Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv35

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Arkiverede debatter redigér

Tematiske arkiver redigér

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret flere gange. Arkiveres en debat her, skal den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver redigér

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


Standardartikel - Wegge havde et forslag redigér

Vi har flere gange talt om hvad rækkefølgen bør være i en artikel. Herunder for placering af skabeloner. Wegge lavede engang et forslag, men han glemte vist at sætte det på brønden. Vi fik tilladelse til at rejse sagen, så det gør jeg hermed.

Wegges forslag er Bruger:Wegge/Sand/Standardartikel.

Jeg synes at sletteskabeloner og "alvorlige" skabeloner bør i toppen. Mindre vigtige skabeloner, som fx manglende kategori kan derimod godt være i bunden. Det ser voldsomt ud, men normalt bør en enkelt sletteskabelon også være nok. --MGA73 30. nov 2009, 21:55 (CET)

Folk der slår op i Wikipedia, skal helst advares af skabelonerne - inden de begynder at læse artiklen. Jeg er derfor enig med MGA73 om at skabeloner som udgangspunkt bør være i toppen. Undtagelserne er nogle skabeloner, der mest er henvendt til skribenter, f.eks. {{Billedesavnes}}, {{Ukategoriseret}}, {{Stub}} samt afsnitsspecifikke skabeloner såsom {{QA-afsnit}} og {{Spekulativt afsnit}}. --Med venlig hilsen Necessary Evil 1. dec 2009, 00:54 (CET)
Alvorlige skabeloner bør op i toppen for at advare, hvorimod de knap så væsentlige (så som "snævert emne", "notabilitet", "uencyklopædisk" m.v.) kan stå i bunden. Der er ingen der tager skade af at læse en ellers ok artikel om et snævert emne, hvori det er fornuftigt at advare om POV, tvivlsomt indhold, vrøvl etc. Ellers ser det fint ud. --Pugilist 1. dec 2009, 08:51 (CET)
Tjaaa... Hvis en lang artikel får en {{wikify}} nederst er den jo næsten ikke til at se. Et ikon øverst i vinduet ala {{god}} etc. kunne måske også bruges? --Masz 1. dec 2009, 14:36 (CET)
Jeg vil vove den påstand at folk der ikke læser en artikel helt igennem (og dermed ser rædselskabinettet i bunden af artiklen), heller ikke har motivation nok til at redigere den, så den bliver bragt i orden. Og folk der går målrettet efter at finde en artikel de kan forbedre, bruger alligevel de kategorier som kvalitetsskabelonerne medører. -- Bruger:Wegge 1. dec 2009, 14:55 (CET)

Mine to ankepunkter er: Eksterne henvisninger bør stå nederst (Altså "Se også" – "Kilder" – "Noter" også "Eksterne henvisninger" selvfølgelig alt efter hvor mange afsnit der er relevante i artiklen). Nr. to er brugen af {{uddybende}} som jeg synes bør stå i toppen af det afsnit det uddyber. Ellers ser oplægget godt ud. --Thomas 1. dec 2009, 15:57 (CET)

Den køber jeg også Thomas. Men mht. "notabilitet" mv. så er det jo også slette-skabeloner (og trussel om sletning er vel alvorligt?). Dvs. læserne opdager måske ikke, at artiklen er indstillet til sletning. Måske kunne man lave noget "hack" så sletningstruede artikler fik svag rød baggrund? Så vil den trænede bruger straks se, at der er "noget galt".
Jeg kunne i øvrigt også godt tænke mig en mere ensartet benævnelse af overskrifter. Altså "Eksterne henvisninger" og ikke fx "Ekstern henvisning" fx "Eksterne links".
Og {{commonscat}} og andre henvisninger til søsterprojekter, er det en "Se også" eller "Eksterne henvisninger"? Jeg mener man kan argumentere for begge dele. Selv plejer jeg at sætte under "Eksterne henvisninger" men det er ikke af afgørende betydning hvor. Jeg ser bare helst vi gør det så ens som muligt. --MGA73 1. dec 2009, 17:50 (CET)


Kategori:Herregårde I Viborg Amt redigér

Jeg har siddet og kigget på de mange herregårde/godser/klostre/slotte der er oprettet: Fælles for dem alle er, at de er stedfæstet til et sogn, herred og amt før kommunalreformen 1970.
Det er efter min mening meget lidt konstruktivt.
Hvis nogen under 40 år skal kunne bruge oplysninger, og hvis vi skal fremtidssikre dem, foreslår jeg en "dobbelt" katgorisering, så vi angiver BÅDE det tidligere amt, nuværende kommune og nuværende region.
F.eks. Fussingø: [[Kategori:Herregårde i Viborg Amt]], [[Kategori:Herregårde i Randers Kommune]] og [[Kategori:Herregårde i Region Midtjylland]].
Samtidig mener jeg at teksten i indleningen bør skrives om, lidt i retningen af det jeg har gjort på Fussingø.
Jeg har valgt at indsætte {{Kortpositioner, i håb om at det lille kort kunne hjælpe, men synes faktisk vi burde have en [[Skabelon:Herregård]], noget i retning af [[Skabelon:Kirke]]
Efter min mening bør skabelonen indeholde: |Billede = |Tekst = |Først nævnt/oprettet = |Region = |Kommune efter 2007 = |Amt før 1970 = |Herred = |Sogn = |Areal = |Areal år = |Første kendte ejer = |Første kendte ejer (år)= |Nuværende ejer = |Nuværende ejer (år)= |Adresse = |Websted = |landkort=(region) |label= |korttekst = |bredde_grad= |bredde_min= |bredde_ret=N |længde_grad= |længde_min= 8|længde_ret=E |landiso = DK
Og så synes jeg, rent layoutmæssigt, at listen med tidligere ejere burde stå i 2-3 spalter.--mvh Per (PerV) 1. dec 2009, 12:57 (CET)

Benyttelsen af præ-1970-amterne hænger sammen med en antagelse om at Trap Danmark er hovedværket i dansk lokalhistorie. Når/hvis den antagelse mister styrke, vil det være relevant at benytte en anden struktur end Traps. --Palnatoke 1. dec 2009, 13:00 (CET)
For mig er det ok med også at anvende "præ-1970-amterne", men kun at anvende dem, gør altså ikke informationssøgningen nemmere for "ikke specialister", der bare vil vide noget om herregårde i nærheden af hvor de bor. Såvidt jeg kan se er anvendelsen af Trap Danmark nært knyttet til special interesse, jeg synes vi ska tilfredsstille denne interess, men mener samtidigt, at den viden vi lægger op bør være anvendelig for "almindelige" brugere!--mvh Per (PerV) 1. dec 2009, 13:11 (CET)
Endelig er der jo muligheden for at videreføre det Sjællandske system med Kategori:Herregårde i Danmark efter kommune parallelt--Lcl 4. dec 2009, 13:11 (CET)


Nu er det december redigér

... så det er tid til julequiz igen. --Palnatoke 1. dec 2009, 06:36 (CET)


Carlsberg tidslinje redigér

I have a dream! er der engang en mand som har sagt. I forbindelse med mit arbejde på artikler relateret til Carlsberg universet har jeg haft et ønske om at kunne skabe et kronologisk overblik over 164 års historie.

Tanken er at fremstille en samlet kronologi på Carlsberg tidslinje, som grundlæggende indeholder alle notable datoer.

Jeg vil så gerne kunne inkludere dele af dato'erne på specifikke artikler som Fredericia Bryggeri og Carlsberg Byen.

Min nuværende konstruktion består af Skabelon:Carlsberg tidslinje og Skabelon:Carlsberg tidslinjeenhed, som så er anvendt på det ovenfor nævnte tre artikler. Disse skabeloner er ikke finpudsede endnu, men de viser den ønskede funktion.

Skulle det nu blive rigtig vildt, så ville jeg gerne i skabelonen kunne tilføje til "filter-værdier", ligesom når man vælger "m" ændringer fra i oversigten over redigeringer. På den led kunne listen udvides til også at omfatte mindre signifikante begivenheder som brugeren så kan slå visningen til og fra.

Jeg vil meget gerne modtage kommentarer, forslag, løftede pegefingre og kærlige henstillinger på mit forslag. --VicVal 1. dec 2009, 12:59 (CET)

Jeg har taget et skridt mere i denne retning i forbindelse med artiklen Bryggeriet Alliance, men vil dog fortsat gerne have lidt sparring fra mere erfarne Wiki-rotter :-) --VicVal 6. dec 2009, 13:13 (CET)
Ideen med tidslinjen over Carlsberg syntes jeg er god.Det er jo en historisk milliardforretning.Derimod tror jeg ikke det er nødvendigt med Alliance bryggeri; ikke så meget historie og det meste af teksten,der kommer til at stå i tidslinjen, kan nok skrives ind i selve teksten. Mvh S.Juhl 9. dec 2009, 22:05 (CET)
Der skulle helst ikke være noget faktuelt i tidslinien som ikke er i teksten til den relevante artikel. Ideen går mere på at man på de enkelte artikler, f.eks. om Aliance, lad linien vise de "få" datoer som er specifikke for artiklen, men at man så "kan åbne" tidslinien og se de pågældende punkter i en større sammenhæng --VicVal 9. dec 2009, 23:06 (CET)

Øjenvidneberetninger på wiki? redigér

På baggrund af denne diskussion vil jeg gerne åbne for en principiel diskussion omkring brugen af øjenvidneberetninger i wikipdeiaartikler. Som det fremgår af den nævnte diskussion er der nogle brugere, der mener at øjenvidneberetninger ikke er velkomne her. Det er jeg uenig i, da det kritiske punkt ligger efter min mening i stedet i hvordan man bruger sine kilder. Sålænge man blot refererer beretningen og ikke tolker den, så lever men fuldt op til NPOV-kravet. Det er dog vigtigt, at man tydeligt gør opmærkson på, at det her altså er en øjenvidneberetning; det giver læseren alle muligheder fior selv, at forholde sig kritisk til det skrevne. Det samme gælder alle kilder, herunder sekundærberetninger, analyser osv (dvs. lav notehenvisninger til alt). Hvis den nævnte kilde er kontroversiel, så må man refererer kritikken fra andre kilder. Er et emne kontroversielt, så der er flere synspunkter, så kan diskussionen ligeledes refereres. mvh Ktp72 30. nov 2009, 10:06 (CET)

Jeg har lidt svært ved at se, at øjenvidneberetninger i nogen særlig udstrækning kan indgå i en encyklopædisk udformet tekst, men regler på wikipedia er dog heller ikke ufravigelige. Der kan benyttes både citater og eksterne henvisninger (og øjenvidneberetningen kan lægges på wikisource, hvis den er relevant og har fri licens). Men jeg stiller mig altså meget skeptisk til dem, både af stilistiske grunde og på grund af kildemæssige problemer. En enkeltpersons oplevelser, iagttagelser og meninger er POV og - hvad enhver dommer ved - ikke til at stole på, og jeg tvivler på, at vi kan "neutralisere" situationen ved at finde andre beretninger. Der ligger jo også et POV-problem i, hvilke kilder der udvælges. --Sir48 (Thyge) 30. nov 2009, 11:50 (CET)
Problemet er at alle former for tekst kan være POV, og det meste bygger i virkeligheden på hvad øjenvidner har set. Jeg skriver ikke om indsættelse af direkte øjenvidneskildringer i stedet for encyklopædisk tekst. Jeg skriver heller ikke om, at det kun er førstehåndskilder, der må bruges på wiki. Det jeg skriver om, er citater og henvisninger til den slags; nøjagtig ligesom vi citerer og henviser til al anden litteratur. Min holdning er at der principielt ikke er noget, der adskiller førstehånd fra andenhånd. Dette indlæg er foranlediget af en modvilje mod brugen af førsthåndsberetninger på wiki hos nogle brugere. Og det er mit håb, at denne diskussion kan føre til norm, der fortæller, at førstehåndskilder er velkomne som referencer sålænge de bruges korrekt, det udelukkende refereres og ikke tolkes. mvh --Ktp72 30. nov 2009, 13:41 (CET)

Kriteriet for en kilde er, at den kan dokumenteres. Det kan en øjenvidneberetning, hvis den er trykt fx i en bog, i en artikel eller i en avis. Jeg er personlig ikke enig i, at tv-indslag eller radio-indslag har nogen som helst kildemæssig dokumentationsværdi.--Rmir2 1. dec 2009, 13:43 (CET)

Tv- og radio-indslag kan da dokumenteres fuldt så godt som trykte bidrag - de kan være sværere at arbejde med, men det er en anden sag.. --Palnatoke 1. dec 2009, 13:47 (CET)

Der bruges "øjenvidne"beretning som kilde i Aegilops speltoidess 4. note. --Thomas 1. dec 2009, 16:12 (CET)

Beklager min kun periodevise deltagelse. Skal jeg tolke ovenstående som om der er generel modvilje mod at øjenvidneberetninger refereres på wiki, eller er der generel konsensus om at den slags er velkomment? Samt: er wikis skribenters opgave at vurdere kvaliteten af en sådan kilde, eller ej? mvh --Ktp72 8. dec 2009, 10:25 (CET)
Der er i virkeligheden to spørgsmål der er blandet sammen her. Dels hvorvidt en øjenvidneberetning kan bruges som kilde, dels hvorvidt de kan medtages under Eksterne Henvisninger. Det vil nok være lidt nemmere at finde ud af hvordan vi skal håndtere dem, hvis vi kan skille de to spørgsmål ad. -- Bruger:Wegge 8. dec 2009, 10:34 (CET)
Fint med mig.
1) Efter min mening kan sagtens henvise til en øjenvidneberetning, sålænge den refereres rent og uden tolkninger eller vurderinger, og sålænge man også refererer evt. kritik og diskussion af samme (hvis man er bekendt med den).
2) Eksterne link skal forbeholdes sider, der i) enten fungerer væsentlige kilder til artiklen og/eller ii) indeholder velunderbygget (gerne videnskabelig) og fyldig ekstra information om artiklens emne. mvh --Ktp72 8. dec 2009, 11:39 (CET)


Afstemninger, hvor alene admins kan stemme redigér

Jeg har rejst et principelt spørgsmål her Wikipedia-diskussion:Politik for blokering og bandlysning#Hvorfor kan kun administratorer stemme?. Det omhandler magtforholdet mellem administratorer og ikke-administratorer. Det er nok bedst at fortsætte diskussionen dér. Nillerdk 7. okt 2009, 13:22 (CEST)

Anden runde

Der blev ikke konkluderet på ovenstående spørgsmål og det er siden blevet endnu mere relevant. Se det konkrete forslag nederst i diskussionen under "anden runde" ved at følge ovenstående link. Nillerdk 2. dec 2009, 13:18 (CET)


Afstemning om check user adgang redigér

Da vi har mistet den lokale check user adgang har jeg netop i gang sat en afstemning for at få den igen.


POV i eksterne henvisninger? redigér

Lidt tilfældigt faldt jeg i dag over linket til Human Events: Ten Most Harmful Books of the 19th and 20th Centuries under "Eksterne Henvisninger" i artiklen Mein Kampf, og valgte at følge linket. Man ender ganske korrekt på en side, der sætter Mein Kampf som nr. 2 på den liste. Problemet opstår, når man læser videre på listen; i mine øjne er den ingenlunde skrevet ud fra et neutralt synspunkt. Således bruges vendinger som the Evil Empire of the Soviet Union, Darwin's udviklingslære optræder på listens top 10, og der er kraftige religiøse (og sex-forskrækkede?) undertoner. Siden kan vel med rette kaldes ultra-konservativ - det annonceres i hjemmesidens header, at siden er Headquarters of the Conservative Underground. Havde en artikel på Wikipedia udvist en sådan mangel på POV ville jeg ikke have tøvet med at redigere kraftigt i teksten... men jeg er usikker på procedure og konsensus i forhold til POV for eksterne kilder? --Medic (Lindblad) 4. dec 2009, 00:13 (CET)

Eksterne henvisninger bør vel generelt også være NPOV, medmindre at den eksterne henvisning kan ses som led i en diskussion hvor det kan være interessant af henvise til flere forskellige synsvinkler på sagen. — Fnielsen 4. dec 2009, 01:35 (CET)
Man kan da sige, at listen (og særlig begrundelserne) er overordentlig munter læsning, så det vil næsten være synd at fjerne linket. På den anden side set giver linket ingen yderligere information om "Mein Kampf", og da "Headquarters of the Conservative Underground" - så vidt jeg ved - ikke er en organisation, hvis hitslister over dette og hint generelt er anerkendt som specielt autoritative, er der efter min opfattelse ingen grund til at lade linket stå. --Pugilist 4. dec 2009, 08:45 (CET)
For en god ordens skyld skal der lige henvises den gældende norm på området: Wikipedia:Eksterne henvisninger. Links, der optræder i afsnittet "Eksterne henvisninger", bør man forvente har en vis relevans og præsenterer en uddybelse i forhold til artiklens emne, hvilket man ikke ligefrem kan kalde en tvivlsom "top 10 liste" med en stærk konservativ agenda. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvilken fremtrædende rolle det ugentlige magasin Human Events (enwiki) og deres (tidligere) klummeskribenter spiller indenfor amerikansk konversativ politik, men der kan bestemt sættes spørgsmålstegn hvor farvede, repræsentative og brugbare deres "top 10" lister egentlig er (selv som kildehenvisning i artiklen), til trods for at listen er udarbejdet af et eksternt dommerpanel. Et link til en "top 10 liste" hører under alle omstændigheder ikke til under afsnittet og skal retteligt fjernes.
At POV optræder i en eller anden afskygning i en række af de eksterne links kan ikke fuldstændig undgås. Man skal ikke ty til politisk smagsdommeri og afstå fra/fjerne henvisninger til bestemte hjemmesider med stærk kontroversielle meninger om et bestemt emne grundet websidens manglende objektive synspunkter. Jeg finder det ikke problematisk at henvise til stærk konservative websider, så længe det har en relevans og kan benyttes som dokumentation for opgivne data/tal og til at understøtte påstande om et emne, der er delte meninger om. Derimod skal der hellere fokuseres på henvisningens kvaliteter, autoritet og pålidelighed/troværdighed samt sikring af NPOV i selve Wikipedia-artiklen, herunder at visse eksterne henvisninger ikke bliver så fremtrædende, at de medvirker til at give en useriøs og enøjet dækning af emnet. Listen over eksterne henvisninger bør dog generelt holdes til et absolut minimum og så vidt muligt inkluderes som kildehenvisning(er), så relevansen med det øvrige indhold skinner tydeligere igennem. — Froztbyte 21. dec 2009, 05:57 (CET)


mystisk tilfælde redigér

Jeg har netop været ude for følgende - synes jeg selv - ret mystiske tilfælde. En eller anden har sat en "encyklopædisk" - skabelon på to opslag, jeg netop har oprettet. Imidlertid ved jeg ikke hvad begrundelsen har været, så jeg aner ikke, hvad det er, der er fundet forkert, for vedkommende har ikke ulejliget sig med at redegøre hvorfor på sidens dískussionsside. Jeg har slettet skabelonerne én gang, men de er kommet igen, stadigt uden kommentarer på sidernes diskussionssider. Nu har jeg slettet skabelonerne for anden gang, men de vender muligvis tilbage nok engang. Hvad kan det være, der foregår her, og hvordan kan/bør man reagere?Harlekin96 4. dec 2009, 13:07 (CET)

Næste gang skal du lige tjekke i artikelhistorikken :-) --Masz 4. dec 2009, 13:10 (CET)
Hvad med at lave skabelonen om så pladsen bruges til at oplyse læserne og brugerne og ikke bruges på henvendelser til administratorerne som må formodes at vide hvordan man sletter artikler?
 Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
En bruger mener at denne artikel ikke er bygget op som en encyklopædisk artikel.
Du kan hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta. Se også: Hvad Wikipedia ikke er.
Ellers vil artiklen kunne blive slettet. – Se evt. denne sides diskussionsside eller i artikelhistorikken
Efter model af {{notabilitet}} der netop henviser til diskussionssiden og artikelhistorikken, hvad {{uencyklopædisk}} ikke gør:
 Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
En bruger mener at denne artikel ikke er bygget op som en encyklopædisk artikel.
Du kan hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta. Se også: Hvad Wikipedia ikke er.
 
Ellers vil artiklen kunne blive slettet. Administratorer: Hvis artiklen ikke er blevet omskrevet i et stykke tid, så overvej at slette den ved at bruge radioaktivitetsknappen til højre.
-- Mvh PHansen 4. dec 2009, 14:37 (CET)
God idé. Den er jeg med på. --Masz 4. dec 2009, 14:44 (CET)
Det ved administratorerne godt. Knappen og teksten blev sat ind for at gøre det lettere at slette med en fornuftig begrundelse. Hvis man trykker på knappen så kommer der automatisk en beskrivende tekst. Hvis man sletter på den "gamle måde" så skal man selv sørge for at give en relevant begrundelse. Det kan muligvis laves sådan at kun administratorer kan se sletteknappen hvis der er et ønske om at gøre skabelonen "pænere" eller mere informativ. Personligt har jeg ikke noget imod at en sletteskabelon er stor for så overser man den ikke. --MGA73 4. dec 2009, 21:39 (CET)
Her er en variant der opprioriterer vejledning til læsere og almindelige brugere, men bibeholder knappen:
 Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
En bruger mener at denne artikel ikke er bygget op som en encyklopædisk artikel.
Du kan hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta. Se også: Hvad Wikipedia ikke er.
 
Ellers vil artiklen kunne blive slettet. – Se evt. denne sides diskussionsside eller i artikelhistorikken
-- Mvh PHansen 4. dec 2009, 22:01 (CET)
Det lyder da fornuftigt nok. --Masz 6. dec 2009, 11:52 (CET)
Hvad så med:
 Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
En bruger mener at denne artikel ikke er bygget op som en encyklopædisk artikel.
Du kan hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta. Se også: Hvad Wikipedia ikke er.
Ellers vil artiklen kunne blive slettet af en administrator. – Se evt. denne sides diskussionsside eller i artikelhistorikken
(Skrev MGA73 (diskussion • bidrag) 31. dec 2009, 11:16. Husk at signere dine indlæg.)
Nyt forslag med lidt mere vejledning:
 Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel.
En bruger mener, at denne artikel ikke er bygget op som en encyklopædisk artikel. Se evt. denne sides diskussionsside eller artikelhistorikken. Se også: Hvad Wikipedia ikke er.
Du kan hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta eller overveje at overflytte den til støbeskeen eller indstille den til sletning. Sker det ikke, vil artiklen kunne blive slettet af en administrator.
--Sir48 (Thyge) 31. dec 2009, 12:37 (CET)
De nedenstående formuleringer præciserer stadigvæk relationen til Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er og anfægter ej heller artiklens/afsnittets berettigelse fuldstændigt. Artikelhistorikken skal i hvert fald ændres til versionshistorik, som er navnet, der optræder øverst på "historik"-siderne. Jeg er ikke den største fan af det nuværende ikon (Fil:Stop hand nuvola.svg), som i mine øjne giver et kraftigt indtryk af at der er noget fundamentalt galt med hele artiklen (hvilket ikke altid viser sig at være tilfældet) og brugere skal holde sig fra at foretage yderligere forbedringer. Ikonet bør så vidt muligt afspejle skabelonens formål og når vi opfordrer brugere til at give sig i kast med forbedringer af artiklen, så må ikonet godt virke en smule mere neutralt :-) Derfor faldt valget (af mangel af et bedre) på ikonet nedenfor, som virker mere passende for denne type skabelon, hvor der stadig er en chance for en redning af både emne samt indhold.
 {{{Denne artikel|Dette afsnit}}} indeholder muligvis materiale, der ikke passer til en encyklopædi.
Wikipedia er en encyklopædi, hvor der eksisterer en række krav til hvordan en artikel skal være bygget op og hvilkne emner der er relevante at inkludere (se Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er). En bruger har rejst nogle indvendinger mod denne artikel (eller dele af den) - find en nærmere begrundelse på diskussionssiden eller i versionshistorikken. Du kan hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta, overveje at flytte artiklen til støbeskeen eller indstille den til sletning. Er de anførte grunde berettigede og ikke blevet løst, kan enten hele artiklen (eller dele af den) ende med at blive slettet af en administrator.
Froztbyte 2. jan 2010, 13:18 (CET)
Jeg kan godt støtte ikonændringen. Derimod mener jeg, at det er forkert også at føje afsnitsproblemer ind i boksen. Dels kræver det parametre, hvilket ikke er så brugervenligt, dels giver det problemer med teksten (det kræver f.eks ikke en administrator at slette et afsnit). En "afsnitsboks" bør være en selvstændig boks. --Sir48 (Thyge) 2. jan 2010, 16:28 (CET)
Der er flere grader af mangler. Vi har fx skabeloner for {{wikificering}} og {{oprydning}} og {{eftersyn}} hvis artiklen har "mindre" mangler. Efter min opfattelse er det alene meningen at man skal bruge denne skabelon her, hvis artiklen er MEGET dårlig og derfor bør overvejes slettet, hvis ingen forbedrer den kraftigt. Derfor er linjen rød og bruger "sletteikonet". Brugere bør ikke være i tvivl om hvornår det er en mindre mangel og hvornår de risikerer at artilen bliver slettet. Personligt synes jeg det er en dårlig ide at "camouflere" et sletteforslag med en uskyldigt udseende skabelon. --MGA73 2. jan 2010, 18:22 (CET)


Geografisk notabilitet redigér

Af og til undrer man sig, når man via "Tilfældig artikel" ser diverse opslag omhandlende udenlandske småkommuner (ofte med præcise indbyggertal, der formodentlig vil kræve hyppige opdateringer for at forblive korrekte, for så vidt som de åpå et givet tidspunkt har været det). Hvad er den dybere hensigt med disse oplysninger? Er det (langsigtede) mål, at samtlige småkommuner jorden over med tiden skal have hver deres opslag på dansk wikipedia eller hvordan?Harlekin96 4. dec 2009, 15:26 (CET)

Før eller siden er der vel nogen, der kommer med en bot, der kan opdatere den slags, så fx Växjö bliver opdateret automatisk, når der kommer nye tal i sv:Växjö. Hvad notabilitetsspørgsmålet angår, skal vi ikke lade os handicappe af at langt størstedelen af de dansktalende er i Danmark; det er både en fordel og en ulempe for projektet at vi på denne måde let kommer til at tage forholdene i Danmark for givet. --Palnatoke 4. dec 2009, 15:47 (CET)
Det første spørgsmål blev ikke besvaret i ovenstående. Jeg er fortsat lidt nysgerrig. Med hensyn til det andet, så mener jeg at have stødt på argumentet før, og det er for så vidt en banalitet, som jeg slet ikke er uenig i.Harlekin96 4. dec 2009, 16:15 (CET)
Notabilitet er en lidt svær størrelse. På nogle områder skal man op på en vis størrelse, alder, niveau eller kendthed for at være notabel. Det gælder for eksempel virksomheder og foreninger. På andre områder er alt af slagsen automatisk notabelt. Det gælder for eksempel kommuner og spillefilm. Og nej det er ikke specielt logisk, men det afspejler både brugernes og læsernes interesser. Og her fylder information om kommuner og sogne til brug for slægsforskning noget mere end alle mulige små isenkræmmere og syklubber.
At det er udenlandsk har ingen betydning. Wikipedia følger sprog, ikke lande. Det andet er en udbredt misforståelse. --Dannebrog Spy 4. dec 2009, 21:29 (CET)
Hvis man ellers kan finde ordentlige kilder, er en indisk kommune med 30.000 indbyggere fuldt ud lige så relevant som en dansk - det er ikke emnets nationalitet, men kildernes kvalitet, der gør forskellen. Tilsvarende med politikere - den indiske kommunes borgmester er lige så relevant som den danske, men sandsynligheden for at finde noget, som kan læses af en af vore bidragydere, er nok ikke helt så stor.. --Palnatoke 4. dec 2009, 21:39 (CET)


Navboks redigér

Er der nogen som ved hvorfor Skabelon:Navboks nu virker med vis/skjul (collapse), når funktionen for nogle uger siden ikke virkede? Og hvilke andre skabeloner er som minimum nødvendige, for at navboks-skabelonen virker?

Jeg har nemlig problemer i et andet wikiprojekt (se), hvor funktionen ikke virker.

--Ribe 5. dec 2009, 00:17 (CET)

Mig bekendt har den virket hele tiden. Vis/Skjul er lavet ved hjælp af javascript, så muligvis har din browser haft et lidt anstrengt forhold til Mediawiki:Common.js en overgang. Hvad angår din egen wiki, så mangler du ihvertfald javascriptfunktionen hasClass, som du kan gafle herunder eller fra Common.js. Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken, og sige at det er det eneste, men hvis det stadig ikke virker for dig, så sig lige til igen. -- 5. dec 2009, 00:30 (CET)
/* Test if an element has a certain class **************************************
*
* Description: Uses regular expressions and caching for better performance.
* Maintainers: [[Bruger:Mike Dillon]], [[Bruger:R. Koot]], [[Bruger:SG]]
*/
 
var hasClass = (function () {
var reCache = {};
return function (element, className) {
return (reCache[className] ? reCache[className] : (reCache[className] = new RegExp("(?:\\s|^)" + className + "(?:\\s|$)"))).test(element.className);
};
})();

OK, tak for det, har fundet ud af, at man i Skabelon:navboks under ingen omstændigheder må erstatte '#default=collapsible' med '#default=collapsed' , så går det galt. Og med 2 uafhængige fejl går det ikke godt.

I øvrigt øger det forvirringen, at skabelonen delvist er oversat til dansk og at Skabelon:Tnavbar ikke findes på andre sprog-versioner af Wikipedia, der i stedet benytter Skabelon:Navbar (og ikke Skabelon:NavBar).

--Ribe 7. dec 2009, 20:04 (CET)

Det er nok ikke så meget navnet som funktionen der er afgørende; jeg fandt dog denne norske: no:Mal:Tnavbar med samme navn.
Skabelon:NavBar ser ud til at dreje sig om noget helt andet? (Se Speciel:Hvad_linker_hertil/Skabelon:NavBar hvor lidt den bruges)
-- Mvh PHansen 7. dec 2009, 20:39 (CET)


Lufthavnsartiklers navne redigér

Jeg synes at der mangler en manual for artikeltitler for lufthavnsartikler. Som jeg kan se det er der tre forskellige muligheder, der alle bliver benyttet:

  1. Dansk oversættelse af lufthavnens officielle navn. Dette er pt. benyttet ved fx de australske lufthavne.
  2. Engelsk/international lufthavnsnavn. Dette bliver pt. benyttet ved fx de indiske lufthavne.
  3. Officielt lufthavnsnavn. Dette bliver pt. benyttet ved fx de fleste tyske lufthavne.

Personligt synes jeg at det engelske navn ikke skal benyttes, men er i tvivl om det danske navn eller officielle navn vil være bedst. Dog kan der opstå et problem ved at benytte det officielle navn, hvis dette ikke er med latinske bogstaver. kalaha 9. dec 2009, 16:53 (CET)

Du har fat i et principielt problem for artikler om bla.a. jernbanestationer og kommunale/regionale myndigheder står i lignende situationer. Så længe vi holder os til svensk, norsk, engelsk, tysk og til dels fransk, er der ikke noget ivejen med at benytte de lokale betegnelser, fordi folk uden videre forstår dem, og dem artiklerne har relevans for vil ofte også finde det naturligt. Men når vi kommer udover de nære sprog, bliver tingene besværlige. Hvad hedder lufthavn på portugisisk eller kommune på tyrkisk? For slet ikke at tale om de lande der har flere officielle sprog og derved også flere lige gode betegnelser for de samme ting.
Det engelsk/internationale navn er en mulighed, da det er entydigt. Men det ser mærkeligt ud med engelske betegnelser i en dansk tekst. Til gengæld er det praktisk for dem, der skal kommunikere internationalt.
Dansk oversættelse tager højde for problemerne med de fjerne sprog. Til gengæld er hjemmestrikkede oversættelser ikke så populære, da de kan være misvisende. At oversættelsen ofte går via trediesprog øger desuden også risikoen for fejlfortolkninger. Til gengæld kan de så læses og forstås umiddelbart af alle.
Så nej det er ikke nemt, for der er fordele og ulemper ved alle tre muligheder. Og undertegnede har da også selv i en situation benyttet dansk oversættelse i håb om at fremme forståelsen men i anden sammenhæng engelsk, fordi der intet dansk var og oversættelse var for risikobetonet.
Men et kompromismulighed kunne måske være, at man bruger de betegnelser, der er mest udbredte indenfor de enkelte kategorier. Derved kan man både tage hensyn til det naturlige navnebrug for de nære sprog og forståeligheden for de fjerne. Alternativt bør man nok ensrette til dansk med forbehold for de tilfælde, hvor en entydig dansk oversættelse ikke kan skaffes. --Dannebrog Spy 10. dec 2009, 22:47 (CET)
Der er en fjerde mulighed: Det lufthavnen typisk kaldes af folk, der taler dansk. Derfor ser jeg ikke noget galt i, at vi kalder den lufthavn, der officielt hedder Stockholm-Arlanda Airport, for Arlanda. Men ellers er mit udgangspunkt, at vi skal have stor respekt for, hvad lufthaven selv kalder sig. Og mange lufthavne gør meget for at bruge den engelske betegnelse. Arlanda bruger f.eks. "Stockholm-Arlanda Airport", også når de skriver på svensk. Derfor vil jeg foretrække den engelske betegnelse for de fleste lufthavne. En dansk oversættelse, som der bruges i de australske lufthavne, synes jeg, bør undgås. --Qw345 13. dec 2009, 00:39 (CET)
Qw345: Der er vi netop uenige. Jeg synes, at det er meget problematisk at Stockholm-Arlanda Airport bliver kaldt for "Arlanda". Jeg mener at det korrekte navn på det danske wiki bør være "Stockholm-Arlanda Lufthavn".
Dannebrog Spy og Qw345: Jeg ser ét til problem ved brug at den international titel. Wiens lufthavn har den internationale titel "Vienna International Airport". Da "Vienna" desideret er en oversættelse af byens navn, mener jeg det vil være helt forkert, at den danske artikel hedder dette. Nu er artiklens navn godt nok i forvejen forkert (lokalt navn er "Flughafen Wien"), men jeg mener at det korrekte navn på denne lufthavn bør her være "Wien Lufthavn", evt. "Wiens Lufthavn". kalaha 13. dec 2009, 12:05 (CET)


Annullering af joke redigér

Ifølge denne afstemning kan diskussioner, der er oprettet som en joke, ikke fjernes, selvom jokes almindeligvis bliver betragtet som vandalisme - og af samme grund fjernes. Men eftersom der stadig foreligger et klart og tydeligt ønske hos Athene om diskussionens fjernelse, ville det være en mulighed, at dens deltagere trak debattens tre sidste indlæg tilbage, så den ikke længere fremstår som en uønsket og evident joke - og derefter på ny fuldendte diskussionen. - Mvh. KNX 10. dec 2009, 02:50 (CET)

Sidst jeg tjekkede er du den samme som Athene, men om du ynder at omtale dig selv i 3. person er din egen sag. Afstemning faldt ikke ud til Athenes/din fordel og jeg tror næppe deltagerne pludselig skulle skifte mening fordi du mener det. --Thomas 10. dec 2009, 03:15 (CET)

Det skal fremhæves, at afstemningen kun søgte at afklare spørgsmålet om, hvorvidt debatten skulle fjernes eller ej. Det, som den nærværende debat her søger at afklare, er så at sige spørgsmålet om, hvorvidt det er acceptabelt at trække debattens tre sidste indlæg tilbage - og derpå fuldende debatten på ny. - Mvh. KNX 10. dec 2009, 03:38 (CET)

Nej, det er ikke acceptabelt heller at trække de sidste tre indlæg tilbage. Jeg har ikke fulgt særlig meget med i denne diskussion/afstemning, men har i almindelighed undret mig over, at emnet skulle være så interessant, og i særdeleshed undret mig over, hvorfor Konnex/Athene stedse vender tilbage til en ligegyldig vits, som ingen ville have husket, hvis ikke netop Konnex/Athene i snart flere måneder havde reklameret for den. --Pugilist 10. dec 2009, 10:50 (CET)

Når en sag bringes her på Landsbybrønden, så er formålet at finde en løsning eller et kompromis som alle - inklusiv Athene/Konnex - kan være tilfredse med. Og på den baggrund ville den bedste løsning være, at Amjaabc og Athene/Konnex så at sige på skift trak joke-debattens tre sidste indlæg tilbage, for derefter på ny at fuldføre debatten. Og hvis dette udføres i direkte overensstemmelse med det frie valg hos diskussionens deltagere, så vil det også være acceptabelt at trække de sidste tre indlæg tilbage. - Mvh. KNX 10. dec 2009, 11:53 (CET)

Nej - den bedste løsning ville være, at Konnex og dennes kloner lærte, hvad "Gem side" betyder. --Palnatoke 10. dec 2009, 11:56 (CET)

Det kompromis, som er acceptabelt for Athene/Konnex, er beskrevet i mit forrige indlæg - og det er også dette kompromis som ønskes indgået i nærværende debat. - Mvh. KNX 10. dec 2009, 12:17 (CET)

Lige et andet synspunkt: Det forholder sig således, at joke-debatten, hvis det benævnte kompromis bliver godtaget, kan gøres mere saglig og mere væsentlig. Og af denne grund bør det også imødekommes. Det drejer sig som bekendt kun om at gentage tre mere eller mindre usaglige indlæg - og det er mit eneste, berettigede ønske. - Mvh. KNX 10. dec 2009, 15:05 (CET)

Såfremt jeg - som afslutning på nærværende debat - skal give en redegørelse for selve årsagen til jokens oprettelse, så vil jeg gerne opliste følgende to punkter:

  • Punkt 1 - At foretage diskussioner med Palnatoke er kort og godt umuligt. Med andre ord er Palnatoke så principfast og urokkelig, at det driver folk til lettere vanvid. Og dette betyder, at man meget let kommer til at tage dansk Wikipedia useriøst, hvilket kan afstedkomme jokes.
  • Punkt 2 - Ønsket om sletning af den pågældende joke tjener et eftertænksomt formål, nemlig at danne præcedens for sletningen af en vis anden mere eller mindre omstridt debat.

Det ville være udmærket, hvis Palnatoke kunne tage punkt 1 til efterretning - ellers kunne jeg også finde noget bedre at lave end at skrive her på Wikipedia. - Mvh. KNX 5. apr 2010, 17:34 (CEST)

Brugerundersøgelse på Wikipedia redigér

Hej

Vi er to kandidatstuderende fra Danmarks Bibliotekesskole (Aalborg afdelingen), der er i gang med at skrive et studieprojekt i faget Videnshåndtering. Vores opgave omhandler brugerne og validiteten på Wikipedia. Vi har udarbejdet et spørgeskema, hvor vi stiller spørgsmål vedrørende dit forhold til det online opslagsværk, og til din holdning omkring troværdigheden på Wikipedia.dk. Spørgeskemaet tager kun udgangspunkt i den danske version af Wikipedia. Det tager cirka 10 minutter, at besvare spørgeskemaet, besvarelsen er 100% anonymt, og dataene vil blive behandlet efter persondataloven. Vi håber du har tid og lyst til at hjælpe os med, at besvare spørgeskemaet.

http://www.surveymonkey.com/s/C3VWCYL

På forhånd tak for hjælpen

Med venlig hilsen Rikke Beck Walther & Louise Ryge Petersen (Skrev RiLo8586 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg stoppede ved skærmbillede nr. 5 da knapperne ikke virkede (bruger Opera). Desuden blev jeg nødt til at lyve i et tidligere skærmbillede fordi jeg ikke bor i nogen af de fem regioner. Nillerdk 12. dec 2009, 23:06 (CET)
Opera ver. 9.62 kører fint igennem til "Færdig" -- Mvh PHansen 13. dec 2009, 08:47 (CET)


Interwiki skabelon redigér

Jeg har oprettet en flad udgave af {{Wikipedia2}}, nemlig {{Wikipedia}}.

På længere sigt har jeg tænkt mig den skal erstatte Wikipedia2, ligesom den flade {{Commonscat}} erstattede den høje {{Commonskat}}.

Hvad siger I andre til det? mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 12. dec 2009, 18:39 (CET)


Forening redigér

Har lige læst artiklen Forening og undre mig over følgende afsnit i artiklens manchet:

I Danmark er der f.eks. en lang og omfattende tradition for at, især mænd, danner en forening sammen med den nærmeste vennekreds. Disse foreninger kaldes som ofte loger eller herreklubber og kan have alle mulige formål. Som regel er hovedformålet at holde sammen på vennerne gennem sociale arrangementer af forskellig karakter, ikke så sjældent udgør bordets glæder en del af kerneindholdet. At foreninger i Danmark er en stærkt forankret tradition ses blandt andet i de mange herreklubber som oven i købet går et skridt videre og organiserer sig i landsorganisationen af danske herreklubber. Dette er med til at knytte sociale bånd på kryds og tværs af landet, og bidrager til at holde liv i traditionen for et aktivt foreningsliv.

Selvom det er velformuleret så er jeg meget i tvivl om dette faktisk er et notabelt forhold i forhold til den omtalte artikel og specielt for placering i manchetten.

Når jeg checker historikken er det en anonym bruger som tilsyneladende aldrig har bidraget med andet (i hvert fald som anonym fra den pågældende IP).

Comments?? --VicVal 13. dec 2009, 19:45 (CET)

Hvilken ip-adrese tænker du på? Måske vedkommende har nogle slette slettede bidrag. Ved dog ikke om det er relevant i dette tilfælde :-).
- Sarrus (diskussionbidrag) d. 13. dec 2009, 19:48 (CET)
Det er noget af en overdrivelse, der bruges der. Der findes andre slags foreninger, der er mere interessante at beskrive end herreloger. Derfor har jeg også fjernet afsnittet nu. --|EPO| COM: 13. dec 2009, 19:48 (CET)
Jamen, så var det ikke kun mig der var nærtagen :-) Takker og bukker for sekunderingen --VicVal 14. dec 2009, 16:53 (CET)

Midlertidig tjekbruger redigér

Nogen indvendinger mod, at Bruger:Laaknor midlertidigt tildeler sig selv tjekbrugerflaget her? Han har i sin egenskab af steward i forvejen adgang til værktøjet, men vil i vores periode uden lokale tjekbrugere, gerne kunne benytte redskabet uden at skulle tildele sig og fjernet flaget hver gang, der er behov for det. Når resultatet af Wikipedia:Afstemninger/Afstemning om CheckUser adgang 3 effektueres, fjerner Laaknor sit lokale tjekbrugerflag igen. Med Laaknor som midlertidig lokal tjekbruger, kan jeg samtidig få mit flag tilbage før den eller de nye tjekbrugere udnævnes, så der jf. reglerne vil være mindst to lokale brugere med flaget. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 14. dec 2009, 23:34 (CET)

Da Laaknor ikke får privilegier han alligevel ikke har, kan jeg ikke se at dette skulle blive til andet end en ekspeditionssag. Jeg synes det er en fin ide at benytte midlertidigt. -- Bruger:Wegge 14. dec 2009, 23:39 (CET)
Helt enig - det vigtigt at have tjekbruger(e). --Arne (Amjaabc) 14. dec 2009, 23:42 (CET)
Enig med de 2 foregående!
Jeg håber Wikipedia:Afstemninger/Afstemning om CheckUser adgang 3 snart er afklaret, så vi kan få lidt ro på!
Jeg er VÆLDIGT træt af al den ophedede debat ... OG (jeg VED det ikke hører hjemme her ... men, nu kommer det alligevel) ... Jeg er FORBANDET træt af brugere/administratorer der taber hovedet! (Hilsen til Bruger:Palnatoke)
At tabe hovedet som Palnatoke er IKKE en administrator værdigt, det underminerer tiltroen til administratorerne!
--mvh Per (PerV) 14. dec 2009, 23:59 (CET)
Ingen indvendinger. God idé.
Til PerV: Som du jo selv skriver, så hører en debat om administratorer, der (måske, måske ikke) taber hovedet ikke hjemme her. --Pugilist 15. dec 2009, 00:39 (CET)
Bortset fra PerV's indlæg er jeg ganske enig. Per: Hvis du mener at jeg taber hovedet, kan du jo prøve at undersøge baggrunden. --Palnatoke 15. dec 2009, 06:52 (CET)
Kære Palnatoke, jeg er fuldstændig i stand til at læse indenad, og ja jeg kender hele baggrunden, at følge med i den diskussion, har helt sikkert kostet mindst 10 artikler om Litauen!
Og
Ja, sorry jeg er langt henad vejen enig med Bruger:MGA73, men hvis du vil tvære med mig om det, kan du jo gøre det
her
--mvh Per (PerV) 15. dec 2009, 07:12 (CET)
OK med Laaknor - Nico 15. dec 2009, 07:39 (CET)
Da har Kaare og jeg checkuser-tilgang (igjen). Takk for tilliten ;) Laaknor 16. dec 2009, 20:08 (CET)


hvornår er tavlen visket ren ? redigér

Hvornår er tavlen visket? Virkelig - så det har livsvigtig betydning i ordets rette betydning!!!!! (Skrev 80.167.187.50 (diskussion) 21. dec 2009, 21:19. Husk at signére dine indlæg.)

Den slags spørgsmål kan man jo ikke svare konkret på uden indgående kendskab til kontekst, men man kunne jo kigge i Hávamál - der står også noget om hvor længe, man bliver husket.. --Palnatoke 21. dec 2009, 22:07 (CET)


Fejl i Jernbaneskabeloner

Er der nogle der kan gennemskue hvad der er sket med vores jernbaneskabeloner, f.eks. på Hirtshalsbanen og Jernbaneterrænet på Vesterbro? For mit uøvede øje ser det ud til at de bagved liggende grafikkomponenter er forsvundet??? --VicVal 22. dec 2009, 08:52 (CET)

Infoboksen fungerer fint, så problemet ligger et andet sted - men hvor? Bruger:Kalaha har natten mellem den 20. og 21. december oprettet nogle relaterede skabeloner, der også anvendes i artiklen. Han ved muligvis noget. --|EPO| COM: 22. dec 2009, 09:51 (CET)

Hirtshalsbanen redigér

Hvis man prøver med:
|kort = {{vis|HB-kort}} nederst i infoboksen, vises det igen pænt

Denne redigering gør det ikke bedre, men drejer sig om noget andet
En tysk bruger retter fra |thumb|left| til |miniatur|links|

Jernbaneterrænet på Vesterbro redigér

{{BS-header}} bruges her og er netop blevet redigeret af Bruger:Kalaha, men det er ikke let at gennemskue da der hele tiden dukker nye skabeloner op inden i den man netop ser på.

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skabelon%3ABS-header&action=historysubmit&diff=3697983&oldid=2676807

-- Mvh PHansen 22. dec 2009, 10:45 (CET)

Skabeloner der ser forkerte ud redigér

For at indkredse problemet kan man herunder notere de skabeloner der ser "forkerte" ud:

-- Mvh PHansen 22. dec 2009, 12:53 + 14:10(CET)

[ noget senere ]
Det kunne se ud til at denne redigering af {{BS-overlap}} har hjulpet. Koden fra Jernbaneterrænet på Vesterbro viste sig at virke i sandkasserne på engelsk, tysk og svensk Wikipedia. -- Mvh PHansen 22. dec 2009, 20:11 (CET)

Problemet skulle gerne være løst redigér

Har lige "hørt" at problemet er løst, så blot en lille note så man ved, at man ikke behøver lede mere efter problemet (eller løsningen) :-) --MGA73 22. dec 2009, 23:02 (CET)

Problemet er ikke løst! redigér

Det tror jeg ikke, f.eks. Jernbaneterrænet på Vesterbro har ikke helt fået sit udseende tilbage og en artikel redigeret af Bruger:Kalaha som f.eks. Jubilee line er stadigvæk i udu. Er det smart at vi opdatere "et importeret system" som disse tyske skabeloner? Da jeg brugte dem første gang brugte jeg meget tid på at læse den tyske manual og fik så lavet det jeg ville ved at følge manualer frem for at rette skabelonerne... --VicVal 23. dec 2009, 12:22 (CET)

Ser ud til at Bruger:Kalaha har søgt at udvide sporplanssystemet så det kan håndtere 6, 7 og 8 sporede strækninger. Dette er sket ved en række opdateringer af eksisterende skabeloner, såvel som tilføjelse af nye. Jeg stiller mig umiddelbart skeptisk over for den stand det har efterladt dette "system" i. Se f.eks. Hammersmith & City line. Jeg vil foreslå:
Jeg har skrevet på Kalaha's brugerside og opfordret ham til at deltage her... --VicVal 23. dec 2009, 12:53 (CET)
Da det ikke er let at vide hvordan boksen i Jernbaneterrænet på Vesterbro skal se ud når den er "rigtig", er her tre udgaver:
Er der nogen der kommer tæt på? -- Mvh PHansen 23. dec 2009, 13:51 (CET)
Den svenske kommer tættest på. Ser ud som om at farven i headeren er blevet skiftet på tysk og engelsk. Det kan være det blot er lidt farve noget som er forskellig. Det kunne være interessant at vide om de opdateringer Kalaha har lavet har bragt os fuldt på højde med den seneste samlede pakke eller om det "blot" er de rettelser som manglede for nogle specifikke sager. Hvordan ser Hammersmith & City line ud i de andre landes sandkasser? --VicVal 23. dec 2009, 14:04 (CET)
Den eneste der ligner noget er i den engelske sandkasse med den danske kode til {{Hammersmith & City Line}} indsat direkte:
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Sandbox&oldid=333575142
Forskellen ser kun ud til at gælde den øverste bjælke med {{Railway line header}}, {{BS-header|Hammersmith & City line|Hammersmith & City Line|#d799af}} og måske {{BS-table}}
Kunststykket består i at finde den tilpasning af koden her på den danske som tilgodeser både de relevante af de nytilkomne skabeloner (fra omkring den 20. dec. ?) og de "gamle" skabeloner, men jeg er også tilhænger af en metode hvor opdateringen blot kan ligge i at importere in toto hvis det er muligt; man ser her hvor besværligt det kan blive med udokumenteret tilpasning.
-- Mvh PHansen 23. dec 2009, 17:53 (CET)
Jeg kan slet, slet ikke se at der er nogle problemer med skabelonerne i min browser. Det eneste jeg har gjort, er at kopiere de skabeloner fra engelske Wikipedia, der enten ikke var her i forvejen, eller ikke var opdateret, så de nye kort ikke så rigtige ud. Jeg vil gerne prøve at se på kortene i en anden browser, og se om jeg kan se nogle problemer der (jeg bruger Google Chrome), men umiddelbart kan jeg ikke se der er noget galt. God jul :) kalaha 26. dec 2009, 14:48 (CET)
Jeg tror måske at jeg har fundet den fejl i snakker om. Det var ikke en fejl i skabelonerne, men i selve kortet på Jernbaneterrænet på Vesterbro. Der var lavet nogle linjeskift, som skabelonen ikke kan klare. kalaha 26. dec 2009, 14:57 (CET)
Okay, problemet var ikke løst, men NU! burde den være der. kalaha 26. dec 2009, 15:35 (CET)
Alt ser fint ud nu, tak for indsatsen (og forbedringen af Skabelon:Vesterbro-terræn. Hvad gør vi med fremtidige opdateringer af det samlede skabelonsæt? --VicVal 27. dec 2009, 03:22 (CET)


Hvad er det nu den kategori eller skabelon hedder som man sætetr på artikler der primært består af lister ? --Honymand 23. dec 2009, 09:49 (CET)

{{kun liste}}? --Palnatoke 23. dec 2009, 09:51 (CET)


Problemer med å gi i kampanjen redigér

Det har vært en del problemer med å gi i enkelte valutaer. Problemet berørerer også gaver i danske kroner. Nedenfor er svaret fra Rand Montoya. Jeblad 24. dec 2009, 02:43 (CET)

Standard method of donation not working in Norway and Sweden

Vi har oppdaget at de følgende valutaene ikke lengre blir aksepter av vår underleverandør for direkte kreditkortbetalinger: CHF, CZK, DKK, HKD, HUF, NZD, NOK, PLN, SGD, SEK, ILS. Vi har implementert en quick fix for å skjule «Donate by Credit Card» -knappen når en av disse valutaene blir valgt og skjult valutaene fra betalingssiden.
Du kan fortsatt gi med de aktuelle valutaene ved å trykke «Donate via Paypal» og deretter gi en donasjon via Paypal-siden. Du kan også bruke siste års portal: http://wikimediafoundation.org/wiki/DonateNonJS/en.
Donasjoner med AUD, CAD, EUR, GBP, JPY, og USD er alle upåvirket og vil fungere som forutsatt med vår betalingsløsning for kredittkort.
Vi fortsetter å arbeide sammen med vår underleverandør for å finne en bedre løsning på problemet. Rand Montoya 22:25, 23 December 2009 (UTC) (Oversatt fra innlegget på metaJeblad)


Multiple referencer til samme "Kilde bog"? redigér

I artikler har man mulighed for at oprette flere henvisninger til samme bog via funktionen <ref name="eksempel">{{kilde bog|titel=eksempel...}} osv. Mit problem opstår, når jeg gerne vil lave flere henvisninger til samme bog, men til forskellige sidetal hver gang (som gjort hér): ét sted findes informationen på side 42, et andet sted er der relevant materiale på side 276, mens resten af bogen er irrelevant for artiklen. Jeg er med på, at jeg ved at indsætte navnet på referencen kan undgå at udfylde hele skabelonen igen, men kan ikke gennemskue, om dette også giver mulighed for at angive nye sidetal til hver reference, så {{reflist}}'en bliver mere overskuelig? Og i givet fald, hvordan? --Medic (Lindblad) 31. dec 2009, 04:30 (CET)

Man kan enten oplyse alle siderne i "sider"-parameteren i en enkelt reference ved eksempelvis at skrive <ref name="refname1">{{Kilde bog|titel=... ...|sider=4,10,43-45,88... ...}}</ref>, hvorefter du i alle tilfælde (med den samme bog) blot henviser til den samlede reference (<ref name="refname1" />). Dette er dog medvirkende til, at læseren selv skal forholde sig til flere x antal opgivne sidetal og bruge flere kræfter på at lokalisere den side, som der egentlig refereres til.
Den mere korrekte og overskuelige måde ville være at oprette to afsnit henholdsvis navngivet "Fodnoter" og "Referencer", hvor man oplyser alle kilderne i punktform i hvert afsnit, så man har to centrale steder, hvor kildereference oplyses og redigeres fra, som jeg har en fornemmelse, er den version du fisker efter :-) Se det uddybende kodeeksempel nedenfor.
*Påstand #1<ref group="n" name="navn1" />
*Påstand #2<ref group="n" name="navn2" />
*Påstand #3<ref name="navn1" />
*Påstand #4<ref group="n" name="navn2" /><ref name="navn2" />
*Påstand #5{{#tag:ref|Kierkegaard, side 214-215.<ref name="navn3" />|group="n"}}
*Påstand #6<ref name="navn2" />

== Fodnoter ==
{{reflist|group="n"|refs=
<ref name="navn1">En eller anden uddybende kommentar, som ikke rigtig hører til i den egentlige artikeltekst.</ref>
<ref name="navn2">Lidt ekstra fyld for eksemplets skyld.</ref>
}}

== Referencer ==
{{reflist|1|refs=
<ref name="navn1">Andersen, Hans Christian: Den Grimme Ælding (2009).</ref>
<ref name="navn2">Heiberg, Johan Ludvig: Autobiografiske Fragmenter, Pros. Skrifter XI.</ref>
<ref name="navn3">Kierkegaard, Søren: Atten opbyggelige Taler (2007-13-01).</ref>
}}
Resultat:

Fodnoter redigér

  1. ^ En eller anden uddybende kommentar, som ikke rigtig hører til i den egentlige artikeltekst.
  2. ^ a b Lidt ekstra fyld for eksemplets skyld.
  3. ^ Kierkegaard, side 214-215.[3]

Referencer redigér

  1. ^ Andersen, Hans Christian: Den Grimme Ælding (2009).
  2. ^ a b Heiberg, Johan Ludvig: Autobiografiske Fragmenter, Pros. Skrifter XI.
  3. ^ Kierkegaard, Søren: Atten opbyggelige Taler (2007-13-01).

Froztbyte 31. dec 2009, 09:31 (CET)

Takker. Det er afgjort et forsøg værd :-) --Medic (Lindblad) 31. dec 2009, 10:29 (CET)


WikiWednesday i København redigér

Første onsdag i hver måned holder vi WikiWednesday i København, og første gang (altså onsdag den 6. januar fra kl. 18) er vi hos Syntese MediabuyingValby Langgade 23.

Og hvad er så WikiWednesday?

Det er et forsøg på at kombinere wiki-samarbejdet med det fysiske møde - vi snakker lidt om et eller flere emner, skriver lidt på nogle artikler, uploader måske nogle billeder. Emnevalget kan naturligvis påvirkes af mødestedet - det ville f.eks. være oplagt at få artiklen Mediebureau udbygget, men jeg regner også med at vi får Søren Johannessen fra http://www.microformats.dk/ og Peter Brodersen fra http://findvej.dk/ til at fortælle om data, kort og den slags..

http://cphwikiwednesday.ning.com/ har vi lavet en gruppe, hvor vi koordinerer og samler erfaringer. --Palnatoke 1. jan 2010, 17:17 (CET)

Lyder som et godt initiativ. Blot er starttidspunktet dog nok lige tidligt nok for en hverdagsaften. Men trods det er undertegnede dog alligevel nysgerrig nok til at kigge forbi og snuse til tingene. --Dannebrog Spy 5. jan 2010, 11:58 (CET)
Lad os snakke om tidspunktet i aften - det kan jo være at vi skal starte kl. 19 næste gang. --Palnatoke 6. jan 2010, 10:00 (CET)
Jeg blev også snydt af det tidlige tidspunkt, normalt er gå-hjemmøder kl. 17:00 og aftenmøder kl. 19:00. Tak for et spændende møde i øvrigt, dybt inspirende, og sikke nogle kapaciteter indenfor mashups, uha! det var godt, håber ikke at jeg forstyrede med for megen ubegavet snak, ville gerne havde drøftet en gammel tanke om en Månebase Alpha mashup med Søren --Kim Bach 7. jan 2010, 06:14 (CET)


ISBN i bibliografier redigér

Lad os udnytte de teknologiske muligheder og gøre det til en officiel politik at medtage ISBN i bibliografier. Normalt medtages også forlaget, når man nævner en bog. Så det bør også være et must.

Men hvordan kan det se pænt ud? Jeg har forsøgt mig med Søren Rislund, men skulle man opstille det i tabelform for at gøre det mere struktureret? --|EPO| COM: 3. jan 2010, 21:30 (CET)

Hvilken forskel vil det gøre, om det er en officiel politik? Vil vi begynde at slette bibliografi-poster uden ISBN? Er det tilbagerulningsgrund at der ikke er ISBN med? --Palnatoke 3. jan 2010, 21:41 (CET)
Det skal nu ikke opfattes på den måde. Men det bør være et mål, at alle bibliografier medtager ISBN. Så fremover kan det løbende implementeres, ligesom det kan tilføjes løbende i eksisterende artikler. --|EPO| COM: 3. jan 2010, 21:45 (CET)
Æh undertegnede har da for længst tilføjet i stilmanualen at ISBN-numre bør medtages. Så er det ikke lidt at forslå noget, der allerede tilstræbes? --Dannebrog Spy 3. jan 2010, 21:50 (CET)
Jeg ledte stilmanualen igennem for ordet "bibliografi", der ikke fandtes. Men afsnittet hedder "Noter/kilder/henvisninger", så det er en lidt anden boldgade alligevel. Ihvertfald kunne jeg godt tænke mig et bud på, hvordan man kunne sætte bibliografien pænt op med forlag og ISBN. --|EPO| COM: 3. jan 2010, 22:05 (CET)
Et problem med ISBN er at det gælder én specifik udgave, og skal vi så liste alle kendte udgaver eller beslutte at der er en af dem, der er "den rigtige"? Der er valget nemmere, når vi taler om noter/kilder/henvisninger, for dér vil det være den udgave, man har i hånden, der gælder. --Palnatoke 3. jan 2010, 22:12 (CET)
Som udgangspunkt tænker jeg, at anvende den første udgave. Men jeg kan godt se en problematik vedrørende forskellen på f.eks. en paperback og en hardback. Hvis bogen er udkommet i flere udgaver med væsentlige forskelle, kan man vel henvise til de enkelte udgaver. Så er vi blot tilbage ved spørgsmålet om at få det til at se pænt ud.
Med hensyn til opstilling, vil det da ikke være det letteste bare at bruge {{cite book}}, der allerede har forlag og isbn inkorporeret. Jeg går ud fra skabelonen er tænkt til inline-referencer, men opstillingen er fin, så den kan sagtens bruges til at opstille bibliografier med også. --Sabbe 4. jan 2010, 09:59 (CET)
{{Citation}} er også god og kan bruges sammen med bl.a. {{Harvnb}} til inline henvisninger. --Thomas 4. jan 2010, 15:19 (CET)
ISBN virker ! - så hvorfor begynde at gøre det anderledes, og ændre indarbejede arbejdsrutiner - At gøre det til et krav synes jeg ikke der er grund til , men man kan da godt indskærpe det ønskelige i at huske det, hvor det findes, - det gør det jo ikke på de ældre bogkilder - Nico 4. jan 2010, 15:46 (CET)
Helt enig med Nico. En ISBN-henvisning fungerer glimrende alene, så det er ikke nødvendigt med referenceskabeloner til formålet. --|EPO| COM: 4. jan 2010, 16:44 (CET)


Den Store Danske-henvisninger redigér

Jeg har undret mig over at der ikke er skabt kontakt mellem Den Store Danske og Wikipedia. Naturligvis er der en grundlæggende forskel, hhv. for-profit og non-profit (hvilket også viser sig i licensen til leksikaene). Denne forskel afføder holdninger hos de danske wikipedianere, som det kan ses i Wikipedia:Landsbybrønden/Den Store Danske. Hvis vi virkelig ønsker at give brugerne den bedste adgang til information, så synes jeg det er naturligt at linke til Den Store Danske. I mange tilfælde har de bedre og mere velformulerede artikler, og det synes jeg brugerne skal kunne drage nytte af. --Kristian Risager Larsen 4. jan 2010, 19:04 (CET)

Eksempel på boks redigér

I første omgang vil jeg foreslå en skabelon, der giver en af de berømte bokse i højre side, som så henviser til den tilsvarende artikel hos Den Store Danske. Jeg er klar over at deres hjemmeside i sin nuværende form ikke ligefrem På længere sigt kan man måske skabe endnu mere integration ved benyttelse af deres API. --Kristian Risager Larsen 4. jan 2010, 19:04 (CET)

For eller imod redigér

  •   Støtter Jeg er i hvert fald klart for idéen. --Kristian Risager Larsen 4. jan 2010, 19:04 (CET)
  •   Ikke en afstemning - Jeg synes det er fint at linke til DSD i afsnittet "kilder", hvis det altså er derfra man har oplysningerne, men det er klart, at det er hvert eneste tilfælde man skal vurdere. Jeg er derfor ikke med på ideen med infobokse, men ligesom vi linker til alle mulige andre mærkelige sider, kan vi linke til DSD. Hvis de altså har en bedre artikel. Sådan fungerer det også med almindelige links, og sådan synes jeg det skal forblive. --Masz 4. jan 2010, 20:13 (CET)
    • Der hvor jeg mener at DSD adskiller sig, er ved at den er den eneste pendant til Wikipedia på dansk - og derfor er den ikke fornuftig som reference, da det ikke er en primær/sekundærkilde (Det er jo egentlig en hel diskussion i sig selv). Jeg mener dog til stadighed at det primære argument er at brugerne vil få nemmere adgang til information. --Kristian Risager Larsen 4. jan 2010, 22:32 (CET)
Ja, men selvfølgelig ikke når vores artikler er bedre :-) Vi skal jo passe på ikke at sende mulige bidragydere videre. --Masz 5. jan 2010, 07:10 (CET)
Jeg synes faktisk ikke det er os bidragsydere der skal vurdere om Wikipedia eller DSD er bedst - det må være brugernes opgave. Jeg mener det er til brugernes gavn hvis vi konsekvent henviser. --Kristian Risager Larsen 5. jan 2010, 13:41 (CET)

Oprigtigt talt finder jeg oplysningerne i DSD yderst mangelfulde (det gælder både den trykte og den elektroniske udgave). Naturligvis kan der undtagelsesvis henvises hertil, men jeg ser hellere, at det undgås.--Rmir2 5. jan 2010, 10:43 (CET)

Specielt når dette anses som en artikel (der linkes til den i leksikonet). --Thomas 5. jan 2010, 14:19 (CET)
Det ser også mystisk ud med den pågældende artikel - men da vi ikke har en tilsvarende artikel på Wikipedia vil vi ikke skulle have et link til den pågældende artikel. Og hvis vi havde, stod det brugerne frit for at kopiere vores indhold over i DSD. --Kristian Risager Larsen 5. jan 2010, 15:38 (CET)
Jeg er enig med Masz i at vi kun skal linke til DSD hvis det er relevant, men ikke som standard. Meget af DSD er fra Den Store Danske Encyklopædi, hvilket betyder at eksperter har skrevet det. Imidlertid er noget af DSD skrevet af brugere (amatører) herunder Haabet. Om det er den samme som den bandlyste Haabet ved jeg ikke. --Med venlig hilsen Necessary Evil 6. jan 2010, 02:09 (CET)
Ville det i så fald indebære, at Den Store Danske henviste til dansk Wikipedia, når der fandtes "bedre og mere velformulerede artikler" her? — Froztbyte 6. jan 2010, 05:53 (CET)
Det vil jeg håbe at DSD på sigt vil bakke op om - men jeg tvivler ærligt talt på at de kan se idéen :-) - men på sigt er det en fremragende idé! --Kristian Risager Larsen 6. jan 2010, 09:34 (CET)

Jeg synes også henvisninger til DSD bør undgås. Ønsket er at Wikipedia skal stå som et selvstændigt leksikon, og eksterne henvisninger bør være til førstehånds- eller andenhåndskilder omhandlende emnet i artiklen, ikke til tredjehåndskilder såsom andre encyklopædier. --Saddhiyama 8. jan 2010, 18:30 (CET)


Er regioner interessante? redigér

Jeg har bemærket, at en del artikler om danske byer er af formen “X-købing er en by i Sønderjylland. Den ligger i Tønder Kommune og tilhører Region Syddanmark (ditto for andre kommuner og regioner). Jeg studser lidt over, at regionen nævnes her. Jovist, det er da ikke forkert, men jeg spekulerer på, om det er en relevant oplysning for så mange læsere, at den fortjener at blive nævnt, endda på så prominent placering. Til generel stedfæstelse er landsdelen (her Sønderjylland) i mine øjne bedre egnet.

Inddelingen i regioner er ganske vist en konsekvens af kommunalreformen, ligesom kommuneinddelingen er det, men regionerne beskæftiger sig stort set kun med sundhedsvæsnet og spiller langt fra så stor en rolle i samfundet som kommunerne.

Hvis en bruger rent faktisk er interesseret i, hvilken region der var tale om, er det nemt at finde ud af ved at klikke sig ind på artiklen om kommunen og der læse, hvilken region kommunen ligger i.

En by ligger jo ikke kun i en kommune og en region. Den ligger også i en valgkreds, en storkreds og tilhører en bestemt TV 2-regionalstation, en DMI-region, en elforsyningsområde osv. (overdrivelse fremmer forståelsen :-), men disse er heller ikke nævnt.

Hvad siger I andre? Synes I, at det er vigtigt at nævne regionen sammen med kommunen? Hvis ikke, er det ligefrem så uvigtigt, at det ville være bedre at lade være? --C960657 7. jan 2010, 23:30 (CET)

Jeg har lige haft en ligende diskussion kørende på min diskussionsside hvor vi vist kom frem til at sognet var en bedre stedangivelse da man via disse artikler kan finde kommune både før og efter 1970 samt region. Jeg vil give dig ret i at regionsangivelse ikke altid er særlig relevant (f.eks. at Bornholm ligger i Region Hovedstad). --Thomas 8. jan 2010, 00:53 (CET)
Oplysningen om region synes at være en overlevering fra den tidligere praksis med at angive det tilhørende amt. I forbindelse med kommunalreformen blev det så en justeret til en angivelse af tilhørende region uden at nogen vist tog stilling til det rent principielle spørgsmål, der rejses her. Jeg er enig i, at oplysning om region i indledningen normalt ikke er særskilt relevant. --Pugilist 8. jan 2010, 08:15 (CET)
Måske snarere formen "A er en by i B Sogn, der ligger i C Kommune på/i [landsdel]"? --|EPO| COM: 8. jan 2010, 18:39 (CET)
Jeg er så én af dem, der synes regionerne er særdeles relevante. Det er sandt at regionernes primære funktion er sundhedsvæsnet, i øvrigt ligesom de gamle amter, og at deres politiske indflydelse er mindre end deres amtslige forgængere, men det ændrer ikke på at regionerne er nogle fortræffelige geografiske markører, når man skal finde byer/steder i Danmark. Med deres dannelse eksisterer der pludselig en klarere definition af hvad "Nordjylland" og "Midtjylland" er, og hermed indirekte hvordan "Sydjylland" (el. "Syd- og Sønderjylland" om man vil) skal defineres. Man kan efter min mening lynhurigt plotte sig ind på et sted i Danmark ved at afgrænse søgningen med "region", "kommune" og herefter "sogn". Står kommunen eller sognet alene kan man ved første øjekast være i tvivl om, hvor eksempelvis Uggerløse og Ugerløse ligger på Sjælland, men dette afgrænses relativt hurtigt ved at skrive, førstnævnte ligger i Region Hovedstaden og andennævnte i Region Sjælland.
Jeg gik i sin tid med på idéen om sogneangivelse ved navngivning af identiske stednavne (Frederiksberg (Lynge Sogn) til eks.), men efter måneders overvejelse, synes jeg ikke længere, det er en god idé. Det vil være betydelig lettere at finde Frederiksberg (Sorø Kommune) end førnævnte link. Som jeg har påpeget før, findes der skoleelever (og andre) i Danmark, der ikke aner hvor Nakskov og Kolding ligger på danmarkskortet. Jeg tror de vil få det svært hvis sognet skal stå alene. Det er nu engang de yngre mennesker, der efterhånden skal overtage wikipedia og gøre brug af det i fremtiden. Lad os derfor gøre det hele så overskueligt som muligt og beholde regionerne, som flere og flere vil få kendskab til i takt med at tiden går. --Hubertus 12. jan 2010, 11:10 (CET)
En kort kommentar til definitionen så er det vel ikke særligt åbenlyst at Rønne ligger i Region Hovedstaden og hvad med Egeløkke (Bøstrup Sogn) i Region Syddanmark? ligger den i Sønderjylland eller på Langeland? --Thomas 12. jan 2010, 15:52 (CET)
Det er klart at Region Syddanmark (el. de øvrige regioner) ikke skal stå alene uden at man angiver en landsdel. Som årene går finder brugerne ud af at Region Syddanmark indeholder Sydjylland, Sønderjylland, Fyn, Langeland og de øvrige øer. Selv Bornholms placering i Region Hovedstaden, betyder at man ret hurtigt kan afgrænse sin søgning til et mindre område af Danmark, hvilket yderligere hjælpes på vej af regions-landkortet. Men lad os tage dit eksempel Egeløkke (Bøstrup Sogn): Hvem kan ud fra sogneangivelsen i navnet regne ud hvor Egeløkke ligger i landet? Jeg synes det er bedre at angive kommune, også selv om der er tale om en gammel herregård og ikke en by. Lad sognets primære (navne-)anvendelse gælde kirke-bygninger/begreber og i anden række andre stednavne. --Hubertus 12. jan 2010, 17:56 (CET)
→ C960657: De tre oplysninger om hvilken hhv. TV 2-regionalstation, DMI-region og elforsyningsområde en bestemt by tilhører, kan måske indsættes som ekstra parametre i {{Infoboks by}}. mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 12. jan 2010, 18:07 (CET)
 Konklusion:
En enkelt bruger finder regionangivelsen relevant, mens en lille håndfuld brugere godt kan være den foruden.


Skabelon ønske: Cite doi redigér

Den engelske wikipedia har en virkelig smart skabelon til citering af artikler, kaldet cite_doi. Den fungerer ved at skrive artiklens doi således:

<ref name=Example2006a>{{Cite doi|10.1146/annurev.earth.33.092203.122621}} "A sample quote"</ref>

og resultatet i referencer bliver: Clarke, G. K. C. (2005). "Subglacial Processes". Annual Review of Earth and Planetary Sciences 33 (1): 247–276. doi:10.1146/annurev.earth.33.092203.122621. "A sample quote"

Jeg har ingen forstand på skabeloner, men der må være andre der kan se det fantastiske i netop denne skabelon? (Det skal bemærkes at alle videnskabelige artikler har et doi) Christian75 8. jan 2010, 17:58 (CET)

Du skal være opmærksom på at skabelonen er let nok at implementere, men at den tilsyneladende kræver en robot, der henter de indikerede data et eller andet sted fra, hvis den skal have en funktion. -- Bruger:Wegge 8. jan 2010, 18:22 (CET)
Okey, det var jeg ikke opmærksom på. Ellers smart robot, som også kan indsætte data hvis man blot indtaster isbn i cite book. Jeg kan anbefale at man bruger den på sin eventuelle referencer på ens engelske sandkasse side, og overfører det til den danske. Christian75


Bandlysning af Tjóðskaparskaldskapur redigér

Jeg har netop bandlyst Bruger:Tjóðskaparskaldskapur (diskussion), der klart har meldt ud, at han ikke redigerer Wikipedia med gode hensigter. For god ordens skyld vil jeg gerne lodde stemningen blandt øvrige brugere til denne bandlysning?

Resultatet af denne diskussion kan også danne grundlag for at tilføje resultatet på Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning, så tvivlsspørgsmål kan undgås i fremtiden. --|EPO| COM: 9. jan 2010, 16:54 (CET)

Jeg er enig. Vi bør efter min mening indføre en "bloker i al evighed"-politik, hvis det er klart at brugerne kun er her for at skade Wikipedia. --Masz 9. jan 2010, 16:56 (CET)
Helt fint med mig --Brandsen 9. jan 2010, 17:03 (CET)
  Støtter bandlysningen af Tjóðskaparskaldskapur. --Sasha 9. jan 2010, 17:12 (CET)
  Støtter Jeg er enig i, at hvis en bruger melder ud, at han/hun kun ønsker at bidrage mod de få regler, der er, så er bandlysning i orden. --Arne (Amjaabc) 9. jan 2010, 22:21 (CET)
  Støtter Fuldstændig enig med Amjaabc. mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 10. jan 2010, 17:35 (CET)
  •   Støtter ikke Sætter for en god ordens skyld en stemme på - se begrundelsen nedenfor under #Veto!. Har i øvrigt svært ved at se udmeldingen at brugeren ikke vil redigere med gode hensigter. I alt fald synes jeg ikke den er så meget mere klar end de mange, der laver egentligt hærværk, men som normalt blokeres "små perioder". --MGA73 14. jan 2010, 18:52 (CET)

Veto! redigér

Jeg synes dette er noget rod. Vi har haft store diskussioner om hvorvidt en afstemning om bandlysning bør være åben for alle. Der var bred enighed blandt administratorerne om, at det skulle ikke være for alle, men fortsat kun skulle være for administratorer. Og nu er det så tilsyneladende en åben afstemning?

Hvis gældende politik skal ændres, så bør det ske som en afstemning på rette sted. Det kunne måske være passende at lave en sådan afstemning for at få afklaret, om der er tilslutning til en ændring.

Indtil denne er ændret, så bør en afstemning følge gældende "regler". Ønskes dette ikke, så kan blokeringen ændres til fx en 3 måneders blokering, og så kan der stemmes når/hvis politikken ændres.

Dette er ikke et udtryk for at vi skal give brugere lov til at lave hærværk. Jeg støtter som nævnt gerne en blokering i fx 3 måneder og vi kan uden problemer blokere længere og længere periode hvis hærværket fortsætter. Og jeg er også frisk på en debat om en bandlysning, men jeg synes 1) vi skal starte med kortere blokering så brugeren kan tænke over det og 2) at dette ultimative skridt bør følge gældende politik. --MGA73 10. jan 2010, 17:34 (CET)

Jeg synes alle afstemninger skal være åbne for alle. Det modsatte giver indtryk af, at Wikipedia ledes af administratorerne og ikke af alle brugerne. Hvis afstemninger om bandlysning fortsat kun er for administratorer, burde titlen hedde "leder" og ikke "administrator". mv Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 10. jan 2010, 17:41 (CET)
Dette indlæg skal ikke opfattes en afstemning/diskussion om bandlysning af en bruger, men derimod det principielle i, om en administrator bør kunne skride til bandlysning, såfremt en bruger klart melder ud, at vedkommende ønsker at modarbejde projektets etablerede regler og normer. Til sådan en diskussion må Landsbybrønden være det rette sted.
Naturligvis skal en sådan bandlysning ikke ske på mistanken alene, men vedkommende skal være blevet gjort bekendt med regelsættene her på stedet. Og når vedkommende så bevidst modarbejder projektet, mener jeg, at bandlysningen ligger lige til højrebenet. Reglerne siger allerede, at en bandlysning kan appelleres, hvilket kan blive aktuelt, hvis vedkommende skulle ønske at blive "med"arbejder i stedet for. --|EPO| COM: 10. jan 2010, 17:43 (CET)
Ok. Jeg opfattede det som en afstemning for eller imod brugeren. Jeg har i øvrigt læst diskussionssiden og jeg synes ikke jeg kunne se, at brugeren IKKE VILLE følge reglerne. Jeg har mere opfattelsen af, at brugeren ikke forstod hvad der menes med officielt sprog (hvorfor linker infoboksen i øvrigt til sprog?), men talte om hvad der blev talt mest i dagligdagen.
Vi kan jo også sige, at når en bruger er blevet advaret og så fortsætter, så er det en erklæring om at man ikke vil følge reglerne. Hvis vi tolker det sådan, så kan alle brugere jo bandlyses efter en advarsel. --MGA73 10. jan 2010, 17:50 (CET)
Det er ganske muligt, at jeg ikke formulerede det tydeligt nok. Men hensigten var at få en konklusion, der (måske) kunne danne grundlag for en ændring af politikkerne: Hvis bandlysningen var acceptabel, kunne der dannes præcedens.
Der er elementær barnelæredom på Færøerne, at dansk er et officielt sprog. Det stod ret klart for mig, at han kun var her for at anvende Wikipedia som platform til sit korstog mod Danmark og det danske sprog på Færøerne.
Hvis man tolker det strengt nok, kan man jo i princippet bandlyse enhver. Men hvis man tolker så strengt, har man jo ikke opnået administratorstatus. Bandlysningen skal derfor også kun ske, hvis den pågældende administrator ikke er i tvivl. Muligvis kunne forlange en uformel konsensus i sagerne? --|EPO| COM: 10. jan 2010, 18:03 (CET)
Jeg har lige rettet linket... "Sprog" er jo det, der tales mens "Officielt sprog" er det, som lovgiver har besluttet. Det kan meget vel være at "Sprog" er færøsk men "Officielt sprog" er færøsk og dansk. Jeg ved ikke om det har haft betydning eller ej for brugerens rettelser og udmeldinger.
Netop fordi en bandlysning er så ultimativ, så foretrækker jeg et par kortere blokeringer før vi bandlyser. Brugere, der skriver "pik og patter" følger jo heller ikke just vores regler, men de får normalt både advarsler og flere blokeringer. Derfor ville jeg i den konkrete situation foretrække en kortere blokering + et forsøg på forklaring. Virker det ikke kan vi jo let blokere igen eller starte en afstemning om bandlysning. --MGA73 10. jan 2010, 18:17 (CET)
Netop "pik og patter" er årsagen til bandlysningen af Sektornet og det, at det er politik at bandlyse IP-adresser fra skoler, hvorfra der udøves hærværk. Også efter første gang.
Personligt tillader jeg mig at tvivle på, at vedkommende ville ændre sig til det gode, hvis man forsøgte en dialog. --|EPO| COM: 10. jan 2010, 18:22 (CET)
Jeg ville ikke selv finde på at bandlyse en bruger efter ét tilfælde af hærværk, men brugere der har lavet hærværk på flere sider, eller bare vender tilbage efter blokeringer bør efter min mening blokeres uendeligt. Den praksis har de på flere wikier, som fx metawiki, enwiki m.m. Derover fungerer det fint. --Masz 10. jan 2010, 18:31 (CET)
Tilføjelse: Hærværk på flere sider opfatter jeg som omfattende hærværk. Se fx på HårsneglXXX. Disse slags omfattende hærværk ville være undgået. --Masz 10. jan 2010, 18:35 (CET)
@EPO Jo jo. Men det er jo så også indskrevet i blokeringspolitikken. Hvordan proceduren for at få det indskrevet var har jeg ikke undersøgt. Jeg synes dog, at det korrekte er at foreslå en ændring af politikken, så vi kan diskutere denne og indtil politikken er ændret, så bruger vi gældende praksis.
Gældende praksis må være advarsel, blokering, advarsel, længere blokering, ... afstemning om bandlysning. Selv JP fik jo muligheden for at forsvare sig under afstemningen. --MGA73 10. jan 2010, 18:36 (CET)
Jeg har reduceret blokeringen til en måned.
Det var for mig tydeligt, at han ønskede at anvende Wikipedia til at udbrede sine holdninger til Danmark og Færøerne. Og det er bestemt ikke noget, der er i projektets formålsparagraf. Hvis du ikke ser sagen ligeså tydeligt, kan jeg næppe få dig til at ændre mening.
Men det er min klare holdning, at personer, der ikke ønsker at bidrage i projektets ånd, men snarere ønsker at anvende det som en platform for diverse ting, der er imod Wikipedias principper, bør kunne bandlyses efter færre tilfælde.
Sager som bl.a. JP og Haabet blev iværksat, da de desværre i manges øjne, var til mere skade end gavn. Forskellen er, at disse personer dels handler i god tro og dels har mange gode bidrag. Jeg taler om sager, hvor der ikke er konstruktive bidrag. --|EPO| COM: 15. jan 2010, 17:24 (CET)
Jeg har ikke noget imod at blokeringspolitikken skærpes. Kom gerne med et konkret forslag. --MGA73 15. jan 2010, 19:00 (CET)

Vi kunne jo starte med følgende:

  • Kun en advarsel (evt. to men så absolut ikke mere) før blokering - ellers er der alt for stor risiko for at tingene løber løbsk, før der faktisk sker noget reelt. I gentagelsestilfælde, hvor brugeren er blevet indskærpet problemet, kan advarsel springes over.
  • Det indskærpes at hver ny blokering skal være længere end den foregående. Altså ikke noget med at vurdere ud fra den aktuelle sag - det er hele synderegistret, der tæller.
  • "Halve blokeringslængder" som tre dage eller to uger er udelukket. Blokeringslængder skal være så lange, at det står klart, at de er alvorligt mente.
  • Senest ved fjerde blokering (og gerne muligt allerede ved tredje) tages skridt til afstemning om bandlysning. På det tidspunkt er det alligevel usandsynligt, at folk vil rette ind. Smutter det, eller bliver det ikke vedtaget, kan en bandlysning dog alligevel foretages administrativt ved femte blokering. På det tidspunkt må det stå klart for enhver, at yderligere chancer ingen mening giver, da brugeren konsekvent misbruger dem.
  • Det indskærpes at eventuelle brugbare bidrag ingen betydning har i forhold til vurdering af, om en bruger skal blokeres eller bandlyses. Her tæller kun forsyndelserne. Alt andet vil være mange på respekt overfor forudrettede brugere. I vil vel heller ikke bryde jer om at blive udsat for personangreb, løgne og/eller chikane, uden at der skete noget?

--Dannebrog Spy 15. jan 2010, 21:19 (CET)

Jeg synes der bør starte en ny tråd (et nyt brøndindlæg) med en passende overskrift. --MGA73 15. jan 2010, 21:43 (CET)
Ok til Dannebrog Spy's forslag. mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 16. jan 2010, 15:04 (CET)

Normalt blander jeg mig ikke i spørgsmål af denne art, men efter at have læst debatten, der førte til bandlysningen, virker det klart som om vedkommende er ude i et personligt politisk ærinde snarere end et informativt. Og vedkommende fremturer på en måde, der klart viser manglende respekt for andre. Set fra denne synsvinkel er jeg enig med dem, der ønsker bandlysningen opretholdt. Trist at skulle sige det.--Rmir2 16. jan 2010, 18:10 (CET)

Jeg har nogle betænkeligheder ved indførsel af en nul-tolerance-politik, hvor man skrider til en uendelig blokering/bandlysning efter blot en enkel advarsel (eller for den sags skyld to advarsler). Det er i mine øjne helt fint at ty til en langvarig blokering/bandlysning (uden en høring) af brugere med gentagen åbenlys hærværk på CV'et (såsom brugeren, Masz fremhæver) og som ikke reagerer positivt på de nuværende 2-3 advarsler/henstillinger. Men i tvivlstilfælde, hvor det ikke kan udelukkes, at en ny bruger blot har indledt med at "teste" systemets funktionalitet, begår et par nybegynderfejl eller har misforstået Wikipedias formål, bør der ikke gås så hårdt til værks. Kald mig bare naiv, men jeg er af den opfattelse, at man bør lade tvivlen komme en "nybegynder" til gode og lægge ud med en kortvarig blokering, hvor man beder brugeren stramme op, pointere at samme forseelse er blokeringsgrund samt henvise til relevant læsemateriale — særligt når man først har fået den pågældende bruger i tale på dennes diskussionsside. Bruger:Tjóðskaparskaldskapur mener jeg, befandt sig i denne gråzone og der burde man have indledt med en 1-3 måneders blokering frem for en direkte bandlysning. Fortsætter brugeren samme forseelse (såsom indsættelse af udokumenterede påstande), skal blokeringen selvfølgelig forlænges, men jeg er uenig i, at en anden type forseelse (såsom indsættelse af copyvio) i teorien ville betyde en uendelig blokering/bandlysning grundet de hidtidige blokeringer (jf. forslaget ovenfor). Ved de første par mange redigeringer fra en ny bruger kan man altså ikke forvente, at personen er fuldstændig indforstået med alle de etablerede politikker og normer, selvom forudsætningerne for at bidrage selvfølgelig tydeligt optræder lige over "Gem side"-knappen (jeg læser selv ikke alle "Terms of Use"-erklæringer o.lign. før ibrugtagen). Et eller andet (positivt?) har brugeren vel bidraget med siden denne redigering ikke er blevet fjernet ved patruljeringerne. — Froztbyte 16. jan 2010, 19:26 (CET)
Man bør altså heller ikke overlade bandlysninger til en enkelt administrator, men udføre en afstemning, som anvist på Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning.
- Sarrus (diskussionbidrag) d. 16. jan 2010, 19:33 (CET)
Jeg er dybt enig med Froztbyte og Sarrus; selv et tidselgemyt som - ja, stav det selv - har ret til en advarsel før vi slår ultimativt ned på ham. Vi snakkede meget om tre-trins-blokeringen i sin tid for at give folk et vink med en hegnspæl om at vi altså mener det alvorligt. Så har de muligheden for at bøje nakken og indordne sig. At vi blokerer for Usenet/skoler er en helt anden sag; her er det et mangehovedet uhyre vi bekæmper, og ret beset: Man skal lære i skoletiden, ikke sidde og skrive på Wikipedia. --Jørgen 16. jan 2010, 19:54 (CET)
Kunne man ikke helt droppe bandlysning som et middel, og blot – efter en hensynsfuld indledning som beskrevet fint af Froztbyte ovenfor – afvikle en automatisk optrapning af blokeringer, i stil med 1, 2, 4, 8 måneder og derefter 1 år ad gangen? Det burde kunne håndtere alt forekommende, og man slap for alle disse diskussioner og afstemninger. -- Mvh PHansen 16. jan 2010, 20:06 (CET)
Skal vi så bare lade dem hærge en gang om året? Den går vist ikke.
- Sarrus (diskussionbidrag) d. 16. jan 2010, 20:13 (CET)

Jeg tror på princippet: "een gang terrorist, altid terrorist". Man kan i de fleste tilfælde ret hurtigt se, om vedkommende tager emnet alvorligt eller ej. Jeg er overbevist om, at de, der sædvanligvis ansvarer for kontrol og blokering, har opbygget indsigt nok til at træffe den rigtige beslutning (hermed cadeau til jer). Skulle folk indsætte oplysninger, der ikke umiddelbart er dokumenteret, kan et check via internettet som regel hurtigt vise, om der er grundlag for påstande eller ej. Viser det sig, at en person uforvarende har begået en fejl, stiller sagen sig naturligvis anderledes, men terroristerne/hærværksmagerne skal stoppes pr. omgående.--Rmir2 16. jan 2010, 20:44 (CET)

Jeg har netop set på denne side at bandlysning har haft et omfang at én ca. hvert andet år, så der er vel næppe et problem med hærgen? Så meget desto lettere blot at håndtere alt med stadig længerevarende blokeringer. -- Mvh PHansen 16. jan 2010, 20:53 (CET)
Det ér sådan set nemt nok at håndtere - pointen i bandlysning er såmænd bare, at vi ikke længere antager, at folk er i god tro, og at bevisbyrden derfor er vendt om. --Palnatoke 16. jan 2010, 21:17 (CET)
Til PHansen:
Du har vist ikke fulgt med i de sager, der har ført til bandlysning. Haabet, Law Lord, John Peters og den for tiden blokerede Konnex er alle eksempler på brugere, der i adskillige måneder har udvist en besværlig eller decideret ødelæggende opførsel med ignorering af utallige henstillinger og for de to midternes vedkommende ydermere gentagne løgne og grove personangreb. Og de debatter de har udløst har spildt oceaner af tid, samtidig med at diverse ofre (heriblandt undertegnede) står totalt uforstående overfor, hvorfor administratorerne ikke bare det eneste der kan løse problemet: bandlysning. De mennesker vil ikke fatte og må simpelthen forhindres adgang permanent hurtigst muligt. At vise tolerance hjælper ikke og at lukke øjnene gør slet ikke.
Til mit oplæg højere oppe vil jeg i øvrigt gerne tilføje endnu et punkt: hvis en bruger i forvejen er bandlyst på et andet sprog eller projekt under Wikimedia, udløser det samme konsekvens her. Det er usandsynligt at en bruger, der har været ubehøvlet eller ødelæggende på et sprog, skulle kunne opføre sig bedre på et andet. --Dannebrog Spy 16. jan 2010, 21:18 (CET)
Bandlysning bør bevares som mulighed, men ikke uden afstemning.
- Sarrus (diskussionbidrag) d. 16. jan 2010, 21:50 (CET)
Jeg er også imod at fjerne bandlysningsmuligheden, men det er ikke det den her diskussion skal handle om. Den skal handle om, hvorvidt en administrator bør kunne foretage bandlysning af en person, der klart kan kategoriseres som modarbejder af projektets principper, uden først at skride til afstemning.
Som tidligere nævnt, skal personer som LL, JP og Haabet ikke falde i denne kategori, da de ikke fra start af, har handlet i ond tro. Og det er disse sager, denne diskussion skal handle om.
Det er min personlige holdning, at denne slags personer bør kunne bandlyses på et langt tidligere tidspunkt og gerne uden forudgående afstemning, men f.eks. gennem en uformel konsensus eller lignende. Det er heldigvis ret få gange, at den slags sager optræder, men der bliver formentlig ikke færre tilfælde med tiden.
Hvis en person er blevet gjort bekendt med reglerne, er blevet blokeret, men alligevel fra start til slut bruger projektet som en platform til at udbrede propaganda, missionere for en bestemt sag, reklamesøjle eller noget fjerde, så har vedkommende ikke noget at gøre her.
Igen vil jeg understrege det principielle i, at vedkommende handler i ond tro. --|EPO| COM: 17. jan 2010, 12:27 (CET)

Konklusion? redigér

Der er vist ikke flere, der har mere på hjerte, så mon ikke der kan drages en foreløbig konklusion:

  • Der er bred enighed om, at bandlysning skal opretholdes som mulighed overfor dem, der trods gentagne påpegelser, advarsler og blokeringer ikke vil fatte.
  • En del brugere ønsker, at man ikke skal skride til bandlysning med det samme. Der skal antages god tro, og folk skal have at vide at de er på vildveje. Bliver de alligevel ved kommer blokering dog så ind i billedet, i det bandlysning dog ikke må være første skridt ligesom der er udtrykt ønske om at bandlysning fortsat kræver afstemning (i det jeg forudsætter, at sokkedukker og IP'er tilhørende skoler fortsat kan bandlyses administrativt).
  • Omvendt ønsker en del andre brugere, at vejen fra første advarsel til bandlysning skal være betydeligt kortere. Altså færre advarsler og korte blokeringer men hurtigere og mere mærkbare indgreb. Jeg indstiller derfor at test3 udgår, for på det tidspunkt ved de pågældende udmærket godt, at de er på vildveje. Deudover vil jeg temmelig bestemt bede administratorerne om at Wikipedia:Vejledning for administratorer#Taksering af blokeringer også følges i praksis.

Omsat til praksis vil ovenstående sige, at Tjóðskaparskaldskapur skulle have haft to advarsler og derefter som første skridt en måneds blokering. Mens John Peters skulle have haft to advarsler og to lange blokeringer før bandlysningsafstemningen i stedet for syv små blokeringer og himmelen vide hvor mange advarsler. For som udgangspunkt må vi antage god tro hos nybegyndere og hjælpe dem på rette vej. En ekstra bommert kan vi nok også leve med. Men når det er tredje gang må mere kontante midler tages i brug for at vise, at det faktisk er alvorligt ment og ikke bare et forslag. Femte gang slutter festen imidlertid helt, for da burde det stå klart for enhver, at de pågældende ikke vil fatte og ikke kan bringes til at ændre adfærd. Ikke fordi vi vil være onde overfor nogle, men fordi vi har bedre ting at bruge tiden på og ved personangreb desuden er til direkte ubehag.

Så er der så spørgsmålet fra diskussionens start, om folk, der klart har meldt ud, at de ikke har godt i sinde, kan bandlyses med det samme. Det er der delte meninger om, men hurtigere blokering som alternativ er der så vidt jeg kan se opbakning til. Så i sådanne tilfælde må kunne nøjes med en advarsel og dernæst blokering (min. en måned ifølge vejledningen). Jeg vil derudover anbefale, at tilsvarende praksis udvises overfor personangreb. --Dannebrog Spy 27. jan 2010, 17:47 (CET)

Glimrende sammenfatning. Konsekvensen af denne diskussion må være, at der for de grove sager (dvs. ikke skoleelever) er mulighed for at skride hårdere til værks over en kortere tidshorisont. Men der er ikke opbakning til at lempe de nuværende regler for at skride til bandlysning. --|EPO| COM: 27. jan 2010, 17:52 (CET)


Praksis for autopatrol og patruljanter redigér

For at undgå hærværk og fejl på Wikipedia er der mange, der følger med på seneste ændringer og overvågede sider og tjekker hvad andre brugere har rettet. For at undgå at mange brugere tjekker de samme ændringer, kan en ændring (eller en ny artikel) markeres som patruljeret. Det betyder, at ændringen er tjekket af en erfaren bruger.

Nogle brugere er autopatruljerede - fx administratorer og de brugere, som er blevet "godkendt" gennem en afstemning på Wikipedia:Autopatruljerede. Alle deres ændringer vil derfor blive markeret som patruljerede automatisk.

Når alle andre brugere laver ændringer, så er de upatruljerede. Administratorer og patruljanter kan så "patruljere" disse ændringer for derved at markere, at ændringen allerede er tjekket. Disse patruljanter "godkendes" også gennem en afstemning - på Wikipedia:Patruljanter.

Der er andre wikier, hvor begge dele kan tildeles automatisk eller rent administrativt.

Vi har pt. 129 autopatruljerede brugere men kun 11 patruljanter. Umiddelbart mener jeg, at dette er en stor forskel. Hvis en bruger vurderes til at være tilstrækkelig erfaren og seriøs til ikke at lave hærværk eller fejl, at vedkommende kan autopatruljeres, så bør brugeren efter min opfattelse normalt også kunne betros patrollerværktøjet.

Jeg har skrevet et indlæg på Wikipedia-diskussion:Patruljanter#Flere_patruljanter om dette, men da det har vist sig, at der er større uenighed om dette, laver jeg derfor også et indlæg her på brønden.

Kort sagt mener jeg, at det bør være lettere at blive patruljant når man er autopatruljeret. Autopatrol bør jo kun gives til erfarne brugere, som virker seriøse og driftssikre.

Jeg foreslog oprindeligt at vi kunne tildele værktøjerne uden at spørge folk for at undgå at de skulle ansøge om det - eventuelt med en linje om at "Hvis du ikke ønsker denne mulighed, kan du give en administrator besked og så fjerner de værktøjet igen". Dette var der vist ikke så mange, der var begejstrede for.

Derfor kan et alternativt forslag være, at når en bruger ER godkendt som autopatruljeret, så kan en admin spørge brugeren, om han/hun har lyst at være patroller og hvis svaret er ja, så kan flaget gives uden yderligere afstemning. Det betyder så at hvis man er i tvivl så skal man ikke give autopatrollerflaget.

Hvis der nu sidder nogle erfarne brugere der ude, der synes at de har rimeligt styr på det, og de har lyst at hjælpe med at patruljere, så kan de melde sig på Wikipedia:Patruljanter#Afstemning. --MGA73 10. jan 2010, 17:21 (CET)

Fint nok. mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 10. jan 2010, 17:22 (CET)
Som nævnt andetsteds bør man være sikker på, at vedkommende kan skelne mellem "skidt og kanel" så at sige.
- Sarrus (diskussionbidrag) d. 10. jan 2010, 17:25 (CET)
For mig er det at vende hele proceduren på hovedet. Jeg finder stadig, at det er totalt tidsspilde at stemme om autopruljering, som brugeren ikke mærker noget til. Det bør kunne tildeles og fjernes af en admin uden videre. Derimod kan der være grund til at stemme om patrollerstatus. --Sir48 (Thyge) 10. jan 2010, 18:03 (CET)
Enig i at det er noget skidt hvis man får den forkerte kanel. Det er derfor vi stemmer (dog helst kun én gang). Mht. om administratorer skal kunne give autopatrol uden afstemning, tja, så ser 4 øjne vel mere end 2 osv. Jeg synes at der er større risiko ved at give autopatrol end patruljeringsflag. Hvis en admin fejlbedømmer så er det alle brugerens bidrag, der bliver patruljeret (indtil det bliver opdaget og rettet), hvorimod hvis en patruljant fejlbedømmer, så er det enkelte bidrag, der bliver patruljeret. --MGA73 10. jan 2010, 18:52 (CET)
Hvis admins uden videre giver AP, så går jeg ud fra at de ved hvad de laver, og ikke bare sådan lige giver det. Jeg er derfor enig med Sir48. Bortset fra det er der ikke andet jeg synes skal ændres; det fungerer fint. Hvis man gerne vil være patroller (eller gerne vil have at en ANDEN bruger bliver patroller) kan man da bare ansøge. I det andet tilfælde skriver man da bare på brugerens diskussionsside og spørger. --Masz 11. jan 2010, 07:35 (CET)
Helt enig med Sir48 og Masz, man bør ikke gøre folk til patrollere uden videre. Som den skyldige som fik "indført" patruljantfunktionaliteten ved et uheld, kan jeg stadig huske folks undren over at der pludselig var røde udråbstegn i Seneste ændringer. --Thomas 11. jan 2010, 14:05 (CET)
Jo men undren er jo ikke det samme som utilfredshed. Jeg mindes i alt fald ikke, at nogen administratorer har sagt "jeg gider i alt fald ikke være administrator, for jeg er ikke blevet spurgt (om jeg ville se røde udråbstegn)". Men hvis du læser mit forslag så foreslår jeg jo IKKE, at man skal gøres til patruljant uden at spørge. Spørgsmålet er om man skal igennem 2 afstemninger eller om en er nok. Og hvis en er nok, om den så bør være når man skal være autopatruljeret, eller om det skal være når/hvis man skal være patruljant. --MGA73 11. jan 2010, 18:53 (CET)
Som sagt var jeg enig med Sir48 = AP tildeles "administrativt" og der stemmes om patruljantstatus. --Thomas 11. jan 2010, 20:04 (CET)
Så påstanden er at dem, der formodes at bidrage med noget fornuftigt (på de områder, hvor de vælger at bidrage), også automatisk er egnede til at se om andres bidrag er gode nok - altså at specifik troværdighed er det samme som common sense. Jeg er ikke overbevist om påstandens rigtighed. --Palnatoke 11. jan 2010, 19:08 (CET)
Påstanden er, at hvis en bruger er godkendt som autopatruljeret af 6 brugere 7 administratorer eller patruljanter og en admin derudover har tillid til at de også kan finde ud af at vurdere andres bidrag, så er det tilstrækkeligt. --MGA73 11. jan 2010, 21:01 (CET)
Nå der er ikke den store begejstring, men tilgengæld er der flere, der synes en admin skal kunne ændre alene. Derfor laver jeg en lille "afstemning" nedenfor så vi kan se om der er bred tilslutning til det. --MGA73 27. jan 2010, 20:35 (CET)

Ikke-afstemning om at en admin kan ændre autopatrol uden afstemning redigér

På baggrund af ovenstående foreslår jeg så at vi ændrer politikken/praksis, så en admin fremover kan ændre autopatrol-status uden en afstemning. Hvem er med og hvem er imod?

(vi kan for min skyld også flytte det til Wikipedia:Afstemninger men hvis der er bred tilslutning går det vel an at gøre det her)

  •   Støtter --MGA73 27. jan 2010, 20:35 (CET)
  •   Ikke en afstemning --Thomas 27. jan 2010, 20:42 (CET)
  •   Kommentar det er også derfor jeg skrev "Derfor laver jeg en lille "afstemning" nedenfor så vi kan se om der er bred tilslutning til det. " ovenfor :-) men har lige ændret overskriften til ære for dig. --MGA73 27. jan 2010, 20:54 (CET)
 Konklusion:
Da der lader til at være konsensus om ændringen opfordrer jeg til at siden omskrives ASAP. Har selv gjort det. --Thomas 27. jan 2010, 22:05 (CET)


Cykliske kategorier redigér

Det har længe irriteret mig, at Kategori:Sygepleje er en underkategori af Kategori:Lægevidenskab, hvorfor jeg satte mig for at undersøge det lidt nærmere i dag - af faglige, ikke encyklopædiske, hensyn, hvilket også er grunden til at jeg har ladet det fare til nu. Jeg opdagede dog herigennem flere cyklisk ordnede kategorier. De eksempler, jeg har fundet til nu, er:

Ca. hér opgav jeg at finde rede i, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til at få rettet dette. Nogen med mere indsigt end jeg, der har et forslag? Især da problemet næppe er begrænset til blot de eksempler, jeg har fundet herover... --Medic (Lindblad) 12. jan 2010, 09:48 (CET)

Jeg ved ikke om der kan udledes noget generelt, men i de to specifikke tilfælde ville jeg mene, at sygepleje ikke skulle være en underkategori til sygeplejersker - fagfolk er en del af faget, ikke omvendt; og at sundhed ikke skulle være en underkategori til lægevidenskab, fordi sundhed er meget bredere end det lægevidenskabelige.. --Palnatoke 12. jan 2010, 10:13 (CET)
[redigeringskonflikt] Jeg ser dem nu ret enkelt. Lægevidenskab er den grundlæggene videnskab som også dækker også sundhedsvæsen og sygepleje. Derfor bør lægevidenskab heller ikke være i sundhedsvæsen. Sygepleje er endnu mere oplagt. Sygeplejersker står for sygepleje men gør ikke dette eksklusivt. Det er altså en stilling inden går sygeplejen. Altså Sygeplejerske i sygepleje og ikke omvendt.--Jan Friberg 12. jan 2010, 10:20 (CET)
Jeg er enig for så vidt gælder, at sygeplejersker er underkat til sygepleje - dén er nem nok. Der er visse faglige betænkeligheder ved at kategorisere sygepleje under lægevidenskab, men det var egentlig ikke dén debat, jeg ville rejse her. Spørgsmålet går snarere på, om der er konsekvenser, jeg ikke lige kan overskue, ved at ændre kategoristrukturen, når problemet som i andet eksempel er lidt mere komplekst; om det ikke er sandsynligt at problemet er mere omfattende end de ovenstående to eksempler; og om det er noget der kan eftersøges og rettes automatisk, pr. bot? --Medic (Lindblad) 12. jan 2010, 10:51 (CET)
Det vil kræve en eller anden grad af indsigt at afgøre, hvor der skal snittes, men det bør være muligt at finde cyklerne med en bot. --Palnatoke 12. jan 2010, 11:01 (CET)
Kategorisystemet er et blanding af et hieraki og tags. Så derfor vil der være cykler i kategorierne. Afledt af spørgsmålet ovenfor, har jeg sat en bot i gang med at kortlægge Kategori:Sundhed og dens underkategorier, og i skrivende stund er den i gang med at se på Kategori:Måltider. Jeg vil antage at den kommer omkring kategorier der på ingen måde kan betragtes som et underemne af sundhed, men stadig har et (afledt) slægstskab. Så mit forslag er at vi glemmer alt om cykler der er længere end en 4-6 kategorier, og i stedet koncentrerer os om de kortere, hvor vi på konkret basis laver en vurdering af om de giver mening eller ej. -- Bruger:Wegge 12. jan 2010, 13:01 (CET)

Mange cykliske kategorier skyldes historiske tilfældigheder. Man kan bruge kategoritræer til at danne sig et overblik - og til eventuelt at omredigere, så at systemet bliver mere logisk.--Rmir2 12. jan 2010, 14:07 (CET)

@Wegge - Korte eller lange så bør cykler undgås. Jeg vil dog ikke udelukke, at der er kombinationer, hvor vi ikke kan finde en bedre løsning.
@Rmir2 - Mht. omdirigering mener du så henvisninger med "Se også" eller mener du redirect? --MGA73 12. jan 2010, 22:16 (CET)

Jeg mener omstrukturere kategoritræerne, så at de blever mere logisk opbyggede og (en del af) de cykliske henvisninger elimineres. Som sagt skyldes cykliske kategorier for en stor del, at een og samme artikel placeres dels under en overordnet kategori, dels under underkategorier, dels (fejlagtigt) i stedet for "Se også". "Se også" og redirect har efter min mening andre formål og har ikke direkte med kategorier af skaffe. Jeg har fx givet Kategori:Geovidenskab en grundig omskrukturering, da den tidligere var et syndigt rod.--Rmir2 13. jan 2010, 06:10 (CET)


Skabelon med to sprog redigér

Skabelonen kemiboks_ny er en oversættelse af den engelske chembox som bruges til at liste egenskaber af kemiske forbindelser: "nøglerne" er også oversatte, hvilket vil sige at man ikke kan tage fra den engelske wikipedia uden at skulle igennem et stort arbejde med at oversætte nøglerne til dansk (typsik mellem 10-30 nøgler).

Spørgsmål:

  • Må jeg lave kemiboks_ny så den både forstår dansk og engelsk?
  • Eller må jeg lave en der fx hedder kemiboks_ny_en?

Christian75 12. jan 2010, 21:47 (CET)

Det er ikke hensigtsmæssigt at have flere infobokse ({{Kemiboks ny}}, {{Kemiboks}} og {{kemiboks ny en}}), som grundlæggende set har det samme formål. En enkel samlet infoboks (navngivet {{Infoboks kemi}}), som kan håndtere både de danske og engelske betegnelser, ville være at foretrække. Selv om jeg godt forstår det tidsbesparende aspekt ved blot på at kopiere hele infoboksen med de engelske parameter-navne over i en dansksproget artikel, virker det i mine øjne lidt forkert, at en infoboks i en dansk artikel har engelske betegnelser. Dette er jo dansk Wikipedia og på et eller andet plan er der vel en vis forventning om at enhver kan redigere de fleste danske artikler uden at have de store engelsk-kundskaber. Så længe skabelonens output i artiklen dog resulterer i danske betegnelser, vil der ikke lyde yderligere protester fra min side :) — Froztbyte 13. jan 2010, 08:20 (CET)
Vi er ikke dansk Wikipedia men Wikipedia på dansk! Derfor bør alt sprog herinde (også skabelon betegnelser) være på dansk ellers forsvinder grundlaget lidt hvis man alligevel skal kunne engelsk. (Så kan man ligeså godt bruge Wikipedia på engelsk i stedet for den på danlish). --Thomas 13. jan 2010, 13:04 (CET)
Jeg har løst det på anden vis, ved at få et eksternt program til at oversætte de engelske feltnavne til dansk. Mest for ikke at genere for mange, selvom der er mange skabeloner der i forvejen er på engelsk, og ikke mindst hjælpesider til disse. Christian75 23. jan 2010, 13:17 (CET)


Link til årstal redigér

Jeg ser ofte at der linkes "bevidstløs" til årstal. Det er for såvidt iorden, men årstal-artiklerne indeholder ofte meget få oplysninger, feks. har 1822 pt kun 5 henvisninger til begivenheder, 3 under "født" og 1 under "død".

Skulle vi ikke tage os sammen og tilføje nogle flere henvisninger under årtal og for den sags skyld også under datoer. --Villy Fink Isaksen 13. jan 2010, 08:27 (CET)

Ville da være rart for dem der findes i dag er ikke for gode. Har igennem årene slettet oplysninger som ikke kunne "verificeres" i de artikler de linkede til eller ting der stod under en forkert dato (sågar begivenheder der optrådte på flere datoer hvorfra kun en selvfølgelig var rigtig). --Thomas 2. feb 2010, 18:46 (CET)


Haiti-initiativ redigér

Hvad ved vi egentlig om Haiti og om jordskælvet? Ikke meget, men det kan vi jo gøre noget ved - det er jo en wiki. Så lad os sætte lidt på spil: En lille ting med inspiration fra sommer- og julequiz:

Haiti-udbygningskonkurrencen redigér

Artikel Links før
(blå/røde)
Links efter
(blå/røde)
Størrelse
før
Størrelse
efter
Point
Haiti 76/14 236/22 8434 34754 160+10
Jordskælvet i Haiti 2010 16/2 82/17 4317 24714 66+10
Port-au-Prince 5/0 57/17 2722 13323 52+10
Haitis historie 24/6 24/6 4441 4441 0

Regler redigér

  • Konkurrencen går over én runde på 14 dage - altså fra nu til den 31. januar (der tælles op den 1. februar, når jeg står op).
  • Der gives ét point pr. tilkommet blåt link i hver artikel og fem point pr. fordobling af den enkelte artikels længde (fem point, hvis artiklen er dobbelt så stor, ti point for firdobbelt størrelse, femten point for ottedobling).

Og hvad er så nytten? redigér

For hvert point, der scores, donerer jeg 10 kroner til U-landsorganisationen IBIS (dog med et loft på 10.000 kr). Kvittering vil blive indsendt til OTRS. --Palnatoke 17. jan 2010, 21:36 (CET)

Jeg tæller det til 308 point, altså 3080 kroner, som jeg har overført til IBIS. Kvittering til OTRS senere i dag. Tak for indsatsen. --Palnatoke 1. feb 2010, 05:53 (CET)
Og jeg kan bekræfte, at der den 1. februar 2010 kl. 21:16:30 er modtaget kvittering for indbetaling af kr. 3.080 under Ticket# 2010020110053114. --|EPO| COM: 2. feb 2010, 11:49 (CET)


Retskrivning i plantenavne redigér

Jeg mener der bruges en forkert norm i artiklerne om plantenavne, f.eks. Mose-Bølle og Sand-star, der i almindelig retskrivning hedder mosebølle og sandstar. Håber vi kan diskutere det på Wikipedia-diskussion:Navngivning#Store bogstaver og bindestreger i plantenavne og måske nå frem til en beslutning. --Casper 20. jan 2010, 20:07 (CET)


URL-filter? redigér

Findes der egentligt et URL-filter her på dawiki, dvs. at redigeringer, der indeholder en given URL (som f.eks. et Warcraft-fansite) ikke kan gennemføres? Jeg har set det et eller andet sted, men kan ikke lige huske om det var her. Knud Winckelmann 21. jan 2010, 14:54 (CET)

Der findes en lokal og en global. --|EPO| COM: 21. jan 2010, 15:08 (CET)
Aha, så huskede jeg rigtigt. Den er jo også nydeligt opdateret, tak for det. Knud Winckelmann 21. jan 2010, 16:24 (CET)

Bibliografier af nulevende personer - gigantdiskussion på en:W af stor betydning redigér

Den største tumult jeg har oplevet i mine par år på Wikipedia finder i øjeblikket sted på en:Wikipedia:Requests for comment/Biographies of living people - til orientering for de der ikke måtte overvåge det engelske projekt. I korte træk drøftes et forslag om at bibliografier af nulevende personer uden kildehenvisninger kan slettes (evt speedy) uden om de sædvanlige processer. Årsagen er en bekymring om at unøjagtige bibliografir kan øve skade på personens gode renommé. Da utroligt mange artikler er svage på referencer, især referencer af fodnotetypen, står mange artikler til sletning, sådan ca. 50.000, hvis forslaget går igennem. En del af disse artikler vil være af danskere. Jeg vil opfordre til at man holder sig orienteret om denne situation, i bedste fald at man lokaliserer artikler af danskere på den engelske wiki som er uden referencer og tilføjer en reference, gerne en dansk, hvilket er nok til at få artikler uden for den akutte farezone. Måske kan nogen skrive en bot, der kan lokalisere disse artikler. Power.corrupts 25. jan 2010, 16:19 (CET)

Et fornuftigt tiltag (særligt for biografier om nuværende personer), som man i langt højere grad burde overveje at indføre på den danske Wikipedia for at højne troværdigheden. Her kunne man lægge ud med per automatik at indsætte kvalitetsmærkningen {{Kilder}} på alle (nyoprettede) biografier uden en eneste kildehenvisning. — Froztbyte 30. jan 2010, 21:24 (CET)
Man kunne gøre botopgaven brefere og simplere - alle artikler uden kilder får {{Kilder}} - så skal vi bare finde en række kriterier, så botterne kan se om der er kilder (kildeafsnit, brug af ref-tag, eksterne links...). --Palnatoke 30. jan 2010, 21:47 (CET)


Forkortelser eller ej redigér

Efter Bruger:CarinaT's flytning fra "DNA" til "Deoxyribonukleinsyre" foretager Bruger:Thomas81 samme manøvre fra "FN" til "Forenede Nationer" med begrundelsen, at forkortelsen ikke er det rigtige navn. Hvilket også er korrekt. Sådan er det typisk med forkortelser.

Imidlertid er jeg meget stærkt imod disse to flytninger. I samme ombæring foreslår jeg, at vi flytter:

  • AM og PM til "Ante meridiem og post meridiem"
  • 1. århundrede f.Kr. til "1. århundrede før Kristi fødsel" (fortsæt selv)
  • 1 f.Kr. til "1 før Kristi fødsel" (fortsæt selv)

Hvis der ikke er nok i ovenstående, så lad os kigge lidt på Kategori:Forkortelser.

Navngivningsnormens hovedregel er, at der skal anvendes det mest udbredte navn. I rigtig mange tilfælde vil det være en forkortelse, som altså ikke er emnets rigtige navn. Hvis denne politik skal anvendes fremover, kræver det konsensus. --|EPO| COM: 25. jan 2010, 19:40 (CET)

Læs lige normen igen - artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer - det er ikke det samme som det mest udbredte, for ganske ofte vil det mest udbredte ikke opleves som det mest korrekte... --Palnatoke 25. jan 2010, 19:52 (CET)
Den glemte jeg lige i forargelsen, men det ændrer heldigvis ikke ved pointen i mit indlæg: FN vs. Forenede Nationer eller DNA vs. Deoxyribonukleinsyre. --|EPO| COM: 25. jan 2010, 19:56 (CET)
Jeg tolker "naturligt" som "korrekt", fordi vi prøver at skrive en encyklopædi - og der er naturligvis en fare deri, at vi bagstræberisk og konformt kommer til at holde fast i forældede udtryk, men som regel vil det fulde navn opleves som mere korrekt end forkortelsen. --Palnatoke 25. jan 2010, 20:02 (CET)
Nu hedder det længere i normen: "Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig." Hvordan flertydige navne så i øvrigt skal håndteres fremgår ikke af normen. Men det må vel være sådan, at hvis flere betydninger er omtrent lige gode, oprettes flertydig-side under "navnet", men hvis en betydning fuldstændig trumfer de andre får den "navnet", og de andre må så findes via "navnet (flertydig)".
Hvad angår forkortelse kontra fuldt navn kan jeg godt følge EPO. Nogle ting er simpelthen langt mere kendte under deres forkortelse, enten fordi det officielle navn ikke er til at huske (så som Deoxyribonukleinsyre), og/eller tingen nævnes så tit (så som Forenede Nationer), at en forkortelse kan spare en masse tid. Naturligvis skal vi så ikke falde i den modsatte vejgrøft som visse brancher, der drukner sig selv og andre i koder og forkortelser, men ved nogle ting må vi altså se i øjnene, at forkortelserne fuldstændig trumfer originalnavnene. Og nogle gange trumfer en betydning ydermere fuldstændig de andre. Når folk i almindelighed for eksempel hører forkortelsen DNA, så tænker de langt fleste trods alt nok på det, der med et fint ord åbenbart hedder Deoxyribonukleinsyre, og ikke Dansk Nationallitterært Arkiv eller bilforhandleren Damgaard Nielsen AS.
Men jeg tror ikke, det lader sig gøre at fastlægge tingene bedre, end de allerede er i normen. For selv om fuldt navn naturligvis altid er korrekt, så taber det altså nogle gange til sin forkortelse i praksis. Og nogle virksomheder har endda også taget konsekvensen og gjort forkortelsen til sit navn. DR og Nesa er kendte eksempler på det. --Dannebrog Spy 25. jan 2010, 22:54 (CET)

Se om DNA på Wikipedia:Landsbybrønden/DNA Brugen af små bogstaver for DNA i den danske Wikipedia er fremmedgørende for et vigtigt biologisk/videnskabeligt begreb og at dansk Wikipedia skal følge den globale norm med hensyn til DNA og ikke ligge under for en forkert afgørelse i sprognævnet. Når Den Store Danske Encyklopædi skriver DNA med stort, kan den danske Wikipedia også gøre det. Artiklen om DNA bør følgeligt flyttes fra dna til DNA Lemchesvej 17. dec 2010, 16:15 (CET)


Infoboks redigér

Jeg har lagt mærke til at visse infobokse udelader en del af indholdet. Jeg har selv oplevet, at jeg har skrevet syv linier i skabelonen, hvor der kun er fem linier i infoboksen, når jeg ser resultatet i artiklen. Jeg har fundet samme fejl, når jeg ser i andres artikler. Senest fandt jeg f.eks. fejlen i artiklen om Mogens Glistrup. Jeg kan se, at der på redigérsiden er informationer, som ikke vises. Det er ærgerligt, at informationer går til spilde på den måde. Kan en eller anden hjælpe mig og os alle med at rette fejlen (eller fortælle mig, hvad jeg gør forkert)? --Eduardo 26. jan 2010, 00:10 (CET)

"død =" skulle nu virke ved Skabelon:Infoboks MF; der manglede en afsluttende "-->" foran. -- Mvh PHansen 26. jan 2010, 10:29 (CET)