Margrethe 2.

Danmarks dronning 1972–2024
(Omdirigeret fra Margrethe II af Danmark)

"Dronning Margrethe" omdirigeres hertil. For andre dronninger med samme navn, se Dronning Margrethe (flertydig).
Margrethe 2.
Valgsprog:
Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke
Dronning Margrethe, 2012
Dronning af Danmark (mere..)
Regerede Fra 14. januar 1972 til 14. januar 2024
(52 år)
Forgænger Frederik 9.
Statsministre
Efterfølger Frederik 10.
Ægtefælle Prins Henrik (g. 1967; d. 2018)
Børn
Fulde navn Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid
Hus Huset Glücksborg
Far Frederik 9. af Danmark
Mor Dronning Ingrid
Født 16. april 1940 (84 år)
Amalienborg, København
Signatur
Religion Folkekirken
Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik
Ridder af Elefantordenen

1947

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Danmarks dronning; født den 16. april 1940Amalienborg Slot) var Danmarks regent fra 14. januar 1972 til den 14. januar 2024. Hun er datter af kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Margrethe II var gift med prins Henrik (prinsgemalen), med hvem hun har sønnerne Kong Frederik 10. og Prins Joachim.

Margrethe efterfulgte sin far ved dennes død den 14. januar 1972. Ved hendes tiltrædelse blev hun den første kvindelige monark i Danmark siden Margrete 1. Som regerende monark har hun den længste regeringstid af alle danske monarker, efterfulgt af Christian 4.[a] Ved nytårstalen den 31. december 2023 meddelte Dronning Margrethe II, at hun ville abdicere den 14. januar 2024 og på det tidspunkt lade sin søn kronprins Frederik overtage som regent.[1]

Formalia

 
Kanonsalut fra FlagbastionenKronborg Slot i anledning af Dronningens 69 års fødselsdag.

Margrethe II er Danmarks dronning i medfør af Tronfølgeloven af 1953, og tilhører den glücksburgske slægt. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, i tiltale Deres Majestæt.

Idet Margrethe II er barnebarn af Margareta af Connaught er hun nr. 220 i den britiske tronfølge.[2]

Liv

Fødsel og opvækst

 
Prinsesse Margrethes fødested: Frederik VIII's PalæAmalienborg, fotograferet i 2006.

Prinsesse Margrethe blev født den 16. april 1940 i Frederik VIII's PalæAmalienborg Slot i København i sin farfar kong Christian 10.'s regeringstid. Hun var datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid af Danmark. Hun er opkaldt efter sin mormor Margareta og har også arvet Margaretas kælenavn Daisy.[3][4] Hendes far var ældste søn af kong Christian 10. og dronning Alexandrine af Danmark. Hendes mor var eneste datter af kronprins Gustav Adolf (senere kong Gustaf 6. Adolf) og kronprinsesse Margareta af Sverige. Hendes fødsel fandt sted en uge efter Nazi-Tysklands invasion af Danmark i 1940.

Prinsesse Margrethe blev døbt i Holmens Kirke i København den 14. maj 1940.[5] Hun fik navnene Margrethe efter sin mormor, kronprinsesse Margareta af Sverige, Alexandrine efter sin farmor, dronning Alexandrine og Ingrid efter sin mor. Eftersom hendes farfar kong Christian 10 også var konge af Island, da hun blev født, modtog hun også det islandske navn, Þórhildur, der indeholder det islandske bogstav Þ.[6] Hendes faddere var kong Christian 10., prins Knud af Danmark, prins Axel af Danmark, kong Gustav 5. af Sverige, kronprins Gustaf Adolf af Sverige, prins Gustaf Adolf af Sverige og prins Arthur af Storbritannien.

I 1944, da Margrethe var fire år gammel, blev hendes første søster prinsesse Benedikte født, som senere giftede sig med prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg. To år senere, i 1946, blev hendes næste søster prinsesse Anne-Marie født, der senere blev gift med kong Konstantin 2. af Grækenland.

Den 20. april 1947 døde kong Christian 10., og hendes far besteg tronen som kong Frederik 9.

Tronfølger

 
Prinsesse Margrethe som tronfølger i 1962 med den egyptiske præsident Gamal Abdel Nasser i Cairo.

Ved kong Frederik 9.'s tronbestigelse var Tronfølgeloven af 1853 gældende og fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Danmark. Da kongeparret kun havde døtre, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kong Frederiks yngre broder arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, prins Ingolf. Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentaristiske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen, dog således at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre. Da Frederik 9. kun havde døtre, blev prinsesse Margrethe dermed tronfølger.

Prinsesse Margrethe blev konfirmeretFredensborg Slot den 1. april 1955.

På sin 18-års fødselsdag i 1958 blev hun optaget i statsrådet, hvor hun ledede møderne under sin fars fravær.

Uddannelse

Hun gik i folkeskoleN. Zahles Skole i København, men tog i 1959 studentereksamen som privatist ved et studenterkursus, der var oprettet på Amalienborg til hende og hendes veninde, Birgitta Juel til Juelsberg.[7] Margrethe har deltaget i forskellige studier i Danmark, Frankrig og England: Hun har taget filosofikum ved Københavns Universitet i 1960, fulgte arkæologi ved Girton CollegeCambridge University fra 1960-1961, statskundskab ved Aarhus Universitet fra 1961-1963 samt forskellige studier ved Sorbonne i 1963 og ved London School of Economics i 1965. Under sit ophold i London traf hun den franske grev Henri-Marie-Jean-André de Laborde de Monpezat, der var legationssekretær ved den franske ambassade i London.

Ægteskab

 
Prins Henrik og den daværende tronfølger prinsesse Margrethe ved forlovelsen i 1966. Billedet er fra ydre slotsgård på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Den 10. juni 1967 blev hun i Holmens Kirke gift med den franske diplomat Henri-Marie-Jean André, greve de Laborde de Monpezat, der herefter fik titlen prins Henrik og blev tituleret Hans Kongelige Højhed Prins Henrik

Margrethe fødte den 26. maj 1968 tronarvingen Frederik André Henrik Christian (Frederik 10.). Den 7. juni 1969 fulgte parrets anden søn Joachim Holger Waldemar Christian (prins Joachim).

Dronning

Ved sin fars død den 14. januar 1972 besteg hun tronen som Margrethe 2. af Danmark. Hun blev udråbt som dronning fra Christiansborg Slots balkon af statsminister Jens Otto Krag den 15. januar 1972. Dronningen valgte som valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.

Dronning Margrethe er i virkeligheden kun den første dronning af Danmark med dette navn. Margrete 1., der regerede Danmark fra 1376 til 1412, havde aldrig titel af dronning af Danmark, men derimod valgt til "fuldmægtig frue og husbond" og omtalte sig selv som "Margrete af Guds nåde, Valdemar Danekonges datter". Hun var først formynder for sin søn Oluf, og ved hans død i 1387 valgte Rigsrådet Margrete til regent med titel af "formynder af hele Danmarks rige". Hun var dog frem til 1380 også formelt dronning af Norge, qua hustru til Håkon 6.

Margrethe 2. er dermed den første regerende dronning af Danmark. Muligheden for kvindelig arvefølge blev først indført med kongeloven af 1665, derefter afskaffet i 1853, for igen at blive indført med grundlovsændringen af 1953.

Margrethe 2.s tronbestigelse fandt sted på et tidspunkt, hvor det såkaldte 68'oprør havde skabt en demokratisk luftning, der ikke harmonerede særligt godt med eksistensen af et arveligt kongedømme. For første gang siden 1920 dukkede republikanske tanker op, og en gallupundersøgelse konstaterede, at 50 procent af befolkningen var mod monarkiet og 50 procent for. Men det republikanske røre var en overfladeboble i en situation, hvor befolkningen nok så meget gik op i debatten om, hvorvidt Danmark skulle tilslutte sig EF, og i 1973 indtraf oliekrisen, der satte de politiske økonomiske spørgsmål i forgrunden.[8]

Dronning Margrethe blev farmor første gang den 28. august 1999, da prins Joachim og hans daværende hustru prinsesse Alexandra (nu Alexandra, grevinde af Frederiksborg) fødte prins Nikolai. Siden fulgte yderligere syv børnebørn, hvoraf tronarvingen Christian Valdemar Henri John, søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, fødtes den 15. oktober 2005.

Enke

Dronningen blev enke, da hendes mand prins Henrik døde kl. 23.18, d. 13 februar 2018.[9] Han blev bisat fra Christiansborg Slotskirke tirsdag den 20. februar 2018.

50-års jubilæum

Dronningens 50-års jubilæum, som monark for Danmark, blev markeret den 14. januar 2022 med fejringer senere på året.

Abdikation

Dronning Margrethe gik af som Danmarks regent 14. januar 2024, præcis 52 år efter sin indsættelse efter sin far kong Frederik 9.'s død.[1] Ønsket om at abdicere meddelte hun i sin sidste nytårstale 31. december 2023.[1]

Hun blev efterfulgt af sin ældste søn, Frederik, som kong Frederik X.[10][11]

Opgaver

 
Dronning Margrethe og Prins Henrik på besøg i VágurFærøerne, 2005

Ifølge Danmarks Riges Grundlov er Danmarks styreform konstitutionelt monarki, hvilket betyder at monarken er statsoverhoved i et land med en demokratisk valgt regering. Monarkens beføjelser er i hovedsagen reguleret gennem en forfatning.

I Danmark er monarken afskåret fra alene at udføre politiske handlinger, da dette er regeringen og Folketingets opgave. Love skal underskrives af regenten og af den ansvarlige fagminister, før de er gyldige. Endvidere har dronningen en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afsked af regeringer. Dronningen har i forbindelse med en såkaldt dronningerunde en vigtig opgave i at udpege den person, der kan mønstre størst opbakning og dermed også skabe grundlag for at danne regering. Når en folketingsvalgt person har skabt grundlag for en regering, der ikke har et flertal i mod sig i Folketinget, vil personen meddele Dronningen dette og anbefale en regeringsudnævnelse på dette grundlag. Dronningerunder er ikke en lovmæssig bestemmelse, men derimod en nyere praksis indført første gang i 1909 under Frederik 8.

Udenlandske ambassadører afleverer deres akkreditiver til dronningen, når de begynder deres hverv i Danmark.[12]

Dronningen står endvidere i spidsen for statsbesøg – både ved udenlandske delegationernes besøg i Danmark og danske besøg i udlandet.

Dronningen deltager også i en lang række begivenheder i Danmark, f.eks. indvielser, jubilæer og premierer ligesom dronningens sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til danske byer (herunder Grønland og Færøerne) giver dronningen lejlighed til at besøge lokale initiativer og lokalt erhvervsliv.

Dronningen står endvidere for uddelingen af officielle statslige ordener i Danmark, af hvilke de fleste tildeles efter indstilling fra de enkelte fagministerier. Dronningen har endvidere ret til at udnævne nye adelstitler i Danmark, en ret hun hidtil har benyttet to gange i sin regentperiode.

Dronning Margrethe afholder offentlig audiens i repræsentationslokalerne på Christiansborg og holder hvert år den 31. december kl. 18.00 en radio- og tv-transmitteret tale til det danske folk.

Residenser

 
Amalienborg
 
Fredensborg Slot

Den danske stat stiller en række slotte til rådighed for Dronningen som bolig og til repræsentative formål som ramme om hendes virksomhed som statsoverhoved. Derudover ejer regentparret enkelte slotte og ejendomme privat.[13]

De fire palæer på Amalienborg Slot i København er kongefamiliens hovedresidens. Dronningen har selv residensbolig i Christian IX's Palæ og anvender desuden Christian VII's Palæ som gæstebolig og til repræsentative formål.

Desuden står dele af Christiansborg Slot i København til rådighed for dronningen og anvendes til officielle formål som audienser, statsråd, gallamiddage og nytårskur.

Fredensborg Slot benyttes som bolig i forårs- og efterårsperioden, mens Marselisborg Slot i Århus (regentens private ejendom) og Graasten Slot i Sønderjylland benyttes en del af sommeren.

Derudover ejede regentparret vinslottet Château de Cayx[b] i Frankrig, hvor de indtil prinsens død hvert år holdt sommerferie under private former.

Interesser

Arkæologi

Dronningen er kendt for sin store arkæologiske interesse og har deltaget i flere udgravninger, bl.a. i Etrurien. Fra barnsben har Dronningen interesseret sig meget for historie, og i særdeleshed forhistoriens mennesker vakte stor nysgerrighed hos den unge Prinsesse Margrethe. Barnepigen Agnete Ohrt læste ofte højt af Danmarkshistorien, og som barn elskede prinsesse Margrethe at høre om både stenalder, bronzealder og jernalder. Hun har siden udtalt, at det er især var tanken om at forhistoriens genstande stadig kan findes i landskabet, der tiltalte hende.[15]

I 1949 var prinsesse Margrethe på lejrtur med sin skoleklasse i Trend. Her viste den lokale amatørarkæolog og skolelærer Sigvardsen fra Strandby Skole pigerne rundt. De besøgte både verdenskendte lokaliteter som køkkenmøddingen ved Ertebølle og jernalderfæstningen i Borremosen, og fik også lov til at nærstudere lærer Sigvardsens omfattende samling af pilespidser og flintøkser. Tæt på kongefamiliens jagthytte i Trend besøgte de også bronzealderhøjen Trend Storhøj.[15]

Interessen for arkæologi delte Dronningen med sin afdøde svenske morfar Gustaf 6. Adolf af Sverige. Kongen pustede til hendes voksende interesse, og sammen med morfaren drog prinsesse Margrethe på udgravning i San Giovenale, der ligger nordvest for Rom i sidste halvdel af 1950erne. I 1956 deltog hun i sin første, danske udgravning i Salpetermosen uden for Hillerød. Dronningens hofdame Wava Armfelt deltog på flere af udgravningerne.[15]

Fra hun var ganske ung, deltog prinsesse Margrethe i udgravninger af en række af de mest berømte, danske forhistoriske lokaliteter. I 1952 fulgte prinsesse Margrethe med Dronning Alexandrine på besøg i udgravningen ved Illerup Ådal ved Skanderborg. I 1954 deltog både prinsesse Margrethe, Dronning Ingrid, Prinsesse Benedikte og Prinsesse Anne-Marie i udgravningen af det store våbenofferfund.[16] I 1956 og 1957 inviterede professor Ole Klindt-Jensen fra Aarhus Universitet prinsesse Margrethe med på udgravning af SlusegårdBornholm.[15]

Fra 1959-1960 fulgte prinsesse Margrethe professor C.J. Beckers arkæologiske forelæsninger på Københavns Universitet. Fra 1960-1961 læste hun arkæologi på Cambridge Universitet. Blandt hendes medstuderende var både Wava Armfelt og den senere professor i arkæologi, Colin Renfrew. Fra 1961-1962 studerede Prinsesse Margrethe på Aarhus Universitet, og i den periode fulgte hun også forelæsninger om arkæologi ved professor Ole Klindt-Jensen.[16]

Dronningen har en dyb interesse for dansk arkæologi, og beskrives af mange som en vigtig ambassadør for faget. Dronningens viden om arkæologien, de forhistoriske perioder og genstandene er stor. Gennem sin lange regeringstid har hun besøgt utallige udgravninger, museer og udstillinger og set de ypperligste fund.[15]

Dronningen har blandt andet besøgt Slotseng i Sønderjylland, hvor arkæologen Jørgen Holm og Museum Sønderjylland har udgravet det ældste fund af mennesker i Danmark. I et dødishul er der fundet 14.100 år gamle spor efter Hamburgkulturens rensdyrjægere, der efterlod sig rensdyrskeletter, bearbejdede stykker af knogle og tak og flintredskaber.[16]

Dronningen har sammen med prins Henrik besøgt Rispebjerg på Bornholm, hvor arkæologerne Finn Ole Nielsen & Michael S. Thorsen fra Bornholms Museum har udgravet spor efter en solkult fra Bornholms bondestenalder med cirkelformede kultanlæg bygget op med træpæle samt en lerskive med indridsede solsymboler og flere solsten, der er små cirkelformede skifersten med indridsninger. På Bornholm har dronningen ligeledes besøgt helleristningsfelterneStakkebakken og Madsebakke. Dronningen har også besøgt udgravningerne ved Sorte Muld og studeret guldgubber fra Sorte Muld, som arkæologen Margrethe Watt har arbejdet med.[16]

Dronningen har desuden besøgt udgravningerne ved Nydam Mose, og udgravningerne i Jelling af flere omgange. Senest i forbindelse med Jellingprojektet, der ledes af arkæolog og seniorforsker Anne Pedersen fra Nationalmuseet i samarbejde med arkæologer fra Moesgaard Museum og arkæolog og museumsinspektør Charlotta Lindblom fra Vejlemuseerne.[16]

I løbet af sin ungdom og regeringstid har dronningen besøgt et utal af udgravninger, fået fremvist unikke fund som Vindelevskatten, og lyttet til forelæsninger om den nyeste forskning. Dansk arkæologi har et særligt bånd til dronningen, og der er udgivet en stribe arkæologiske festskrifter til dronningen.[17][16][18][19]

Dronningen har desuden stiftet Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond, der arbejder for at fremme dansk arkæologisk forskning og formidling. Denne fond støtter årligt arkæologisk forskning, udgivelser og udgravninger.[20]

Kunst

Dronningen har også mangeartede kunstneriske interesser og evner. Hun har f.eks. i 1970 tegnet Danmarks julemærke og Grønlands julemærke fra 1983.[21] I 1977 illustrerede hun den danske bibliofiludgave af J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre. Det skete under pseudonymet Ingahild Grathmer.[22] Siden illustrerede hun Historierne om Regnar Lodbrog 1979 og Bjarkemål 1982 samt Poul Ørums Komedie i Florens 1990. I 2000 illustrerede hun Henrik, prinsgemalens digtsamling Cantabile.

I 1987 designede dronning Margrethe kostumer til tv-teatrets Hyrdinden og skorstensfejeren.[23] Hun modtog Modersmål-Prisen i 1989 og lavede i 1991 scenografi og kostumer til balletten Et FolkesagnDet Kongelige Teater. I 1999-2000 lavede hun découpager til tv-filmen Snedronningen om H.C. Andersens eventyr af samme navn. Hun skrev desuden manuskript og lagde stemme til fortælleren. I hun med til at skrive manuskriptet og lave scenografien til filmen De Vilde Svaner fra 2009 efter H.C. Andersens eventyr af samme navn. Dronningen har også designet og broderet messehagler til Fredensborg Slotskirke, Kronborg Slotskirke, Ammassalik/Tasiilaq Kirke, Haderslev Domkirke og Århus Domkirke samt lavet bispekåber til Helsingør Stift, Viborg Stift, Haderslev Domkirke og Århus Domkirke.

Senest har hendes malerier opnået betragtelige priser på både nationale og internationale kunstauktioner. Hendes kunst betegnes som naturalistisk med en stor del approberet realisme – evnen til at omsætte konkrete synsindtryk og billeder til flerdimensionelle indtryk på et lærred.[23] Bl.a. Michael Ancher og L.A. Ring brugte samme metode.

Dronningens interesse for kunst er stor, og hun har har haft adskillige udstillinger på danske og udenlandske museer. Eksperter er ikke enige om kunstens kvalitet. Fx lød der protester, da en leder af Statens Museum for Kunst købte og udstillede to malerier af dronningen.[23]

Interview med Politiken om klimaforandringer

I et interview fra Politiken, der blev bragt den 11. april 2020, skabte dronningen debat eftersom hun ikke entydigt anerkender, at klimaforandringerne er menneskeskabte.[24] Dronningen udtalte, at hun ikke var sikker på, at klimaforandringerne og den globale opvarmning var "direkte" menneskeskabte:[25]

  Jamen, at mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte – direkte – det er jeg ikke ganske overbevist om. Altså, jeg mener, at der er forandringer i klimaet, og det kan da være, at menneskelig aktivitet har spillet en rolle  
Dronning Margrethe 2.[25]

Dronningen giver aldrig udtryk for partipolitiske interesserer,[24] men bevæger sig dog ind på et utrolig omdiskuteret politisk emne.

Udtalelsen affødte kritik fra flere klimaeksperter og forskere, samt debat i medierne og på Christiansborg, om hvad hendes apolitiskhed tillod hende at udtale sig om i offentligheden. Sikandar Siddique en løsgænger i Folketinget (tidligere repræsenterende partiet Alternativet) skrev bl.a. at Kongehuset omgående burde trække interviewet tilbage.[24] Flere klimaforskere udtalte i den forbindelse at der ikke er nogen tvivl om, at klimaforandringerne er menneskeskabt, men støttede samtidig andre af hendes holdninger (se kapitel nedenfor).[26]

"Ikke panikke"

I interviewet med Politiken siger dronning Margrethe også, at man skal undgå at gå i panik over klimaets nuværende situation:

  Det er ganske givet meget væsentligt og vigtigt at være opmærksom på. Men altså... at panikke er en meget dårlig måde at tage fat på problemer på. Det går ikke. Det skal man ikke.  
Dronning Margrethe 2.[26]

Og denne bemærkning har fået støtte fra det videnskabelige samfund:

  Det er en god pointe at få ro på og ikke gå i panik. Men klimaet er en supertanker, der er svær at dreje. Der skal rigtige og gode beslutninger til. Det skal gøres globalt, men det er svært. Derfor nytter det ikke noget, at hver enkelt går rundt med panikangst.  
Jørgen E. Olesen er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet[26]

Anetavle

  Uddybende artikel: Margrethe 2.s anetavle

Portrætter og buster

Et antal buster af dronningen er gennem årene blevet udført, f.eks.:

Flere portrætter er malet af dronningen.

Andy Warhol udfærdigede i 1985 en række næsten ikonografiske serigrafier af dronningen i vanlig popkunst-stil.[30]

Titler, prædikater, æresbevisninger og æresudnævnelser

 
Våbenskjold.
 
Kongeflaget
 
Kongeligt monogram
 
Personligt monogram
 
Dronningens og Prins Henriks fælles monogram

Fuld officiel titel

Titler og prædikater fra fødsel til død

  • 14. maj 1940 – 17. juni 1944: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margrethe af Danmark og Island
  • 17. juni 1944 – 5. juni 1953: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margrethe af Danmark
  • 5. juni 1953 – 14. januar 1972: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margrethe til Danmark, Tronfølgeren
  • 14. januar 1972 – 14 januar 2024: Hendes Majestæt Margrethe II, Danmarks Dronning
  • 14. januar 2024 – nu: Hendes Majestæt Dronning Margrethe

Æresbevisninger

Danske dekorationer

  •   Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for kong Frederik IX.s fødsel
  •   Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for kong Christian X.s fødsel
  •   Dronning Ingrids Mindemedalje
  •   Erindringsmedaillen i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark
  •   Hjemmeværnets fortjensttegn
  •   Hjemmeværnets 25-års tegn
  •   Civilforsvars-Forbundets hæderstegn
  •   Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn

Grønlandske dekorationer

Udenlandske ordener og hæderstegn

  •   Quissam Alaouite Ordens storkors med kæde
  •   Løveordens storkors
  •   Pratap Bhasker Ordens 1. kl.
  •   St. Olavs Ordens storkors med kæde
  •   Kong Olav den V.s jubilæumsmedalje 1957-82
  •   Hvide Ørns Orden
  •   Republiks Fortjenstordens stordekoration
  •   Infante Dom Henriqués Ordens storkors med kæde
  •   Sant 'Iago Ordens storkors med kæde
  •   Stjerne Ordens storkors med kæde
  •   Abdul Aziz' Ordens 1. kl.
  •   Frihedsorden, den gyldne æresorden
  •   Gyldne Vlies Orden
  •   Carl den III's Ordens storkors med kæde
  •   Hosebåndsordenen
  •   Victoria Ordens storkors
  •   Serafimerordens kæde
  •   Medalje til minde om Kong Gustav den VI. Adolfs 85-års dag
  •   Det Gode Håbs Ordens storkors med kæde
  •   Maha Chakrkri Ordens 1. kl. med kæde
  •   Rajamitrabhorn Orden
  •   Fortjenstordens storkors i særklasse
  •   Ærestegn for Fortjenesters storstjerne


Æresudnævnelser

Protektioner

Se også

Noter

  1. ^ Christian IV har været konge (monark) længere end Margrethe II, men eftersom han blev betragtet som mindreårig de første ca. 8 år af sin tid som konge, har Margrethe II altså de facto regeret i eget navn længere end Christian IV. Dronning Margrethe har dog endnu til gode at være den længst fungerende regent i danmarkshistorien. Denne titel tilfalder Frederik VI, der var rigets regent som kronprinsregent i ca. 24 år for sin far Christian VII samt derefter rigets regerende monark i yderligere lidt mere end 31½ år, hvilket betyder, at han sammenlagt regerede Danmark i 55 år og 233 dage.
  2. ^ Den tidligere stavemåde for slottet var Château de Caïx, men nu benyttes stavemåden Château de Cayx.[14]

Referencer

  1. ^ a b c Thomas Prakash (31. december 2023). "Dronning Margrethe abdicerer: Træder tilbage 14. januar". DR. Hentet 31. december 2023.
  2. ^ Succession to the British throne-LIST OF 500 ARTICLES Arkiveret 20. februar 2021 hos Wayback Machine, Hentet d. 4/9 2019
  3. ^ "Dronning Margrethe - alt om Danmarks dronning". alt.dk. Egmont Publishing. Hentet 21. maj 2019.
  4. ^ "Ny bog om Margrethe med udslået hår: Sådan er Daisy". B.T. 9. maj 2013. Hentet 21. maj 2019.
  5. ^ Hindø, Lone; Boelskifte, Else (2007). Kongelig Dåb. Fjorten generationer ved Rosenborg-døbefonten. Forlaget Hovedland. s. 113-116. ISBN 978-87-7070-014-6.
  6. ^ "Those Apprentice Kings and Queens Who May -- One Day -- Ascend a Throne," New York Times. 14 November 1971.
  7. ^ "Kongehuset dk". Arkiveret fra originalen 19. oktober 2012. Hentet 7. maj 2008.
  8. ^ Scocozza 1997, s. 205.
  9. ^ "Hans kongelige højhed Prins Henrik er afgået ved døden". kongehuset.dk. 14. februar 2018. Hentet 14. februar 2018.
  10. ^ Einarsdóttir, Silja Björklund (31. december 2023). "Dronning Margrethe av Danmark går av". NRK. Arkiveret fra originalen 31. december 2023. Hentet 31. december 2023.
  11. ^ "Missede du det store øjeblik? Se hele dronning Margrethes tale her". DR. 31. december 2023. Arkiveret fra originalen 1. januar 2024. Hentet 31. december 2023.
  12. ^ "Ambassadørmodtagelse". kongehuset.dk. DEN KONGELIGE CIVILLISTE. Hentet 12. maj 2019.
  13. ^ "Lov om Dronning Margrethe den Andens civilliste". Retsinformation.dk. Hentet 2013-02-08.
  14. ^ "kongehusets hjemmeside". Arkiveret fra originalen 15. oktober 2007.
  15. ^ a b c d e Larsen, Thomas (2016). De dybeste rødder - Dronningen fortæller om Danmark og danskerne København: Gyldendal.
  16. ^ a b c d e f Laursen, Jesper & Jørgensen, Lars (2010). Dronning Margrethe og Arkæologien. Moesgaard Museum & Nationalmuseet: Gads Forlag. ISBN 978-87-87334-86-0
  17. ^ Hvass, Steen et al. (2000). Vor skjulte kulturarv: Arkæologien under overfladen: til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 16. april 2000. København; Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab & Aarhus: Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 8789384717
  18. ^ Andersen, Michael et al. (2010). Danefæ : Skatte fra den danske muld : Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. København: Nationalmuseet & Gyldendal. ISBN 9788702101232
  19. ^ Kjærum, Poul & Olsen, Rikke Agnete (red.) (1990). Oldtidens Ansigt : til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 16. April 1990. København: Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab & Aarhus: Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 8774682741
  20. ^ Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond. Hentet 07-01-2024
  21. ^ "Margrethe 2. Danmarks dronning". books.google.dk. 2019. Hentet 2019-09-04.
  22. ^ "Dronning Margrethes malerier solgt til langt over vurderingspris". bt.dk. 3. februar 2021. Hentet 2021-02-03.
  23. ^ a b c "Dronning Margrethe II". arkiv.dk. 2019. Hentet 2019-09-04.
  24. ^ a b c Ringberg om dronningens klima-udtalelser, DR, hentet d. / 2020
  25. ^ a b Stort interview med dronningen: »Jeg føler mig ikke, som var dette et sidste afsnit af livet«. Politiken. Hentet 15/4-2020
  26. ^ a b c Ekspert om dronningens klima-udtalelser: 'Det kunne hun godt have ladet være med at sige'. DR. Hentet 15/4-2020
  27. ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon – Margrethe 2
  28. ^ Christian Krabbe Barfoed (22. februar 2010). "Hvad sker der med smilet, Margrethe?". BT.dk.
  29. ^ Portrætkunstner Mikael Melbye: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II
  30. ^ Et 4-foldigt leve!
  31. ^ Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter)
  32. ^ a b "H.M. Dronningen – Dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 28. april 2019. Hentet 25. april 2019.
  33. ^ a b "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 25. april 2019.
  34. ^ Det Danske Kongehus, H.M. Dronningen, PROTEKTIONER OG ÆRESHVERV, ÆRESUDNÆVNELSER Arkiveret 28. april 2019 hos Wayback Machine, Hentet d. 30/6 2019

Litteratur

Eksterne kilder/henvisninger

 Søsterprojekter med yderligere information:
Margrethe 2.
Sidelinje af Huset Oldenburg
Født: 16. april 1940
Titler som regent
Foregående:
Frederik 9.
Danmarks Dronning
1972 – 2024
Efterfølgende:
Frederik 10.