Bruger:Barklund/Fysikportal

Dette er mit forsøg på at danne sig et overblik over hvilke artikler, der findes inden for emnet Fysik

Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket! Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen en bruger der glemte at signere

Formål

Jeg vil forsøge at kortlægge det under hovedoverskrifterne:

• Konstanter, enheder, begreber og størrelser
• Historie og fysikere
• Områder og teorier

Note: At skelne mellem områder og teorier er svært – er et skel i mellem dem overhovedet muligt endsige nødvendigt?

For hver af disse vil jeg via nogle simple skabeloner opstille emner, som jeg mener bør beskrives, og som kan ses som værende beslægtede. Disse skabeloner kan sidenhen danne præcedens for egentlige skabeloner, som inkludere på siderne.

Ligeledes vil jeg også forsøge at fokusere på kategorisering af artikler, struktur og eventuelt en decideret portal og tilhørende gennemgange af overordnede/detaljerede emner til at lette navigationen inden for emnet.

Kilder

Som kilder er jeg indtil videre primært gået ud fra de eksisterende danske artikler og ditto i den engelske Wikipedia.

• Fysik
• en:Physics
• en:Portal:Physics

---

Kategorier, skabeloner og stubs

Kategorier

Nedenstående kategori-træ skal ikke kun betragtes som et træ men mere som en graf, for der er selvfølgelig kategori-strukturer på tværs i træet. For eksempel er Fysikere inden for klassisk mekanik en underkategori til Klassisk mekanik.

Ligeledes har jeg forsøgt for de forskellige kategorier at specificere eksterne overkategorier, der ikke ligger inden for fysikkens emne, men som stadig er naturlige overkategorier.

• Kategori:Fysik (overkategori: Kategori:Naturvidenskab)
  • Kategori:Enhedssystemer (overkategori: Kategori:Mål)
    • Kategori:Gamle danske enheder
    • Kategori:Engelske enheder
    • Kategori:CGS-enheder
    • Kategori:SI-enhed
      • Kategori:Grundlæggende SI-enheder
      • Kategori:Afledte SI-enheder
      • Kategori:SI-præfiks
    • Kategori:Imperiske enheder (eller Kategori:US enheder)
  • Kategori:Måleenheder (overkategori: Kategori:Mål)
    • Kategori:Arealenheder
    • Kategori:Rumfangsenheder
    • Kategori:Længdeenheder
    • ... (note: mange af disse kategorier findes, men navngivningen af dem skal organiseres - se Kategori:Måleenheder).
  • Kategori:Fysiske konstanter
  • Kategori:Fysikkens historie (overkategori: Kategori:Naturvidenskabens historie)
    • Kategori:Fysikkens tidslinjer (overkategori: Kategori:Naturvidenskabens tidslinjer)
  • Kategori:Fysikere (overkategori: Kategori:Videnskabsfolk)
    • Kategori:Nobelprismodtagere i fysik (overkategori: Kategori:Nobelprismodtagere)
    • Kategori:Fysikere efter profession (overkategori: Kategori:Personer efter profession)
      • Kategori:Fysikere inden for klassisk mekanik (det hedder i hvert fald ikke Kategori:Klassiske mekanikere)
      • Kategori:Relativitetsteoretikere
      • Kategori:Astronomer
      • ... (note: måske ikke alle kategorier er relevante, da nogle områder er meget snævre, men de større områder kan i hvert fald inddeles sådan)
    • Kategori:Fysikere efter tidsperiode (overkategori: Kategori:Personer efter tidsperioder)
      • Kategori:Fysikere i antikken
      • Kategori:Fysikere fra antikken til og med det 15. århundrede
      • Kategori:Fysikere i det 16. århundrede
      • Kategori:Fysikere i det 17. århundrede
      • Kategori:Fysikere i det 18. århundrede
      • Kategori:Fysikere i det 19. århundrede
      • Kategori:Fysikere i det 20. århundrede
      • Kategori:Fysikere i det 21. århundrede
    • Kategori:Fysikere efter nationalitet (overkategori: Kategori:Personer efter nationalitet)
      • Kategori:Europæiske fysikere (overkategori: Kategori:Europæere)
        • Kategori:Danske fysikere (overkategori: Kategori:Danskere)
        • Kategori:Engelske fysikere (overkategori: Kategori:Englændere)
        • ...
      • Kategori:Nordamerikanske fysikere (overkategori: Kategori:Nordamerikanere)
        • Kategori:Fysikere fra USA (overkategori: Kategori:Personer fra USA)
        • Kategori:Canadiske fysikere (overkategori: Kategori:Canadiere)
        • ...
      • ...
  • Kategori:Fysikartikler efter teori eller område
    • Kategori:Klassisk mekanik
    • Kategori:Termodynamik
    • ... (faktiske kategorier som efter nedenstående teorier/områder)

Samt stub-kategorierne:

• Kategori:Påbegyndte fysikartikler (overkategori: Kategori:Påbegyndte naturvidenskabsartikler)
  • Kategori:Påbegyndte artikler om fysiske enheder
  • Kategori:Påbegyndte artikler om fysikkens historie (overkategori: Kategori:Påbegyndte historieartikler)
  • Kategori:Påbegyndte artikler om fysikere (overkategori: Kategori:Påbegyndte biografier)
  • Kategori:Påbegyndte artikler om fysiske teorier

Og en række ikke nærmere definerede tvær-kategorier:

• Kategori:Måleinstrumenter
• Kategori:Fysiske værktøjer
• Kategori:Fysiklister (overkategori: Kategori:Videnskabslister)
• Kategori:Fysikinstitutioner (overkategori: Kategori:Videnskabelige institutioner)
• Kategori:Fysikorganisationer (overkategori: Kategori:Videnskabelige organisationer)
• Kategori:Fysikbøger (overkategori: Kategori:Videnskabelige bøger)
• Kategori:Fysiktidsskrifter (overkategori: Kategori:Videnskabelige tidsskrifter)
• Kategori:Fysik-software
• Kategori:Fysik i fiktion (overkategori: Kategori:Fiktion, Kategori:Science fiction)

Muligvis flere tilsvarende, hvor det måtte være relevant.

Skabeloner

Det er nogle skabeloner, som kan laves som standard – for eksempel over nobelprismodtagere i fysik:

Bruger:Barklund/Fysikportal/skabeloner/fysnobelmodtager:

 {{Bruger:Barklund/Fysikportal/skabeloner/fysnobelmodtager| navn=Niels Bohr
 | billednavn=Niels_Bohr.jpg
 | årstal=[[1922]]
 | øvrige=''Ingen''
 | begrundelse=for hans indsats i forskningen i [[Atomfysik|atomernes]] struktur og den [[stråling]], der udstråler fra dem
 | foregående=[[Albert Einstein]]
 | efterfølgende=[[Robert Andrews Millikan]]
 | fødselsdato=[[7. oktober]] [[1885]]
 | fødselssted=[[København]]
 | dødsdato=[[18. november]] [[1962]]
 | dødssted=[[København]]
 }}
 

Niels Bohr

Niels Bohr

Nobelpris i fysik modtaget:

1922

Øvrige modtagere samme år:

Ingen

Modtaget for:

“for hans indsats i forskningen i atomernes struktur og den stråling, der udstråler fra dem”

Foregående modtager:

Albert Einstein

Efterfølgende modtager:

Robert Andrews Millikan

Fødselsdato:

7. oktober 1885

Fødselssted:

København

Dødsdato:

18. november 1962

Dødssted:

København

Stubs

Og følgende stubs:

Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysstub: {{Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysstub}}

Denne fysikartikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysenhedstub: {{Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysenhedstub}}

Denne artikel om en fysisk enhed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fyshisstub: {{Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fyshisstub}}

Denne artikel om fysikkens historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysikerstub: {{Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysikerstub}}

Denne fysikerartikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysteoristub: {{Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysteoristub}}

Denne artikel om en fysisk teori eller et relateret emne er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

{{fysteoristub}} bør muligvis yderligere opdeles – man kan gå så specifikt som en {{fysplanetstub}} (for planet-artikler), {{fysrelastub}} (for relativitetsteoriartikler), {{fysnewtonstub}} (for Isaac Newton-relaterede artikler) og så videre. Men i første omgang burde dette nok kunne gøre det.

Enheder, konstanter og størrelser

Historie og fysikere

Antikkens fysik

Fra den engelske side er der mange links og navne, der kan indføres. En decideret oversigt/samlende skabelon kan være svær, men man kan måske dele den op som (altså emner funderet i antikken):

• Vigtige fysikere (Archimedes, ...)
• Områder (astronomi, ...)
• Værktøjer (teleskopet, ...)
• Teorier (mekanik, ...)
• Vigtige steder/lokationer (biblioteket i Alexandria, ...)

Og derigennem lave en tur igennem Antikkens fysik.

Den videnskabelige revolution og fysikken

Tilsvarende kan der findes info på den engelske side, men generelt skal den videnskabelige revolution beskrives. Opdeling og klassificering kan foregå som i det ovenstående.

Fysikkens tidslinjer

Her kan man lave tidslinjer som nogle af de nævnte i en:Category:Technology timelines, der dog er om generel teknologi. Man burde lave tidslinjer på flere niveauer, både globalt for fysikken, men også mere specifikt inden for specifikke emner. Disse letter i høj grad navigationen og er en glimrende indgang til emnerne.

Fysikere

En samlet liste á la den engelske vil være praktisk – især i starten, hvor mange af dem er ikke-beskrevne og derfor ikke kan findes via kategorier.

Danske fysikere

Identificeret (fra den engelske og lokale kategori):

• Niels Bohr
• Henrik Dam
• Thomas Fincke
• Lene Vestergaard Hau
• Jens Martin Knudsen
• Martin Knudsen
• Kirstine Meyer
• Holger Bech Nielsen
• Ole Worm
• Hans Christian Ørsted
• Ole Rømer
• Aage Bohr
• Ben Roy Mottelson

Alternativt kunne man finde nulevende fysikere ved relevante, danske universiteter – dog med berettiget claim to fame.

Øvrige fysikere

Fra den engelske kategori og den engelske liste er det sådan set bare at gå i gang. Opdeling og kategorisering på tværs er relevant selvfølgelig.

Nobelprisen i fysik

Lav siden Nobelprisen i fysik færdig, færdiggør sider om samtlige modtagere (med stubs indtil videre) og en standard-infoboks svarende til den for præsidenter eller noget i den stil.

Områder og teorier

Teoretisk fysik

Klassisk mekanik

Hierarkisk

Til del hierarkisk organiseret liste over emner, love, sætninger, ligninger og størrelser inden for klassisk mekanik:

• Kinematik
  • Partikel
  • Vektor
    • Vektorligning
    • Komposant
  • Position
  • Hastighed
  • Acceleration
  • Cirkelbevægelse
    • Vinkel
    • Vinkelhastighed
    • Vinkelacceleration
    • Polært koordinat
• Newtons love
  • Kraft
  • Newtons 1. lov
  • Newtons 2. lov
  • Newtons 3. lov
  • Impuls
    • Impulsmoment
    • Impulsbevarelsessætningen
  • Inertialsystem
    • Partikelsystem
    • Henførelsessystem
  • Masse
  • Superposition eller Newtons 4. lov
  • Snorkraft
    • Atwoods faldmaskine
  • Krumlinjet bevægelse
    • Centripetalkraft
    • Konisk pendul
  • Gnidning
    • Gnidningskraft eller Friktion
    • Gnidningskoefficient og en liste herover
    • Tribologi, læren om gnidning
    • Coulombgnidning
    • Viskositet, gnidning gennem væsker eller gasser – og en liste heraf
    • Stokes lov
    • Opdrift
    • Modstandskoefficient
    • Reynolds' tal
  • Massemidtpunktssætningen eller Tyngdepunktssætningen
    • Massefylde
  • System med variabel masse
    • Impulsændring
    • Trykkraft
• Arbejde og Energi
  • Joule
  • Effekt og Watt
  • Kinetisk energi
    • Ydre kinetisk energi
    • Indre kinetisk energi
  • Potentiel energi
  • Mekanisk energi
  • Energibevarelsessætningen
    • Termodynamikkens 1. hovedsætning
    • Lennard-Jones' vekselvirkning
  • Konservativ kraft
    • Centralkraft
  • Arbejdssætningen
  • Fjeder
    • Fjederkonstant
    • Hookes lov
    • Arbejdslinje
    • Spænding
    • Tøjning
    • Elasticitetsmodul
    • Brudspænding
• Impulsmoment
  • Kraftmoment
  • Inerti og Inertimoment
  • Impulsmomentsætningen
  • Impulsmomentbevarelsessætningen
  • Centralkraft
  • Aksialkraft
  • Stød
    • Stødproces
    • Elastisk stød
    • Uelastisk stød
    • Restitutionskoefficient
• Fiktiv kraft
  • Elevatorkraft
  • Centrifugalkraft
  • Corioliskraft
  • Vinkelaccelerationskraft
• Stift legeme
  • Parallel-akse-teoremet
  • Svinghjul
  • Tennisketsjereffekt
• Svingning
  • Harmonisk svingning
    • Dæmpet harmonisk svingning
      • Dæmpet svingning
      • Aperiodisk bevægelse
      • Aperiodisk grænsetilfælde
    • Tvungen harmonisk svingning
  • Ligevægt
  • Amplitude
  • Vinkelfrekvens
  • Fase
  • Fasekonstant
  • Pendul
    • Matematisk pendul
    • Fysisk pendul
    • Torsionspendul
• Gravitation
  • Astronomi og betydningen heraf
  • Massetiltrækningsloven
  • Gravitationskonstanten
  • Tyngdefelt
    • Flux
    • Tyngdepotential
    • Tidevand
    • Omløbstid
  • Keplers 1. lov
  • Keplers 2. lov
  • Keplers 3. lov
  • Keplerbevægelse
  • Centralbevægelse
• Bølger
  • Bølgeligningen
  • Transversal bølge
  • Longitudinal bølge
  • Harmonisk bølge
  • Impedans
  • Refleksion
  • Transmission
  • Interferens
• Fluid mekanik
  • Tryk
  • Strøm
    • Massestrøm
    • Volumenstrøm
    • Laminar strøm
    • Turbulent strøm
    • Kontinuitetsligningen
  • Bernoullis ligning
    • Energibevarelse
    • Torricellis teorem
    • Venturimeter
    • Magnuseffekt

Historie og personer

• Mekanikkens historie
• Aristoteles (Aristoteleske mekaniksystem)
• Archimedes (Opdrift)
• Galileo Galilei
• Johannes Kepler (Keplers 1. lov, Keplers 2. lov, Keplers 3. lov)
• Leonardo da Vinci (Gnidningskraft)
• Charles Augustin de Coulomb (Gnidningskraft)
• Isaac Newton (Principia, Newtonske mekaniksystem)
• George Gabriel Stokes (Stokes lov)
• Robert Hooke (Hookes lov)
• Thomas Young (Elasticitetsmodul, Youngs modul)
• John Lennard-Jones (Lennard-Jones' vekselvirkning)
• Henry Cavendish (Jordens vægt)
• Daniel Bernoulli (Bernoullis ligning)
• Evangelista Torricelli (Torricellis teorem)

Kilder

• Mekanik, af Gunner Christensen, Erik Both og Preben Østergaard Sørensen, 2000, Udgivet af Institut for Fysik, Danmarks Tekniske Universitet, ISBN 87-87669-18-8
• Elements of Newtonian Mechanics, J.M.Knudsen & P.G.Hjorth, Springer

Termodynamik

Hierarkisk

Til del hierarkisk organiseret liste over emner, love, sætninger, ligninger og størrelser inden for termodynamik:

• Størrelser og begreber
  • Mol
  • Molar masse
  • Stofmængde
  • Molekyle
  • Massefylde
  • Tryk
  • Volumen
  • Specifik volumen
  • Energi
  • Entropi
  • Enthalpi eller Entalpi
  • Varmemængde
  • Varmefylde
  • Varmekapacitet
  • Temperatur
    • Termodynamisk temperatur
    • Termometer
    • Celsius
    • Fahrenheit
    • Kelvin
    • ITS-90
    • Temperaturfikspunkt
• Termodynamikkens hovedsætninger eller Termodynamikkens love
  • Termodynamikkens 0. hovedsætning, Termodynamikkens 0. lov eller Termisk ligevægt
  • Termodynamikkens 1. hovedsætning eller Termodynamikkens 1. lov
  • Termodynamikkens 2. hovedsætning eller Termodynamikkens 2. lov
  • Termodynamikkens 3. hovedsætning eller Termodynamikkens 3. lov
• Tilstand
  • Tilstandsform eller Fase (stof)
    • Gas
    • Væske
    • Fast form
    • Plasma
    • Damp (termodynamik)
      • Mættet damp
      • Umættet damp
    • Faseomdannelse
  • Kogepunkt eller Fortætningspunkt
  • Frysepunkt eller Smeltepunkt
  • Tripelpunkt
    • Tripeltryk
    • Tripeltemperatur
    • Tripellinje
  • Clapeyrons ligning
  • Tilstandsflade
    • Tilstandsdiagram
    • Sublimation og Sublimationskurve
    • Damptryk og Damptrykskurve
    • Fordampningskurve
    • Smeltekurve
  • Tilstandsligningen
  • Ligevægt
    • Ligevægtstermodynamik
    • Mekanisk ligevægt
    • Kemisk ligevægt
    • Termisk ligevægt
    • Kvasistatisk ligevægt
    • Hydrostatisk system
  • Waals' tilstandsligning
  • Delproces
    • Isoterm
    • Isobar
    • Isokor eller Isochor
    • Adiabatisk eller Isentropisk
    • Isentalpisk eller Isenthalpisk
  • Differentiel tilstandsligning
    • Rumudvidelseskoefficient
    • Sammentrykkelighedskoefficient eller Isoterm kompressibilitet
• Varme og Arbejde (termodynamik)
  • Varmekapacitet og Varmereservoir
  • Kredsproces
  • Indre energi
• Varmetransmission
  • Varmeledning
    • Fouriers erfaringssætning
    • Varmeledningsevne eller Varmekonduktivitet
    • Varmestrøm
      • Lineær varmestrøm
      • Radial varmestrøm
    • Transmissionskoefficient
    • Overgangsisolans
    • Temperaturprofil
    • Fouriers varmeledningsligning eller Varmeledningsligningen
  • Konvektion
    • Varmeoverføringskoefficient
    • Newtons konvektionsligning
  • Varmestråling
    • Exitans, Emissionsevne eller [Udstråling]]
    • Plancks strålingslov
    • Irradians
    • Absorptionsfaktor
      • Hulrumsstråling
    • Reflektionsfaktor
    • Transmissionsfaktor
    • Kirchoffs lov
    • Stefan-Boltzmanns lov
    • Solstråling
• Ideal gas
  • Kompressibilitetsfaktor
    • Generaliseret kompressibilitetsdiagram
  • Joules eksperiment
  • Varmefyldeforhold
  • Polytrop proces
  • Adiabatligningen
• Entropi
  • Energiomdannelse
  • Reversibel proces
  • Carnotkredsproces
  • Energikvalitet
  • Exergi
  • Anergi

Historie og personer

• Amedeo Avogadro (Avogadros konstant - faktisk hedder han Count Lorenzo Romano Amedeo Carlo Avogadro di Quaregna e Cerreto)
• Ludwig Boltzmann (Boltzmanns konstant)
• John Dalton (Daltons lov)
• Galileo Galilei (Termoskop)
• Ole Rømer (Termometer)
• Johannes Diderik van der Waals (Walls' tilstandsligning)
• Émile Clapeyron (Termodynamikkens 2. hovedsætning og Clapeyrons ligning)
• Joseph Fourier (Fouriers erfaringssætning)
• James Prescott Joule (Joule)
• Julius Robert von Mayer (Varme og Arbejde og striden herom)
• Ludvig August Colding (Københavnsk stadsingeniør, Varmeekvivalent)
• Max Planck (Varmestråling)
• Joseph Stefan (Varmestråling)
• Gustav Robert Kirchhoff (Kirchoffs lov)
• Siméon Denis Poisson (Adiabatligningen)
• Clément, Désorme og Rüchardt (Varmefyldeforhold – eftersøges på en:Talk:Specific heat capacity#Specific heat capacity relationship)
• Hero af Alexandria eller Heron af Alexandria
• Robert Newcomen (Newcomens maskine
• James Watt (Watts maskine)
• Robert Stirling (Stirlingkredsproces)

Kilder

• Termodynamik, af Gunner Christensen og Erik Both, 1995, Udgivet af Den private Ingeniørfond, Danmarks Tekniske Universitet, ISBN 87-7381-056-8

Elektromagnetisme

Kilder/inspiration

• Elektromagnetisme, af Niels Jonassen, 1995, Udgivet af Polyteknisk Forlag, ISBN 87-502-0771-7
• Introduction to Electrodynamics, David J. Griffiths, (bølger og elektrodynamik)
• http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63504&InFrame=0 (bølger og elektrodynamik)

Statistisk mekanik

Kilder/inspiration

• http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63505&InFrame=0

Speciel relativitet

Kilder/inspiration

• http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63086&InFrame=0
• Introduktion til den specielle relativitetsteori, Mogens Dam, ukendt udgivelse (noter)
• http://arxiv.org/abs/gr-qc/9712019

Almen relativitetsteori

Kilder/inspiration

• http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57194&Sprog=DK&InFrame=0
• http://www.nbi.dk/~polesen/
• http://arxiv.org/abs/gr-qc/9712019

Kvantemekanik

Kilder/inspiration

• http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63503&InFrame=0
• http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=57758&InFrame=0
• An Introduction to Quantum Mechanics, af A. D. Jackson, udgivelse ukendt (sikkert forfattet af underviseren selv fra førstnævnte link).
• http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57248&Sprog=DK&InFrame=0 (kvanteinformation)

Kvantefeltteori

Kilder/inspiration

• http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57246&Sprog=DK&InFrame=0
• http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57418&Sprog=DK&InFrame=0
• http://sis.ku.dk/lp/VisAfsnit.asp?Snr=27016&Sprog=DK&InFrame=0
• http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57245&Sprog=DK&InFrame=0
• An introduction to Quantum Field Theory, af M.E. Peskin and D.V. Schroeder, ukendt udgivelse

Fysikkens hovedområder

Astrofysik/astronomi

Kilder/inspiration

• http://www.sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57763&Sprog=DK&InFrame=0 (kosmologi)
• http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63089&InFrame=0 (galakser)
• Galaxies in the Universe. An Introduction, Linda S. Sparke and John S. Gallagher, Cambridge University Press, 2000
• http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=57764&InFrame=0 (planetsystemer og stjernedannelse)
• http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63166&InFrame=0 (stjerners struktur og udvikling)
• Stellar Structure and Evolution af J. Christensen-Dalsgaard, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Atomfysik

Kilder/inspiration

• http://home19.inet.tele.dk/vikinger/AtomFysik/Vramme.htm
• http://ie.lbl.gov/education/glossary/glossaryf.htm (opslagsværk primært om stråling og

Optisk fysik

Kilder/inspiration

• http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57196&Sprog=DK&InFrame=0 (kvanteoptik)
• Quantum Optics af Scully & Zubairy, Cambridge University
• http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57248&Sprog=DK&InFrame=0 (kvanteoptik)
• Introduction to Electrodynamics, David J. Griffiths, (bølger og elektrodynamik)
• http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63504&InFrame=0 (bølger og elektrodynamik)

Partikelfysik

Kilder/inspiration

• http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57224&Sprog=DK&InFrame=0
• An introduction to Quantum Field Theory, af M.E. Peskin and D.V. Schroeder, ukendt udgivelse
• http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57280&Sprog=DK&InFrame=0
• Techniques for Nuclear and Particle Physics Experiments, W.R.Leo, Springer Verlag, ukendt udgivelse

Faststoffysik

Kilder/inspiration

• http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57193&Sprog=DK&InFrame=0
• http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57245&Sprog=DK&InFrame=0
• http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57195&Sprog=DK&InFrame=0
• An introduction to Quantum Field Theory, af M.E. Peskin and D.V. Schroeder, ukendt udgivelse
• Condensed Matter Physics af M. Marder, Wiley, 2000
• Introduction to Solid State Physics af C. Kittel, Wiley, 1996