelse hver gang. --Pugilist (diskussion) 12. sep 2016, 22:33 (CEST)

Tak for kommentarerne. Jeg tænkte primært på danske haller, stadioner og ligaer som jeg synes jævnligt skifter navn. Selv i de tilfælde hvor det aktuelle navn får en vis udbredelse, vil det sandsynligvis forsvinde igen efter nogle år. Jeg synes ikke vi skal bruge midlertidige navne som senere bliver forældede. Jeg kender ikke eksemplerne der er fremført fra andre lande, og kan derfor ikke kommentere dem. Mvh. Kartebolle (diskussion) 12. sep 2016, 23:50 (CEST)

Jeg synes som udgangspunkt vi skal bruge de officielle navne i artikelnavnet (Telia Parken, Signal Iduna Park mm.), da det er det navn de forskellige anlæg kendes under nu. Med det sagt, så skal det stadig fastslås i begyndelsen af artiklen, at det er et sponsornavn, eksempelvis på følgende måde "Parken (også kendt som Telia Parken af sponsorårsager)", og på denne måde kan resten af navns nævnelse i artiklen være "Parken". Så tror faktisk jeg er enig med Palnatoke - i hvert fald store dele af vejen. mvh Tøndemageren (diskussion) 13. sep 2016, 10:44 (CEST)
Er enig i, at vi ikke skal promovere sponsornavne, men der skal ihvertfald være en omdirigering fra almindeligt navn til sponsornavn eller omvendt, hvis artikel-navnet er almindeligt navn. Ideelt set bør artikel-navnet være det, som er almindeligt kaldenavn for stedet i det daglige sprogbrug, men der bør samtidig også være en fast praksis i navngivningen. F.eks. kan det undre, at BioNutria Park Randers og Blue Water Arena har sponsornavn i artikel-navnet, mens Parken og Farum Park ikke har. Jeg omtaler aldrig stederne med sponsornavn selv, men kort og godt "Randers Stadion", "Esbjerg Stadion", "Farum Park" og "Parken". Det kan dog være svært at vurdere, hvad der er mest almindeligt i sprogbrugen. Superligaen hedder f.eks. kun "Superligaen" på Wikipedia og ikke "Alka Superliga". Sigt efter, hvad i mener der er mest almindeligt, men helt perfekt kan det nok aldrig blive :) Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 13. sep 2016, 22:29 (CEST)
Jeg faldt over denne oversigt, hvor man kan se, hvilke navne stadions har i dag. Tipsbladet har listen under overskriften "Øl, olie og banker: Danmarks tossede stadionnavne". Når man læser listen, kan man da godt få indtryk af, at Kartebollen har lidt mere pointe end først antaget. "Wannafind Stadion" og "Bredbånd Nord Arena" bliver næppe gængse betegnelser. Så selv om jeg ikke mener, at vi skal have faste regler, så er det min opfattelse, at vi for danske stadionnavne skal lægge os på det oprindelige navn ("Skanderborg Stadion" etc.) og kun benytte det ofte midlertidige navn, hvis det er et længere sponsorat og hvis navnet beviseligt slår igennem i medierne. --Pugilist (diskussion) 22. sep 2016, 11:13 (CEST)
Jeg må indrømme at jeg ikke har den store kamplyst for nogle af delene. Men vil dog mene, at vi bør nævne sponsornavnene, enten som artikeloverskrift, eller i artiklerne. Selvom de ikke slår igennem i medierne, kan vi stadig godt nævne dem i en oversigt i artiklen om det pågældende stadion - eksempelvis som det her bliver gjort med Volksparkstadion i infoboksen. mvh Tøndemageren (diskussion) 22. sep 2016, 11:39 (CEST)
Helt enig; det kan i artiklen om eksempelvis Næstved Stadion naturligvis nævnes, at det officielle navn åbenbart er Euro Outlets Stadion Næstved. Og er der nogle, der gidr oprette redirects, kan det også komme på plads. --Pugilist (diskussion) 22. sep 2016, 11:43 (CEST)
Hvor det er muligt at bruge et neutralt navn til en idrætsfacilitet, som i øvrigt rent faktisk bliver brugt i folkemunde, synes jeg det er bedst at bruge det 'neutrale' navn. Specielt ved mindre stadions mener jeg ikke det giver mening, at bruge et eller andet lokalt mindre firmas sponsornavn, som man fx gør på DBU.dk. Er dette emne noget der har været en slags afstemning om og lavet konsensus om? Kan ikke lige huske hvad den side hedder, hvor jeg kan se sådanne diskussioner - udover denne jeg faldt over ved et tilfælde. --Infobesity (diskussion) 1. dec 2016, 19:26 (CET)
Tilbage til projektsiden »Navngivning/Archive 7«.