Smørrebrød

smørrebrød som dansk ret
(Omdirigeret fra Canapé)

Smørrebrød er skiver især af rugbrød, der er belagt med pålæg som ost, fisk, kød, leverpostej eller pølse.[1][2] Det kan være frokost, natmad eller et mellemmåltid. Det højtbelagte festsmørrebrød kan være et hovedmåltid.

Pyntet smørrebrød så belagt, at rugbrødsskiven er helt skjult.

Typisk dansk er det pyntede og højt belagte festsmørrebrød, der blev udviklet sidst i 1800-tallet, og som noget af det første fra det danske køkken er blevet kendt uden for landets grænser.[3]

Ordet kommer af smør og brød[4]. Oprindelig betegner det bare brødskiver, der er smurt med smør (eller fedt). Smørrebrødet dækker behovet for at spise mellemmåltider uden for hjemmet, men det var også udbredt at medbringe grød og andre retter.[5]

Smørrebrødskategorier

redigér

Festsmørrebrødet

redigér
 
Tre slags smørrebrød: Røget laks med æg, flæskesteg med surt og roastbeef med revet peberrod.

Det højtbelagte smørrebrød kom frem i 1880'erne, hvor små smørrebrødsrestauranter dukkede op i København. Det ældste, kendte menukort med smørrebrød er fra den fornemme og store restaurant Nimb i Tivoli fra 1883.

En af dem, der gjorde dansk smørrebrød kendt over den ganske verden, var vinhandler og restauratør Oskar Davidsen. Han blev berømt for sin smørrebrødsseddel på 140 cm med op til 190 varianter. 5. generation i Oskar Davidsen, Oscar Davidsen, leder i dag en frokostrestaurant opkaldt efter hans mor Ida Davidsen, som fortsat er i køkkenet.[6]

Højtbelagt smørrebrød kan købes i smørrebrødsforretninger og serveres i hjemmene eller serveres på restauranter eller ved officielle frokoster eller middage.

Kanapé eller canapé er et lille stykke ristet hvedebrød med fint pålæg, der serveres som forret og ved receptioner.[7]

Pindemadder er små stykker brød med pålæg og garniture sammenholdt af en pind, der er stukket igennem, og som man kan tage maden med ved receptioner og ved stående spisning.[8]

Smørrebrødslagkage er en lagkage af skiver af hvedebrød lagt i lag med pålæg imellem.[9]

Siden 1950'erne har vi kendt landgangsbrød, der består af et halvt hvedeflûte flækket på langs og højt belagt efter den danske smørrebrødstradition med 3-6 stykker højtbelagt i forlængelse af hinanden på samme stykke brød.[10] I Sverige er landgång belagt tilbage i 1918.[11][12]

Frokostsmørrebrød

redigér

Smørrebrød laves i mere eller mindre ekstravagante udgaver til hverdag og til firma- og private frokoster (fx jul, påske og pinse).

Uspecificeret smørrebrød er uden angivelse af, hvilket pålæg der er på det enkelte stykke.[13] Det er billigere at bestille tre stykker uspecificeret end tre stykker specificeret.

Håndmad og klapsammen

redigér

Højt belagt smørrebrød og frokostsmørrebrød spises med kniv og gaffel, mens håndmadder spises uden service og er velegnet til madpakker. Her er flere pålægstyper upraktiske.

En børnevenlig udgave af håndmadder er to skiver brød med pålæg mellem skiverne, en klapsammenmad. Ikke at forveksle med sandwich.

Amagermad består af en skive franskbrød og en skive rugbrød lagt sammen med smør eller pålæg imellem. I Sønderjylland er den også kendt under betegnelsen hamborgermad.[14]

Klassikere

redigér
 
Dansk smørrebrød med skinke, agurker, æggestand og karse.
 
Dansk frokost fra Bornholm. Fiskefrikadeller, røget sild og rejer med mørkt rugbrød.

Forskellige klassiske varianter af smørrebrød har navne:[15][16]

Pålæg

redigér
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit (Pålæg)., hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.
 
Fremstilling af smørrebrød på smørrebrødsrestauranten Oskar Davidsen på Åboulevarden i 1954.

Der kan anvendes mange typer pålæg, som tilpasses brødtypen. Selv om smørrebrød er "typisk" dansk og betegnes som nationalret[4], findes der store varianter og kombinationer af pålæg og pynt/garniture i Danmark. Økonomiske vilkår har indflydelse på mængde og udvalg af pålæg.

Især til festsmørrebrød anvendes et grønt salatblad (fra et salathoved) som bunddække. Ikke hos Ida Davidsen.

Typisk pålæg:

Drikkevarer til smørrebrød:

Garniture

redigér

Smørrebrød i kulturen

redigér

Digtekunst

redigér

Johan Herman Wessel skrev digtet "Kierlighed og Smørrebrød":[25], som ganske vist henviser til smørrebrød i den gamle betydning, smurt brød – som et ringe måltid:

At Smørrebrød er ikke Mad
og Kierlighed er ikke Had
Det er for Tiden hvad jeg veed
Om Smørrebrød og Kierlighed

Johannes V Jensens digt Ved Frokosten lovpriser fire stykker med øl og snaps.[26]

Frimærker

redigér

Som en hyldest til den danske madkultur udgav Post Danmark pr. 1. juni 2012 en serie på fire frimærker med temaet højt belagt smørrebrød. På hvert motiv ses et enkelt stykke smørrebrød set ovenfra. Serien er designet af Peter Dam og har følgende motiver:[27][28]

  • Et stykke med æg med rejer (6 kr)
  • Et stykke med rullepølse (6 kr)
  • Et stykke med kartoffelskiver (8 kr)
  • Et stykke med roastbeef (16 kr)

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ smørrebrød — sproget.dk
  2. ^ Smørrebrød — ODS
  3. ^ Opslag smørrebrød i Fakstorp & Boyhus 1998
  4. ^ a b Ordbog over det danske sprog. Opslag på smørrebrød.
  5. ^ Til slutningen af middelalderen var det almindelige europæiske måltidsmønster to hovedmåltider (davre tidligt og nadver sent) kombineret med mellemmåltider. Se Bühlmann & Svendrup 1993 s. 10
  6. ^ Historie, idadavidsen.dk, hentet 16. juni 2020
  7. ^ kanape — sproget.dk
  8. ^ pindemad — sproget.dk
  9. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=smørrebrødslagkage
  10. ^ landgangsbrød, DDO.dk, hentet 16. juni 2020
  11. ^ Landgång (maträtt) – Wikipedia
  12. ^ Svenska Akademiens Ordbok https://www.saob.se/
  13. ^ uspecificeret — sproget.dk
  14. ^ amagermad — sproget.dk
  15. ^ "Danish Food Culture". Copenhagen Portal. Hentet 7. december 2011.
  16. ^ Gullan Gerward (2007), "Festmåltid och vardagsmat", RIG - Kulturhistorisk tidskrift, 90 (1)Wikidata Q107012698
  17. ^ "Dyrlægens natmad". Den Store Danske. Hentet 7. december 2011.
  18. ^ "Stjerneskud", Den Store Danske. Retrieved 7 December 2011.
  19. ^ stjerneskud — sproget.dk
  20. ^ Sølvovertrukket uædelt metal ~ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=plet,2&entry_id=11040136
  21. ^ krydderfedt — sproget.dk
  22. ^ fedtemad — sproget.dk
  23. ^ https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Kød-mad pkt. 2)
  24. ^ saltkød — sproget.dk
  25. ^ Kierlighed og Smørrebrød, i "J.H. Wessels samlede Digte", 1862
  26. ^ Bergholts opskrifter: Fire stykker blomstrende smørrebrød — Johannes V. Jensen: Ved Frokosten (Uddrag af Johannes V. Jensens ‘Ved Frokosten’, Digte, 1906.)
  27. ^ Hauge, Bodil (2012-06-17). "Nu er der smørrebrød på frimærket". Politiken. Hentet 2012-08-10.
  28. ^ Smørrebrød på mærkerne - dansk når det er bedst, postnord.com, 31. maj 2012, arkiveret fra originalen 14. januar 2019, hentet 14. januar 2019

Bibliografi

redigér
  • Bühlmann, René; Svendrup, Torben (1993), Brød og kager - træk af spisevanernes historie, København: Forlaget Fremad, ISBN 87-557-1828-0
  • Fakstorp, Jørgen; Boyhus, Else-Marie, red. (1998), Gastronomisk Leksikon, Nordisk Forlag, ISBN 87-00-20284-3

Anden litteratur

redigér
  • Troelsø, Ole (2012), Smørrebrød i Danmark - Stederne, stykkerne og historien, København: Forlaget Lucullus, ISBN 9788799551606
  • Troelsø, Ole (2017), Danmarks bedste smørrebrød. ISBN 9788799551651
  • Troelsø, Ole (2013) Insiders guide to smørrebrød, ISBN 9788799551613

Eksterne henvisninger

redigér