Wikipedia:Ugens artikel/2023
4. kvartal 2005 – 2006 – 2007 – 2008 – 2009 – 2010 – 2011 – 2012 – 2013 – 2014 – 2015 – 2016 – 2017 – 2018 – 2019 – 2020 – 2021 – 2022 – 2023
Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.
Uge 1, 2023
Heksen er dansk/svensk stumfilm fra 1922 skrevet og instrueret af Benjamin Christensen. Blandt de medvirkende er Benjamin Christensen, Clara Pontoppidan og Oscar Stribolt.
Med en blanding af dokumentarlignende fortællinger og dramatiserede sekvenser gennemgår filmen, der også indeholder elementer af gys, de historiske rødder og den overtro, der omgav heksetro fra middelalderen frem til det 20. århundrede. Det fremføres i filmen, at hekseforfølgelser kan have haft udgangspunkt i misforståelser af mentale og neurologiske lidelser, der udløste massehysteri.
De detaljerede middelalderlige miljøer betød sammen med den lange produktionstid, at filmen blev den dyreste skandinaviske stumfilm med en pris på næsten to millioner svenske kroner. I samtiden blev filmen dels rost for sin æstetik, dels kritiseret for sin udpenslede fremstilling af tortur, nøgenhed og seksuelle afvigelser samt sine antiklerikale indslag.
Retrospektivt er Heksen blevet rost for sin form (kombinationen af dokumentaristisk og dramatisk indhold) og for sit visuelle billedsprog, og den er blevet omtalt som Benjamin Christensens mesterværk. (Læs mere..)
Uge 2, 2023
Lysistrate (græsk: Λυσιστράτη, også omtalt som Kvindernes oprør) er en græsk komedie fra 411 f.Kr. af skrevet af Aristofanes. Stykket blev opført i Athen samme år. Lysistrate er et af de få komplette overleverede skuespil af Aristofanes. I komedien ønsker kvinderne i Athen og Sparta at standse den Peloponnesiske Krig. Anført af Lysistrate besætter de Akropolis og afstår fra sex med deres mænd for at få fred.
I denne som i flere af sine komedier satte Aristofanes de aktuelle politiske tendenser i Hellas til debat: korruption, demokratiets forfald og kønsroller og spørgsmålet om kvindens stilling i samfundet. Selv om stykket har en fortløbende handling, forekommer der talrige stilskift fra drama til komedie og sprogskift fra poetiske til groteske replikker.
- "Man har ofte sammenlignet Aristofanes' komedier med nutidens revyer. Fælles er en vekslen mellem viser og sketches, og fælles er forkærligheden for brandere og seksuelle hentydninger samt diverse spark til kendte personer. Den væsentligste forskel er, at Aristofanes' komedier altid har en gennemgående handling, og at handlingen når ud over satiren og frem til en humoristisk fantasi hinsides al fornuft".(Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 9. januar 2023 til 15. januar 2023
Uge 3, 2023
Ed Thigpen (1930–2010) var en amerikansk jazz-trommeslager, som er kendt for sit samarbejde med blandt andet Oscar Peterson, og som siden 1972 var bosat i København og dermed med til på daværende tidspunkt at indlede et egentligt skandinavisk jazz-samarbejde.
Efter sin opvækst i Los Angeles, var Thigpen – før han aftjente sin værnepligt (1952-1954) – med i Cootie Williams orkester. Under et besøg i Korea mødte han Oscar Peterson og blev fra 1959 og seks år frem medlem af dennes trio, der også talte bassisten Ray Brown.
Thigpen indspillede en række plader sammen med blandt andre Dinah Washington, Ben Webster, Lennie Tristano og Ella Fitzgerald.
I de knap fire årtier, han boede i København, satte han sit præg på den danske jazzscene. Her optrådte han med blandt andet Svend Asmussen og afholdt en række jazz-seminarer. I de seneste år af sit liv var han leder af orkestret Scantet, hvor han blandt andet spillede sammen med trompetisten Jens Winther, saxofonisten Tomas Franck, pianisten Kasper Villaume og bassisten Jesper Bodilsen.
Han modtog i 2004 Palæ Bars jazzpris.
Ed Thigpen ligger begravet på Vestre Kirkegård I København ved siden af den amerikanske trompetist og orkesterleder Thad Jones.(Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 16. januar 2023 til 22. januar 2023
Uge 4, 2023
Walter Model (1891-1945) var en tysk general og feltmarskal under 2. verdenskrig. Han er kendt for sine defensive slag i den sidste halvdel af krigen, fortrinsvis på Østfronten men også i vest, samt for sit nære forhold til Adolf Hitler, der anså ham for at være sin bedste hærchef. Han er blevet kaldt Wehrmachts bedste defensive taktiker.
Selv om han var en hårdnakket aggressiv pansergeneral først i krigen, blev han bedst kendt som praktiker inden for udmattelseskrigen. Hans medarbejder general Erhard Raus kaldte det for "zoneforsvar". Han lagde vægt på stærke befæstninger, vægrede sig mod at opgive land (selv om han ikke var absolut modstander af tilbagetrækninger) og at tillade fjendtlige gennembrud. Denne tilgangsvinkel bragte ham stor succes, men efter at han blev besejret under Ardenneroffensiven i december 1944, mistede Hitler tilliden til Model.
Model indså, at situationen var håbløs for de tyske styrker ved Rhinen, og han opløste sin armégruppe, hvorpå han selv begik selvmord. Hans død betød, at hans ry blev overskygget af hans rivalers, som gik ind for manøvrekrigsførelse. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 23. januar 2023 til 29. januar 2023
Uge 5, 2023
Tafl-spil er en familie af gamle germanske og keltiske strategispil, som spilles på et bræt på mellem 7×7 og 18×18 afhængigt af hvilket variation, og med to hold af uens styrke. Ordet tafl kommer af det oldnordiske ord for bord.
Størrelsen på brættet og antallet af brikker varierede, men alle spil havde et karakteristisk forhold 2:1 mellem de to hold, hvor det mindre hold havde en kongebrik, som begyndte i centrum, og hvis mål var at undslippe til brættets periferi eller hjørner. Det store holds opgave var at fange ham, hvorved spillet vindes. Den angribende side har en naturlig fordel i starten af spillet, der sandsynligvis skal indikere et vigtigt kulturelt aspekt ved at efterligne vikingetogternes succes. En anden kulturel indikation af kongen er vigtigheden af, at vikingernes høvding deltager i kampen. Vigtigheden af krig blev også afspejlet i hnefatafl, der var vikingernes form for tafl-spil, fordi det var et strategispil om krig, hvilket kan være en vigtig årsag til, at spillebrættet er fundet i grave med mænd i alle aldre (vikingerne havde nogle gange drenge med på slagmarken). I Balnakeil i Skotland blev et skelet fra en dreng på mellem 8 og 13 år fundet med våben og et hnefatafl-brætspil.
Der er nogen uenighed om, hvorvidt nogle tafl-spil (Hnefatafl og Tawlbwrdd) kan have anvendt terninger. Der har også været diskussioner om, hvorvidt spillene fulgte vikingerne på deres rejser, blandt andet til Island, Storbritannien, Irland og Lapland. Taflvarianterne, som omfatter Hnefatafl, alea evangelii, Tawlbwrdd, Brandubh, Ard Ri og Tablut, blev spillet i store dele af Nordeuropa fra før 400 e.kr, indtil de blev fortrængt af skak i 1100-tallet. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 30. januar 2023 til 5. februar 2023
Uge 6, 2023
Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, som Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Napoleonskrigene, især i Kanonbådskrigen fra 1807. Finansieringen af krigshandlingerne havde medført en voldsom inflation, der især ramte landet efter 1810. Inflationen havde især konsekvenser for lønmodtagerne, hvis realløn faldt drastisk, mens landbrugserhvervet i vid udstrækning var selvforsynende.
5. januar 1813 gennemførte administrationen under den enevældige konge, Frederik 6. en reform af pengevæsenet, der betød, at pengesedlernes værdi i forhold til sølv blev nedskrevet drastisk. Rigsbanken fik tilvejebragt den nødvendige sølvbeholdning gennem en bankhæftelse, som bestod i en 1. prioritetshæftelse i alle landets ejendomme på 6 pct. af værdien. Denne fordring skulle enten indbetales til banken på én gang eller afbetales. Som led i pengereformen blev styringen af pengevæsenet overdraget til en ny mønt- og seddeludstedende bank, Rigsbanken. Men staten og Rigsbanken var ikke i stand til at svare sine forpligtelser, og derfor er pengereformen gået over i historien som statsbankerotten, selv om der ikke var tale om en erklæret konkurs.
Pengereformen betød, at tidligere udsendte mønter og sedler skulle inddrages og erstattes med nye. Der var imidlertid mangel på sølv af tilstrækkelig god kvalitet, som den nye hovedmønt var baseret på, og private betalingsmidler blev derfor sat i omløb. Seddelkursen i forhold til sølvværdien nåede bunden i september 1813 med 9 pct. I de følgende år svingede kursen voldsomt med en ustabil økonomisk udvikling som følge. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 6. februar 2023 til 12. februar 2023
Uge 7, 2023
Århuskonventionen, eller UNECE's "konvention om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet", er en multilateral konvention om åbenhed. Konventionen består af en præambel, 22 artikler og 2 bilag. Den blev underskrevet 25. juni 1998 i Århus under ledelse af Svend Auken, daværende dansk miljøminister. Konventionen trådte i kraft 30. oktober 2001. I 2016 var den ratificeret af 47 medlemslande, blandt disse langt de fleste EU-lande, men også lande i Asien. Derudover har EU ratificeret konventionen og indarbejder nu dets principper i lovgivningen (eksempelvis i vandrammedirektivet).
Århuskonventionen giver offentligheden adgang til oplysninger om, og medvirken i beslutningsprocesser om lokale, nationale og internationale miljøsager. Det har fokus på samarbejdet mellem offentligheden og offentlige myndigheder. Den er verdens første internationale konvention om borgernes miljørettigheder. Borgernes miljørettigheder er sikret på tre områder i konventionen: Retten til viden, til at deltage og til at klage. Konventionen gælder også for EU's institutioner og organer. De underskrivende lande har tiltrådt, at vedtagelsen af konventionen har som formål "at bidrage til yderligere styrkelse af "Miljø for Europa" -processen og til resultaterne af den fjerde ministerkonference i Århus, Danmark, i juni 1998". (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 13. februar 2023 til 19. februar 2023
Uge 8, 2023
Asta Nielsen (1881–1972) var en dansk skuespillerinde og en af stumfilmens største stjerner og stumfilmens første sexsymboler.
Asta Nielsen kom fra små kår, men fik smag for teateret i en tidlig alder. Peter Jerndorff, skuespiller ved Det Kongelige Teater, bemærkede hendes talent og støttede sammen med Astas storesøster en uddannelse for hende på Det Kongelige Teaters elevskole. Hun debuterede på Dagmarteatret i 1902, og hun spillede flere år på forskellige teatre uden større succes.
Hun forstod straks det nye filmmedie og dets krav til en mere afdæmpet spillestil, og i 1910 filmdebuterede hun i Urban Gads Afgrunden. Filmen gav både hende og dansk stumfilm et europæisk gennembrud, og efter yderligere et par film i Danmark rejste hun med Gad, som hun nu var gift med, til Tyskland, hvor hun blev verdens bedst betalte skuespiller på dette tidspunkt. Hun indspillede en række film i Tyskland – afbrudt af første verdenskrig – inden hun, presset af nazisterne, i 1937 vendte hjem til Danmark. På dette tidspunkt havde stumfilmens æra været forbi nogle år, og som flere andre stumfilmsstjerner lykkedes det ikke Asta Nielsen at holde fast i karrieren i tonefilm. Det lykkedes hende ikke at finde andet arbejde; i stedet skrev hun selvbiografien Den tiende muse (1946) samt nogle noveller og læste undertiden op i radioen. Hun skrev og instruerede selvportrætfilmen Asta Nielsen i 1968, efter at hun havde set en anden portrætfilm om hende, som hun var utilfreds med. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 20. februar 2023 til 26. februar 2023
Uge 9, 2023
Slaget ved Salamis blev udkæmpet mellem en alliance af græske bystater og Persien (Cuomos) i september 480 f.Kr. i stræderne mellem fastlandet og øen Salamis, som ligger i den Saroniske Bugt nær Athen. Det var kulminationen på den anden persiske invasion af Grækenland, som var indledt samme år.
For at blokere den persiske fremrykning spærrede en lille styrke fra Sparta passet i Thermopylæ, mens den allierede flåde, som var domineret af Athen, angreb den persiske flåde i det nærliggende stræde ved Artemisium. I det følgende slag ved Thermopylæ blev spartanerne udryddet, mens grækerne led store tab og trak sig tilbage efter tabet af Thermopylæ. Dette gjorde det muligt for perserne at erobre Boiotien og Attika. De allierede forberedte sig på at forsvare Peloponnes, mens flåden blev trukket tilbage til ø Salamis.
Selv om de var stærkt i undertal blev de græske allierede overtalt af den atheniensiske general Themistokles til igen at angribe den persiske flåde. Themistokles lokkede den persiske flåde ind i stræderne ved Salamis, hvor perserne forsøgte at blokere begge indgange. I det snævre farvand udgjorde det store antal persiske skibe en aktiv forhindring, da skibene havde svært ved at manøvrere og dermed kom ud af formation. Den græske flåde greb chancen og sikrede sig en afgørende sejr ved at sænke eller erobre mindst 300 persiske skibe.
Som følge af nederlaget trak den persiske konge Xerxes størstedelen af sin hær tilbage til Asien og overlod det til Mardonius at fuldføre erobringen af Grækenland. Det følgende år blev resten af den persiske hær samt flåde imidlertid afgørende slået, og herpå forsøgte perserne ikke igen at erobre det græske fastland. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 27. februar 2023 til 5. marts 2023
Uge 10, 2023
Anne Treisman (1935–2018) var en af de mest indflydelsesrige kognitive psykologer i verden. Hun revolutionerede den måde vi tænker på kognitive funktioner og menneskets hjerne. Hun argumenterede for, at man ikke kan kende hjernens formål uden at forstå, hvad den har udviklet sig til at kunne. Dette er kognitiv psykologis opgave at finde ud af. Hun opstiller kreative og stabile metoder til at undersøge hukommelse og opmærksomhed, som vælger, hvad vi perciperer i verden og skaber en individuel forståelse af verden.
Treisman er især kendt for udviklingen af den såkaldte dæmpningsteori, hvorefter information, der opfattes af sanserne, har mulighed for at blive bearbejdet, så meningen afkodes. I denne proces vil individets tidligere erfaringer have indflydelse på, hvilke af delinformationerne, der har betydning, og hvilke der dæmpes, men alligevel, afhængig af konteksten, kan blive opfattet. (Læs mere..)
Uge 11, 2023
Nebula Awards (Nebulapriser) er en amerikansk pris, der hvert år gives for de bedste værker af science fiction eller fantasy udgivet i USA. Priserne er organiseret og uddelt af Science Fiction and Fantasy Writers of America (SFWA), en nonprofit forening af professionelle science fiction- og fantasyforfattere. De blev første gang uddelt i 1966 ved en ceremoni skabt til priserne og gives i fire kategorier for forskellige længder af litterære værker. En femte kategori for film- og tv-episodemanuskripter blev givet 1974-78 og 2000-09, og en sjette kategori for spilskrivning blev påbegyndt i 2018. I 2019 annoncerede SFWA, at to priser, der tidligere blev tildelt efter de samme regler, men ikke karakteriseret som Nebulapriser – Andre Norton Award for middelklasse og ungdomsfiktion og Ray Bradbury Award for enestående dramatisk præsentation – skulle betragtes som officielle Nebulapriser. Reglerne for Nebulapriser har ændret sig flere gange i løbet af prisens historie, senest i 2010. SFWA Nebula Conference, hvor priserne annonceres og overrækkes, afholdes hvert forår i USA. Placeringerne varierer fra år til år.
Nebulaprisen er en af de bedst kendte og mest prestigefyldte science fiction- og fantasy-priser og er sammen med Hugo Awards blevet kaldt "den vigtigste af de amerikanske science fiction-priser". Vinderværker er udgivet i særlige samlinger, og vindere og nominerede er ofte noteret som sådan på bøgernes omslag. SFWA identificerer priserne efter udgivelsesåret, det vil sige året før det år, hvor prisen gives. (Læs mere..)
Uge 12, 2023
Østkyst Hustlers (en overgang Hustlerne) er en dansk rapgruppe, der blev dannet i 1993 af Nikolaj Peyk, Jazzy H og Bossy Bo, som følge af en radioføljeton i Børneradio. I 1995 lavede de Verdens længste rap, der blev en stor succes. De udgav herefter endnu et succesfuldt album, Fuld af løgn og vandt adskillige priser ved Danish Music Awards.
Peyk forlod gruppen i 1998 efter gruppens tredje album, Så hold dog kæft, der ikke levede op til forgængernes succes. De to resterende medlemmer udgav Get a Life Selv i 2003 under navnet Hustlerne. I 2005 udkom et opsamlingsalbum. Efterfølgende blev gruppen gendannet som en duo med Jazzy H og Bossy Bo og tog herefter på turné i Danmark. De har bidraget med sporadiske kompositioner til film og andre album siden da. I 2010 blev Østkyst Hustlers gendannet som trio, da Peyk vendte tilbage efter en pause på knap 12 år. I 2012 blev gruppen endnu en gang reduceret til en duo, da Peyk forlod den for at fokusere mere på egne projekter. Siden 2017 har Peyk igen været involveret i Østkyst Hustlers, ligesom han var i perioden 1993 til 1998 og igen fra 2010 til 2012. Den 24. januar 2020 udkom albummet Titusind timer, der er gruppens seneste, og første i 22 år med den fulde besætning. (Læs mere..)
Uge 13, 2023
Cessna 172 eller Cessna 172 Skyhawk er et firesædet, enmotors, højvinget fly produceret af Cessna Aircraft Company. Den blev første gange sendt på vingerne i 1955, og siden er der bygget flere eksemplarer af dette fly end af noget som helst andet fly.
Cessna 172 er en videreudvikling af Cessna 170 fra 1948 med den store ændring, at mens 170'eren er et halehjulsfly, er 172'eren et næsehjulsfly, hvor støttehjulet er placeret foran de to hovedhjul. Flyets tilnavn, Skyhawk, betegnede oprindeligt en trimningspakke, som dog efterhånden blev standard på alle Cessna 172 fly. Nogle opgraderede versioner af flyet betegnes Cutlass.
Den første produktionsmodel blev sendt på markedet i 1956, og i 2015 havde fabrikken bygget mere end 44.000 enheder. Modellen er fortsat i produktion. Cessna 172'erens største konkurrenter på markedet var tidligere Beechcraft Musketeer og Grumman AA-5, som begge er udgået af produktion, Piper Cherokee og senest Diamond DA40 og Cirrus CR20.
I 1958 satte en Cessna 172 verdensrekord i udholdenhed, da to piloter fløj uafbrudt i næsten 65 dage. Rekorden står fortsat i dag. (Læs mere..)
Uge 14, 2023
Mandø er en 7,63 km² dansk tidevandsø i Vadehavet mellem Rømø og Fanø, der indtil inddigningen i 1937 var en hallig. I 2023 havde øen 31 indbyggere, og disse bor i Mandø By, der ligger på den vestlige del af øen. "Låningsvejen" forbinder Mandø med Vester Vedsted i Jylland.
Øens beliggenhed har udsat den for adskillige stormfloder gennem historien, og disse har været med til at forme og omforme øen flere gange. Som følge af stormflodernes blivende trussel mod øen er der gennem årene blevet bygget flere diger for at sikre den mod havet, og i vore dage er der dige næsten hele vejen rundt om øen.
Øen er siden 2007 en del af Esbjerg Kommune. Mandø udgør et eget sogn, Mandø Sogn, og øens nuværende kirke er opført i 1639 og efterfølgende restaureret i 1727. Det er den tredje kendte kirke på Mandø. Sognet betjenes af præsten fra Vester Vedsted, og i 2022 og 2023 var Mandø Sogn det eneste sogn i Danmark, hvor samtlige indbyggere var medlem af folkekirken.
Mandø har status som vildt- og naturreservat og har siden 2010 været en del af Nationalpark Vadehavet, hvor Mandø er placeret omtrent i midten af denne Nationalpark. Nationalpark Vadehavet er tillige en af de danske lokaliteter, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Indtil 1996 gik øens børn i skole på selve Mandø, men derpå blev skolen nedlagt. De tidligere skolebygninger bruges nu til lejrskole, hotel, restaurant og naturmuseum. (Læs mere..)
Uge 15, 2023
Kleptoparasitisme er en form for ernæring, hvor et dyr bevidst tager mad fra et andet. Strategien er evolutionært stabil, når det kræver mindre energi at stjæle end at ernære sig direkte, for eksempel når der er mangel på mad, eller når der er rigeligt med bytte. Mange kleptoparasitter er leddyr, især bier og gedehamse, men inkluderer også nogle fluer, møgbiller, andre insekter og edderkopper.
Snyltebier er specialiserede kleptoparasitter, som lægger deres æg enten på pollenmasserne lavet af andre bier eller på insektværter fra parasitoide hvepse. De er et eksempel på Emerys regel, som siger, at sociale insektparasitter har en tendens til at være tæt beslægtede med deres værter. Adfærden forekommer også hos hvirveldyr, herunder fugle såsom kjover, der vedvarende jagter andre havfugle, indtil de sluger deres føde, og kødædende pattedyr såsom plettede hyæner og løver. Andre arter hengiver sig opportunistisk til kleptoparasitisme. (Læs mere..)
Uge 16, 2023
Kongens Lyngby er en nordlig bydel i Storkøbenhavn i Lyngby-Taarbæk Kommune i Region Hovedstaden. I kommunen bor 57.500 indbyggere.
Byen blev grundlagt i vikingetiden, men allerede i stenalderen har der boet mennesker i området. Den ældste del af byen er Bondebyen, og den ældste bygning er Lyngby Kirke, der blev opført omkring 1150. I midten af 1800-tallet blev landsbyen til en stationsby.
Lyngbymotorvejen går fra København til byen, og Helsingørmotorvejen løber også tæt forbi. Fra Lyngby Station afgår et stort antal busser og S-tog, og byen har meget detailhandel, der især er koncentreret i området omkring Lyngby Storcenter og Lyngby Hovedgade. Adskillige større danske virksomheder har hovedkvarter i Kongens Lyngby. Danmarks Tekniske Universitet har omkring 10.000 studerende og mere end 5.000 ansatte.
Lyngby Kulturhus med biograf, Frilandsmuseet og spillestedet Templet er blandt byens mange kulturtilbud. Desuden findes adskillige sports- og idrætsklubber, hvoraf flere har vundet nationale mesterskaber. (Læs mere..)
Uge 17, 2023
Kuli er en betegnelse, der i 1800- og 1900-tallet blev benyttet om ufaglærte arbejdere, ofte minearbejdere, markarbejdere m.v., fra typisk Indien og det sydlige Kina. Kulierne indgik kontrakt med deres arbejdsgiver, hvor de forpligtede sig til udføre arbejde, ofte langt væk fra kuliens hjemstavn og som regel altid hårdt fysisk arbejde.
Handel med arbejdskraft i form af asiatiske kulier formodes at være begyndt omkring 1500-tallet. Da sociale og politiske hensyn ved begyndelsen af 1800-tallet medførte, at først bl.a. Danmark og England og senere andre europæiske lande forbød slavehandel samt senere selve slaveriet, opstod der i kolonierne et behov for billig arbejdskraft i de industrier, hvor arbejdskraft var en væsentlig ressource, som eksempelvis arbejde i plantager, miner og bygning af jernbaner.
Brugen af betegnelsen ophørte efter 2. verdenskrig, og ordet har i dag en stærkt nedsættende klang. Ordet anvendes i dag dog også som slang for hårdtarbejdende medarbejdere. (Læs mere..)
Uge 18, 2023
Odin (/ˈo·din/; fra oldnordisk: Óðinn, [ˈoːðinː] "raseri") er i nordisk mytologi Friggs ægtemand og en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion.
I lighed med de andre nordiske guder er hans funktionsområde meget komplekst, hvilket gør det er svært at beskrive, hvad han er gud for. Han omtales i kilderne gerne med andre navne: hyppigt bruges tilnavnet Alfader, andre gange kaldes han Ygg (den frygtelige), et andet navn var Jolner, og under det optrådte Odin som julens gud. I myterne beskrives han ofte som en høj, enøjet og gråskægget mand, og på billeder ses han ride på den ottebenede hest Slejpner med spyddet Gungner i den ene hånd, fulgt af ravnene Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke. Men Odin var formskifter af natur; han havde utallige skikkelser og optrådte ofte i forklædning, som i kvadet om Gråskæg fra Ældre Edda. I myterne beskrives han som besat efter at skaffe sig mere viden og lærdom, og han rejste ofte vidt omkring; enten flyvende som en fugl eller ridende på hesten Sleipner.
De islandske kilder fra middelalderen beskriver ham som asernes overhoved. De udgjorde den vigtigste gudeæt, og i det nordiske verdensbillede var Odin den mest magtfulde konge. (Læs mere..)
Uge 19, 2023
Freie Deutsche Jugend (FDJ) er en tysk kommunistisk ungdomsorganisation, der blev oprettet i 1946. I DDR var FDJ den eneste statsligt anerkendte og støttede ungdomsorganisation og var det regerende kommunistparti SED's officielle ungdomsorganisation. Som en betydende masseorganisation udgjorde FDJ et vigtigt supplement til skolesystemet i DDR.
Freie Deutsche Jugend var en organisation for unge mellem 14 og 25 år, og 75 % af DDR's ungdom var medlem af organisationen. Efter at have tilsluttet sig Ernst Thälmann-pionerbevægelsen, som var for skolebørn mellem 6 og 13 år, sluttede DDR's unge sig normalt til FDJ.
FDJ repræsenteret i DDR's Volkskammer og havde som politisk og ideologisk mål for FDJ at påvirke alle aspekter af livet for unge i DDR, at udbrede marxisme-leninismen og fremme kommunistisk tankegang. Medlemskabet af FDJ var nominelt frivilligt, men de, der ikke deltog, mistede adgangen til organiserede ferier og fik svært ved at blive optaget på universiteter og højere læreanstalter, opnå gode jobs osv. Størstedelen af de unge, der nægtede at deltage, henviste til religiøse årsager.
I Vesttyskland eksisterede organisationen også i begyndelsen, men blev i 1954 forbudt som stridende mod Vesttysklands forfatning. Efter DDR's ophør sank FDJ ned i politisk ubetydelighed. (Læs mere..)
Uge 20, 2023
SMS Wolf var en hjælpekrydser og minelægger i den tyske kejserlige flåde, der var i tjeneste under første verdenskrig. Hun var oprindeligt bygget som et civilt fragtskib og sejlede fra 1913 til 1916 for det Bremen-baserede rederi DDG "Hansa" under navnet D/S Wachtfels, inden hun blev konverteret til militær brug.
Skibet gennemførte i 1916-18 et togt gennem Atlanten, Stillehavet og det Indiske ocean, hvor hun opbragte og sænkede 14 handelsskibe, ligesom mindst 13 skibe blev sænket af miner udlagt af Wolf. Efter at have opbragt fremmede handelsskibe bemægtigede Wolf sig det opbragte skibs last, herunder kul, men også råvarer i form af metaller, som var vigtige for den tyske krigsindsats. Handelsskibenes besætninger blev taget som krigsfanger og interneret på Wolf og det opbragte skib sænket. Efter togtet, der var det længste, der blev gennemført af noget krigsskib under første verdenskrig, vendte hun tilbage til flådebasen i Kiel med et omfattende krigsbytte og adskillige krigsfanger.
Ved første verdenskrigs afslutning blev hun beslaglagt af ententemagterne og blev herefter overdraget til Frankrig, hvor hun sejlede som handelsskib mellem de franske besiddelser i Stillehavet. Hun udgik af tjeneste i 1930, hvorefter hun i 1931 blev ophugget i Italien. (Læs mere..)
Uge 21, 2023
Katharina af Aragonien (1485–1533) var den engelske kong Henrik 8. af Englands første hustru. Hun var dronning fra 1509, til kongen i 1533 lod ægteskabet annullere. Kong Henrik gik på grund af denne annullering mod paven og den Romerskkatolske kirke og gjorde sig selv til overhoved i den nye engelske kirke.
Hun blev døbt Catalina. Hun underskrev sig Catherine og Katharina. Det var sjældent i det 16. århundrede, at navne blev stavet ens, og hun underskrev sig på forskellige måder. Et brev fra hendes første forlovede, prins Arthur af Wales, er adresseret til prinsesse Katerine. Hendes datter Maria kaldte hende Kateryn i breve.
Hun er beskrevet som en venlig og mild kvinde. William Shakespeare skrev at hun var: "Dronningen over alle jordiske dronninger", og selv hendes største fjende, Thomas Cromwell, sagde om hende efter sejren ved Flodden, som hun havde stor andel i: "Hvis det ikke havde været for hendes køn, ville hun kunne have besejret alle heltene i historien". Katharina var katolik og medlem af den spanske Franciskanerorden. Hun var pertentlig i sin religion med talrige messer, bønner, bekendelser og bod, hvilket hun anså for nødvendigt for at kunne udføre sine pligter.
Hun var fortaler for, at kvinder havde ret til en uddannelse, og den kontroversielle bog The Education of Christian Women af Juan Luis Vives blev dediceret til hende. Hun var en stor beundrer af renæssancehumanisme og personlig ven med Erasmus af Rotterdam og Thomas More. (Læs mere..)
Uge 22, 2023
Arkitektur i København preges av at byen er berømt for at have balance mellem ny og gammel arkitektur og en homogen bygningsmasse i 5-6 etagers højde, og i 2008 vedtog Borgerrepræsentationen at Indre By skal friholdes for højhuse. Således fremstår store dele af Indre By ganske velbevaret på trods af historiske bybrande og bombardementer, selv om mange af de berømte tårne og spir er af nyere dato. Brandene betyder dog, at middelalderens bygningsmasse stort set er forsvundet, og det er derfor den eneste epoke, som er dårligt repræsenteret i byens fremtoning. Modsat fx Stockholm er København præget af punktvise fornyelser af bygningsmassen frem for voldsomme rydninger af større kvarterer. Samtidig har økonomien ofte lagt bånd på de mest ambitiøse projekter, hvorfor knopskydningsløsninger som ved Statens Museum for Kunst og Den Sorte Diamant er udbredt. Store dele af Indre By, Christianshavn og Frederiksstaden er underlagt bygningsfredning.
Som i mange lignende byer har venerationen for det bestående fulgt de økonomiske konjunkturer: I gode tider er det blevet revet ned, mens perioder med stagnation har resulteret i genbrug af bygninger. Byggefeberen har især raset efter voldenes fald i 1850'erne og 1860'erne, i 1880'erne og 1900'erne, i efterkrigstidens 1950'erne og 1960'erne og senest i 1990'erne og 2000'erne, der især så en vækst i boligbyggeriet. I sidstnævnte periode er gamle industrianlæg blevet omdannet til luksusboliger i verdensklassearkitektur, som fx Carlsberg-siloen (1997) af Vilhelm Lauritzens Tegnestue, Torpedohallen (2003) af Tegnestuen Vandkunsten og Gemini Residence (2005) af hollandske MVRDV i samarbejde med JJW arkitekter. (Læs mere..)
Uge 23, 2023
Adam Smith (1723–1790) var en skotsk økonom og moralfilosof. Smith er en af de betydeligste personligheder i samfundsvidenskabernes historie, idet han opfattes som såvel grundlæggeren af økonomi som en moderne videnskab som af ideologien økonomisk liberalisme.
Smiths to hovedværker er det moralfilosofiske værk The Theory of Moral Sentiments fra 1759 og den banebrydende økonomiske analyse i An Inquiry into the nature and causes of the Wealth of Nations fra 1776.
Moralfilosofisk interesserede han sig først og fremmest for at forklare, hvorfra menneskets moralske vurderinger stammer. Smith mente, at de byggede på indlevelsesevnen i andre menneskers situation, altså en form for empati. Moralen i en persons egne handlinger (bør) vurderes ud fra, hvad en upartisk iagttager ville mene. Denne tankegang hos Smith var beslægtet med Kants kategoriske imperativ.
Smiths økonomiske tanker var påvirket af fysiokraterne, idet han mente, at ikke blot landbruget, men alle produktive erhverv var vigtige for et lands velstand. Fri erhvervsudøvelse og fri konkurrence var afgørende for at fremme denne velstand. Smith forklarede, hvordan markederne fungerer og priserne dannes i en markedsøkonomi, og hvordan denne, hvis den er velfungerende, vil føre til, at der bliver fremstillet de varer, som folk ønsker, og til en pris, som netop svarer til produktionsomkostningerne. I den forbindelse anvendte han den efterfølgende berømte metafor om den usynlige hånd. Smith påviste også som den første arbejdsdelingens afgørende betydning for økonomisk vækst og velstand. (Læs mere..)
Uge 24, 2023
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder. Der findes flere former for ateisme, blandt andet agnostisk ateisme, gnostisk ateisme, implicit ateisme og eksplicit ateisme.
Udtrykket "ateisme" har historisk set været brugt om både ikke-tro og forkert tro (heterodoksi). Det blev oprindeligt brugt som en nedsættende betegnelse for enhver, der var i konflikt med etableret religion. Med udbredelsen af fritænkning, videnskabelig skepticisme og religionskritik har begrebet "ateisme" fået en mere specifik mening og bliver i højere grad brugt af ateisterne selv. Der er i denne forbindelse sket en udvikling fra en aktiv definition af begrebet (afvisning af eller afstandtagen fra gudstro) til en mere passiv definition (fravær af gudstro, ikke-tro).
Der kan idømmes dødsstraf for ateisme i Afghanistan, Saudi Arabien, Pakistan, Iran, Sudan, Mauretanien og Maldiverne, men i de seneste år er den ikke blevet eksekveret. (Læs mere..)
Uge 25, 2023
Mount Rushmore National Memorial er en monumental amerikansk granitskulptur, beliggende nær Keystone i Black Hills, South Dakota, inden for et område, som hedder United States Presidential Memorial. Den er skabt i perioden 1927-1941 af Gutzon Borglum, som er af dansk oprindelse, og repræsenterer de første 150 år af De Forenede Staters historie med 18 meter høje skulpturer af hovederne af tidligere amerikanske præsidenter: George Washington (1732–1799), Thomas Jefferson (1743–1826), Theodore Roosevelt (1858–1919) og Abraham Lincoln (1809–1865).
Hele mindesmærkeområdet dækker 5,17 km² og er beliggende 1.745 m over havet. Det vedligeholdes af National Park Service, en afdeling under indenrigsministeriet. Mindesmærket har årligt omkring 2 millioner besøgende.
Bjerget hed oprindeligt Six Grandfathers blandt lakota-folket, og området blev i 1868 tildelt siouxerne, men få år efter illegalt overtaget af den amerikanske stat. Siouxerne har siden krævet området tilbage, og USA's højesteret anerkendte i 1980 kravet og tildelte siouxerne en erstatning på $102 millioner i kompensation. Siouxerne har nægtet at tage imod pengene og kræver fortsat at få området tilbage. (Læs mere..)
Uge 26, 2023
Uge 27, 2023
Uge 28, 2023
Uge 29, 2023
Uge 30, 2023
Uge 31, 2023
Uge 32, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 7. august 2023 til 13. august 2023
Uge 33, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 14. august 2023 til 20. august 2023
Uge 34, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 21. august 2023 til 27. august 2023
Uge 35, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 28. august 2023 til 3. september 2023
Uge 36, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 4. september 2023 til 10. september 2023
Uge 37, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 11. september 2023 til 17. september 2023
Uge 38, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 18. september 2023 til 24. september 2023
Uge 39, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 25. september 2023 til 1. oktober 2023
Uge 40, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 2. oktober 2023 til 8. oktober 2023
Uge 41, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 9. oktober 2023 til 15. oktober 2023
Uge 42, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 16. oktober 2023 til 22. oktober 2023
Uge 43, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 23. oktober 2023 til 29. oktober 2023
Uge 44, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 30. oktober 2023 til 5. november 2023
Uge 45, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 6. november 2023 til 12. november 2023
Uge 46, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 13. november 2023 til 19. november 2023
Uge 47, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 20. november 2023 til 26. november 2023
Uge 48, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 27. november 2023 til 3. december 2023
Uge 49, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 4. december 2023 til 10. december 2023
Uge 50, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 11. december 2023 til 17. december 2023
Uge 51, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 18. december 2023 til 24. december 2023
Uge 52, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 25. december 2023 til 31. december 2023