Åbn hovedmenuen

<--- LÅN DE GAMLE POLITIK BØGER FRA BIBLIOTEKET TIL "UDENRIGSFORHOLD"-AFSNITTET --->

Kongeriget Danmark
MottoIntet.
(Dronningens valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke
 Allano/Danmarks placering  (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå) – i den Europæiske Union  (lysegrøn)  –  [Forklaring]
 Allano/Danmarks placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union  (lysegrøn)  –  [Forklaring]

Hovedstad
og største by
København (se Danmarks hovedstæder)
55°43′N 12°34′Ø / 55.717°N 12.567°Ø / 55.717; 12.567
Officielle sprog Dansk1
Etnicitet 90,5% danskere, 9,5% (tyskere, grækere, bosniere, russere, tyrkere, kurdere, arabere)[1]
Demonym Dansk eller dansker/danskere
Regeringsform Parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki
Dronning Margrethe II
Lars Løkke Rasmussen
Thor Pedersen
VK-regeringen
Etableret
I forhistorisk tid
Optaget i EU 1. januar 1973 (7.)
Areal
- Total
43.098,31 km2  (nr. 1342)
Vand (%)
1,62
Indbyggertal
- Anslået 1. oktober 2009
5.532.531 (nr. 108)
126,1/km2  (nr. 622)
BNP (KKP) Anslået 2008
- Total
204,269 mia. USD[2] (nr. 49)
- Pr. indbygger
37.304 USD[2] (nr. 16)
BNP (nominelt) Anslået 2008
- Total
340,029 mia. USD[2] (nr. 27)
- Pr. indbygger
62.097 USD[2] (nr. 5)
Gini (2008) 21,7 (lav) (nr. 1)
HDI (2007) Stigning 0,955[3] (meget høj) (nr. 16)
Valuta Dansk krone (DKK)
Tidszone CET2 (UTC+1)
- Sommer (DST)
CEST2 (UTC+2)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
DK
Luftfartøjs-
registreringskode
OY
helikoptere OY-H
Internetdomæne .dk2,3
Telefonkode +45
  1. Grønland grønlandsk og dansk; på Færøerne færøsk og dansk. Tysk er mindretalssprog i Sønderjylland.
  2. Kun Danmark, ikke Færøerne og Grønland.
  3. Internetdomænen .eu er delt med andre EU-lande.
  4. Færøerne bruger +298 og Grønland bruger +299.

Danmark, officielt Kongeriget Danmark sammen med Grønland og Færøerne, er et land i Skandinavien i det nordlige Europa. Landet grænser til Tyskland mod syd og er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på vest-, nord-, og østsiden af Jylland, Kattegat og Østersøen nord og syd for de danske øer. Danmark består af halvøen Jylland og 1419 navngivne øer, småøer og holme.

De tidligste tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark begyndte for 100.000 år siden, selv om området først blev beboet i den ældre stenalder. Vikingetiden opstod mellem 850-1000-tallet og efterfulgtes af Kalmarunionen, som Danmark var en del af i 126 år. Under renæssancen opstod et markant skift i Danmark, da reformationen fandt sted. Den danske grundlov blev underskrevet 5. juni 1849, og dette markerede landets begyndelse på et demokrati. Tyskland besatte Danmark under 2. verdenskrig, og Danmark blev befriet, da krigen sluttede. Efter slutningen af 2. verdenskrig har Danmark indgået i NATO og senere EF (nu EU). Landet har haft en stor tilstrømning af udlændinge i 80'erne og 90'erne. I dag er landet præget af de Muhammed-tegninger, som rystede muslimer verden over.

Den danske befolkning er en blanding af etniske danskere og indvandere og anslås til at være på ca. 5,5 mio indbyggere. Danskerne er også den gladeste befolkning i verden. Dansk er det officielle sprog. Danmark er et konstitutionelt monarki, og statsministeren fungerer som regeringschef, mens Folketinget er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i 5 regioner og 98 kommuner. Danmark er et rigt land: bruttonationalprodukt er på 203,519 milliarder US$, og over halvdelen af den arbejdende befolkning beskæftiger sig med serviceerhverv.

Den danske mad og musik er påvirket af den udenlandske kultur. Dansk film er verdensberømt, og kvindelandsholdet i håndbold har vundet adskillige gange i store konkurrencer. Danmark er også hjemsted for den verdenskendte forfatter H.C. Andersen.

EtymologiRediger

Etymologien af ordet Danmark og især forholdet mellem danskere og Danmark og forsamlingen af Danmark som et kongerige er et emne, som skaber debat.[4][5] Debatten omhandler primært forstavelsen 'Dan', og om den enten refereer til danerne eller en historisk person ved navn Dan og den nøjagtige mening med endelsen 'mark'. Det forbliver stadig et kompliceret problem pga. en utallig mængde referencer til forskellige daner i Skandinavien eller andre steder i Europa, i oldtidens Grækenland og romerske personer (som Claudius Ptolemæus, Jordanes og Gregor af Tours), ligesom litteratur fra middelalderen (som Adam af Bremen, Beovulfkvadet, Widsith og ældre Edda).

De fleste håndbøger henter[6] den første stavelse af ordet og navnet på folket, fra et ord, som betyder "fladt land". 'Mark' siges at betyde skovområde eller grænseskov og kan henvise til skove i det sydlige Slesvig,[7] og er måske lignende med Finnmark, Telemark eller Dithmarschen.[8]

HistorieRediger

  Uddybende artikel: Danmarks historie

Forhistorie til vikingetidRediger

  Uddybende artikel: Danmarks forhistorie
 
Jelingestenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af at dens inskriptioner om Gorm den Gamle, Danmarks første konge

Den danske forhistorie før stenalderen hører mest til geologisk historie, for der er ikke mange tegn på mennesker, men man har dog fundet flintestensredskaber i Himmerland og i Lillebælt som tyder på menneskelig aktivitet i området for omkring 100.000 år siden i Eem-mellemistiden, hvor klimaet har svaret nogenlunde til det vi har i dag.[9] For ca. 15.000 år siden begyndte indladnsisen at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.[10] For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder.[11][12] Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom kunne det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen Samsø være et "bevis".[13][14] Dog mener de fleste moderne historikere, at netop Danmark som geografisk område nok snarere skal opfattes som en del af det frankiske rige i denne periode.[15][2 historikere mere] Forhistorien sluttede med vikingetiden, hvor danske vikinger begyndte at hærge og handle i det meste af Europa.[16][17] De danske vikinger begyndte at kræve den såkaldte Danegæld, hvilket betød at konger fra England betalte skat til den danske konge mod at undgå plyndringer.[18] Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde.[19]

1047-1536Rediger

Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de første, skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder, som blev en periode, hvor kontakten med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning. Tre forhold vejede tungt: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde og striden med Hanseforbundet.[20][21]

Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigs forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i Kalmarunionen af 1397.[22] Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant økonomisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.[23]

1536-1660Rediger

 
Danmark-Norge måtte afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til Sverige. Med rødt: Halland var allerede afstået til Sverige for en 30-årig periode. Med gult: Landsdelene Skåneland og Bohus len. Med violet: Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.

Renæssancen betød et markant skift i Danmarks historie, særligt fordi reformationen blev en del af ændringen. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen,[24] men meget af rigdommen blev brugt til krigsførelse. Mest tydeligt er dette eksemplificeret i renæssancekongen Christian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i Trediveårskrigen i Tyskland.[25] Den fortsatte kamp med Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som Skånelandene ved Freden i Roskilde i 1658.[26]

1660-1848Rediger

Adelens svigt under Karl Gustav-krigen gav plads til et statskup, hvor kongen væltede den gamle forfatning og indførte enevælden med støtte fra borgerskabet.[27] En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med stavnsbåndets ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet en økonomisk fremgang, der blev afbrudt, da englænderne tog den danske flåde.[28] Dette og Københavns bombardement tvang Danmark i armene på Napoleon, mens Sverige allierede sig med England. Med freden i Wien (1815) blev Danmarks union med Norge opløst.<[29] Forud var gået en statsbankerot i 1813, men alligevel blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst (guldalderen).[30][31]

1849-1945Rediger

Det danske monarki bestod efter freden i Wien af kongeriget og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt kolonierne. Slesvig har været et dansk len med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var tyske len og dermed medlemmer af det tyske forbund. Tysksindede i stænderforsamlingerne i Slesvig og Holsten ønskede en stærkere tilknytning til Tyskland.[32] Den danske politik derimod var splittet mellem den konservative Helstatspolitik og den nationalliberale Ejderpolitik. Helstatsfolkene ville bevare den dansk-tyske helstat med den danske konge som hertug i Slesvig og Holsten. Ejderfolkene ville forene Slesvig med Danmark i en dansk nationalstat.[33] Tyske og danske nationalliberale stod uforenelig over for hinanden. Spørgsmålet var, om Slesvig skulle være dansk eller tysk.[33] Dette førte til et oprør mod Danmark og den 1. Slesvigske Krig. Da Danmark fik støtte fra England, og da krigens forløb faldt ud til dansk fordel, blev status quo genoprettet. I London-protokollen fra 1852 måtte Danmark love, ikke at knytte Slesvig eller Sønderjylland nærmere til kongeriget end Holsten. I forbindelse med revolutionerne i Europa (1848) fik Danmark en fri og demokratisk forfatning i 1849.[34]

 
Den grundlovsgivende forsamling den 23. oktober 1848. Maleri af Constantin Hansen.

De underliggende brudlinjer var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den 2. Slesvigske Krig ud. Nu havde landet ikke engelsk støtte, skandinavismen førte heller ikke til militær hjælp, og den danske hær led en række ydmygende nederlag, især slaget ved Dybbøl. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig. Dermed var Danmark blevet en rent dansk småstat.[35][36]

Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene.[37][38] Samtidig betød opsvinget i landbruget (andelsbevægelsen) en forøget købekraft hos landbefolkningen, og da udstykningen medførte et overskud af mennesker, fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft. Husning af disse mange tilflyttere skete på meget tilfældige vilkår og en række epidemier hærgede København og de større provinsbyer.[39][40] Ved kloakering, oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man efterhånden skik på sygdommene.[41] På arbejsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske arbejdsmarked ved Storkonflikten i 1899 fik sin grundlov, hvor fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig.[42]

Danmark havde held til at holde sig uden for den 1. verdenskrig, og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange.[43] Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915),[44] og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig ved Slien blev genforenet med Danmark, men afstemningsvilkårene betød, at der blev skabt et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland.[45] Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af samfundets støtte til dårligt stillede.[46] Med genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark, og ved krigsudbruddet i 1939 var der optimisme hos alle. Selv om Danmark blev besat i 1940, opretholdt landet sin egen regering indtil 1943, men der opstod efterhånden så stærk en modstandsbevægelse, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede FN i 1945.[47] I 1944 erklærede Island sig som selvstændig nation fra Danmark.[48]

1945-1990Rediger

I årene derefter var Europa delt, ideologisk og efter landegrænser. Frygten for Sovjetunionen førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949).[49] Det gav dog samtidig landet adgang til Marshall-planen, der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande.[50] Det skabte gode tider i landet, og kommunismen mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere EU), og i 1972 bekræftede en folkeafstemning Danmarks optagelse i fællesskabet.[51] Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet udvidet trinvis.[52][53]

 
Demostranter protesterer mod de Muhammed-tegninger, som 12 danske tegnere lavede. Langt de fleste danskere frygtede året efter at tegningerne blev vist, at Danmark skulle blive et mål for terror.

1990-2019Rediger

  Uddybende artikel: Danmarks historie (1990-)

Med jerntæppets fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv[54]: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak.[55][56] I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udlændinge, der kom hertil dels som flygtninge og dels som indvandrere.[57][58] I begyndelsen blev det betragtet som et rent praktisk problem at huse og integrere disse mennesker fra fremmede kulturer, men efterhånden viste det sig, at indvandringen skabte visse problemer. Diskussionen om hvilken politisk linje man skulle lægge i indvandrerspørgsmålet prægede især folketingsvalget 2001,[59] men er stadig et varmt, aktuelt debattema i dansk politik.[60][61] I 2005 tegnede 12 danskere hver en satirisk tegning af islams profet Muhammed. Dette førte til skarpe reaktioner fra muslimer både i Danmark og og islamiske lande. Pga. dette frygtede langt de fleste danskere, at landet skulle blive mål for terror i 2006.[62] Dog var den frygt formindsket betydeligt 3 år efter.[63]

Politik og regeringRediger

  Uddybende artikel: Danmarks politik
 
Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen

Det politiske system i Danmark tager udgangspunkt i den første grundlov fra 1849 og er et konstitutionelt monarki med statsminister Lars Løkke Rasmussen som regeringschef.[64] Danmark er et repræsentativt demokrati, som dog ved nogle tilfælde afholder folkeafstemning ved vigtige beslutninger.[65][66] Stemmeretten er på 18 år. Monarken, Dronning Margrethe er statsoverhoved med ceremonielle opgaver.[67] Hun er afskåret fra at udføre politiske opgaver, men har en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afskedigelse af regeringer[68] og underskrivning af vedtagede love. Landet er opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos regeringen, den lovgivende magt og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Grundloven siger, at både monarken og Folketinget er den lovgivende magt, selv om Folketinget er den reelle magt.[69] Selv om Danmark har den evangelisk-lutherske kirke som statsreligion, sikrer Grundloven religionsfrihed.[70]

 
Det danske parlament, Folketinget

Folketinget er landets parlament og lovgivende magt og består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland.[71] De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges ved forholdstals- og enkeltmandstalmetoden, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og starte et nyt valg.[72] Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen,[73] og det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 13. november 2007.[74] Folketinget har en spærregrænse på 2%, men et kredsmandat giver adgang til Folketinget.[75] Socialdemokraterne har en haft en stor rolle i dansk politik som regeringsparti.[76] Regeringen skal hele tiden have opbakning fra et flertal i Folketinget, men regeringen behøver ikke bestå af partier med samlet flertal.[77]

Den nuværende regering består af partierne Venstre og Det Konservative Folkeparti med støtte fra Dansk Folkeparti og blev etableret 23. november 2007.[78] Traditionelt har danske regeringer bestået af mindretalsregeringer med støtte fra ikke-regeringspartier og samarbejde hen over midten har været mest typisk.[79][80] Den nuværende regering er inddelt i 15 ministerier,[81] men antallet af ministerier kan godt skifte.[82] Ministrene vælges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.[83]

Domstolene er uafhængige af regering og folketing. Højesteret er den øverste domstol, der ved tvister og tvivlsspørgsmål har det sidste ord. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven.[84] EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet.[85]

Grundloven af 1953 sikrer i fællesskab med indarbejdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov i 1992 givet danske borgeres menneskerettigheder.[86] I 2008 placerede Transparency International Danmark som det mindstkorrupte land i verden sammen med Sverige og New Zealand.[87] Freedom House rangerer Danmark som "fri" med hensyn til politiske rettigheder og civil frihed.[88]

Udenrigsforhold og militærRediger

  Uddybende artikel: Danmarks udenrigsforhold
  Uddybende artikel: Forsvaret
 
L16 Absalon, skib ejet af Søværnet.

Danmark er medlem af EU, FN, NATO og Nordisk Råd.[89] I efterkrigstiden besluttede Danmark sig for ikke længere at være neutral, og i Den Kolde Krig gik Danmark ind for at integrere de østlige lande til Vesten, Danmark har haft en stor rolle i at give hjælp til de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) og er støtter af hjælp til ulandene. Danskerne har tidligere haft et skeptisk forhold til EU, de stemte som de eneste imod Maastricht-traktaten. På den anden side har Danmark også haft stor indflydelse i EU, landet fik i 2002 10 lande fra Central- og Østeuropa til gå med i EU.[72] Det nuværende EU-spørgsmål er om danskerne skal indføre euroen som møntfod.[90]

Danmark har, sammen med 4 andre lande der grænser til Arktis, haft diskussioner om hvem, der havde retten til området.[91] Danmark går ind for fri marked og fortsætter derfor sammen med bl. a. England med at presse på for yderlige liberaliseringer af markedet, dog med klar modstand mod for udvidede beføjelser til kemi- og levnedsmiddelindustri. Norden er en vigtig ideologisk samarbejdspartner, som Danmark har kulturelle bånd sammen med. Landene handler indbyrdes med hinanden og deres indbyggere kan rejse frit i hinandens lande.[92]

Efter Tysklands besættelse af Danmark mætte militæret næsten bygges op fra grunden. Danmark fik bl.a. hjælp af USA og andre allierede i NATO. Det danske militær i dag består af Hæren, Hjemmeværnet, Søværnet og Flyvevåbnet.[70][93] I Danmark gælder værnepligt for de 18-årige mænd, der bliver udtrukket[94] til 4 ugers arbejde.[95] Da der ikke er nogen trussel mod om invation af Danmark, har landets styrker støtte lande udenfor i et dæmpe og forebygge konflikter.[96] Forsvarsministeriet har omkring 33.000 ansat ved fredelige tider. Danmark har været medlem af NATO siden dets grundlæggelse i 1949 og har, efter enden på Den Kolde Krig, været aktiv.[72] Landets tre største bidrag har været i Afghanistan (ISAF), Kosovo (KFOR), og Libanon (UNIFIL). Siden terrorangrebet 11. september 2001 har Danmark aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen.[72]

Rigsfællesskabet, regioner og kommunerRediger

 
Danmark er inddelt i 5 regioner.

Udover det Danmark der ligger i Skandinavien, ligger også, gennem Rigsfællesskabet, de to områder, Grønland og Færøerne. Områderne hører ifølge grundlovens §1 til Kongeriget Danmark, og deler derfor grundlov og statsoverhoved med Danmark. De to områder har dog begge egen regering ledet af henholdsvis en Landsstyreformand (Grønland) og en Lagmand (Færøerne). Færøerne opnåede indre selvstyre i 1948 og Grønland i 1979. De to områder er dog ikke fuldt uafhængige[97], f. eks. skal folkeskolerne udover det lokale sprog undervise i dansk, begge områder modtager bloktilskud fra Danmark, og udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København. Grønland og Færøerne er også en del af Kongeriget Danmark, hvor Grønland også er en del af Rigsfællesskabet, men har autonom status og er for det meste selvstyrende, og hver repræsenteres af to sæder i parlamentet.[71]

Danmark er inddelt i fem regioner og 98 kommuner. Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 amter. På samme tid blev kommunerne samlet til større enheder og tallet reduceredes fra 270 til 98.[98] De nye regioner største ansvar er at opretholde helbredsservicen.[99]

Regionerne er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Ertholmene er ikke del af nogen kommune, men hører under Forsvarsministeriet.[100]

Geografi, klima og miljøRediger

  Uddybende artikel: Danmarks geografi
  Uddybende artikel: Danmarks flora og fauna

Danmark er med sine 43.094 km2 verdens 132. største land og er lidt mindre end Estland og lidt større end Holland.[101] Danmark ligger i Nordeuropa og grænser kun til Tyskland mod syd. Desuden omgives landet af flere have: Vesterhavet mod vest, Skagerrak mod nord, Kattegat og Øresund, og Østersøen mod syd.[102] Mellem disse have findes mange sunde og bælter: Dels Limfjorden (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, dels Lillebælt, Storebælt og Øresund mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne. Den største del af arealet udgør halvøen Jylland (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, heraf 443 navngivne.[103] De tre største øer er Sjælland, Den Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og Fyn.[104]

 
Sandet kyst på Vendsyssel, Nordjylland

Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer med 7.314 km.[105] Visse steder findes der mange små søer. Landskabet er generelt fladt[102] med sletter, klinter og klitter. med Lammefjord som det laveste punkt på landjorden med -7,5 m[106] og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj[107] ved Skanderborg med 170,86 m, næsthøjest Yding Skovhøj med 170,77 m og endelig Ejer Bavnehøj med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område nogle kilometer km sydvest for Skanderborg.[108]

Landskabet er forskelligt på de forskellige landsdele: Østdanmark har et varieret terræn. Heriblandt har Bornholm et specielt landskab med grundfjeld. Vestjyllands landskab består af marker, plantager og smalle enge. Nordjylland har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter.[109]

 
Bøgetræet findes stort set overalt i Danmark

Danmarks klima er tempereret. Vintrene er milde med temperaturer på 0 grader celcius i januar og februar og somrene er kølige med temperaturer på 15,7 grader celcius i august.[110] Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre, kaldet isvintre, ligesom der kan forekomme hede somre. Den højeste temperatur, som hidtil er blevet målt i Danmark (siden 1874) er 36,4°C, hvilket blev målt 10. august 1975 i Klosterheden ved Holstebro.[111] Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord er -31,2°C, som blev målt i Hørsted i Thy 8. januar 1982.[111]

Danmarks flora har en større forskellighed, end det forventes af sådan et lille land. De danske skove består næsten kun af bøgetræer, som trives bedre i Danmark end noget andet land i Europa. Træer som eg, ask og elm er sjældne i den danske natur. Dyrelivet ligner det samme som i resten af Centraleuropa. Kronhjorten og andre større dyr er uddøde. Også de typiske husholdningsdyr, bortset fra geden, findes i Danmark.[112] Udbygningen af infrastrukturen udsætter dyrenes genpulje i at blive større. Dette er årsag til, at mange arter er truede eller uddøde i Danmark.[113]

Økonomi og infrastrukturRediger

  Uddybende artikel: Danmarks økonomi
  Uddybende artikel: Danmarks infrastruktur
 
Landbrug er en lille, men vigtig økonomisk, sektor i Danmark

Danmarks valuta er kronen og den danske økonomi er bygget op om den skandinaviske velfærdsmodel, der sikrer alle borgere sociale ydelser. Danmark har også den højeste skatteprocent i verden.[114] Bruttonationalprodukt blev vurderet til at være på 203.519 milliarder US$ (købekraftsparitet) i 2008, mens indbyggerindkomsten var 37.264 US$ ifølge Den Internationale Valutafond.[115] Økonomien er meget afhængig af samhandel med udlandet og pga. det har Danmark en stor interesse i, at varer og tjenesteydelser frit kan handles mellem landene. Danmark er derfor medlem af EU, OECD og WTO.[116] USA er Danmarks største ikke-europæiske handelspartner. De andre store eksportspartnere er Tyskland, Sverige, Storbritannien, Norge, Frankrig og Holland.[117]

76% af den arbejdende befolkning beskæftigede i 2004 sig med serviceerhverv og 21% med industri[117] og selv om landbrug også er en vigtig, men ret lille, del af den danske økonomi, og de danske landbrugsprodukter omfatter byg, hvede, kartofler, sukkerroer, svinekød, mejeriprodukter og fisk.[117] Danmark får 10 milliarder kroner årligt i landbrugsstøtte.[118] Ca. 10% af Danmarks areal er dækket af skov, og årligt fældes 2 mio. m3, hvilket giver 800 mio. kr., men som kun dækker 25% af træforbruget i Danmark.[119] Fiskeri udgør omkring 3% af Danmarks samlede eksport, og de vigtigste fiskerihavne ligger i Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen.[120]

Der har været forsøg på at ændre Danmarks møntenhed, fra krone til euro, hvilket resulterede i et afslag.[72] Turisme i Danmark er præget af besøg fra de nordiske lande og er en voksende sektor.[121] Arbejdsløsheden er et stigende problem,[122] og flere borgere lever også af statskassen end der bidrages til den.[123] Landet er selvforsynende med energi, og udvinding af naturgas og olie i Nordsøen giver en stor indtægt som f.eks. i 2006, hvor værdien var på 60,7 milliarder kroner, hvoraf staten fik 31,5 milliarder.[124] Energien kommer hovedsageligt fra kul, olie og naturgas, men også i stigende grad vindenergi. Imens udgør biobrændsel, solenergi og geotermisk energi en lille del.[125]

Danmarks infrastruktur er veludbygget og generelt i god stand[126] og er domineret af almindelig landevej, motorvej og et tognet med to primære togselskaber, Arriva og DSB. Lastbilen er oftest den del af tranportskæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Lastbilen står for ca. 80 pct. af den samlede godstransport, skibe og færger står for ca. 19 pct., mens jernbanen står for kun ca. 1 pct.[127] Der findes fem internationale lufthavne i Danmark, hvor Kastrup Lufthavn med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn.[128] Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er Billund Lufthavn i Jylland, samt Ålborg, Esbjerg og Århus.

Danmark er en af verdens største søfartsnationer,[129] men færger bruges ikke specielt meget til de forskellige landsdele, idet de er forbundet med Lillebæltsbroen og Storebæltsbroen. Danmark har har den bedste pressefrihed i verden.[130] DR er Danmarks offentlige broadcaster,[131] og landet har 26 tv-stationer plus 51 repeatere.[117] Internet og mobiltelefon er meget udbredt, hvoraf der findes mere dobbelt så mange mobiltelefoner end normale telefoner.[117]

DemografiRediger

  Uddybende artikel: Danmarks demografi
 
København er den største by i Danmark med over 1 million indbyggere

Ifølge estimater fra juli 2008 havde Danmark en befolkning på 5.482.266 indbyggere,[132] og etniske danskere udgjorde pr. 1. januar 2007 91,1%, 4.968.436, af indbyggerne, mens de resterende 8,9%, som var indvandrere og efterkommere udgjorde 477.700.[133] Der findes et tysk-sindet mindretal i Sønderjylland. Befolkningen er ujævnt fordelt: I Østdanmark bor ca. 250 personer pr. km2, mens der vest for Storebælt omkring 100 personer pr. km2.[134] I hovedstaden København bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkningen.[135]

Næsten en femtedel af befolkningen er under 15 år eller 65 år eller mere, mens over halvdelen er 15-64 år.[117] Spædbarnsdødeligheden er knap 5 døde børn pr. 1.000 personer.[117] 85% af befolkningen bor i byerne,[136] og det danske folk rangeres som det gladeste folk i hele verden, baseret på helbreds-, velfærds- og uddannelsesstandarter.[137]

De forskellige etniske grupper er skandinavere, grønlændere, færinger, tyskere, tyrkere, iranere og somaliere.[117] Siden 2003 har der bl.a. været arbejdskraftindvandring fra Polen, Tyskland, Litauen og andre europæiske lande.[133] Antallet af immigranter, der kommer ind i Danmark pga. familiesammenføring er faldet med 70% mellem 2001 og 2006 til 4.198. I den samme periode er antallet af asylansøgelsesgodkendelser faldet med 82,5% til 1.095 og gengiver et fald på 84% hos asylansøgere til 1.960.[138] I 2007 kom den største gruppe af flygtninge fra Irak med et tal på 1.071.[139]

 
Kirke i Danmark: kristendommen er den mest udbredte religion i Danmark

1700-tallet steg befolkningstallet støt.[140] Den første folkeoptælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735,[141] hvor befolkningen der dengang lå på ca. 718.000.[142] Fra 1769 til 1900 mere end tredoblede befolkningen.[140][143] Frem til 1960'erne var Danmark et meget ensartet samfund, da indvandringen langsomt til.[143]

Dansk som er det officielle sprog, tales af 98% af befolkningen,[144] mens færøsk, grønlandsk, og tysk er et minoritetssprog. Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.[117]

ReligionRediger

Danmark har religionsfrihed, og ca. 81,5% af den danske befolkning var i 2008 medlem af den evangelisk-lutherske, danske folkekirke.[145][146] Det var et fald på 16,5% gennem 100 år; i 1908 var det næsten 100%.[147] Alligevel betragter kun 71% sig som troende,[148] og lidt under halvdelen sig som religiøse[149] og få som meget religiøse.[150] Med en stigende indvandring fra især muslimske lande er islam blevet Danmarks næststørste religion med omkring 3,8-4,0 % muslimer (2004).[151] De øvrige trosretninger er katolicisme 35.000 tilhængere, Jehovas vidner med 15.000 tilhængere, 7.000 jøder, baptister med 5.500 tilhængere, 5.000 tilhængere af Pinsebevægelsen, og 4.500 er mormoner. Mindre end 3.000 personer tilhørte andre trosretninger. Omkring 5,4% mente, de ikke havde nogen religiøs tilknytning, og 1,5% ser sig selv om ateister.[146]

KulturRediger

  Uddybende artikel: Danmarks kultur
 
Rugbrød er brød hos danskerne

Helligdage i Danmark er nytårsdag, grundlovsdag og jul.[152] Det som typisk fejres i Danmark er fødselsdag, konfirmation, fastelavn og Sankt Hans.

Den danske mad er sammensætning af traditionel dansk mad som rugbrød og frikadeller og udenlandsk mad som pizza, burger og kebab.[153] Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad),[154] hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af kød pr. indbygger på over 100 kg årligt.[155]

De første kendte komponister fra Danmark var faktisk tyskere, C.E.F. Weyse og Friedrich Kuhlau fra slutningen af 1700-tallet og frem. Sammen med B.S. Ingemann og J.P.E. Hartmann blev Niels W. Gade toneangivende i dansk musik i 1800-tallet. Carl Nielsen fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske, klassiske komponist. Musikken i 2000-tallet er præget af rockens internationalisering pga. pladeselskabernes globalisering. Grupper som Aqua og Cartoons synger uden for Danmark, og danske rockmusikere synger på engelsk. Ved andre genrer som hiphop har Den Gale Pose vist sig.[156]

 
Den verdenskendte danske digter, Hans Christian Andersen

Fodbold er den mest populære sport i Danmark, og landsholdet har kvalificeret sig til VM 3 gange.[157] Brian Laudrup, Michael Laudrup og Peter Schmeichel er blandt Danmarks mest kendte fodboldlegender.[158] Sejl- og vandsportsgrene er også populære, og ligeså er badminton og håndbold, mens håndbold også er opfundet i Danmark.[159] I løbet af 90'erne og 2000 vandt det danske kvindelandshold i håndbold adskillige præmier.[160]

Danske film har fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere,[131] og biograffilmsproduktionen var på 18 biograffilm i 1975 og er siden steget til 41 biograffilm i 2005.[161] Fra 1995 var der et initivativ af danske filminstruktører, Dogme 95, der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed omkring dansk film.[162] Blandt berømte filminstruktører er Lars von Trier, Bille August, Thomas Vinterberg og Susanne Bier.

Det første litteratur stammer, fra før man skrev, helt tilbage i 400 f.Kr.[163] Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de islandske sagaer og Snorre Sturlasson, fordi den nordiske litteratur var fælles dengang. Saxo Grammaticus fra 1100-tallet er den første store danske forfatter, selv om han skrev på latin.[163] Lidt dansk litteratur kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med Ludvig Holbergs stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes Johannes Ewald og Jens Baggesen. Den bedst kendte dansker er forfatteren H.C. Andersen, der er kendt for sine eventyr som Den Lille Havfrue og Den grimme ælling.[164] Danmark har fire verdensarve: Jellingestenene, Kronborg Slot, Roskilde Domkirke og Ilulissat Isfjord.[165]

Den danske arkitektur har sin tid helt tilbage hos vikingerne.[166] Den blev mere betydelig i middelalderen, da de første kirker i romansk og gotisk stil opstod i hele landet.[167][168] Frederik 3. og Christian 4. fik hollandske og flamske designere til at bygge storslåede kongeslotte og paladser i renæssancestil.[169][170] I sin sene regeringstid kunne Christian 4. også indføre barokstilen, som var populært i en vis tid. Indtil 1960 havde danske arkitektere vist verden deres succesfulde funktionalismestil.[171] Dette har udviklet sig til det, der i dag er Sydney Opera House og Storebæltsbroen.[172]

NoterRediger

  1. ^ "Statistics Denmark - Immigrants and their descendants and foreign nationals". Dst.dk. 8. december 2009. Hentet 8. december 2009. 
  2. ^ a b c d "Denmark". International Monetary Fund. Hentet 1. oktober 2009. 
  3. ^ "Human Development Report 2009." (PDF). FN. Hentet 5. oktober 2009. 
  4. ^ Kristian Andersen Nyrup, Middelalderstudier Bog IX. Kong Gorms Saga
  5. ^ Indvandrerne i Danmarks historie, Bent Østergaard, Syddansk Universitetsforlag 2007, ISBN 978-87-7674-204-1, s. 19-24
  6. ^ J. de Vries, Altnordisches etymologisches Wörterbuch, 1962, 73; N.Å. Nielsen, Dansk etymologisk ordbog, 1989, 85-96.
  7. ^ Navneforskning, Københavns Universitet Udvalgte stednavnes betydning.
  8. ^ Asernes æt Daner, Danir, Vandfolket
  9. ^ Scocozza & Jensen 1999, s. 11.
  10. ^ Kjeersgaard 1993, s. 10.
  11. ^ Kjeersgaard 1993, s. 24.
  12. ^ Ebbesen 1993, s. 6-7.
  13. ^ Ebbesen 1993, s. 18.
  14. ^ [www.fortidsmindeguide.dk/Udskriv-PDF.288.0.html Kanhave vikingetidskanal over Samsø]
  15. ^ Kjeersgaard 1993, s. 32.
  16. ^ Christensen 1996, s. 11.
  17. ^ Ebbesen 1993, s. 15-6+65+92.
  18. ^ Pihlip Steele, s. 44 træd ind i vikingetiden. 1998. Flachs. ISBN 97-7826-404-9.
  19. ^ Poul Bo Christensen: Danmarks historie 1996. LM. s. 12 ISBN 87-7476-252-4.
  20. ^ Simonsen 2000, s. 14+31.
  21. ^ Lübeck aerenlund.dk. Besøgt 13. januar 2010.
  22. ^ Kjeersgaard 1993, s. 92.
  23. ^ Brinckmann & Poulsen 1998, s. 10+12.
  24. ^ Ingvorsen 1981, s. 31.
  25. ^ Ingvorsen 1981, s. 39.
  26. ^ Scocozza 1997, s. 141.
  27. ^ Ingvorsen 1981, s. 44.
  28. ^ Ingvorsen 1981, s. 60+67.
  29. ^ Scocozza 1997, s. 166-7.
  30. ^ [http://www.danmarkskonger.dk/konge47f.htm Statsbankerotten 1813] danmarkskonger.dk. Besøgt 12. januar 2010.
  31. ^ Guldalder [[Den Store Danske] Besøgt 12. januar 2010.
  32. ^ Danmark - historie (1814-1900) Den Store Danske. Besøgt 12. januar 2010.
  33. ^ a b Brinckmann & Poulsen 1999, s. 130.
  34. ^ Brinckmann & Poulsen 1999, s. 131+133.
  35. ^ Brinckmann & Poulsen 1981, s. 136.
  36. ^ Skovmand 1980, s. 71-76+81.
  37. ^ Staun 2001, s. 4.
  38. ^ Kjeersgaard 1993, s. 250.
  39. ^ Epidemien i København 2002. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Besøgt 19. januar 2010.
  40. ^ Skovmand 1980, s. 103.
  41. ^ Sundhedsvæsen. Signild Vallgårda på det socialistiske leksikon.org. Besøgt 19. januar 2010.
  42. ^ Fagbevægelsen og fleksibiliteten Lars K. Christensen. Besøgt. 12. januar 2010.
  43. ^ Kjeersgaard 1993, s. 266.
  44. ^ Danske kvinders adresse til regering og rigsdag den 5. juni 1915 danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010.
  45. ^ Kjeersgaard 1993, s. 271.
  46. ^ Kjeersgaard 1993, s. 285-6.
  47. ^ Hartvig Frisch (S) om FN-medlemskab i Rigsdagen 6. september 1945 danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010.
  48. ^ 1944 1sted.dk. Besøgt 17. januar 2010.
  49. ^ Holm-Svendsen 1999, s. 50.
  50. ^ Holm-Svendsen 1993, s. 9.
  51. ^ Hvordan kom Danmark med i EF? eu-oplysningen.dk. 11. august 2005. Besøgt 12. januar 2010.
  52. ^ Clasen & Fibiger 2003, s. 22.: "Denne gang stemte danskerne ja til Maastricht-traktaten"
  53. ^ Folkeafstemning i Irland: Ja til Lissabontraktaten 10. oktober 2009. Besøgt 12. januar 2010.
  54. ^ Udenrigspolitik i 1990'erne danskhistorie.dk. Besøgt 13. januar 2010.
  55. ^ Dansk udenrigspolitik efter Kosovo tidsskrift.dk. Besøgt 13. januar 2010.
  56. ^ [http://www.information.dk/187216 Afghanistan og Irak har gavnet Foghs kandidatur. Charlotte Aagaard. 3. april 2009. Besøgt 13. januar 2010.
  57. ^ indvandrere (Indvandring til Danmark) Den Store Danske. Besøgt 13. januar 2010.
  58. ^ Indvandringens danmarkshistorie solidaritet.dk. Ågot Berger. Besøgt 13. januar 2010.
  59. ^ indvandrere (Indvandring til Danmark - Indvandrerpolitik og indvandrerdebat i Danmark) Den Store Danske. Besøgt 13. januar 2010.
  60. ^ DF: Indvandrere skal dele danske værdier Philip Egea Flores og Bjarne Steensbeck. 13. september 2007. Besøgt 13. januar 2010.
  61. ^ SF vil have øget indvandring Anna Lyttiger. 26. januar 2008. Besøgt 13. januar 2010.
  62. ^ Tegninger var meningsløse, men muslimer overreagerer 16. februar 2006. Besøgt 13. februar 2010.
  63. ^ De fleste frygter ikke terror 29. februar 2009. Besøgt 13. februar 2010.
  64. ^ Field Listing – Executive Branch CIA Besøgt 18. oktober 2008.
  65. ^ Munksgaard 2000, s. 48-9.
  66. ^ Håndbog i politik dr.dk.
  67. ^ Gammelgaard & Sørensen 1998, s. 36.
  68. ^ Jørgensen 1995, s. 10-22.
  69. ^ Gammelgaard & Sørensen 1998, s. 18. (billedet på siden)
  70. ^ a b Grundloven nr. 169. 5. juli 1953 Besøgt 20. januar 2010.
  71. ^ a b Jørgensen 1995, s. 16.
  72. ^ a b c d e Background Notes: Denmark Det amerikanske udenrigsministerium. Maj 2008. Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "State Dept" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  73. ^ Gammelgaard & Sørensen 1998, s. 25.
  74. ^ Om folketingsvalg borger.dk. Sidst opdateret 15. december 2009. Besøgt 12. januar 2010.
  75. ^ Om folketingsvalg borger.dk. Besøgt 20. januar 2010.
  76. ^ Partiernes århundrede Besøgt 12. januar 2010.
  77. ^ Gammelgaard & Sørensen 1998, s. 45.
  78. ^ Regeringen er på plads - Politiken.dk. 23. november 2007. Besøgt 18. oktober 2008.
  79. ^ "Radikale ved historisk skillevej". Berlingske Tidende. 2007-06-17. Hentet 2007-08-17. 
  80. ^ Svendsen, Palle:Brud eller kontinuitet i nyere dansk parlamentarisme fra Politica, bind 26 (1994). Besøgt 13. februar 2010
  81. ^ Danske ministeriers hjemmesider er et html-mareridt. Mikkel Meister. version2.dk. 6. marts 2009. Besøgt 20. januar 2010.
  82. ^ Ministeriernedr.dk. Besøgt 7. februar 2010.
  83. ^ Munksgaard 2000, s. 71-2.
  84. ^ Højesterets virksomhed. 19. december 2006. Besøgt 11. januar 2010.
  85. ^ EU-domstolen euooplysningen.dk. Besøgt 15. januar 2010.
  86. ^ International Besøgt 12. januar 2010.
  87. ^ Transparency International, 2008 Corruption Perceptions Index
  88. ^ Denmark (2006) Freedom House Danmark rangeres som nr. 1 i begge kategorier på en skala fra et til syv, hvor et er "mest fri" og syv "mindst fri". Besøgt 21. oktober 2008.
  89. ^ Munksgaard, s. 78-81+83
  90. ^ Anonym:Er danskerne klar til euro?nordea.dk. 7. januar 2009. Besøgt 7. februar 2010.
  91. ^ Uffe-Ellemann Jensen: Kold krig i Arktis ?berlingsketidende.dk. 1. april 2009. Besøgt 7. februar 2010.
  92. ^ Abildgaard et. al 2001, s. 50
  93. ^ Forsvar Besøgt 12. januar 2010.
  94. ^ Forsvarets Dag og værnepligtforsvaretsuddannelser.dk. Besøgt 3. februar 2010.
  95. ^ Aagard, Charlotte:Værnepligten er en dårlig forretninginformation.dk. 22. marts 2009. Besøgt 3. februar 2010.
  96. ^ Abildgaard et. al 2001, s. 52
  97. ^ Rigsfællesskabet Udenrigsministeriets hjemmeside. 8. juli 2008. Besøgt 12. januar 2010.
  98. ^ Strukturreformen Den Store Danske. Besøgt 12. januar 2010.
  99. ^ Fra helhed til sundhed conmoto.dk. Besøgt 12. januar 2010.
  100. ^ Michael Kjær, Jonas (15. november 2006). "Christiansø betaler ikke sundhedsbidrag". dr.dk. Hentet 12. august 2007. 
  101. ^ "Rank Order" – Area CIA. 9. oktober 2008. Besøgt 20. oktober 2008.
  102. ^ a b Danmarks geografi hos Lexopen. Besøgt Besøgt 1. februar 2010.
  103. ^ Danmarks øer
  104. ^ Politikens oplysningHvilke øer er de 10 største i Danmark efter areal og befolkning?politiken.dk. 8. februar 2008. Besøgt 7. februar 2010.
  105. ^ Oversigt over verdens kystlinjer
  106. ^ Sjælland:Bløde bakker og stor slotte tgt.dk. Besøgt 20. oktober 2008.
  107. ^ Nyt højeste punkt i Danmark, Kort- og Matrikelstyrelsen.
  108. ^ [1] Se Google-kort med de højeste punkter markeret)
  109. ^ Abildgaard et.al 2001, s. 148-52
  110. ^ "Klimanormaler for Danmark". Hentet 2007-02-08.  Ukendt parameter |= ignoreret (hjælp)
  111. ^ a b Meteorologiske ekstremer i Danmark Sidst opdateret 8. januar 2008. Besøgt 17. oktober 2008
  112. ^ DenmarkEncyclopaedia Britannica Eleventh Edition, s. 24.
  113. ^ Se Skov- og naturstyrelsens rødliste for planter og dyr
  114. ^ Anonym: Danmark bagud i international skattekonkurrence om kvalificeret arbejdskraftkmpg.dk. 28. oktober 2008. Besøgt 7. februar 2010.
  115. ^ "Report for Selected Countries and Subjects". 
  116. ^ Abildgaard et. al, s. 61.
  117. ^ a b c d e f g h i "Denmark" – The World Factbook 23. oktober 2008. Besøgt 24. oktober.
  118. ^ Danmark får 10 milliarder i EU-landbrugsstøtte
  119. ^ Abildgaard et. al 2001, s. 70.
  120. ^ Abildgaard et. al 2001, s. 71.
  121. ^ Dansk turisme klarer sig godt trods øget international konkurrence Økonomi- og Erhvervsministeriet. 5. april 2004. Besøgt 18. oktober 2008.
  122. ^ Lene Petersen: Ledighed stiger stadigforsiden.3f.dk. Besøgt 7. februar 2010.
  123. ^ Flertallet lever nu af statskasseninformation.dk. 7. februar 2010.
  124. ^ Nordsøindtægter
  125. ^ Abildgaard et. al 2001, s. 74.
  126. ^ Vækstvilkår i Danmarkoen.dk. Besøgt 7. februar 2010.
  127. ^ Transportminiteriet, april - Redegørelse om "Fremtidens godstransport", s 1-2
  128. ^ Kastrup styrkes som Nordens største lufthavn Børsen.dk 7. februar 2008. Besøgt 18. oktober 2008.
  129. ^ Verdens beslutningstagere for søsikkerhed samles i Københavnoem.dk. 1. maj 2007. Besøgt 7. februar 2010.
  130. ^ Press Freedom Index 2009 Besøgt 7. februar 2010.
  131. ^ a b Country Profile: Denmark BBC News. Sidst opdateret 8. juli 2008. Besøgt 18. oktober 2008. Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "BBC" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  132. ^ "Danmarks Statistik"
  133. ^ a b Danmarks statistik: Stadig flere polske indvandrere i Danmark
  134. ^ Statistikbanken BEF1A07 Besøgt 2. februar 2010.
  135. ^ Nyt fra Danmarks Statistik - tabel 2
  136. ^ 1 Geografi og befolkning. 1. februar 2010.
  137. ^ Denmark 'happiest place on earth' BBC News. 28. juli 2006. Besøgt 17. oktober 2008.
  138. ^ Tal og fakta på udlændingeområdet 2006
  139. ^ Hvem flygter til Danmark? Dansk Flygtningehjælp. 13. august 2008. Besøgt 20. oktober 2008.
  140. ^ a b [www.unipress.dk/docs/managed/.../9788779341692_excerpt.pdf Signalement af perioden 1730-1850] hos unipress.dk. Besøgt 2. februar 2010.
  141. ^ Abildgaard et.al 2002, s. 91.
  142. ^ Befolkningsudviklingvimu.info.. Besøgt 2. februar 2010.
  143. ^ a b Preben Etwil Den danske stamme. 15. april 2008. Besøgt 2. februar 2010.
  144. ^ Languages across Europe - Denmark Besøgt 17. oktober 2008.
  145. ^ Medlemmer af den danske folkekirke
  146. ^ a b Denmark - International Religious Freedom Report 2006 15. september 2006. Besøgt 23. oktober 2008.
  147. ^ Catholic Encyclopedia: Denmark
  148. ^ Peter Lüchau/European Values Study 1999
  149. ^ Peter Lüchau/Gallup 1997
  150. ^ Kristeligt Dagblad/Gallup 2006-2008
  151. ^ Tim Jensen: Statistik over religiøst tilhørsforhold i Danmark, religion.dk
  152. ^ Officielle helligdage i Danmark Borger.dk. Besøgt 17. oktober 2008
  153. ^ Holm 1997, s. 9.
  154. ^ Tal fra Danmarks Fødevareforskning: Danskerne holder fast ved familiemåltidet
  155. ^ Tal for kødforbruget per dansker fra Food and Agricultural Organisation of the United Nations (FAO) hentet fra Earthtrends.org angiver 145,9 kg for 2002, mens indlandske tal fra Statistikbanen angiver noget lavere 109,8 kg for 2002 og 98,8 kg for 2005.
  156. ^ Abildgaard et.al 2001, s. 271.
  157. ^ Vidste du, at... DBU. Besøgt 25. januar 2010.
  158. ^ FIFA Besøgt 17. oktober 2008.
  159. ^ Håndbold (Historie og udvikling) hos Den Store Danske. Besøgt 1. februar 2010.
  160. ^ Abildgaard et.al 2001, s. 286.
  161. ^ (tysk)Weltfilmproduktionsbericht (Auszug), Screen Digest, Juni 2006, s. 205–207 (besøgt 15. juni 2007)
  162. ^ Abildgaard et.al 2001, s. 282.
  163. ^ a b Abildgaard et.al 2001, s. 235.
  164. ^ Lars Bo Jensen: H.C. Andersen - den største forfatter nogensinde! Februar 2004. Besøgt 25. januar 2010.
  165. ^ World Heritage Besøgt 18. oktober 2008.
  166. ^ Viking Houses from Viking Denmark. Retrieved 14 November 2009.
  167. ^ Introduction to the Restoration of Danish Wall Paintings. From the National Museum of Denmark. Retrieved 11 November 2009.
  168. ^ Churches and cathedrals. From VisitDenmark. Retrieved 5 December 2009.
  169. ^ Kronborg. UNESCO World Heritage Site. Retrieved 11 November 2009.
  170. ^ The History of Rosenborg Castle. Retrieved 7 December 2009.
  171. ^ Henning Larsen from Den Store Danske. In Danish. Retrieved 5 November 2009.
  172. ^ Kathy Marks (27 June 2007). "World Heritage honour for 'daring' Sydney Opera House". The Independent. Independent News & Media. Hentet 14 September 2009. 

ReferencerRediger

Historie
  • Brinckmann, Henning; Poulsen, Jens Aage (1999), Da Danmark blev mindre og verden større, Gyldendal, ISBN 87-00-32578-3. 
  • Clasen, Gry; Fibiger, Helle (2003), Demokratiske øjebliksbilleder, CDR-forlag, ISBN 87-7841-339-7. 
  • Ebbesen, Klaus (1993), Danske regenter og deres tid, Munksgaard, ISBN 87-16-10401-3. 
  • Holm-Svendsen, Niels (1999), Rock'n roll og nylon, Gyldendal, ISBN 87-00-33780-3. 
  • Ingvorsen, Leif (1981), Danmarks i syv århundrede 1100-1800, Gad, ISBN 87-12-52460-3. 
  • Jensen, Ole Helmer (1990), Modstand og befrielse, Munksgaard, ISBN 87-16-10540-0. 
  • Kjeersgaard, Erik (1993), Danmarks historie, Aschehoug, ISBN 87-11-12195-5. 
  • Scocozza, Benito (1997), Politikens bog om danske monarkier, Politikens forlag, ISBN 87-567-5772-7. 
  • Scocozza, Benito; Jensen, Grethe (1999), Danmarkshistoriens Hvem, Hvad og Hvornår, København: Politikens Forlag, ISBN 87-567-6094-9. 
  • Simonsen, Kjartan (2000), Danske regenter og deres tid, Alinea, ISBN 87-23-00641-2. 
  • Skovmand, Sven (1980), Historie 3, Munksgaard, ISBN 87-16-08135-8. 
Politik
  • Gammelgaard, Frederik; Sørensen, Niels (1998), Danmark - en demokratisk stat, Alinea, ISBN 87-23-00280-8. 
  • Jørgensen, Gitte (1995), Sådan styres Danmark, Flachs, ISBN 87-7826-031-0. 
  • Munksgaard, Knud (2000), Demokratiet i arbejde, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN 87-17-06963-7. 
Kultur

Eksterne henvisningerRediger