Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv22

Hvad er der i vejen med dansk Wikipedia? redigér

Denne diskussion vurderes ikke at have behov for en konklusion. Diskussionen kan arkiveres fra (1. juli). Sluttidspunktet kan løbende justeres, hvis diskussionen stadig er i gang.

no.wikipedia.org har lige passeret 100.000 artikler, og det bliver endnu flere hvis vi medregner nn.wikipedia.org. Der er 4,6 mio. indbyggere i Norge mod Danmarks 5,4 mio. Det svenske Wikipedia ligger lysår foran det danske. Selv Wikipedia på det forholdsvis lidet benyttede esperanto har flere artikler end det danske.

Hvad er der i vejen med dansk Wikipedia? Hvorfor er det så lille, og hvorfor er mange af artiklerne så korte og dårligt formulerede? Er det fordi den danske befolkning er "dummere" end den i andre lande (jeg er selv en del af den danske befolkning, så spørgsmålet har ingen undertoner)? Er det skolevæsenets skyld? Eller er wikipedianere og tilfældige internetsurfere fra DK ligeglade med et leksikon på deres eget "muddersmål", og foretrækker at bruge kræfter på en.wikipedia.org?

Jeg håber vi kan have en lille generel debat omkring de her ting, da det ikke er specielt givtigt at bidrage til et projekt der i den grad "ligger bagud".

Bab

Det er meget svært at give et fyldestgørende svar på, hvorfor den danske udgave ligger bagud i forhold til de øvrige nordiske lande. En videnskabelig undersøgelse af fænomenet burde måske være på sin plads i og med, at wikipedia (også en national som den danske) sandsynligvis får større og større betydning i fremtidens samfund.

På et ganske uvidenskabeligt plan vil jeg hælde til din teori om et dårligt skolevæsen som årsag, hvilket adskillige internationale undersøgelser også har vist. I Danmark er paratviden i høj grad blevet negligeret i forhold til "problemorientering" i skolen, gymnasiet, universitetet osv. og det giver sig bl.a. udslag på en hjemmeside som wikipedias.

En anden årsag (igen en gisning) kunne ligge i at danskerne generelt er langt mere anarkistisk anlagte (læs: dårligere opdraget) end vores nordiske brødre. "Vi" bryder os ikke om løftede pegefingre og blæser i høj grad på autoriteter, hvilket ikke alene ses på wikipedia-siden, men også i trafikken, i supermarkedet, overfor tjenestemænd (parkeringsvagter eksempelvis). I et demokratisk samfund er det både godt og skidt ikke altid at følge autoriteterne, mens det efter min mening er særdeles irriterende på wikipedia-siden. Der bliver brugt al for megen tid fra administratorerne side på at fjerne indlæg fra personer, der udelukkende vil provokere, hvilket ikke kan undgå at gå ud over artikelmængden. Jeg så gerne hårde stramninger på dette område.

På længere sigt tror jeg dog at den danske wikipedia-side vil vinde frem, og at alle seriøse bidragere i sidste ende (om mange år) vil se tilbage på den med stor stolthed og glæde. Der er derfor ingen grund til at give op, for administratorerne sørger for at "den højeste fællesnævner" vil være den, der står tilbage til sidst. Derfor: mange bække små gør en stor å.

Hubertus.

Et forhold, der i alt fald er med til at presse nordmændene og esperantisterne opad, er sprogbevidsthed - hvor jeg mener at mange danskere er mere pragmatisk orienterede - "hvis vi bare kan finde det på engelsk, går det nok". --Palnatoke 28. feb 2007 kl. 06:39 (CET)

Som Palnatoke kommer lidt ind på, kunne man også forestille sig, at danskerne simpelthen er bedre til engelsk end vores nordiske brødre og derfor ikke mener, de "behøver" en dansk Wikipedia. --PhoenixV 28. feb 2007 kl. 13:49 (CET)

Det er ikke rigtigt. I følge en stor internordisk forskningrapport fra 2005, er danskerne og finnerne dårligere til engelsk, end nordmændene og svenskerne. Læs rapporten på http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2005:573. Se specielt side 145 (158 i .pdf'en).

Det er også mit indtryk at den jævne dansker skriver dårligere dansk end den jævne svensker/nordmand skriver svensk/norsk, men det forhold kan jeg ikke underbygge videnskabeligt... (Jeg antager at de ovennævnte aspekter i nogen grad skyldes at svensk og norsk retskrivning er "renere", og at sprogbrugerne dermed har et klarere indtryk af hvordan skandinavisk, fransk, engelsk osv. "er" - mens det hele i større grad flyder sammen til en pærevælling for en dansklæsende.) :-/ Bab 5. mar 2007 kl. 17:16 (CET)

Desuden har nordmændene ca. 23.604 flere brugere end os. Dette har jo også en del af skylden. --Broadbeer 1. mar 2007 kl. 17:23 (CET)

Er der noget i vejen ? - Nu skal vi ikke stirre os blinde på de andres resultater; næsten 60.000 artikler er faktisk en del, og det er ved at være et brugbart opslagsværk. Samtidig er kvaliteten blevet betydelig bedre i det sidste års tid. -- Nico 1. mar 2007 kl. 17:57 (CET)

My point exactly. Vi har "kun" 60.000 artikler fordi vi jo er en del mindre antal bidragsydere. (Og nej det er ikke et problem) --Broadbeer 1. mar 2007 kl. 18:03 (CET)

Enig. Jeg ser ingen grund til at fokusere på antallet af artikler eller brugere. Vi bør fokusere på kvaliteten i de eksisterende artikler og ikke på at oprette flere artikler. Hellere én stor og god artikel end fem stubbe. --|EPO| 1. mar 2007 kl. 18:11 (CET)

I det hele taget er det, der er mystisk og skal forklares efter min mening, at der i det hele taget er nogen, der bidrager til Wikipedia. Sekundært er det så selvfølgelig interessant, at der er stor forskel på, hvor mange pr. 1.000 sprogbrugere, der bidrager til de forskellige Wikipediaer. Blandt de talrige mulige forklaringer på det sidste hælder jeg i den fuldstændige mangel på dokumentation mest til, at der har noget at gøre med en generelt større skepsis blandt danskere over for, at der kan komme noget nyttigt ud af Wikipedia. En sammenlignende undersøgelse af synet på Wikipedia i danske, norske og svenske medier kunne helt sikkert være et interessant projekt. Og sikkert mere håndterligt end en omfattende undersøgelse af forskellene på Wikipediaerne (er der forskel på artikellængder, på hvad de handler om og kvaliteten af dem?) og årsagerne til, at folk vælger at bidrage (det vil altid være bestemte personer, der er villige til at svare på, hvorfor de bidrager, og de er ikke nødvendigvis repræsentative). --Heelgrasper 1. mar 2007 kl. 18:23 (CET)

Forresten er en Ph.d.-studerende i gang med at skrive om vidensdeling. Resultatet kunne da være interessant. --|EPO| 1. mar 2007 kl. 18:30 (CET)

Mit personlige indtryk ved kig på tilfældige norske og svenske sider er, at nordmændene laver stubbe, mens svenskerne oversætter de engelske artikler ordret. På den måde er det jo nemt at få Wikipedia til at vokse... --Dannebrog Spy 2. mar 2007 kl. 15:52 (CET)

Oversættelse af gode artikler er god idé. Man skal blot huske nogle enkle regler, som f.eks. 1. Oversæt ikke noget om et emne, du ikke kender til 2. Se om der er noget at tilføje til emnet fra samme artikel på andre sprog eller fra danske kilder 3. Tænk over, om der er en dansk vinkel på emnet, som bør tilføjes. --Sir48 (Thyge) 5. mar 2007 kl. 17:27 (CET)

Jeg har næsten udelukkende bidraget med oversættelser og af dem har jeg ikke kendt noget til de fleste emner. F.eks. USA eller AFI, men dem synes jeg nu blev meget gode alligevel. --Lhademmor 5. mar 2007 kl. 19:59 (CET)

Jeg kan sige mig enig i, at det kvalitative er vigtigere end det kvantitative, når det kommer til et leksikon. Men hvis vi skal have flere danskere til at blive brugere, så tror jeg at det vil have en stor effekt at arbejde for at nå et "højere nummer". Folk er nogle enkle størrelser, og tilfældige forbi-surfende vil først og fremmest lægge mærke til vores tal. 100.000 er desuden den magiske grænse for at komme med i søgemenuen på http://www.wikipedia.org - og dér er norsk Wp nu havnet. Det er klart at det ville give da.wp flere brugere, hvis man så "dansk" i sådan en menu. (Det kan fx være danskamerikanere der har glemt det meste af det danske, men som så får øje på sproget i menuen, og så alligevel giver det en chance, osv.) Bab

Der er givetvis intet i vejen med den danske wikipedia. Vores tvivl opstår først, når vi giver os til at stirre på de andres tal. I stedet burde vi nok se mere på stigningstakten. Det er et godt projekt, vi har gang i, og det skal have lov til at udvikle sig efter sin egen rytme, vil jeg anbefale. Noget andet er så, at professionelle formidlere (hermed mener jeg bl.a. journalister, lærere, reklamefolk og politikere) burde kunne finde ud af yde mere i forhold til, hvad de selv bruger wp til. Reaktionen: "der var ikke noget om mit emne - sikke noget skidt" er langt mere almindelig end "der var ikke noget om mit emne - så må jeg jo selv præstere det". --Sten Porse 6. mar 2007 kl. 00:07 (CET)

Jeg kan se, at min antagelse om danskernes engelskkundskaber var fejlagtig, og det var da også kun en hypotese. For mig ser den interne udvikling på dansk Wikipedia ganske udmærket ud. Vi får eksponentielt flere artikler, og der bliver flere og flere virkelig kvalificerede bidrag. Det store problem er blot, at jeg endnu ikke har talt med en dansker, som har brugt den danske version af sitet. Alle, jeg kender, benytter sig af den engelske side i stedet uden så meget som at overveje, at der muligvis er en brugbar artikel på dansk. Måske siger det mere om mine bekendtskaber (*host*) end om den generelle danske holdning til Wikipedia, men jeg mener bestemt, at vi skal forsøge at gøre vores gode artikler mere synlige for nye brugere (deraf min hovedløse forelskelse i AA-projektet). --PhoenixV 6. mar 2007 kl. 12:28 (CET)

I second that. Jeg kunne fremtrylle et par tusinde stubbe om ugen hvis det var det man ønskede, men det ville næppe være godt. Jeg foretrækker også fokus på de gode artikler, som der unægteligt ER blevet flere af. --Lhademmor 6. mar 2007 kl. 13:33 (CET)

[ Krydsende redigeringer ] - Uanset hvordan man vender og drejer det, så tager det tid at lave blot nogenlunde brugbare artikler, hvorimod man formodentlig kan fremstille software der kunne lave i titusindvis af stubs - opslag, ikke artikler - auto-oversat fra engelsk, fx titler på bøger, film osv. og hvor det ikke gjorde så meget at halvdelen var en slags dansk-engelsk sprog med særskrivning "og det hele", en forberedelse til situationen på de højere uddannelser? - en slags Lexopen filimport sat i system fra den engelske Wiki. Det kunne vel hurtigt bringe tallet op i nærheden af de norske og svenske, hvis det er målet. Er der mon mange der ville gå ind for det? –

Hvis projektet overhovedet har en tidshorisont ud over dette årti, så er det vel bare tålmodigt og efter bedste evne at fortsætte med at lave artikler der kunne være gavnlige for et dansklæsende publikum, men det tager tid at skåne de øvrige bidragydere for at bruge tid på sætte {{substub}} eller lignende skilte på de mange gnallinger. -- Mvh PHansen 6. mar 2007 kl. 14:04 (CET)

Jeg har sammenlignet nogle tal for de respektive wikier (da, sv, no) og også prøvet at dividere nogle tal med hinanden for at se, om jeg kunne pege på noget, der kunne forklare den store forskel. Enkelte tal skiller sig ud for enten sv eller no, men jeg synes ikke, jeg kan pege på noget, hvor den danske adskiller sig markant. Bl.a. ser det ikke ud som om, at vi skræmmer flere brugere væk end de andre, eller at vi skriver færre artikler pr. bruger. Trafikstatistikken (da, no) fortæller, at det er nogenlunde de samme artikler, der er de mest læste. Nowikis mest læste har bare rundt regnet 1/3 flere læsere, end vi har (i hvert fald at dømme ud fra de mest læste artikler), og dermed 1/3 flere at hverve bidragydere blandt (jeg kunne ikke finde lign. tal for sv). Om den større læserskare skyldes, at der er flere artikler, er ikke til at sige, men jeg tror umiddelbart ikke, at det er hele forklaringen, idet selv de 1000 mest læste artikler på nowiki har flere læsere end de tilsvarende på dawiki. Det kunne være interessant at undersøge, hvordan læserne finder vej til de respektive wikier (om det er via søgemaskiner og i givet fald på hvilke søgeord), samt hvor mange af læserne der er regelmæssige brugere. Føres den slags statistik allerede? --C960657 6. mar 2007 kl. 23:38 (CET)

Jeg synes denne diskussion er lidt dum, for som Sten har påpeget er der ikke noget i vejen med vores wiki. Den har bare lidt færre artikler end vores nordiske brødres. Og se f.eks no:Portal:Historie, der vist ikke er det bedste side at præsentere til historie intereserede nordmænd? --Broadbeer 7. mar 2007 kl. 00:44 (CET)

Jeg skal ikke udtale mig om kvaliteten af de øvrige nordiske wikier, men man må konstatere, at de har væsentligt flere aktive bidragydere. Det er måske ikke er et mål i sig selv at have mange bidragydere, men det må nok alt andet lige siges at være medvirkende til at skabe en bedre wiki. Hvis man ser bort fra den lidt provokerende overskrift, synes jeg ikke, det er dumt at overveje, hvorfor den svenske og norske wiki har bedre held til at tiltrække brugere. Det ville da være fint, hvis vi kunne lære noget af dem på den front. Men jeg er ikke utilbøjelig til at tilslutte mig tesen om, at det skyldes kulturelle forskelle, der ikke er så lette at ændre på.--C960657 7. mar 2007 kl. 01:06 (CET)

Der er altså nogen, seriøse problemer med at man på den danske mangler tolerance. Der er der ingen mening i at bebrejde folk at de ikke kan stave og formulere sig godt. Da de ikke kan gøre det bedre end gør, ellers havde de nok rettet det.

De 1000 meste norske sider er næsten altid bedre end de til svarende danske danske sider. Listerne viser også de 1000 sider som trækker besøgende til de norske og svenske Wikipedia-er. Og de fleste kommer fra google. Og google ser på mængten af indhold på de sider som den sætter højest. Der er derfor en simpel metode til at få mere trafik på den danske Wikipedia, ved at oversætte de mest besøgte artikler fra svensk og norsk. Det burde være muligt for nogen at lave et program som fandt frem til hvilke artikler som var forholdsvis mere besøgte på søster sprogene. Man kan få flere besøgende ved at lave flere #REDIRECT, da vi er mange som staver dårligt og kan derfor kun finde de få andre sider i google, hvor folk staver dårligt eller skriver hurtigt. De danske aviser er flittige bruger af Wikipedia og avislæserne vil ofte ønske at vide mere om det som aviserne skriver om, det må vi give dem. Der må være en måde at samle de forholdsvis få berømtheder og emner. Aktuelle emner. Det er nogen forholdsvis få artikler som fks:[Stalin no: Josef Stalin] som trækker trafikken til Norge, og der med trækker flere skribenter til. Den norske Wikipedia havde fra starten nogen ganske få bruger som oversatte et mindre antal lange artikler fra engelsk til norsk, det er disse lange artikler som folk har fundet i google og det er disse som trækker skribenter til. Hans Jensen 7. mar 2007 kl. 02:39 (CET)

Jeg tror, Hans Jensen har fat i noget med de lange artikler. Så vidt jeg kan se må de lange artikler betyde to fordele for brugeren (her: læseren), nemlig at man får sig et overblik over et emneområde, og at man får en hel masse links til yderligere læsning i yderkanten af emnet. Mvh. --Sten Porse 7. mar 2007 kl. 09:26 (CET)

På baggrund af nærværende diskussion blev der i en anden debattråd på Landsbybrønden stillet et konkret forslag om at forbedre de mest populære artikler. Dette er mundet ud i følgende tiltag: Wikipedia:QA/Mest viste artikler.--C960657 14. mar 2007 kl. 23:51 (CET)

Det kan godt være at overskriften blev provokerende (og hvis den gjorde det, viser det jo bare at brugerne holder af deres Wp! :-) ), men jeg synes slet ikke at diskussionen her er dum. Ellers ville jeg ikke have startet den. Men det er mig stadig et mysterium, hvordan tre lande, der på mange områder er ret ens, kan have så forskellig "Wp-trafik". Det handler jo om at det er vigtigt at have gode encyklopædier på alle sprog. (Selv når man kan finde den info man søger på et andet sprog man forstår, har det i et bredere "videns-perspektiv" en betydning at den også findes på dansk.) Hvis dansk Wp's "situation" skyldes noget kulturelt - dansk anarki, pragmatisme, ligegyldighed, hvad-ved-jeg - så kan vi selvfølgelig ikke gøre så meget andet end at være tilfredse med status quo. Og til Hans Jensen: Dårlige stavere er selvfølgelig også velkomne. De må bare finde sig i at andre retter deres fejl, så artiklerne også bliver sprogligt gode. Som "retter" behøver man selvf. ikke at bebrejde nogen - men skal man rette i det stille, eller skal man på en eller anden måde gøre opmærksom på fejlen? Bab

Hvis man ikke er stærk udi stavning, eller hvis man har tendens til at lave trykfejl, kan jeg anbefale at benytte en browser med stavekontrol, fx Mozilla Firefox (danske ordbøger skal installeres separat).--C960657 9. mar 2007 kl. 21:37 (CET)

1. Det som er i vejen med den danske Wikipedia er at siderne over mange år ikke er kommet højt nok op i Google.

2. Den danske Wikipedia havde en dårligere start, der var ikke så mange til at sætte den i gang. Dette problem virker selvforstærkende med tiden. Da folk så finder oplysningerne på andre sider og på andre Wikipediaer.

3. Årsagen til dette er at man tilstadighed har kæmpet for at laver ligeså mange artikler, som i Sverige og Norge.

3.1. En årsag til at man har færre artikler er at man er for ivrig med at slette artikler, imodsætning til den norske og svenske Wikipedia. Selv sider som er har links til to andre Wikipediaer, kan blive slettet. I det mindste kunne man da bruge #REDIRECT, så at man fra andre Wikipediaer ikke kommer ind på en tom side.

1. For at kommer ud af problemet burte man have oversat de ofte besøgte sider på de udenlanske Wikipediaer.

1.1. Fordi det er de emner som folk søger viden om i Google.

1.2. Det er trafikken fra Google som giver nye skribenter.

Det ville være smart om man kunne linke til avisernes gamle nyheder. Dels er de gode kilder men, avisernes journalister er også gode skribenter. Og da Wikipedia ikke har reklamer og derved tager levebrødet fra journalisterne. Det burde være muligt at få en aftale med aviserne, da det er teknisk muligt at lave link fra Wikipedia selvom de ikke ellers ikke tillader links til gamle nyheder.

Litteratur lister er også en god ting, for hvis man søger på http://bibliotek.dk så får man en kæmpe liste som man ikke kan bruge til noget. Da der ikke står mere end nogen søgeord. om hver bog.

Boganmeldelser af de sidste nye danske fagbøger, danske og udenlanske fagbøge var også en god ting, da viden hurtig kan forældes. Det ville også tvinge forlagene til at skrive på Wikipedia. Det vil måske have en uheldigt effekt, men bedre at det aldrig ville blive gjort. Her kan vi da rette på indholdet hvis vi bliver skuffet når vi har lånt eller købt bogen.

Det som folk søger efter er hvorfor tingene er sådan i dag. Hvorfor blev grænserne langt hvor de ligger?! Hvorfor er nogen lande mere rige end andre lande?! En emne delt Spørgekasse vil også være en god ide.

En forside som er en portal, lige som den svenske, ville gøre at man hurtigere kom i dyblen. Der er ingen mening i at linke til udenlanske sider, da man bare kunne kopier den til den danske side så at den kunne blive oversat til dansk. Jeg ville forslå at man vildt og hæmningsløst tager sider fra 1. Norsk, 2. Svensk og 3. Engelsk og 4. Tysk, i den forvending at der nok nogen læsere, som har lyst til at oversætte, hvis der er nogen andre, som er begyndt. Derved verver man nye skribenter.--Hans Jensen 7. mar 2007 kl. 11:28 (CET)

Du skyder godt nok med spredehagl, Hans, og noget af det er noget vrøvl. Vores Forside ligner f.eks. den svenske ganske meget. --Palnatoke 7. mar 2007 kl. 12:26 (CET)

Prøv nu at svare sagligt i stedet for bare at sige at "det er noget vrøvl" Palnatoke!

Jeg tror ikke vi må "lave aftaler" med de danske aviser uden at have fået lov af Wikimedia fonden
Vi kan ikke bruge boganmeldelser på Wikipedia, da det vil være POV uanset hvordan man vender eller drejer det.
Til alle jer, der mener vi bør oversætte bestemte sider: Efterspørg en oversættelse på Wikipedia:Efterspurgte oversættelser, så vil vi nok være flere, der vil se hvad vi kan gøre

--Lhademmor 7. mar 2007 kl. 12:29 (CET)

Læs, hvad jeg skriver, Lhademmor - "Vores Forside ligner f.eks. den svenske ganske meget" - og dermed er Hans' idé om en portal som den svenske jo irrelevant (vi har den jo allerede). Hvad resten angår, vil jeg holde fast i at kvalitet er bedre end kvantitet. --Palnatoke 7. mar 2007 kl. 13:04 (CET)

Der er i hvert fald én afgørende forskel på den danske og den svenske forside: den prominente placering af hhv. "udvalgte" og "læseværdige" artikler. Jeg er også enig i, at kvalitet er meget vigtigere end kvantitet, da en encyklopædi ikke skal være en kortfattet "who's who" eller "where's where", men derimod levere relativt dybdegående materiale, der kan bruges til skoleprojekter, research eller almindelig oplysning. Når jeg slår op i mit gamle Lademanns leksikon på boghylden under en marginal forfatter, håber jeg ikke på bare at finde hans fødsels- og dødsår samt hjemland. Hvis der ikke står mere end det, er jeg ikke blevet spor klogere.

Som sagt ved folk ikke, at der overhovedet findes noget brugbart på dansk Wikipedia, og hvis de blot benytter søgefunktionen til at slå op på et givent emne, er der 95% chance for, at de bliver præsenteret for noget stubhalløj med flere stavefejl end nyttige oplysninger. Jeg synes derfor ikke, at vi er for emsige herinde, hvad angår gennemgang af nye artikler og redigeringer. Selvfølgelig skal vi have en lang snor over for nye brugere, men et usagligt opslag på to-tre linjer uden wikilinks er næsten lige så dårligt som intet opslag overhovedet. --PhoenixV 7. mar 2007 kl. 13:26 (CET)

Der er ikke nogen forskel på danskeres og svensker engelsk kunskaber. Dansker og finner er bare ikke så øvet i at blive testet. Så den teori dur ikke.
Jeg anede ikke at der fandtes en Wikipedia:Efterspurgte oversættelser. Kunne den ikke blive tilføjet til velkommen-skabelonen. Og kunne denne skabelon ikke få en læsevendlig hvid baggrunds farve?
En vis størrelse af en artikel er nødvendig, for at den kan blive seriøs. Da jeg ved at klikke på Tilfældig artikel ti gange ikke har fundet noget som var læseværdigt, så forstår jeg hvorfor der er problemer. Der er 60.000 artikler men højst 6.000 Seriøse artikler. Hvis man fjerner, de artikler som høre hjemme i andre opslagsværker, så bliver der ikke meget tilbage. En seriøs ikke-artikel
Når Esperanto har så mange artikler så skyldes det et lille antal bruger, som har et helt sprog at kæmpe for. Og som har sat sig det mål at nå 100.000 artikler.
Det ville også hjælpe hvis vi havde nogen penge så vi kunne betale noget for at holde orden.
En forskel til almindelige leksika så er det altså vigtigt at have en se også-link-bjælke på hver side. Så man kan bladre videre til andre tilsvarende artikler. En geografisk artikel skal have links til naboerne. En plante artikel bør have links til de planter som vokser i plante samfundet.
--Hans Jensen 7. mar 2007 kl. 15:03 (CET)

Et se også har ikke altid relevans og din henvisning til en "En seriøs ikke-artikel" burde nok være til denne her, da det jo er ret smart at have artikler om alle år. (Det kunne jo være at der var sket noget det år. Vi har bare ikke en artikel om det endnu). Mht. til dit 3.1 så kunne jeg godt tænke mig at vide hvor en slettet side skulle redirecte til? Den er slettet! --Broadbeer 7. mar 2007 kl. 17:33 (CET)

Hans Jensen - For det første: Lad være med at bringe emner om penge på banen. Wikipedia er non-profit og det bliver det ved med. Der er ingen anden vej. Derudover ang. årstallene overvejede jeg at stifte et WikiProjekt (altså nærmest blot en koordineringsinstans eller et sted med gode råd) som kunne sørge for at få flyttet "vigtige" datoer fra andre Wikipediaer over på vores gigantiske mængde af årstalsartikler. Et sådanne projekt skulle ikke kræve konstant vedligeholdelse, men blot være en side som beskriver hvordan man gør og muligvis har en oversigt over hvilke årstal der er godt dækket. Off-topic, men hva' fa'en? --Lhademmor 7. mar 2007 kl. 18:17 (CET)

Kvaliteten og kvantiteten af dansk wiki afspejler naturligvis typen og antallet af skribenter. En tankevækkende ting i den forbindelse er, at der på engelsk wikipedia er mere end 200 brugere, som angiver at have dansk som modersmål, mens der kun er 93 som angiver svensk modersmål og 76, som angiver norsk (bokmål). Det ville være dejligt, hvis bidragydere til en:wiki kunne overtales til at bidrage her til glæde for dansk sprog etc. --Sir48 (Thyge) 7. mar 2007 kl. 19:01 (CET)

Penge

Uden penge kan du ikke få noget. Wikipedia er non-profit men det betyder bare at der ikke skal være overskud. Men der skal stadigt være penge til at drive det. Det kunne jo godt være at man kunne købe hele gyldendals online leksikon. Hvis man kunne få en almennyttig font til at give at give det til os. Hvis det har 2000 bruger som betaler 500kr så er det kun en milion, som det koster.--Hans Jensen 7. mar 2007 kl. 23:18 (CET)

redirecte

Det jeg tænker på er naturligvis hvis man har et sted at redirecte til, man kunne tænke sig at sløjfe kunne redirecte til knude. Tandhjul kunne redirecte til Gear, også vidre; så bør man gøre dette, frem for at slette. Alle de tomme årstal bør naturligvis ikke slettes men redirecte til det århundreder eller år tusende som har et indhold. Så man ikke kan få tilfældige tomme sider. Man kan så gendanne årstallet hvis man finder noget at putte i det.--Hans Jensen 7. mar 2007 kl. 23:18 (CET)

objektivitet og et neutralt synspunkt

objektivitet og en neutralt synspunkt er ikke helt det samme. En neutral artikel er tung at læse. Men kan godt være objektiv. Det vil sige saglig og upartisk. Men en objektiv artikel behøver ikke at være neutral, da den kan gengive to modsatte holdninger. Og derved være mere læsevenlig. Den helt store svaghed den danske Wikipedia i er at man har fejlagtigt oversat "Neutral point of view" til "neutralt synspunkt" hvor man på Svensk og Norsk bruger det langt bedre begreb Objektivitet. Hvor man godt kan gengive modsatrettede holdninger, og belyse et emne fra flere vinkler, end et enkelt tørt punkt. Det er forsvært at skrive så tørt neutralt om et emne som man ved noget om, da man jo næppe har sad sig grundigt ind i det hvis man var neutralt ligeglad med artiklens emne. Denne lille fejl har skadet den danske Wikipedia alvorligt. Bemærk at den store danske encyklopædi også kun er objektiv og sjældent er skrevet fra et snævert neutralt synspunkt.--Hans Jensen 8. mar 2007 kl. 23:54 (CET)

Det er jo nogle rimelig grundlæggende kritikpunkter, du kommer med, Hans Jensen – nogen der rykker ved Wikipedias fundament. Men det skal man selvfølgelig også have lov til i en fri encyklopædi. Jeg er dog ikke enig i nogen af dine pointer:

Ikke nok med, at det er forkert, at man ikke kan få noget uden penge; det er direkte modsat af sandheden. Måske er jeg blevet miljøskadet af at skrive herinde, men nu forholder det sig jo sådan, at Wikipedia er intet mindre end det 21. århundredes største mellemmenneskelige præstation. At det kan lade sig gøre at forfatte et så omfattende leksikon som det engelske og nogle af de andre store sprog, uden at forfalde til flamewars og spekulation, er simpelthen et mirakel. Vi skal kunne gøre det samme på dansk Wikipedia, og det kan vi også, hvis vi giver os god tid uden at blive alt for passive. Den store kvalitet ved Wikipedia er friheden, hvoraf en vigtig komponent er de frivillige bidrag, og den vil blive kompromitteret af en afhængighed af en fond. At købe Gyldendals leksikon er jo ikke en løsning – det er bare at kopiere noget andet indhold, som i øvrigt ikke er under GFDL, og dermed ikke vil være relevant i Wikipedia-sammenhæng.
Som nævnt ovenfor har dansk Wikipedia ikke et kvantitetsproblem, men et kvalitetsproblem. Vi må kende vore styrker og svagheder. Det nytter ikke noget at forsøge at skjule manglende dækning af visse emner ved groft at bestemme for brugeren, hvilke artikler han skal kigge på. Redirects er fine, hvis de viser vej rundt mellem synonymer og tæt beslægtede emner, men man gør grin med brugerens intelligens ved at have som hovedmål at præsentere brugeren for ét eller andet, koste hvad det vil. Desuden vil en horde af redirects udrydde røde links i artiklerne, hvilket sådan set ikke er ønskeligt i sig selv, eftersom det så er sværere at se hvilke nye artikler, vi mangler.
Jeg ved ikke, hvorfra du har fået den idé, at vi med "neutralitet" mener, at der kun må være ét synspunkt i artiklen. Måske hentyder du til den hårdhændende behandling af artiklen kritik af islam, men det er altså et særtilfælde, som ikke blev behandlet efter vores normer herinde. Jeg vil tværtimod mene, at vi opfordrer til at belyse et emner fra flere forskellige vinkler – så længe det er sagligt og objektivt, og man gør rede for sine påstande.

--PhoenixV 9. mar 2007 kl. 06:49 (CET)

Til støtte for PhoenixVs 3. punkt (da jeg er helt uenig med Hans Jensen) vil jeg citere fra Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt: Der er mange andre mulige korrekte opfattelser, af hvad "objektiv," "upartisk," "neutral" osv. betyder. Idéen med at "skrive objektivt", som Wikipedias politik er baseret på, er "fremstilling af modstridende synsvinkler uden at fremhæve en synsvinkel frem for andre." som altså ikke helt stemmer overens med din opfattelse af begrebet (på dansk). --Broadbeer 9. mar 2007 kl. 08:58 (CET)

Det er muligt. At det bare er mig, men da jeg mener at de tilsvarende sider på norsk og svensk er langt bedre, så må jeg godt oversætte dem til dansk?

Til Hans Jensen: Kan du henvise til en videnskabelig publikation, der tilsiger at danskere og finner ikke er så øvet i at blive testet? Hvis du ikke kan det, vil jeg sige at den internordiske forskningsrapport om sprogkundskaber (læs den på http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2005:573) holder vand, og at vi bliver nødt til at erkende, at danskere og finner i gennemsnit er en lille smule dårligere til engelsk end svenskere og nordmænd. Men hvilket af de fire folkeslag der er "bedst" til fremmedsprog, er dog fuldstændig irrelevant i forhold til denne sides diskussion, der jo bl.a. spørger til forskelle (kvantitativt og kvalitativt) i det som de nordiske wikipedianere skriver på deres eget sprog. (Når der er dobbelt så mange brugere med dansk end med norsk som modersmål på engelsk wikipedia, så skyldes det ikke varierende sprogkundskaber mellem de to lande, men forskellige holdninger. Det er fx mit indtryk at danskere (generelt) er mere orienteret mod den store angloamerikanske verden, mens nordmænd (generelt) er en smule mere optaget af det nationale eller det nordiske.) Bab

Dansk wikipedia er en succes redigér

Svar til Bab og andre

Citat: "...Det svenske Wikipedia ligger lysår foran det danske...Selv Wikipedia på det forholdsvis lidet benyttede esperanto har flere artikler end det danske..." - Svar og hvad så? Den danske Wikipedia er i god vækst og Wikipedia bygger på en trinvis udbyggelse af artiklerne og deres kvalitet. 58.000 artikler er flot! - også selvom mange af artiklerne endnu er små og starter som sådan.

Citat: "...Hvad er der i vejen med dansk Wikipedia?..." - for mig at se er der ikke noget galt, men der er altid plads til forbedringer og flere bidragydere. Og man kan virkelig mærke og se, at der er kommet mange flere kræfter til i de seneste år, som har forbedret da-wiki betydeligt.

Virkelig mange af artiklerne i den danske Wikipedia har en flot placering på Google (og sikkert også andre) og har som regel bedre placering end Wikipedia kopier.

Synes du der mangler en artikel om et emne som du ved noget om, opretter du den bare. Andre brugere vil senere rette, udvide eller moderere artiklen. Wikipedia-samarbejdet er fænomenalt.

Det er fint at du er kritisk, men prøv at bruge din kritik mere konstruktivt.

Enig med Sten Porse (og flere): Citat: "...Der er givetvis intet i vejen med den danske wikipedia. Vores tvivl opstår først, når vi giver os til at stirre på de andres tal...".

Søgning af mange emner blandt danske websider er blevet beriget i den grad af Wikipedia - både hvad angår almindelige emner og mere specielle. Dog falder artiklerne af og til "ud" som søgeresultat - men dukker som regel op igen senere. Her er eksempler på at da-wiki artikler har en flot placering:

http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=cellulose
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=sukker
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=elektron
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=paraply
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=sko - Søgeresultaterne 21 - 30; flot for sådan et almindeligt ord!
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=tøj - Søgeresultaterne 21 - 30; flot for sådan et almindeligt ord!
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=smps
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=solcelle
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=krystalmodtager - næsten lig diodemodtager
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=krig
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=knogle
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=pære
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=model
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=land
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=helium
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=matematik - Søgeresultaterne 11 - 20; flot for sådan et almindeligt ord!
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=stempel
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=Tor+Nørretranders
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=liv
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=haj
http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=sennep

Opsummering: Da-wiki ér virkelig lykkedes og under stadig vækst og forbedring. Men væksten er ikke et krav! Dét, at der ér mange brugere, ér en succes. Det synes jeg at mange debattører på denne side skal have i baghovedet, når der bliver diskuteret kritisk her. Læg mærke til at der står "Visninger per dag" - da-wikis artikler ér flot besøgt:

--Glenn 10. mar 2007 kl. 14:20 (CET)

Det lader til at WikiCharts er overvældet lige i øjeblikket. --Glenn 10. mar 2007 kl. 14:39 (CET)

Det som er gået galt ved den danske Wikipedia er at man ikke har lavet de lange gode artikler som folk kan finde i Google. Derved er den danske kommet til at være bagud på alle områder. Hvis bare vi havde nogle få artikler som var lidt bedre end andre, så havde vi straks flere besøgende. Jeg var inde på den danske Wikipedia i begyndelsen. Og der var helt tomt, så at jeg nemmer kunne finde artikler på engelsk og norsk. Jeg ville skrive noget, men jeg kunne ikke finde nogen hjælpeside, eller vejledning, så det opgav jeg. Derved skete der ikke noget på den danske Wikipedia, den dag. Den danske Wikipedia var ubrugelig og useriøs, langt tid efter den norske og svenske, som var godt i gang. Nu er den kun useriøs med en masse indholds løse artikler. Min konklusion Det er kun de gode seriøse artikler som formere sig.

Det kan godt være at en undersøgelse viser dit og dat, men skribenterne på den danske Wikipedia er en lille udvalgt skare, som ikke svare til nogen befolkning. Det er et problem at de norske artikler kommer højere i Google når man søger på dansk, da Google ikke altid kender forskel på dansk og norsk. Det er de gode seriøse artikler som trækker skribenter til. Ikke hele befolkningens evner. Der har været ildsjæle på den danske Wikipedia, som kopieret en stor mænge ordbogs artikler. Men det var ikke nogen artikler som google fandt. Det som er rygraden i den engeske Wikipedia er en stor gammel encyklopædi fra 1911. Mange af de lange grundige artikler stammer oprindeligt fra denne encyklopædi. Det tilsvarende danske lesikon er først kommet på internettet senere end det tilsvarende svenske og er i dag kun nået til F. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at det kunne være sjovt at formindske antallet af artikler til under 9.999. Det kan saggens lade sig gøre uden at slette noget værdifuldt, ved hjælp af redirect. Google vil finde de samme artikler som før. --Hans Jensen 10. mar 2007 kl. 14:58 (CET)

Hej Hans Jensen

Dit indlægs synsvinkel virker sort og ukonstruktiv: Citat: "...Det som er gået galt ved den danske Wikipedia er at man ikke har lavet de lange gode artikler som folk kan finde i Google. Derved er den danske kommet til at være bagud på alle områder..."

Hvis det er din holdning: Citat: "...Nu er den kun useriøs med en masse indholds løse artikler...", så synes du skulle bruge din tid et andet sted. Du er selvfølgelig stadig velkommen her - især med konstruktiv kritik.

Det man opnår ved at forsøge at få samme antal artikler som den engelske er ingenting. Det nytter ikke at oprette artikler uden noget indhold. Det dur ikke at oversætte noget man ikke har forstand på.Hans Jensen 11. mar 2007 kl. 02:57 (CET)

Citat: "...men skribenterne på den danske Wikipedia er en lille udvalgt skare..." - Sådan startede Wikipedia, men i dag er der væsentlig flere bidragydere. I øvrigt er brugerne ikke udvalgte, men det er derimod selvvalgt om den enkelte bruger vil bidrage.

Da den danske Wikipedia var sen i opstarten, så er den jo bagud i forhold til andre Wikipediaer. Og brugerne er udvalgt ved at de ikke er blevet skræmt væk af personangreb og tomme stub-artikler. Mere indhold giver mere indhold.--Hans Jensen 11. mar 2007 kl. 02:57 (CET)

Citat: "...Der har været ildsjæle på den danske Wikipedia, som kopieret en stor mænge ordbogs artikler..." - for flere år siden blev Lexopen importeret i Wikipedia, men det er langt tid siden og efterfølgende oprettede artikler overgår langt Lexopen-importen med en meget stor faktor. Det gælder især artikelomfangsmæssigt.

Citat: "...Det som er rygraden i den engeske Wikipedia er en stor gammel encyklopædi fra 1911...". I starten gjorde den måske. Med dagens ca. 1,6 millioner artikler, blegner dette bidrag. Wikipedia ligger nr 11 i dag. Tryk på "5Y" så får du en 5 års udvikling. Tryk på fanebladene "Traffic Rank" og "Page Views":

http://www.alexa.com/data/details/traffic_details?q=&url=http://wikipedia.org/
Citat: "...An online collaborative encyclopedia. Avg. Review for wikipedia.org: 4.5 of 5 stars. Traffic Rank for wikipedia.org: 11..." - Citat: "...Det som er rygraden i den engeske Wikipedia er en stor gammel encyklopædi fra 1911..." tror du på det i dag?

Ja, ved at æde en gammel encyclopedi så havde man noget indhold at starte på. Mere indhold giver mere indhold.

Citat: "...Jeg kan ikke lade være med at tænke på at det kunne være sjovt at formindske antallet af artikler til under 9.999..." - Tænk på at da-wiki er et progressivt voksende mængde af artikler, som mange gange starter som stubbe. Deres størrelse øges som regel også.

Kig på denne side:

http://www.alexa.com/browse/general?&CategoryID=955653&mode=general&Start=1&SortBy=Popularity&R=&Path=

--Glenn 10. mar 2007 kl. 15:32 (CET)

Hej Hans Jensen

Her har du mere konkret statistik for bl.a. januar 2007 over da-wiki, der modsiger dine påstande:

Citat: "...Det som er gået galt ved den danske Wikipedia er at man ikke har lavet de lange gode artikler som folk kan finde i Google..."

http://stats.wikimedia.org/EN/TablesWikipediaDA.htm
"Wikipedians edits >5 343"
"Articles >200ch ±51k [ca.51000]"
"larger than 0.5 Kb ±60%"
"larger than 2 Kb ±14%"
Da-wiki steg i januar 2007 med: "words 10.9 M-10.3 M" - ca. 600.000 ord og ca. 2.000 artikler.

--Glenn 10. mar 2007 kl. 16:06 (CET)

Citat: "Det er kun de gode seriøse artikler som formere sig." De "gode" artikler er jo formentlig næsten "færdige" og giver da ikke folk lyst til at udvide dem! Hvis jeg skal udvide en artikel vælger jeg jo ikke en artikel hvor de eneste forbedringer er rent kosmetiske. Som et eksempel kan du se Holmens Kirke som pludselig gik fra almindelig fakta til en fuldblods artikel. Før denne ændring ville jeg ikke kalde artiklen for en "god seriøs artikel". --Broadbeer 10. mar 2007 kl. 16:59 (CET)

En færdig artikel rummer en masse links til andre sider. Det dem som man for lyst til at udvide. Ved at læse en god artikkel om et emne som interessere en.--Hans Jensen 11. mar 2007 kl. 02:57 (CET)

Det er min erfaring at en artikel, skal op over et punkt, før jeg og mange andre kan overskue hvad artiklen skal indeholde. Og tilsvarende så dør artiklen når man kommer op over mange skærmbilleder. Og lange sætnings konstruktioner, hvor man ikke kan gætte hvor fejlen eller meningen er. Således med Homens Kirke. Der mangler links til de emner som artiklen omtaler.--Hans Jensen 11. mar 2007 kl. 02:57 (CET)

Forslag til Konkrete forbedringer.

Der mangler en vejledning i at forsyne stub-artikler med overskrifter og underpunkter. Så artiklerne har nogen overskulige afsnit at vokse i.--Hans Jensen 11. mar 2007 kl. 02:57 (CET)

På den svenske wikipedia kan anonyme brugere ikke gemme unden en forhåndsvisning. Dette har den fordel at nye folk ikke laver så mange fejl, og det gør at øvede brugere får et brugernavn, så at de kan gemme uden forhåndsvisning. I det helle taget er den svenske wikipedia et for billede på alle punkter, undtagen selve indholdet, da det er oversat fra engelsk, med de samme ældgamle fejl fra før år 1900, fordi de fleste leksikoner jo er skrevet af efter ældre leksikoner. --Hans Jensen 11. mar 2007 kl. 02:57 (CET)

Jeg synes da, vi har masser af vejledning til, hvordan man skal lave overskrifter. Der er endda et link til vejledningen lige ved siden af "Gem"-knappen på redigeringssiden. Dog kan jeg godt tilslutte mig idéen med at kopiere den svenske model med tvungen forhåndsvisning, hvilket burde udrydde de værste sjuskefejl. Jeg tror, du er blevet lidt for opslugt af din idé med afskrivning fra gamle leksikoner, Hans Jensen. Det er en forsvindende lille procentdel af engelsk Wikipedias artikler, der ikke er originalt skrevet til dette formål. --PhoenixV 11. mar 2007 kl. 11:02 (CET)

Enig. Stort set alle de tusindvis af artikler om film, tv-serier, tegneserier, tegnefilm osv. må nødvendigvis være nyskrevne. Dertil kommer artikler om tusindvis af personer, som endnu var ukendte eller slet ikke født i 1911, for slet ikke at tale om alverdens lokaliteter, som de pågældende leksikonsskribenter næppe anede eksistensen af - hvis stederne da overhovedet eksisterede dengang.

At man ikke kan gemme uden forhåndsvisning på svensk Wikipedia er ikke rigtigt. Jeg har i hvert fald lige rettet nogle artikler uden at være bruger der og uden forhåndsvisning. Til gengæld skrev jeg konsekvent noget i beskrivelsesfeltet og trykkede enter, hvilket virkede. Det samme må nødvendigvis ske dagligt i mange andre artikler, når der skal etableres interwiki-links, for man kan jo ikke forvente, at f.eks. portugisere og japanere opretter sig som brugere på svensk Wikipedia bare for at indsætte et enkelt interwiki-link. --Dannebrog Spy 11. mar 2007 kl. 11:32 (CET)

Ja, ja, men det er da en forbedrening at man som anonym bruger skal skrive noget i beskrivelse feltet for kunne gemme. Se der kunne Den danske blive forbedret. Hvis der var nogen som have insigt og gad lave denne ganske lille men væsnentlige forbedring. Men der er problemet, der er ingen som har denne indsigt og ingen gider at bede svenskerne om hjælp. Sådan er der mange forbedringer som kunne hentes i den svenske, men det vil man ikke, man er for dum-stolt til at overtage noget svensk.--Hans Jensen 11. mar 2007 kl. 16:22 (CET)

Nu må jeg altså tilslutte mig Palnatoke: Sikke en gang vrøvl! Vi ved da godt hvordan man implementerer svensker-forhåndsvisningen (og ellers kunne vi meget hurtigt lære det), men grunden til at vi ikke vil er, at vi ikke nødvendigvis ser det som en "forbedring". Jeg gør i hvert fald ikke personligt. Svensk eller ej er da fløjtende ligegyldigt --Lhademmor 11. mar 2007 kl. 16:52 (CET)

Jeg tror Hans Jensen er kommet til at formulere sig lidt uheldigt, og at han faktisk har fat i noget. Jeg har lige lavet et interwiki-link på hollandsk wikipedia (nl:), og dér fungerer det faktisk så snedigt, at man er nødt til at trykke en gang på "Forhåndsvisning" inden man som ikke-pålogget kan gemme noget som helst. Man behøver altså slet ikke at skrive noget i beskrivelsesfeltet, men man bliver tvunget til at se sin ændring, inden den implementeres, og det tror jeg kan få mange "internetanarkister" til at tænke sig om en ekstra gang. Jeg vil foreslå at vi indfører det hollandske system her. Bab

Nederlænderne bruger det samme system som svenskerne - hvis man ikke er indlogget, skal man enten skrive noget i beskrivelsesfeltet, eller også skal man via forhåndsvisning. Det ene er høfligt, det andet fanger fejl, og begge dele er praktiske, så det er i hvert fald værd at overveje.

Jeg var i øvrigt lige en tur omkring engelsk wikipedia, hvor jeg gendannede side herunder et eksternt link. Men ved indsætning af eksterne links skal man udfylde et særligt kodefelt med en tilfældigt generetet bogstavkode. Det er for at undgå spam. Jeg ved ikke, om det er problem her, men det var måske værd at overveje i samme ombæring. --Dannebrog Spy 12. mar 2007 kl. 21:31 (CET)

Det som er problemet med den danske Wikipedia er at Danmark er så lille et sprogområde. Mange faglige artikler kræver for at være af god kvalitet at de skrives af fagfolk, da man skal være fagmand for at bare det at oversætte. Disse udvaldte folk bør have en betaling for deres indsats. Det er lykkes Gyldendal, en privat virksomhed at skaffe mindst 30 milioner til deres lesikon. Wikipedia som ikke er kommiscel kan sikert skaffe flere penge, så det som mangler er nogen går i gang. Det er jo en arbejdsindsats for at bevare det danske sprog, at folk skriver her. Dette er en kulturinstitution, og kultur kræver penge. Wikipedia bør have lige så mange penge som fx: ballet og opera. NilsPetersen 12. mar 2007 kl. 22:38 (CET)

Kender du til eksempler på at wikipediaer i andre mellemstore sprogsamfund (5-6 mio er faktisk rimeligt "mellemstort") har fået "understøttelse"? Og hvordan skulle man bære sig ad? Problemet med et ikke-kommercielt projekt er jo at det er ... ikke-kommercielt. Bab

Jeg har bare læst så mange Wikipedia-artikler med så mange tivlsomme punkter og forældede oplysninger, at jeg mener at der er grænser for hvad almindelige mennesker kan skrive helt seriøst om. Derforuden så ved jeg er der er så mange eksperter og så få af hver slags at der skal stok og/eller gulderrod for at få dem frem. Jeg har også forsøgt at oversætte fra engelsk, men jeg strander på at jeg ikke er ekspert nok, til at jeg kan rette forældede, modstridende og tivlsomme oplysninger. Og set på en anden måde: Er det rimeligt at staten betaler løn til en forsker uden at denne bidrager til da.wikipedia, så hele samfundet kan have glæde af deres dyrt erhvervede viden? Jeg har i et enkelt tilfælde oplevet at en forsker skrev på den engelske Wikipedia, og han var glad for at jeg rettede to tal i hans artikel. Langt de fleste artikler har en, to, tre forfatter som har skrevet 90% af indholdet på den pågældende artikel, så det er ikke sådan at alle kan skrive alt. Kan Folketinget ikke give alle som har bestået på universitet og som er i arbejde et borgerligt ombud om at skrive på en artikel på da.wikipedia. Det gjorte ikke noget om der var flere om den samme.--NilsPetersen 13. mar 2007 kl. 13:27 (CET)

Uden i øvrigt at tage stilling til det ønskelige heri vil jeg nævne, at der findes en række nationale Wikipedia-foreninger, der bl.a. har til formål at indsamle økonomisk støtte til Wikipedia (se m:Local chapter FAQ). I Norge er de ved at starte en sådan, og et af de argumenter, der anføres, er, at man hidtil ikke har kunnet modtage økonomisk støtte uden at være formelt repræsenteret i Norge (se m:Talk:Wikimedia Norge). Så det er næppe helt utænkeligt, at nogen har lyst til at kaste penge efter projektet.--C960657 21. mar 2007 kl. 23:09 (CET)

En anden måde at måle vores success eller potentiale for success er at tage de 15 meste søgte danske emner på Google og tjekke hvor godt Wikipedia er representeret. Her har jeg valgt listen fra februar 2007 som et eksempel.

dba - Den side har vi slet ikke, vi kunne ret nemt oprette en henvisning til Den Blå Avis her.
dmi - Wikipedia er ca. nummer 20 med en ret kort liste-agtig artikel.
bt - Wikipedia er nummer 98 med en stubartikel.
heste - Wikipedia er ikke blandt de første 100, vi har en omdirigering til hestefamilien som er en stub
paris hilton - Engelsk Wikipedia er nummer 5 og dansk Wikipedia er nummer 11, på trods af at den danske artikel er ret kort.
high school musical - Den side har vi slet ikke, engelsk Wikipedia er nummer 6
ekstrabladet - Wikipedia er nummer 3 med en rimelig artikel.
ikea - Wikipedia er nummer 3 med en kort artikel.
tokio hotel - Wikipedia er nummer 3 med en god artikel.
wikipedia - Her er vi rimelig godt kørende :-)
britney spears - Wikipedia er nummer 4 med en rimelig artikel.
ronaldinho - Wikipedia er nummer 2 med en kort artikel.
saddam - Den side har vi ikke, men vi er alligevel nummer 1 med artiklen Saddam Hussein som i øvrigt er en rigtig god artikel.
runescape - Engelsk Wikipedia er nummer 7 og dansk Wikipedia er nummer 10, på trods af at den danske artikel er ret kort.
world of warcraft - Wikipedia er nummer 10 med en god artikel.

Vi falder igennem på de første 4 og nummer 6. Men resten syntes jeg vi er ret godt representeret på. Specielt kan vi vel godt være lidt stolte af at "Wikipedia" er det 10. mest søgte.

En ting at lægge mærke til er at de første 3 på listen er forkortelser. Og selvom vi har de fleste af artiklerne er der mange røde links i min liste. Jeg syntes derfor godt man kan konkluderer at omdirigeringer er vigtige, så selv de dovne Google søgerer kan finde det de søger efter. --Christian List 17. mar 2007 kl. 02:03 (CET)

Ja, det er helt klart mangel på omdirigeringer, vel at mærke gode omdirigeringer. Alle flertals formerne bør gå til entalsformen. Tilsvarende med bestemt form.--NilsPetersen 17. mar 2007 kl. 10:25 (CET)

Tak for undersøgelsen, Christian List! Det er spændende at se, hvad folk interesserer sig for, og søger på. Jeg ved ikke et klap om programmering, men kunne man ikke på en eller anden måde sørge for at der var en wikiside med "efterlyste artikler fra Google"? Altså en side, der viser hvad folk flest til enhver tid googler, men ikke finder på Wp? Dét ville virkelig kunne give os et skub i rigtig retning. Bab 17. mar 2007 kl. 12:34 (CET)

Når folk søger efter Den Blå Avis eller DMI, BT, m. m. så er det ikke en wikipedia artikel de søger. high school musical og hest var artikler som man burte kunne finde på wikipedia. Det var rimligt at gennemgå en top 1000 på google og pille de emner og stavefejl ud som er leksikon artikler--NilsPetersen 17. mar 2007 kl. 12:56 (CET)

Det er ikke pointen om de søger wp-artikler eller ej. Pointen er at de bliver gjort opmærksom på at der også findes en dansk wp-artikel om deres søgeemne - og så kunne det jo være at de blev fristet til at læse artiklen... Bab 17. mar 2007 kl. 13:03 (CET)

Pressen og Wikipedia redigér

I denne diskussion er det førhen blevet påpeget at danske journalister er flittige brugere af Wp. Fredag den 16. marts kunne de mange læsere af gratisavisen Nyhedsavisen (på side 13) læse at

Torturrygter om Aaen spreder sig på nettet
Smædekampagne * Også et leksikon på nettet bringer de usande rygter om Frank Aaens ophold i Afghanistan i 1980
[...] På det populære net-leksikon Wikipedia fremstår det for eksempel som fakta, at Aaen deltog i borgerkrigen og i afhøringer af tilfangnetagne muslimer. Wikipedia er et leksikon, som rask væk bruges af skoleelever, journalister og andre borgere. [...] Nyhedsavisen har forgæves forsøgt at kontakte Wikipedia for at spørge, om de har tjekket troværdigheden af deres oplysninger. Dagen efter avisens henvendelse var Aaens biografi dog blevet ændret [...]

Artiklen viser at vi i hvert fald har et imageproblem:

Wikipedia præsenteres uden videre som et "leksikon", hvilket giver et fejlagtigt indtryk af stabilitet og autoritet
Der pointeres at Wikipedia "bruges", men ikke at det også "skabes" og "ændres"
Wikipedia opfattes som en instans eller institution som man kan "kontakte" og få et svar af, omtrent som man kan kontakte et forlag eller en bedrift
Wikipedias artikler bliver usynligt "ændret" af nogen. Det falder ikke Nyhedsavisens journalister ind at de selv kan forbedre den nævnte artikel.

Hvordan kan vi få journalister og "andre borgere" til at forstå hvad Wp er? Dansk Wp er måske en succes i den forstand at vi bliver læst, men for at vi skal komme op på fx svensk Wp's niveau, kræver det at alle vore læsere bliver klar over hvilken magt de har til selv at påvirke og udbedre indholdet. Bab 17. mar 2007 kl. 13:05 (CET)

Det nytter ikke at kalde sig for en encyklopædi. Hvis en encyklopædi står for neutralitet og objektivitet. Man må påpege at det er dig som står for neutraliten og objektiviten. Wikipedia, den encyklopædi hvor du er ansvarlig for objektiviteten.--NilsPetersen 17. mar 2007 kl. 17:05 (CET)

Det ville jo være direkte misvisende at skrive. Wikipedia er ikke et blogsite, hvor alle brugere kan skrive deres private indlæg. Det er et samarbejde næsten uden begrænsninger, hvor alle har ansvar for objektiviteten. Jeg må sige, at jeg ikke mener, det er vores skyld, at Nyhedsavisen sådan fejlfortolker Wikipedias formål, for det kan næsten ikke stå tydeligere på forsiden: "du kan også redigere en hvilken som helst artikel lige nu". --PhoenixV 18. mar 2007 kl. 10:54 (CET)

Wikipedia, en encyklopædi hvor alle er ansvarlige for objektiviteten. JO, det kan godt gøres tydeligere, gerne på hver enste side. --NilsPetersen 18. mar 2007 kl. 11:02 (CET)

Selvfølgelig kan det gøres tydeligere, ligesom man kan vælge at putte bomme foran alle fodgængerfelter, og man kan sætte gule advarselsklistermærker om faren for papercut på alle sider i en bog. Men det kan simpelthen ikke passe, at nye brugere ikke engang kan tage sig tid til at læse de første to sætninger på forsiden. Jeg er ikke imod at tydeliggøre vores hensigter, men det skal ikke gå over gevind. I øvrigt er vi på vej ud på et sidespor i forhold til diskussionens oprindelige emne. Hverken engelsk, svensk eller norsk Wikipedia gør mere ud af denne skiltning, end vi gør, så det er næppe dét, der "er i vejen med dansk Wikipedia". --PhoenixV 18. mar 2007 kl. 11:49 (CET)

Hvorfor skal vi gå bagefter, når vi kan gå forrest? Det kan ikke gøres for tydeligt hvor vigtigt det er at alt viden på Wikipedia skal være objektiv og det kan ikke gøres fortydeligt hvem, som har ansvaret for denne objektivitet. Jeg må i øverigt gøre jer opmærksom på at en objektiv tekst om et virkeligt emne ikke kan have Ophavsret. Der skal et hvis minimum af fiktition for at opnå værkshøjde. Det vil sige at objektivitet er det som gør at teksten er uden ophavsret. Og objektivit nævnes ikke med et koma i den tekst som man ser når man skriver her. På trods af det ord er selve nøglen til en bedre Wikipedia.--NilsPetersen 18. mar 2007 kl. 12:56 (CET)

Jeg aner ikke hvad det er du prøver at sige med dit sidste indlæg? ophavsret værkshøjde??? Jeg tror du er kommet ind på et forkert site. Måske derfor du nævner ordet koma? --Broadbeer 18. mar 2007 kl. 22:34 (CET)

Jeg forstår heller ikke helt. Objektivitet nævnes da ret klart her: Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt. En objektiv tekst kan sagtens være underlagt copyright, men eftersom vi ikke opererer med ophavsret herinde, kan jeg ikke se relevansen. Objektivitet er bestemt vigtigt for en encyklopædi, men det er jo kun én ingrediens af mange. Andre lige så centrale begreber er sprogbrug, kildetroværdighed, over- og gennemskuelighed, etc. Alle disse skal fremhæves, hvilket de også bliver på diverse hjælpesider. Desværre kan den almindelige internetbruger åbenbart ikke afse en halv time til at sætte sig ind i tingene, før han går i gang med at oprette ukategoriserede sider uden wikilinks (aaaaaaargh!). --PhoenixV 18. mar 2007 kl. 23:30 (CET)

Præcisering til PhoenixV: Wikipedia opererer i høj grad med ophavsret. GFDL giver dog andre tilladelse for at anvende materialet ændret eller uændret andre steder mod kreditering. Hvis Wikipedia ikke krediteres vil det således stride mod ophavsretten. --|EPO| 19. mar 2007 kl. 23:05 (CET)

O.k., tak for the 4-1-1. :) Jeg mente det heller ikke på den måde, at vi ikke er interesserede i spørgsmål om ophavsret, men jeg vidste faktisk ikke, at kreditering var nødvendig. --PhoenixV 19. mar 2007 kl. 23:16 (CET)

Juridisk problem redigér

Teksten under dette felt er:

DU ER NU I FÆRD MED AT REDIGERE I ENCYKLOPÆDIEN WIKIPEDIA:
* Bemærk at alle tekstbidrag til Wikipedia er at betragte som udgivet under GNU Free Documentation License (se Wikipedia:Ophavsret for flere oplysninger).
* Hvis du ikke ønsker at din tekst skal udsættes for nådesløse redigeringer og at den kan blive kopieret efter forgodtbefindende, så skal du ikke placere den her.
* Du lover os også, at du selv har forfattet teksten eller har kopieret den fra en public domain-kilde eller en tilsvarende fri kilde. 
LÆG ALDRIG MATERIALE HER SOM ER BESKYTTET AF ANDRES OPHAVSRET UDEN DERES TILLADELSE!

Denne tekst er ikke rigtig, da den er ikke skrevet af en advokat med pædagogisk indsigt. Dels på vil to mennesker som bruger de samme kilder kunne skrive den samme tekst, og der kan derfor ikke være ophavsret på den. Der imod så hvis nogen opfinder en ny teori, som ingen andre ville kunne finde på havde ophavsret på teksten, selv på Wikipedia. Det er altså et juridisk problem som må afklares.--NilsPetersen 19. mar 2007 kl. 09:30 (CET)

Mht. at opfinde en ny teori, så må det bestemt høre under førstehåndsforskning, hvilket IKKE hører hjemme på Wikipedia. Derfor kan det ikke være i problem i forbindelse med ophavsret. Mvh Danielle 19. mar 2007 kl. 09:45 (CET)

Hvis det komplet og fuldstændig usandsynlige skulle ske, at to forskellige personer uafhængigt af hinanden forfatter en identisk tekst, så vil de(n) være beskyttet af ophavsret. Alle nye værker beskyttes automatisk af ophavsret indtil forfatteren (forfatterne) frasiger sig denne. Det vil derimod være svært at afklare, hvem der ejer ophavsretten. I sådanne gråzoner er materialet ikke velkomment på Wikipedia.

Uafhængigt af Danilles indlæg, så vil en ny teori også være omfattet af ophavsret jf. ovenstående. --|EPO| 19. mar 2007 kl. 10:58 (CET)

Pædagogisk problem redigér

Hvis det er et problem at den almindelige internetbruger laver nye ukategoriserede sider uden wikilinks. Så kunne man lave tre redigerings felter, ved oprettelse af nye sider. Et til teksten, et til wikilinks. og et felt til kategorier. De to nederste skulle have en søge funktion. Det nytter ikke at være sur på at den almindelige internetbruger, da mange ikke kan forstå hjælpesiderne, og indlæringskurven er for stejl for dem, da de ikke både kan tænke på form og indhold på en gang.--NilsPetersen 19. mar 2007 kl. 09:30 (CET)

Der er ingen der er sure på nye brugere over at de ikke kategoriserer artiklerne fra første færd. Vi er klar over at man ikke kan og ved alt om wikipedia fra dag 1, og artiklerne bliver jo også kategoriseret hen ad vejen. Men derfor kan vi jo godt opfordre brugere til at finde kategorier til deres artikler. Jeg tror at du muligvis forveksler wikilinks med interwikilinks. Førstnævnte er link mellem siderne på den danske wikipedia, mens sidstnævnte er links til wikipedia på andre sprog. Mht. at have automatiske redigeringsfelter som du beskriver, så lyder det da umiddelbart som en god idé. Mvh Danielle 19. mar 2007 kl. 09:52 (CET)

Jeg bliver ikke sur på nye brugere, men det kunne være rart om de gad læse guiden. --Lhademmor 19. mar 2007 kl. 10:01 (CET)

Er der nogen særlig grund til at guiden er hemmelig? ;-) Der er nogen som må afprøve nogen forsøgspersoner for at finde årsagerne til folks fejl.--NilsPetersen 19. mar 2007 kl. 22:56 (CET)

Det var skam en udmærket guide... Jeg havde bare aldrig set den før. Hvordan bliver nye brugere gjort opmærksom på dens eksistens? Hvis det ikke allerede sker, så vil jeg foreslå at man automatisk bliver tipset om siden, den første gang man logger på som ny bruger. (Dvs. man behøver ikke at vente til en eller anden wikipedianer byder én velkommen osv. Inden dét sker, kan man jo nå at kludre en hel del.) Bab 19. mar 2007 kl. 10:10 (CET)

Det lyder fint for min skyld, jeg aner bare ikke hvordan man kan gøre det. --Lhademmor 19. mar 2007 kl. 11:03 (CET)

Jeg lægger et link ind på siden, hvor man opretter sin brugerkonto - det burde i alt fald medvirke til forøget guide-synlighed. --Palnatoke 19. mar 2007 kl. 11:28 (CET)

Og så alligevel ikke - det virker ikke som det rigtige sted.. --Palnatoke 19. mar 2007 kl. 11:37 (CET)

Jeg vil lige bemærke, at jeg skam heller ikke bliver sur på nye brugere. Men en gang imellem bliver man lidt træt af konstant at kategorisere nye sider, og derfor er jeg også klar fortaler for at gøre kategorisering og wikificering mere synligt for nye brugere (hvilket jeg også har forsøgt at slå på tromme for her: Wikipedia:Landsbybrønden/Synlige tips til nye brugere). --PhoenixV 19. mar 2007 kl. 12:42 (CET)

Palnatoke - ku' du ikke lægge et guidelink ind under "Redigerer X"-siden? Enten under "DU ER NU I FÆRD MED AT REDIGERE I ENCYKLOPÆDIEN WIKIPEDIA:" (der har vi jo allerede en henvisning til Wikipedia:Ophavsret), eller som en ekstra knap ved siden af "Vis ændringer"? Dét tror jeg ville være det rigtige sted... Bab 22. mar 2007 kl. 10:21 (CET)

Sletningspolitik redigér

Lhademmor var tidligere inde på en af årsagerne til, at den danske Wikipedia ikke er ret stor: Der slettes (for) mange artikler. Jeg vil mene, at det må være klart bedre med to linier, som beskriver et emne på et grundlæggende niveau end slet ikke at have nogen. Kvantitet er ikke nødvendigvis lig kvantitet. Hvis vi vil have en bare nogenlunde fyldestgørende encyclopædi bliver vi nødt til at se på, om det virkelig er klogt at slette 500 opslag om ugen (ca. det antal der er slettet 21.-28. marts). Der er således ikke længere artikler om basale ting som café au lait, kirsebær (frugt) og billedkunstneren Michael Kvium, som de fleste formentlig har hørt om. Det synes jeg er dybt problematisk. Hellere have to linier om hvornår Michael Kvium blev født og om hvad café au lait består af end slet ikke at have noget. Det er enormt demotiverende - for hvis ikke man opretter en artikel på 10 linier, kan man nærmest lige så godt lade være, da den efter nogle uger alligevel bliver slettet. Kunne man ikke forsøge at være lidt mere lempelig med at slette korte artikler og se, om ikke de med tiden bliver udbygget?--Brandsen 28. mar 2007 kl. 03:01 (CEST)

Lempelig mange af den har hidtil fåret lov til at stå en måned og det er ikke ret manger der vokser særligt meget. Du nævner tre artikler: Jeg mener ikke vi skal have kirsebær (frugt) når vi har kirsebær om indholdet skulle være flyttet over er noget andet. Når jeg læser den slettede artikel for café au lait bliver jeg ikke en smugle kloger af det indhold der var. Slog jeg op i et hvilket somhelst andet leksikon/encyklopædi ville jeg føle mig snydt, det vil folk der bruger wikipedia som videns base også. Mht. Kvium gælder samme argumentation. Hvis en person ikke kan tilvejebringe noget information om det emne vedkommende skriver om så er da jo ingen grund til at begynde at skrive. Jeg selv er ikke den store skribent men har da fx omskrevet Sommerhus på hvad man viste. Hvis man ikke kan skrive noget fornuftigt på omkring 3 linjer skal man ikke gå i gang. Jeg ser meget nødigt svenske tilstande tonsvis af artikler som sv:Stenslund eksistere uden at nogen gør noget ved dem. sotret efter størrelse er deres 5000. artikel sv:Martin Sandvik den er på 123 bytes til sammenligning ligger vores 123 bytes grænse på 420'en mindste.

Jeg vil gerne kunne klikke på Tilfældig artikel uden at grimmes.--Jan Friberg 28. mar 2007 kl. 03:49 (CEST)

Du skriver, at kvantitet ikke nødvendigvis er lig kvalitet, Brandsen. Det samme kan man sige om antallet af artikler. Det har ingen værdi i sig selv at have en encyklopædi med 100.000 artikler, hvis 80% af dem er på to linjer eller færre. Hvis nye brugere kun møder stubs, når de surfer rundt herinde, gider de ikke bruge Wikipedia som opslagsværk. Ikkeeksisterende sider er selvsagt ikke optimalt, men de har to fordele frem for små, meningsløse stubs:

De fornærmer ikke folks intelligens.
De opfordrer endnu mere til, at brugerne selv gør en indsats og opretter en side, end hvis der bare står en lille stub-bemærkning i bunden. Røde links er grimme, men faktisk ganske motiverende.

Jeg mener derfor ikke, at vi sletter for mange artikler. Dog skal man naturligvis give nye brugere plads til at udfolde sig lidt og ikke være alt for vild og blodig med kvalitetsoffensiven. --PhoenixV 28. mar 2007 kl. 09:34 (CEST)

Således opfordret har jeg nyskrevet artiklen Kirsebær (frugt). Det gør jeg for at understrege, at selve sletningen af en stub maner så meget til eftertanke, at det sætter folk i gang. Men i øvrigt er jeg helt på linje med den opfattelse, at det ikke er antallet af artikler, vi skal overleve på, men deres kvalitet. Så kan de være lange eller korte, men de bør være fyldestgørende i forhold til, hvad læseren med rimelighed kan forvente.--Sten Porse 28. mar 2007 kl. 11:24 (CEST)

(redigeringskonflikt) Specielt med henvisning til PhoenixVs argumentation omkring røde links så har sletning i går givet os to gode artikler: Kirsebær (frugt) og White Pride (Skrevet af debatøren selv). Som eks. på rødt link der blev til artikel kan nævnes Beduin, som blev slettet tilbage i 2005 og som nu er en god og beskrivende artikel. --Broadbeer 28. mar 2007 kl. 15:08 (CEST)

For mit vedkommende ser jeg som skribent hellere, at ubrugelige stubbe bliver slettet. De inspirerer mig ikke, som et rødt link gør, og jeg opdager måske heller ikke, at der gemmer sig noget vrøvl bag et blåt link. Et eksempel fra i går: konsensus har jeg vist linket til i diskussioner flere gange og naivt troet, at det centrale begreb var beskrevet. Så viser det sig, at der står to linjer - med en grov oversættelsesfejl fra engelsk og flere stavefejl. Heller ikke for læsere tror jeg, det virker godt, at de substubbe står der: Hellere ingenting finde end finde noget ingenting. Endnu værre er, at læsere endda kan blive inspireret til at skrive tilsvarende ubrugelige stubbe, når de ser et så lavt niveau. Jeg synes vi skal undgå at have en stubopedia. :) --Sir48 (Thyge) 28. mar 2007 kl. 15:03 (CEST)

Hver gang man sletter en artikel med selv den mindste nyttige information har man efter min mening frataget folk deres ret til information på wikipedia. Selv om der så kun står seks ord, så er dette bedre end ingenting. Hvorfor slette når det ikke er forkert. Wikipedia handler om udbredelse af information, selv om jeg synes nogle artikler er ligegyldige eller fornærmer min intelligens, fordi jeg tilfældigvis vidste det i forvejen, så sletter jeg det da ikke. Sæt en stub på, lav forbedringer, men lad dog være med at slette korrekt information. mvh --Rasmus81 28. maj 2007 kl. 22:41 (CEST)

En sådan artikel skal fjernes fordi at den ikke fortælder nogen relt viden og der er overhængende fare for at man ikke får udvidet den, da man jo ikke læser alle de blå link der fremkommer i det man skriver. Det er tydeligt at det er det der sker på den svenske wikipedia.--Jan Friberg 28. maj 2007 kl. 22:51 (CEST)

Jeg kan bare konstatere, at på siden over substubs er der et væld af information, som snart vil forsvinde fra den danske wikipedia. Jeg synes ikke administratorers egne teorier om hvad der ansporer folk til at skrive en artikel eller ej skal danne basis for at slette information. Jeg kan med lige så stor ret hævde, at den sletningspolitik der føres nu får et væld af potentielle brugere til at vende den danske wikipedia ryggen, når de ser deres første spæde forsøg blive slettet. --Rasmus81 28. maj 2007 kl. 23:01 (CEST)

Se Wikipedia:Landsbybrønden/Sletning af gamle "For korte artikler" for yderligere diskussion.

Omgangstonen redigér

Jeg synes det er på sin plads at tage hul på et andet emne, som jeg ved, det ikke kun er mig selv, der til tider bliver irriteret, vred og skuffet over: Omgangstonen på dansk Wikipedia. Den er langt fra altid så ordentlig som den burde være, og det risikerer at skræmme folk væk. Hvad gør vi ved det? Skal der være en 'takt og tone' for WP, eller skal der kunne uddeles næser til brugere, der gentagne gange kommer med perfide og personlige angreb på diskussionssiderne? Jeg ved det ikke - men nu er bolden kastet op - og min egne oplevelser med særligt én bruger - ingen nævnt, ingen glemt - siger mig, at der i hvert fald bør gøres et eller andet.--Brandsen 5. jun 2007, 01:32 (CEST)

Det er vist ikke nogen god idé at "straffe" brugere for dårlig omgangstone. Ligesom man gør i de små klasser i folkeskolen er den bedste løsning vel at appellere til folks samvittighed og prøve på at opfordre til besindelse, hvis en diskussion er ved at køre af sporet. Derudover må vi alle sammen huske på mantraet "antag god tro", for enhver kan have en dårlig dag. Og på én eller anden måde er det vel godt, at folk herinde går så entusiastisk til værks, når der debatteres, for det viser jo, at der trods alt stadig er vilje bag projektet.

Jeg vil dog opfordre alle hærværksbekæmpere til at være ekstremt agtpågivende, når de giver gode råd til nybegyndere eller udfører deres administratorpligter. Jeg kom for nylig til at skræmme en ny bruger væk, fordi jeg var lidt for hurtig til at indsætte en kvalitetsskabelon, og selvom jeg undskyldte, er vedkommende vist ikke vendt tilbage. Særligt i forbindelse med upload af billeder – som næsten alle jo går fejl i – må vi passe på ikke at virke for uforsonlige. Selv har jeg haft god succes med altid at inkludere en sætning à la: "Jeg håber, du fortsat vil bidrage til Wikipedia". --PhoenixV 5. jun 2007, 09:46 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Sletning af gamle "For korte artikler" redigér

Ansvarlig for denne diskussion er Broadbeer. Der konkluderes på diskussionen senest
(12. april). Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Der findes visse brugere der har den politik at slette artikler der har befundet sig i kategorien For korte artikler i mere end måned. (altså har haft en {{substub}} markering i mere end en måned. Dette har både fordele og ulemper. Fordelen er at vi ikke får en kæmpe mængde (næsten) ubrugelige artikler, mens ulempen er at mange af disse artikler dog har interwikilinks til andre sprog hvor man kan læse mere om emnet.

Det jeg ønsker er en diskussion omkring hvad der er den bedste tilgang til denne politik? Skal man slette alle disse artikler, når de har stået urørt i en længere periode, måske kun artikler uden interwiki, eller skal de lades være og være for korte i en ubestemt periode? --Broadbeer 1. mar 2007 kl. 14:57 (CET)

Jeg mener ikke det er et problem med interwiki. boterne sletter jo link til slettede artikler efterhånden som de støder på den. Da jeg startede med at rude op i substubberne var ser mange der var et halvt år gamle. En substub er altså for kort til at være en artikel og mit princip med at slette den efter en måned giver folk riglig tid til at gøre den til en stub. Hvis jeg klikkede på et interwiki link og der kun var en substub ville jeg syntes at jeg spilder tiden, hvis den er slettet er det nogen der har tage sfære.--Jan Friberg 1. mar 2007 kl. 15:22 (CET)

Jeg er fristet til at lade det afhænge dels af interwiki, dels af slumretid, for eksempel:

Substubbe med interwiki slettes efter en måneds stilstand
Substubbe uden interwiki slettes efter en uges stilstand

Altså ikke en måned/uge efter substub-markering, men en måned/uge efter seneste ændring. --Palnatoke 1. mar 2007 kl. 15:39 (CET)

Lyder meget rimeligt og er i hvert fald noget jeg kan tilslutte mig. (hvis man udelader hærværksedits) --Broadbeer 1. mar 2007 kl. 15:47 (CET)

Jeg har nomalt taget det som sidste redigering som punkte måneden er regnet fra dog jeg set bort fra iw bot redigeringer.--Jan Friberg 1. mar 2007 kl. 15:45 (CET)

Jeg har implementeret mine egne regler:

Har artiklen ingen interwiki-links slettes den efter 2 uger uden "menneskelig" redigering. (Bots og vandaler/gendannelser = ikke menneskelig redigering)
Har artiklen interwiki-links slettes den efter 1 måned uden "menneskelig" redigering. (Bots og vandaler/gendannelser = ikke menneskelig redigering)

--Broadbeer 6. mar 2007 kl. 19:23 (CET)

Dette synes jeg også passer nogenlunde med diskussionen i Wikipedia:Landsbybrønden/Hvad er der i vejen med dansk Wikipedia? hvor der efterlyses længere artikler og ikke for mange "X er født i Y og er Z". --Broadbeer 8. mar 2007 kl. 16:54 (CET)

Bruger:Wegge har fremsat forslag om at markeringen (og senere sletning) af "For korte artikler" automatiseres. Hvis en bot skal stå for en sådan markering skal der opstilles en række kriterier for hvornår en artikel er en {{substub}}.

Mine egne kriterier er indeledningsvis:

50 ord eller mindre (skabeloner frataget)
3 link eller under

--Broadbeer 14. mar 2007 kl. 19:21 (CET)

Jeg har et nyt forslag: Sæt {{substub}} på alle artikler under 200 bytes (fraregnet flertydige sider og andre specillle sider). Hvad er stemningen for dette? --Broadbeer 28. mar 2007 kl. 17:33 (CEST)

Det synes jeg lyder fint. Imidlertid er jeg stærkt imod at man overhovedet sletter substubbe som har interwiki-links. Både fordi det kan fungere direkte som en "gateway" til en bruger som (utvivlsomt) vil vide mere om emnet, men også fordi så har man noget at oversætte/lade sig inspirere fra. --Lhademmor 28. mar 2007 kl. 18:31 (CEST)

Jeg syntes umiddelbart det er at gå for vidt, da en del artikler under 200 bytes IMO nærmere er stub end substub. (Skrev Peter Andersen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg er enig med Lhademmor, da en lille stub med IWlinks giver en vej videre frem. Hvis man ikke ved hvad tingene hedder på udenlandsk, sparer man et ordbogsopslag med denne hjælp. Og i stedet for at slette korte artikler automatisk, burde vi lave et projekt substub, hvor man kunne opfordre til at man gik i gang med at skrive dem større. OK - nogle substubbe er uladesigudvideligbare, mens andre - nok flertallet - kunne ophøjes ved fælles anstrengelser. Men jeg synes der skal personlige vurderinger til. Substubskabelonen virker lidt som en nu parkerer jeg lige denne meget korte artikel på en venteplads til en eller anden anden kigger på den-funktion.--Jørgen 28. mar 2007 kl. 20:38 (CEST)

Jeg véd ikke, om Jørgen har ret i, at flertallet kunne "ophøjes", eller det mere er et håb... Jeg har tidligere på brønden henvist til artiklen konsensus, hvor nogen har (fejl-)oversat et par linjer fra en:wiki og fået indført et par stavefejl samtidig. Uanset dens iw-link var det for mig at se bedre, at den blev slettet, så man fik et rødt link at reagere på. Den er i øvrigt på mere end 800 bytes, får jeg at vide. Men imho gør den kun skade.

Et andet eksempel: kickflipper. Den er under 200 bytes og siger intet som helst. Den bliver formentlig ikke udvidet i min tid. Den burde ændres til en omdirigering til Razz, hvor der står det samme (og næsten ikke mere), selvom der har været 19! redigeringer af den artikel. Det viser, at selv stubbe giver arbejde, der spærrer for, at der laves noget fornuftigt.

Min konklusion er nok:

Vi bør være lidt hårde med at vurdere, om stubartikler rent faktisk bør blive stående. Det har ikke særlig meget med iw-link at gøre, for de er da normalt lette nok at finde - og vi skal vel ikke ligefrem opfordre læserne til at gå videre til en:wiki?
Mange stubbe kunne forsvinde, hvis deres tekst blev flyttet et niveau op til et overbegreb (som fra kickflipper til Razz - og måske endda videre fra Razz til MGP eller "MGP år xxxx" og ændret til omdirigeringer. For skribenten er det også mere skånsomt at blive "sammenskrevet" end at blive slettet. I øvrigt er det meget bedre at splitte artikler op senere end det er at udvide stubbe.
Der bør derfor ikke bottes. Det skal være en individuel (og strengere) behandling af de små artikler, mener jeg. --Sir48 (Thyge) 29. mar 2007 kl. 01:02 (CEST)

Jeg er helt enig med Sir48. Specielt omkring at "flytte" artikler et niveau op. Jeg har tidligere startet artikler om f.eks. Eremitagesletten, men den var meget kort og blev i stedet til et afsnit i Dyrehaven. Ang. bot'ning af substubbe var det en god ide fra Wegge om en lettere måde at finde frem til ældre sudstubbe. (Jeg søger allerede Speciel:Newpages igennem for at finde nye substubbe). Jeg vil fortsætte med at slette substubbe med iw links. Ligesom Sir48 siger er det næsten det samme som at sige "Vi har ikke rigtig noget om emnet, du skal bare bruge en:wiki i stedet for (og det gør de så sikkert også næste gang uden at gå omkring da:wiki). Placeringen af substub på artikler har faktisk medvirket til at artikler er blevet til stubbe. (Dem må andre så "bekæmpe" da jeg holder mig til substubbe ind til videre).

Til Peter Andersen: Vis mig en artikel under 200 bytes som du synes er en stub. Tip kig på Speciel:Shortpages --Broadbeer 29. mar 2007 kl. 01:19 (CEST)

Jeg syntes f.eks. at Grærup Strand og Kristian Riis er mere stub end substub selvom de er mindre end 200 bytes. --Peter Andersen 29. mar 2007 kl. 09:11 (CEST)

Kristian Riis er igen en af de mange (ubrugelige) "X er født i Y og er Z" Det kan findes på mange andre sider og sikkert mere info. Netop derfor bør de markeres som substub. Dette vil enten bevirke at nogle udvider den eller den slettes og vi kommer frem til Sir48's argument: røde links motiverer. Ang Grærup Strand. Hvad kan jeg sige? VI har allerede alt for mange "(Den lille samling huse som engang var en landsby) A er en landsby ved/i B i C Kommune." Med hensyn til denne artikel giver den mig ikke rigtig mere information end Ål Sogn. I og for sig bliver jeg nødt til at kigge i sogneartiklen for overhovedet at vide hvor vi er henne i landet. --Broadbeer 29. mar 2007 kl. 13:48 (CEST)

Hvad så med en som Koprografi? Den er under 200 bytes, men jeg synes stadig den er nyttig. Hvis det bliver normen at slette den slags, er jeg ikke sikker på jeg vil bryde mig om at bidrage længere.. Det virker som en alt for diktatorisk slettepolitik for mig at se. Jeg har i øvrig gendannet Kristian Riis. Om de er at finde på andre sider er fuldstændig irrelevant her - Wikipedia bør ikke være afhængig af hvad Google siger. Hvis jeg har hørt navnet "Kristian Riis" og tænker "hvem er han?" og derefter slår op i Wikipedia, vil jeg da hellere have at vide at han er bassist i Nephew end at jeg selv skal tage og skrive noget. Generelt set er jeg faktisk imod at slette substubbe som indeholder bare den mindste nyttige information --Lhademmor 12. apr 2007 kl. 11:38 (CEST)

Konklusion:

Jeg vil selvfølgelig ikke have at aktive bidragsydere stopper med at bidrage. Derfor stopper jeg d.d. med at patruljere nye artikler for at markere små artikler som {{substub}} og samtidig at slette dem. Lad os gøre alt for at vi indenfor et år kan nå 100k artikler. (Hjælp kan evt. fås på den engelske, norske og svenske Wikipedia) --Broadbeer 12. apr 2007 kl. 13:32 (CEST)

Anden runde redigér

Ansvarlig for denne diskussion er ?. Der konkluderes på diskussionen senest
1. juli. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Flyttet fra Wikipedia:Landsbybrønden/Hvad er der i vejen med dansk Wikipedia?

Hver gang man sletter en artikel med selv den mindste nyttige information har man efter min mening frataget folk deres ret til information på wikipedia. Selv om der så kun står seks ord, så er dette bedre end ingenting. Hvorfor slette når det ikke er forkert. Wikipedia handler om udbredelse af information, selv om jeg synes nogle artikler er ligegyldige eller fornærmer min intelligens, fordi jeg tilfældigvis vidste det i forvejen, så sletter jeg det da ikke. Sæt en stub på, lav forbedringer, men lad dog være med at slette korrekt information. mvh --Rasmus81 28. maj 2007 kl. 22:41 (CEST)

En sådan artikel skal fjernes fordi at den ikke fortælder nogen relt viden og der er overhængende fare for at man ikke får udvidet den, da man jo ikke læser alle de blå link der fremkommer i det man skriver. Det er tydeligt at det er det der sker på den svenske wikipedia.--Jan Friberg 28. maj 2007 kl. 22:51 (CEST)

Jeg kan bare konstatere, at på siden over substubs er der et væld af information, som snart vil forsvinde fra den danske wikipedia. Jeg synes ikke administratorers egne teorier om hvad der ansporer folk til at skrive en artikel eller ej skal danne basis for at slette information. Jeg kan med lige så stor ret hævde, at den sletningspolitik der føres nu får et væld af potentielle brugere til at vende den danske wikipedia ryggen, når de ser deres første spæde forsøg blive slettet. --Rasmus81 28. maj 2007 kl. 23:01 (CEST)

For min skyld, kunne man slette artikler med en grønthøster i Wikipedia, for der er godt nok mange artikler, der er så korte, og indeholder så lidt information, at de knap nok bekræfter det, man i forvejen vidste om emnet. Alt for ofte, laver man (jeg) et opslag i Wikipedia blot for at læse, at "XX er en by i NN" eller at "ZZ er et bjerg i QQ" - og det var jo netop dén viden, jeg i forvejen havde, men som jeg ønskede at få uddybet og nuanceret. Måske kunne en del af problemet afhjælpes, hvis en substub får en udløbsfrist på fx 1 måned, og samtidigt følges op på forfatterens diskussionsside med en skabelon, der på en diplomatisk og pædagogisk måde gør opmærksom på, at artiklen bør udvides inden fristens udløb. På denne skabelon kunne man så samtidigt henvise til Wikipedias bedst bevarede hemmelighed, nemlig siden Hjælp:Guide, og håbe på, at artiklens oprindelige forfatter (eller andre) sætter lidt mere kød på, så stubben efterfølgende kan fjernes. Ellers er der en reel fare for, at at Wikipedias kvalitative artikler (og dem er der vitterligt nogle gode eksempler på) drukner i kvantitative ditto. Der skal ikke klikkes ret mange gange på Tilfældig artikel, inden man opdager, hvor mange ligegyldige stubbe, der findes i Wikipedia - og det er altså ærgerligt. - apw 28. maj 2007 kl. 23:30 (CEST)

Mange af de artikler der slettes/er slettet er enten oprettet eller ikke blevet rørt i over et år. Aom JanFriberg skriver så er blå link ikke noget der ansporer folk til at skrive artikler. Jeg har mindst to eksempler på at der er fremkommet gode (længere) artikler ud af en tidligere slettet artikel. (Beduin - slettet 2. maj 2005 og White Pride - slettet 28. mar 2007 (efter 4 tidligere sletninger) + andre man f.eks kan finde her, som blå links ) --Broadbeer, Thomas 28. maj 2007 kl. 23:31 (CEST)

Hvad skal den læser, som ikke allerede ved at "XX er en by i NN" gøre, når denne oplysning bliver slettet? Det er jo ikke alle, der har vores høje informationsniveau.. --Palnatoke 28. maj 2007 kl. 23:45 (CEST)

Jeg oprettede Buddinge for at eksemplificere problemet. En gennemsnitsdansker uden den enorme viden som Apw f.eks. ligger inde med vil måske gerne finde ud af hvor i alverden Buddinge ligger, så er det for denne person meget rart at komme frem til en side, der giver en noget basal information i stedet for ingenting. Det er muligt det er grimt, og det er muligt det er utilfredsstillende for visse administratorer, der måske har en anden holdning til kvalitetsniveauet i Wikipedia, men det er altså efter min mening ikke for disse kvalitetskrav wikipedia er oprettet. At slette korrekt information er som jeg ser det, og nu bliver jeg måske lidt vidtløftig, en helligbrøde mod hele projektet. mvh --Rasmus81 29. maj 2007 kl. 00:02 (CEST)

Og så er det muligt røde links har ansporet skribenter til at skrive flere artikler. Til det har jeg to kommentarer. 1. Wikipedia skal vel ikke indrettes så det ansporer skribenter til at skrive artikler, det skal indrettes, så folk der vil have viden kan få det. 2. Der er så ikke tal for hvor mange potentielle skribenter den danske wiki har mistet ved at folk føler sig skuffede over at få banket en substub lige i hovedet på deres første forsøg på wikipedia. --Rasmus81 29. maj 2007 kl. 00:07 (CEST)

Jeg føler mig kaldet til at lufte den holdning, jeg også gav udtryk for i starten af denne tråd. Artiklen om Buddinge er kort, ja, men for en ikke-totalt-københavnerkending som undertegnede gav den mig da i det mindste den smule information om hvilken kommune, bydelen ligger i. Den slags information vil jeg til stadighed mene er bedre end ingen information overhovedet. Jeg er ked af at sige det, men jeg synes det er grænsende til det arrogante, at visse administratorer åbenbart mener, at folk er bedre tjent med nul information end en smule information. Broadbeer skriver, at der skam er kommet gode artikler ud af slette. Jeg takker for den ros jeg fornemmer for min artikel om White Pride, men jeg må da indrømme at jeg lige så gerne have forbedret den eksisterende som at oprette den på ny. Det er da molbo-arbejde så det gør en ting, at man sletter artikler og derefter håber på at nogen vil oprette en ny og tilfredsstillende.--Brandsen 29. maj 2007 kl. 00:22 (CEST)

Interessant synspunkt Brandsen. Det eneste jeg godt kunne tænke mig at vide er hvad der afholdte dig fra at forbedre artiklen, men skrive en ny kun 36 minutter efter min sletning? (det kunne evt. give et praj om hvad man kan forvente med hensyn til artikelforbedring) --Broadbeer, Thomas 29. maj 2007 kl. 00:35 (CEST)

Nu kan jeg altså ikke lige huske hvad jeg lavede den pågældende dag, så hvorvidt jeg ville have rettet i den alligevel må stå hen i det uvisse. Men jeg oprettede den på ny fordi jeg ikke synes, vi kunne være tjent med at undvære en artikel om emnet.--Brandsen 29. maj 2007, 14:07 (CEST)[svar]

Min holdning er, at de fleste substubbe har deres berettigelse såfremt de indeholder bare en smule nyttig information (Buddinge f.eks.) Som Rasmus81 skriver skal vi ikke sætte vores lid til om folk bliver motiveret af røde links eller ej - det vejer for mig at se tungere at administratorerne ikke opstilles som en form for "smagsdommere" som skal vurdere om en ny artikel skal slettes eller ej - generelt set er jeg faktisk imod at adminernes arbejde ophæves til mere end blot grundlæggende administrativt arbejde - de bør kunne skelne mellem hærværk/nonsens og seriøse forsøg på at bidrage. Også har jeg first-hand set hvor mange brugere der forlod projektet i protest mod at deres første spæde forsøg fik smækket den hedengangne {{QA}} på sig. Så virker det endnu mere arrogant bare at slette artiklerne uden videre. Bemærk titlen "Den frie encyklopædi, hvor alle kan bidrage" - lad os nu holde fast i det. --Lhademmor 29. maj 2007, 11:13 (CEST)[svar]

Nu skal vi passe på ikke at gøre det til et enten eller problem, eller et spørgsmål om en artikel har to eller ni linjer. Substub-problemet kan i mine øjne ikke løses med regler, kun med sund og også velvillig fornuft. Der ér artikler som ikke siger noget som helst, og som bør slettes, men der er også artikler der for nogen virker indlysende, giver information for andre. Interwikilinks kan i mine øjne også legitimere en substub - de giver henvisning til yderligee information, og materiale til evt. oversættelse. Mit mantra i den sammenhæng er stadig at Wikipedia er en vedvarede proces, og jeg frygter også at vi skubber mange fra os ved den hårdhændede fremgangsmåde; Der må være en grund til at nordmændende har mange gange flere aktive bidragydere end os. TIl sidst vil jeg sige, at jeg synes det er at trække debatniveauet ned, at blive ved med at fremføre at hvis vi giver los for substubbe, vil der slet ikke komme andet; Vi har og får løbende mange gode og grundige artikler, og der er ingen grund til at frygte at substubbe har nogen indflydelse på det. Der nævnes også at slettede artikler har givet anledning til nye gode artiker, men uden at undersøge det, er jeg overbevist om at der også er mange gode artikler der udviklet sig fra substubbe -- Nico 29. maj 2007, 11:45 (CEST)[svar]

Jeg har meget svært ved at se at substube som til denne diskussion konstueretde vil være andet end et irationsmoment for folk der søger information. Jeg vil hvis jeg ser en sådan på en anden side holde op med at bruge den som informations kilde da jeg ikke vil tage den seriøst. At skrive en encyklopædi handler om at viderbringe kvalitets informationer. Desuden er der nu et forslag om at fjerne substub markeringen. Den kan jeg ikke gå ind for. En artikel der er mærket substub er for lille og skal udvides. Ved at fjerne den vil vi meget små artikler bliver endnu mere glemt. Jeg mener at hvis en artikel har været en substub i en måned har alle haft muglighed for at udvide den. Desuden vil jeg lige gøre opmærksom på at et fjernelse af denne markerings muglighed vil betyde at flere meget små artikler vi blive slettet ved patruljering.

Til sids vil jeg bare gøre opmærksom på at jeg aldig har modtaget klager fra brugere for at have slettet en substub--Jan Friberg 29. maj 2007, 14:52 (CEST)[svar]

Jeg er enig med JanFriberg. Jeg har nu omskrevet teksten i Skabelon:Substub, så den ikke fremstår så negativ. Feedback modtages gerne. --Broadbeer, Thomas 29. maj 2007, 15:17 (CEST)[svar]

~~Jeg har indsat Skabelon:Substub til sletning. --Broadbeer, Thomas 29. maj 2007, 14:16 (CEST)~~[svar]

Uanset hvad udfaldet af denne diskussion bliver vil jeg opfordre til at man ihvertfald ikke sletter substubbe med interwiki - jeg vil udvide nogle af dem ved lejlighed. --Lhademmor 29. maj 2007, 15:12 (CEST)[svar]

Det kunne være interessant at lave en rundspørge blandt nye brugere på Wikipedia – med tydeligt link fra forsiden – hvor vi spurgte folk om deres første redigeringer, første møde med administratorer, første møde med retningslinjerne, etc. Det er rigtigt, at ovenstående diskussion er en form for smagsdommeri, men der er ikke anden vej udenom, hvis vi kun begrænser os til Landsbybrønden, hvor det jo desværre er det færreste, der søger hen. En omfattende spørgeskemaundersøgelse ville være en stor hjælp til flere ting:

At informere os om, hvor vi bør lægge fokus (imødekommenhed, synliggørelse af regler, e.l.).
At afgøre, hvad folks primære motivation med Wikipedia er (og jo, jeg kender godt denne side). Derved kunne vi få afklaring mht. effekten af røde links, som jeg mener er stor, men som andre ovenfor har betvivlet vigtigheden af.
At få flere brugere involveret i beslutningstagningen.
At vise, at Wikipedia ikke blot er et konservativt administratorvælde.

Lad mig høre, om det er muligt/ønsket. --PhoenixV 29. maj 2007, 15:25 (CEST)[svar]

Hvis du har mod på at opsætte noget spørgeskema-agtigt så støtter jeg da gerne dette, men det lyder rimeligt omstændigt hvis det skal give et brugbart resultat? --Broadbeer, Thomas 29. maj 2007, 16:32 (CEST)[svar]

Det er ikke fordi jeg er imod sletning af artikler, for der er noget der ikke hører hjemme på wikipedia, men jeg synes i stedet man skulle bruge nogle af de mange andre slet-skabeloner, notabilitet, reklame, hejmor mm. , hvis man har en anke mod artiklen. Kriterier om at de skal fylde min. et vist antal kb er efter min mening et rigtig dårligt kriterium at bruge, for selv artikler på under 50 kb kan indeholde lige præcis den information man skulle bruge, noget jeg faktisk selv har oplevet på den svenske f.eks.. --Rasmus81 29. maj 2007, 15:44 (CEST)[svar]

Det kunne så være sjovt at høre hvad folk synes om skabelonen {{ordbog}}? Hører de hjemme på Wikipedia eller bør de slettes/flyttes over på Wiktionary. --Broadbeer, Thomas 29. maj 2007, 15:50 (CEST)[svar]

[redigeringskonflikt med Broadbeer]

Kb-grænsen er mig bekendt kun vejledende. Mener Rasmus81 m.fl. slet ikke at der skal være en nedre grænse for hvor korte artikler må være? Jeg er ikke tilhænger af en automatisk substubkategorisering på baggrund af artikelstørrelsen, men jeg mener ikke vi kan undvære substub-kategorien. En tænkt artikel som "Volvo: et bilmærke" giver ikke mening i en encyklopædi. Man kan diskutere hvordan teksten i en substub-skabelon skal formuleres, og hvor hurtigt man kan/bør slette en substub - men lige så vel som det er rimeligt at kræve notabilitet og neutralitet, er det også rimeligt at kræve en rimelig artikellængde fra start (med en passende fleksibel værdi af "rimelig"). --JGC 29. maj 2007, 15:56 (CEST)[svar]

Det er muligt kb-grænsen kun er vejledende, men så længe nogle administratorer bare slår automatpiloten til og sletter en artikel hver gang den er under en "vejledende" kb-grænse, så længe er der altså noget galt med systemet. Jeg mener ikke der bør være en nedre kb-grænse for en artikels størrelse. Hvis jeg i en artikel kan få at vide hvor en ting ligger, eller hvornår en person er født, og ovenikøbet få et interwikilink, så har artiklen hjulpet væsentligt mere end hvis der ingenting havde været. Jeg er godt klar over det er et ømtåleligt emne, for det er ikke kønt med en artikel på en sølle linje, og vi vil alle sammen det bedste for wikipedia, men det er som nævnt før bedre med lidt information frem for ingenting. Og at bruge argumentet om at det er irriterende at havne på små artikler når man trykker "Tilfældig artikel" køber jeg ikke. Jeg mener ikke det var for os wiki-nørders skyld wikipedia blev oprettet. Jeg så helst substub-skabelonen slettet, men jeg ville godt kunne leve med at den stadig eksisterede, hvis man bare brugte den med meget større omhu. En artikel der kort giver en noget vigtig basal information, og et relevant interwikilink bør aldrig slettes, såsom eksempelvis Buddinge. --Rasmus81 29. maj 2007, 16:35 (CEST)[svar]

Kan du give nogle eksempler på automatpilotsletninger? I mine øjne bør Buddinge slettes som den ser ud nu, men jeg mener det er rimeligt nok at give en pæn frist (fx 1 måned) til at få udvidet artiklen inden den slettes. Man kunne evt. indarbejde en datomarkering i substub-skabelonen, så det blev mere klart hvor lang tid brugere havde til at udvide artikler inden sletning. Mht. det praktiske i at have de helt korte artikler, er der et problem der mig bekendt ikke har været nævnt i debatten før. Når et søgeord ikke findes som opslagsord, viser en wikisøgning links til andre artikler hvor søgeordet indgår. Disse artikler kan være mere relevante end en substub-artikel på det pågældende ord. Se fx Buddinge (søgning) i forhold til Buddinge.

--JGC 30. maj 2007, 11:38 (CEST)[svar]

Da jeg ikke gider gentage mig selv vil jeg bare sige at jeg støtter Rasmus81's synspunkt i denne sag. --Lhademmor 30. maj 2007, 11:47 (CEST)[svar]

Til JGC. Følgende artikler har fået en substub (nogle af dem har i mellemtiden fået interwiki) og vil derfor snart være slettet for altid fra den danske wikipedia. Der er mange flere på Kategori:For korte artikler, gå selv ind og kig.
Peter Asschenfeldt, Kanslergade, Elias Ehlers,Fødselsoverskud, Novemberopstanden, Antonov An-26, Syllogisme, Taarbæk, Tobias Dybvad, Thomas Cech, Muhammed Iqbal, E18, Pariser Platz, Claus Norréen, Park Ji-Sung, Pagode, Kulturarvspædagogik, Kulturmiljøpædagogik, Kunstpædagogik. Jeg synes man som administrator skal være ekstremt varsom når man sletter information fra den frie encyklopædi, wikipedia. Og i disse tilfælde, hvor det drejer sig om korrekt information, mener jeg man går over stregen i forhold til hvad man som administrator har bemyndigelse til. Mht. søgefunktionen kan jeg ikke se problemet overhovedet, hvis man søger efter "Buddinge" og kommer hen til Buddinge, så har man såmænd fundet det man ledte efter. --Rasmus81 30. maj 2007, 16:40 (CEST)[svar]

Rasmus81 - jeg har ingen problemer med at finde substub-artiklerne herinde. Det jeg efterlyste var eksempler på sletninger (eller for den sags skyld bare substub-markeringer) lavet med "autopilot". Jeg har markeret mange artikler med {{substub}} og også slettet nogle stykker - men jeg har på intet tidspunkt talt kb i de artikler der er mærket eller slettet. Jeg opererer løseligt med tre kategorier af substubbe. Der er ultrakorte artikler (fx bare med artikelnavnet - "Tom Jones"), korte substubbe (ét udsagn - "Tom Jones er en sanger fra Wales") og almindelige substubbe (få sætninger - "Tom Jones er en sanger fra Wales. Han er bl.a. kendt for sangen What's New Pussycat"). De ultrakorte slettes på stedet. Korte substubbe får en substubmarkering og slettes efter en forholdsvis kort tidshorisont hvis de ikke er udbygget. De "store" substubbe markeres med substub og får så lov at ligge et pænt stykke tid. Jeg har endnu ikke slettet en "stor" substub. Det er meget muligt at der er administratorer der sletter mere end undertegnede, men min pointe her er først og fremmest at punktere myten om at man bare bevidstløst markerer og senere sletter substubartikler pr. automatik.

Vedr. Buddinge har du ingen mulighed for at afgøre om en person der søger på "Buddinge" leder efter information om bydelen (Buddinge), stationen (Buddinge Station), kirken (Buddinge Kirke) eller noget helt fjerde. En fornuftigt opbygget hovedartikel vil gøre det enkelt at navigere mellem de forskellige relevante opslag, mens et subsub-opslag kan virke som en blind vej. -- JGC 5. jun 2007, 02:23 (CEST)

Jeg har vist sagt nok om den sag. Jeg vil bare fastslå, at jeg synes det er tankevækkende at man på den danske wikipedia har folk, der egenhændigt sletter korte, men ellers korrekte artikler med indhold og interwiki. Sidst jeg tjekkede var du administrator og ikke smagsdommer, men jeg tog åbenbart fejl. --Rasmus81 5. jun 2007, 08:23 (CEST)

Du har stadig ikke givet nogen eksempler på de sletninger du finder så problematiske. Mht interwiki har det været oppe at vende her i debatten at nogle ikke ønsker substubbe med interwikilinks slettet. Så vidt jeg ved er det ønske efterkommet. Mht. smagsdommeretiketten er det redigeringer såvel som sletninger altid et udtryk for "smag" - men det skulle gerne være sådan at redigeringer og sletninger følger en rimelig fælles linje (konsensus). Hvis du mener at jeg har lavet ændringer der bryder denne konsensus, vil jeg bede dig om at komme med eksempler på det. Ubegrundede beskyldninger gider jeg ikke tage seriøst. Du kan evt. tage udgangspunkt i listen over mine sletninger. -- JGC 5. jun 2007, 10:46 (CEST)

Æhh... Husk nu at Rasmus, som ikke er admin, ikke kan se slettede artikler, og jo dermed kan have temmelig svært ved at se hvad du har gjort, --Lhademmor 5. jun 2007, 11:53 (CEST)

Jeg kan personligt nævne denne version af Dentologi - hvor lang tid ville den have at "leve i" før I havde slettet den, hvis jeg nu ikke havde udbygget den (noget som jeg i øvrigt kun gjorde fordi jeg havde slettetruslen hængende over hovedet)? --Lhademmor 5. jun 2007, 11:55 (CEST)

Starten af indholdet i de slettede artikler fremgår direkte af sletteloggen der godt kan ses uden at man er logget ind. Når det gælder substubsletninger vil hele artiklens indhold typisk være at se i loggen.

Den udgave af Deontologi du henviser til ville jeg ikke have slettet - den er på grænsen til at være en "rigtig" stub, og hvis jeg faldt over den længe efter substubmarkeringen, ville jeg formentlig prøve at udvide den med interwiki-oplysninger.

Når du skriver at du kun udvidede den på grund af slettetruslen, er det i mine øjne et tegn på at {{substub}}-markeringer kan have en positiv effekt - nemlig den at der er nogen der får gjort noget ved dem på grund af slettetruslen. Det er ikke fordi jeg mener at trusler er vejen frem, men incitamentet til at lave en udvidelse bliver større når en sletning er i spil. Hvis man ikke mener at en artikel kan være for kort til at give mening på wikipedia, kan jeg godt forstå at slettetruslen virker stødende. Men for mig at se er der bare nogle klare ulemper ved artikler der er for korte - og køber man den præmis, må der også være en måde at fjerne for korte artikler - helst ved en udvidelse, men om nødvendigt med en sletning (evt. fulgt af en indskrivning i en mere generel artikel). Systemet med efterspørgsel af artikler fungerer ved at man kan skrive navne og emner på en liste som så bliver oprettet som artikler når/hvis der er nogen der orker det. Hvis man kan kortslutte det system ved bare at oprette en substub med artikelnavnet, forsvinder en god del af ideen med det. Formålet med en substub-markering er - set gennem mine briller - at se hvilke artikler der er folk der ønsker/gider/orker at arbejde med, og hvilke der bare er oprettet som en strøtanke.

-- JGC 5. jun 2007, 15:05 (CEST)

Konklusion:

Debatten fortsætter i Wikipedia:Landsbybrønden/Udfasning af substub

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Har du et frit billede? redigér

Ansvarlig for denne diskussion er Lhademmor. Der konkluderes på diskussionen senest
31. maj 2007. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Hej folkens. Jeg har lige lagt mærke til at den engelske Wikipedia har taget et nyt system i brug hvor man på biografier kan indsætte billedet en:Image:Replace_this_image1.svg som så videredirigerer til en:Wikipedia:Fromowner som opfordrer folk til at uploade deres egne billeder.

Man kan så selvfølgelig sige at engelsk Wikipedia naturligvis har mest nytte af dette system, da de jo også har fair use, men jeg tænkte om vi kunne bruge noget af metoden selv? Hvis vi satte sådan et "intet frit billede, har du et? etc." på f.eks. Jørgen Olsen tror jeg det ville have større effekt end Skabelon:PersonBilledesavnes. Derudover er det også værd at bemærke at en:Wikipedia:Fromowner fører videre til en speciel uploadside. --Lhademmor 2. mar 2007 kl. 13:27 (CET)

Jeg syntes det er en god ide. Jeg har oprettet en dansk version af filen ikke redirect'en Billede:Udskift dette billede.svg. Den er ikke helt perfekt og skal rettes til men mine svg envner er ikke helt i top. Mht. oploadsiden ville det være smart hvis billederne havnede på commeons. Om vi kunne få en dansproget specialversion der ved jeg ikke.--Jan Friberg 2. mar 2007 kl. 20:14 (CET)

Tjoo, det skal de vel egentlig. Jeg ved ikke hvordan vi skal få det ordnet ved jeg ikke. Måske kan vi få EPO til at trække i nogle tråde? --Lhademmor 2. mar 2007 kl. 20:47 (CET)

Når jeg kigger oplægningsloggen igennem, så er jeg ikke imponeret. Commons har rigeligt med ubrugeligt materiale. Jeg synes, at vi fortsat skal beholde lokal upload - til alt. At brugeren lægger billedet op under påstand, at det er frit er på ingen måde ensbetydende med, at det rent faktisk er frit. Derfor bør der foregå en sag-til-sag vurdering, hvorvidt billedet skal slettes eller smides på Commons.

I øvrigt er Commons også meget svært at finde rundt i for nybegynder. Selv erfarne brugere overraskes.

En dansksproget oplægningsside burde ikke være det store problem. Kan ihvertfald huske, at jeg har set en derovre. Skal nok undersøge sagen nærmere. --|EPO| 6. mar 2007 kl. 20:10 (CET)

Når jeg kom med iden med commons var det ikke for at nedlægge den danske billed-upload det var bare for at finde det rigtige sted at lægge billedet op. Hvis du mener det er bedst med henvisning til dansk billed-upload så kan vi for mig godt lave det her på dawiki.--Jan Friberg 6. mar 2007 kl. 20:40 (CET)

Hvis billedet placeres lokalt er der større sandsynlighed for, at det hurtigere afgøres, om det må anvendes eller ej. Arbejdsbyrden på Commons er for stor til at man kan forvente, at alle nye billeder undersøges. Som det er nu gennemgår jeg den lokale oplægningslog dagligt og undersøger hvert enkelt billede.

I øvrigt har jeg nu oversat commons:MedaWiki:Uploadtext. Denne vises, hvis brugerens browser er indstillet til at vise dansk sprog som standard. For at den skal blive helt god vil det kræve noget oversættelse af de vejledninger, der henvises til.

Commons:Licensing bliver nok et noget digert værk at oversætte, så der skal vi nok nøjes med at henvise til en engelsksproget udgave. --|EPO| 6. mar 2007 kl. 21:01 (CET)

Er iden død eller skal vi gå i gang?--Jan Friberg 29. maj 2007, 16:45 (CEST)[svar]

Hvis nogen vil gå i gang er det fint med mig, men det bliver ikke med mig i spidsen. --Lhademmor 29. maj 2007, 21:55 (CEST)[svar]

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Læg en fil op??? redigér

Hvordan kan man vide hvilken licens billedet er? Jeg trykkede bare det der Nasa jeg vidste ikke hvad det var. --Giissel 21. mar 2007 kl. 17:40 (CET)

Licens kan oversættes til "tilladelse". Man mener, hvilken form for tilladelse fotografen har givet til at vise sit billede. Dette kan f.eks. være, at billedet kun må bruges af privatpersoner. Så skal man spørge om lov, hvis man ønsker at bruge det på en anden måde.

Hvordan kan man så vide, hvilken licens billedet er? Det står typisk det sted, hvor billedet er taget fra. Hvis der ikke står noget, så siger dansk lov, at billedet kun må bruges til ikke-kommercielle formål. Altså man må f.eks. ikke bruge det i en reklame og tjene penge på det.

Hvis du "bare det der Nasa", så er det meget tydeligt, at du ikke har sat dig ind i reglerne. Særligt, når du ikke ved, hvad det er. Sidstnævnte kan du læse i artiklen NASA.

Jeg vil foreslå du læser reglerne på oplægningssiden igennem. Når du har gjort det, så kan du spørge igen, hvis du er i tvivl om noget. --|EPO| 21. mar 2007 kl. 17:55 (CET)

Det med kommerciel vs. ikke-kommerciel udnyttelse vil være rart at få uddybet. Du skriver at man fx ikke må bruge det i en reklame og tjene penge på det. I wiki-sammenhæng er det vel mere interessant om det må bruges på Wikipedia eller ej. Så vidt jeg har forstået praksis, er det kun billeder med licenser der tillader kommercielt brug der må benyttes på Wikipedia - men jeg har ikke fundet nogen klar forklaring på hvorfor det er sådan. Wikipedia er ikke i sig selv et kommercielt produkt, men licensen (GFDL) på Wikipedia betyder at alt indhold der er lagt på Wikipedia må kopieres - også til kommercielt brug.

Det er i mine øjne lidt ærgerligt at man ikke har mulighed for at give eller få en tilladelse der kun gælder wikipedia. En del af de billeder jeg selv tager er udgivet under Creative Commons; her ville jeg meget gerne kunne lave en tilladelse til al ikke-kommerciel brug uden at udelukke billederne fra Wikipediabrug.

Hvis man googler wikipedia+kommerciel+brug+billeder kommer der nogle gamle diskussioner frem, men ikke nogle blivende politik-sider. Specifikt står der intet om kommerciel(t) brug på Wikipedia:Ophavsret. På Wikipedia:Billedpolitik står der godt nok noget om kommercielle sammenhænge, men det står som en lille note, sammenlignet med det punkt der fremhæver at Sidst men ikke mindst tillader vi alle billeder under Creative Commons' Attribution- og ShareAlike-licenser.

Problemet med det punkt er at det let kan læses som om enhver CC-licens er gangbar - eller i hvert fald hvis det er en Attribution- eller ShareAlike-licens. Det er bare ikke korrekt, for CC-typen Noncommercial vil - uanset om den er kombineret med nogle af de førnævnte typer eller ej - betyde at det pågældende billede ikke må bruges. Det fremgår ikke af billedpolitiksiden, og det fremgår heller ikke af siden om CC (her kan man ikke engang se hvilke licenstyper der er under CC).

Summa summarum - jeg vil anbefale at Wikipedia:Billedpolitik bliver udvidet så det er lettere at finde, forstå og forklare reglerne vedrørende kommerciel udnyttelse af billeder på wikipedia.

--Jens Gyldenkærne Clausen 22. mar 2007 kl. 14:35 (CET)

Tanken bag er, at hvis noget først er lagt på Wikipedia, så må det bruges af alle andre. På den måde er vores wiki "rigtig" fri. I modsætning til, hvis vi tillod f.eks. ikke-kommercielle billeder. I sådan et tilfælde kunne en rigt illustreret artikel blive brugt et andet sted (også kommercielt) - men uden billeder. Man kan også sige, at det er nemmere at skelne for en tredjepart, hvis både tekst og billeder er helt frie.

Personligt har jeg brugt mine kræfter på at ændre oplægningssiden, så den er blevet noget mere hjælpsom og guide-agtig. Her står der, hvilke betingelser billederne skal overholde.

Og det er en aldeles glimrende observation, at de øvrige hjælpe- og politik-sider ikke er særligt godt beskrevede. Desværre. Men det er vist et noget af et arbejde, hvis man ønsker at gå i krig med det. Dog skal jeg med glæde bistå nogen med arbejdet, hvis nogen vil starte ud. --|EPO| 22. mar 2007 kl. 14:47 (CET)

Det ville være rart hvis der på Hjælp:Upload var en liste eller tabel med de væsentligste frie licenser med respektive forkortelser (GFDL, CC-BY-SA-2.5 etc.), og hvad de enkelte licenser har af regler for upload, viderebearbejdning og brug uden for Wikipedia. Ligeledes burde der være oplistet de væsentligste licenser og billedetyper, der ikke må bruges (fair use, screenshots etc.) med oplysninger om hvorfor. Endelig ville det være rart at vide, om man må uploade billeder med fri licens fra andre Wikipediaer til dansk Wikipedia eller commons. --Dannebrog Spy 22. mar 2007 kl. 15:25 (CET)

De licenser vi tillader kan groft opdeles i to grupper: Dem der kræver kreditering (GFDL og alle CC) og dem der ikke gør (PD). Førstnævnte består af en række licenser, der kræver, at nye værker baseret på værket beholdes under samme licens (GFDL og CC-BY-SA).

Men det ville helt klart være praktisk med en tabel man kunne henvise til. Vil prøve at arbejde på en i de næste par dage.

Hvis billedet er under en tilstrækkelig fri licens, så skal du være hjertens velkommen til at lægge det på Commons. Mængden af lokale billeder forsøges minimeret. --|EPO| 22. mar 2007 kl. 15:35 (CET)

=> EPO: Tanken om at Wikipedia er rigtig fri er fin og det er afgjort en fordel for folk der evt. vil udnytte materiale fra Wikipedia at de ikke behøver at tænke på om materialet er frit. Men omvendt betyder det også at en del materiale må holdes ude af Wikipedia fordi man ikke kan få en fyldestgørende licens. I mine øjne tager man mere hensyn til folk der vil udnytte Wikipedia end til folk der vil bidrage eller bruge det - men jeg er klar over at det næppe er noget der kan ændres. Jeg vil overveje at lave nogle tilføjelser/reformuleringer af nogle af hjælpesiderne - skal selvfølgelig nok lægge dem frem til godkendelse først.

=> Dannebrog Spy: Jeg er helt enig - faktisk noget overrasket over at Hjælp:Upload kun har to linjer om licensspørgsmål. --Jens Gyldenkærne Clausen 22. mar 2007 kl. 15:41 (CET)

Hermed et udkast til en oversigt: ~~Bruger:EPO/Licensskabeloner~~. Spørg og rediger endelig. --|EPO| 24. mar 2007 kl. 19:32 (CET)

Skal vi se og få den inplementert!--Jan Friberg 29. maj 2007, 16:49 (CEST)[svar]

Fuldt implementeret på Hjælp:Valg af billedlicens fra og med i aften. Således tillader jeg mig at strege linket ovenfor. --|EPO| 9. jun 2007, 23:47 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Justering af afstemningsprocedure redigér

Ansvarlig for denne diskussion er C960657. Der konkluderes på diskussionen senest
1. maj 2007. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Hermed et mindre forslag til justering af den afstemningsprocedure, der bl.a. bruges ved valget af Ugens artikel. Dette er affødt af valget af artiklen Frimureri som ugens artikel, hvilket er drøftet i Wikipedia-diskussion:Ugens_artikel/Nomineringer#Frimureri.

Jeg foreslår, at det tillades at angive en imod-stemme ved det enkelte forslag. Imod-stemmen bør ledsages af en kort begrundelse eller henvisning til en passende diskussionsside. Imod-stemmer bliver ikke talt med ved opgørelse af afstemningens resultat, dvs. proceduren for afgøre, hvilket forslag der vedtages, er uændret.

Målet er at give mulighed for at tilkendegive modstand mod en enkelt afstemningsmulighed, uden at man skal stemme for alle øvrige muligheder. Andre brugere kan hurtigt danne sig et overblik over argumenter for og imod, inden de tilføjer deres stemme.

Jeg vil desuden foreslå, at der ved bekendtgørelse af en ny afstemning foreslås et sted, hvor man kan diskutere de enkelte forslag. For Ugens artikel kunne dette f.eks. være på de nominerede artiklers respektive diskussionssider, mens det for afstemninger efter skabelonen Wikipedia:Afstemninger passende kunne være enten på selve afstemningssiden eller på dens diskussionsside. --C960657 29. mar 2007 kl. 22:44 (CEST)

Jeg støtter idéen fuldt ud. Diskussion af en artikels nominering som ugens artikel kan fint foregå på artiklens egen diskussionsside. Vi bør præcisere, at imodstemmer kun skal placeres, hvis man mener, at den pågældende artikel ikke opfylder kriterierne for ugens artikel, så man ikke får en masse negative stemmer i stil med: "Denne artikel er dårligere end artikel X". --PhoenixV 29. mar 2007 kl. 22:58 (CEST)

Jeg regner med at det kun er afstemningsproceduren for ugens artikel ikke den linkede. Jeg går ind for forslaget. Jeg vil lige være sikker på at jeg har forstået det rigtigt kasseres en artikel hvis der er flere imodstemmer en for.--Jan Friberg29. mar 2007 kl. 23:09 (CEST)

Nej, imod-stemmerne tæller ikke med i bedømmelsen. --Lhademmor 30. mar 2007 kl. 09:17 (CEST)

Kan der konkluderres noget?--Jan Friberg 29. maj 2007, 16:52 (CEST)[svar]

Konklusion:

Det er nu ved at blive praksis at give kommentarer til nominerede artikler, hvis man har kritikpunkter eller gerne vil have noget frem i lyset. Disse "imodstemmer" tæller ikke med i den samlede bedømmelse. --PhoenixV 29. maj 2007, 16:54 (CEST)[svar]

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Skal det hedde Popkunst eller pop art? redigér

I Diskussion:Popkunst er der enighed om at artiklerne Pop art og Popkunst skal slås sammen. Men der er uenighed om hvorvidt den sammenlagte artikel skal hedde det ene eller det andet. Indtil videre står striden primært mellem to personer: jeg og Villy Fink Isaksen.

Jeg argumenterer for "Popkunst" med baggrund i mit faglige/professionelle kendskab til emnet og med en række markante links til hvor ordet bruges - ikke mindst museer og bibliotekernes emneord. Endelig har jeg det argument at fx "death metal" hedder dødsmetal på Wikipedia, selv om de fleste nok taler om "death metal" i daglig tale. Vi har et fint dansk ord, som er en direkte, mundret oversættelse.
Villy argumenterer med at en Google-søgning giver betragteligt flere hits på "Pop art" end på "Popkunst" og at han ikke kender begrebet "Popkunst".

Villy har i mere end 35 år interneret sig for kunst bl. a. Pop art som jeg lærte at kende omkring slutningen af 60'erne først i 70'erne - den gang hed det "Pop art" så derfor mener jeg det skal hedde det selvom jeg er kraftig modstander af Anglificering. Så mit argument er ikke kun at jeg har brugt Google for at finde det mest udbredte! --Villy Fink Isaksen 9. apr 2007 kl. 20:21 (CEST)

Men der er altså sket noget i de senere år som gør at folk som beskæftiger sig med kunst taler og skriver om "popkunst" i dag. Det er i øvrigt typisk at et amerikansk fænomen først benævnes på engelsk, men på et tidspunkt får et dansk udtryk. Jeg har i øvrigt lige tjekket Ascheougs Kunstleksikon, og også dér hedder artiklen "Popkunst".

Vi vil gerne have nogle flere til at give deres mening til kende. Der kan også tænkes at være flere argumenter i den ene eller den anden retning.

--Sangild 9. apr 2007 kl. 17:03 (CEST)

Generelt set bør man anvende det mest almindelige navn. Dette i sig selv kan også være noget af en udfordring at finde ud af til tider.

Hvis et dansk navn eksisterer, så er det jo fristende at anvende dette - vi skriver jo på dansk. Og hvis biblioteker og museer anvender den danske betegnelse mener jeg, at vi bør anvende den også. --|EPO| 9. apr 2007 kl. 17:12 (CEST)

Under de retningslinjer du linker til, står der også at et dansk ord bør foretrækkes hvis det ellers bruges. Og så står der at Retskrivningsordbogens version bør anvendes, og her er endnu en autoritativ kilde som peger på det danske ord: "popkunst" står nemlig i Retskrivningsordbogen.

Hvis nogle spurte mig, om hvad jeg synes om pop, ville jeg svarer: "Pop kunsten er ikke lige min type". Jeg holder mest med popkunst. Men jeg er ikke sikker på om det er et "traditional" ord. --Grey-Fox 9. apr 2007 kl. 17:15 (CEST)

ER der nogen der vol konkludere?--Jan Friberg 29. maj 2007, 16:53 (CEST)[svar]

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Koncensus omkring navngivning redigér

Foranlediget af diskussionen om triat(h)lon, vil jeg gerne hæve diskussionen til et mege generelt plan. Vi har en vejledning i Wikipedia:Navngivning, der skriver "Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der." Det er formulering der er blevet tilføjet i 2003, og har, såvidt jeg kan se, ikke været genstand for en nærmere diskussion. Formuleringen bliver derimod tit (mis)brugt til at gennemtrumfe en bestemt staveform, oftest i dyb modstrid med den etablerede praksis. Sjovt nok er der ikke nær så meget fokus på den foregående sætning i samme stilmanual, nemlig "Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk ..."

Vi har det aktuelle eksempel med triatlon eller triathlon, og vi har tidligere haft tilsvarende debatter, som ætanol eller ethanol. Fælles for mange af de diskussioner i den kategori, i det mindste dem jeg kender til, er at der findes en "korrekt" form i RO, mens stort set alle der bruger begrebet i deres aktive ordforråd foretrækker den alternative form. Det medfører den barokke situation at vi sidder og skriver på et leksikon, hvor de folk der rent faktisk er vidende om et emne, dagligt bliver konfronteret med noget der i bedste fald virker komisk, og i værste fald bliver betragtet som unødigt pedanteri. For alle os der ikke lige dyrker triat(h)lon, er det forsåvidt ligegyldigt om overskriften er det ene eller andet.

Jeg vil derfor søge en koncensus om en opblødning af den meget rigide dyrkelse af RO. Som udgangspunkt for en diskussion vil jeg foreslå følgende ændring:

"Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der." ændres til "Som udgangspunkt følges Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der. Dette kan fraviges, hvis der er en udbredt anvendelse af en alternativ form. Når der afviges angives stavemåden ifølge RO umiddelbart efter markeringen af opslaget. Eksempelvis: The (RO: Te)"

-- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. apr 2007 kl. 13:51 (CEST)

Støtter - Wikipedia er et leksikon, ikke en ordbog. Ideen om at angive RO-skrivemåden når opslagets skrivemåde afviger er fin. --JGC 18. apr 2007 kl. 13:54 (CEST)

Støtter ikke - En sådan omskrivning vil kun gøre det mere kompliceret og umuliggør ikke fremtidige tvister. Hvorfor skulle eksempelvis triatleter være bedre til at bedømme stavemåder end Dansk Sprognævn (jeg er dog ikke i tvivl om, at de er bedre til triatlon end de fleste i DSN)? Wikipedia er ikke en ordbog, nej, men skelettet til en encyklopædi er opslagsordene, så på den måde har det alligevel ordbogsagtige egenskaber. --PhoenixV 18. apr 2007 kl. 14:03 (CEST)

Jeg taler ikke om at triathleterne er bedre til stavning, men derimod at det er dem der har begrebet i deres aktive ordforråd. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. apr 2007 kl. 14:12 (CEST)

(redigeringskonflikt) Men hvorfor gør det, at de bruger ordet ofte, dem mere kvalificerede til at bedømme den korrekte stavemåde? Som sagt foretrækker både Google og størstedelen af de matematikforelæsere, jeg har haft på mit studie, stavemåden "linie". Betyder det, at vi også skal omdøbe den artikel? Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor brug af RO kan betegnes som flueknepperi eller regelrytteri. RO er en guide, der netop er god i disse situationer og som sikrer, at vi ikke kommer ud i en masse pedantiske diskussioner. --PhoenixV 18. apr 2007 kl. 14:23 (CEST)

Fordi det er dem der rent faktisk er i stand til at bidrage med indhold i artiklen, hvorimod vi andre, der bare ønsker at vide noget om emnet, alligevel ikke kan se forskel. Og mit forslag til en blødere formulering angiver jo også at den "korrekte" stavemåde ifølge RO skal angives, hvis der nu skulle være nogen der for vild på vejen til wiktionary. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. apr 2007 kl. 14:44 (CEST)

Støtter - Jeg er også ved at være træt af den massive omgang flueknepperi der er forbundet med RO, så jeg prøver generelt at gå i en stor bue udenom. (og så staves det vistnok "konsensus"?) --Lhademmor 18. apr 2007 kl. 14:12 (CEST)

Ikke en afstemning - Jeg er i dette punkt ganske enig med PhoenixV - og hvis vi først skal til at rette os efter diverse stavefejl, hvor standser vi så? --Palnatoke 18. apr 2007 kl. 14:17 (CEST)

(Obs! Af hensyn til arkivering er en ekstern henvisning blevet fjernet fra ovenstående indlæg, da den pågældende side er blevet blacklistet i mellemtiden. Henvisningen kan findes via diskussionens historik. --Dannebrog Spy (diskussion) 2. jul 2018, 21:51 (CEST))

Støtter ikke - Generelt drejer det sig om en konflikt mellem fagsprog og almensprog. Kemikere skriver chlor (omdirigering), ornitologer skriver stillits, botanikere skriver Bjerg-Fyr, mens almensproget (og Retskrivningsordbogen) har klor, stillids (omdirigering) og bjergfyr (omdirigering). Wikipedia er beregnet til almen oplysning, og som sådan mener jeg at det er forkert at bruge fagspecifikt sprogbrug. Det er den principielle begrundelse. Rent pragmatisk synes jeg også at det tager energi væk fra arbejdet med at skrive godt indhold hvis man åbner for at skulle vurdere fra sag til sag i stedet for at have en nem og kontrollerbar regel. Byrial 18. apr 2007 kl. 14:20 (CEST)

hvad med at oprette et form for emne felt, hvor man kan angive den fagspecifikke stavemåde. Således kan det jo være op til læseren, om han / hun vil benytte sig af fagspecifik eller RO stavning. Alternativt med en tredje valgmulighed, idet triathlon jo ikke er fagspecifik, men derimod "kun" noget som en bestemt gruppering i samfundet bruger. --Hrglad 18. apr 2007 kl. 14:27 (CEST)

⇒Byrial: Hvorfor er det o.k. at stillits og Bjerg-Fyr ikke følger RO når det ikke er i orden med triathlon? Hvis konsekvensen af denne debat er at RO skal følges blindt, så skal de førnævnte artikler vel også flyttes?

Mht. hvor meget energi det tager, synes jeg man bør have nogle proportioner med. Hvis der virkelig ligger et utal af stavedebatter forude, såfremt man ikke vælger at holde sig 100% til RO, så er jeg helt enig i at man bør holde sig til den simple regel. Men jeg vil tillade mig at tvivle på at der er så mange tilfælde hvor debatten bliver aktuel. --JGC 18. apr 2007 kl. 14:37 (CEST)

Jeg har ikke sagt at det er o.k. Jeg synes at Stillits burde flyttes, men selvfølgelig ikke midt under en stadig uafklaret debat. Bjerg-Fyr følger konklusionen fra Wikipedia:Afstemninger/Navngivning af planteartikler. Byrial 18. apr 2007 kl. 14:46 (CEST)

JGC, jeg tror at der kunne komme mange diskussioner. 3. udgave af RO (2001) har omkring 100 ændrede stavemåder, 2. udgave (1996) lidt færre og 1. udgave (1986) en del flere. Det sammenholdt med en betydelig træghed i udbredelsen af nye stavemåder (mange bruger stadig tredje som blev afskaffet i 1955) betyder at der stadig bruges rigtig mange forældede stavemåder. Byrial 18. apr 2007 kl. 15:00 (CEST)

For mig at se er problemet ikke ændrede stavemåder (som fx linie ⇒ linje). I den slags tilfælde har DSN/RO aktivt taget stilling og valgt en bestemt form som normen - og så må Wikipedia følge trop. Problemet opstår ved nye ord i RO, hvor grundlaget for optagelsen er spinkelt og muligheden for misvisende valg dermed større. I praksis kan det volde problemer at håndhæve sådan en skelnen, men det er i mine øjne stadig det bedste bud. --JGC 18. apr 2007 kl. 15:48 (CEST)

~~Støtter~~ på baggrund af Anders Wegge Jakobsens indledende kommentarer, og jeg tror ikke at vi undgår enedeløse diskussioner blot fordi vi vedtager en regel, som et stort mindretal finder pedantisk. Wikipedia er efter min mening til for brugernes skyld (dvs læsernes) og er ikke en afdeling af dansk sprognævn (heldigvis har vi ikke et sprogpoliti), derfor mener jeg at den alment udbredte form bør have fortrinsret. --Ktp72 18. apr 2007 kl. 14:59 (CEST)

Ktp72, jeg er enig i at Wikipedia er til for læsernes skyld, men jeg synes at forslaget om at bruge fagspecifikke stavemåder er til ulempe for læserne. Standardisering af et sprogs ortografi er en stor læsehjælp. Sprognævnet gør deres arbejde for at hjælpe os alle, hvorfor modarbejde dem? Forslaget søger i mine øjne snarere at tilfredsstille bidragsydernes behov end læsernes behov. Byrial 18. apr 2007 kl. 15:09 (CEST)

Læserne får en endnu ringere oplevelse, hvis de kun kan læse "Triatlon er en sportsgren der kombinerer løb, cykling og svømning", fordi ham der vidste noget om emnet blev træt af pedanteriet. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. apr 2007 kl. 15:14 (CEST)

Det jeg mener er at den alment udbredte form er den brugerne/læserne i videst omfang vil søge og forvente at læse. Jeg ved godt at DSN gør et stort arbejde for at holde stavningen i vores sprog opdateret med brugernes/danskerne måde at bruge det på.--Ktp72 18. apr 2007 kl. 15:23 (CEST)

Enig med Ktp72. Det store hensyn til læserne er i øvrigt på plads som følge af den naturlige omdirigering fra den ene form til den anden. Det væsentligste må være at folk kan finde artiklen, uanset om de (bevidst eller ubevidst) anvender den ene eller anden form. En hel del vil formentlig slet ikke lægge mærke til at de er blevet omdirigeret. --JGC 18. apr 2007 kl. 15:48 (CEST)

Ikke en afstemning - Jeg er enig med PhoenixV, Palnatoke og Byrial. Ellers synes jeg at te skal flyttes til The for det bruges af bl.a. A.C. Perch's thehandel... --Broadbeer 18. apr 2007 kl. 15:16 (CEST)

Til Wegge: Så fordi fagfolkene bidrager til artiklerne, må de selv bestemme stavemåden? Det, synes jeg, strider væsentligt mod wikiidéen. Jeg kan stadig ikke se, hvordan fagfolk skulle være bedre til at bedømme den almindelige sprogbrug end DSN. Det er blevet skrevet af mange, at "Wikipedia er til for læserne". Den eneste standard, som den almindelige internetbruger har at gå ud fra stavemæssigt, er RO. Og så er det ligegyldigt, hvad man siger i fagkredse. Hvis det fremmedgør nogle mulige skribenter, som simpelthen ikke kan leve med, at de skal stave et ord på en bestemt måde, er det tough luck. Vi prøver ikke at genere nogen, men blot at skabe let gennemskuelige regler. --PhoenixV 18. apr 2007 kl. 15:20 (CEST)

Hvor ser du at jeg skriver det? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. apr 2007 kl. 15:22 (CEST)

I sætningen: "Fordi det er dem der rent faktisk er i stand til at bidrage med indhold i artiklen, hvorimod vi andre, der bare ønsker at vide noget om emnet, alligevel ikke kan se forskel." Hvis jeg har misforstået betydningen, beklager jeg. Men jeg mener stadig, at min pointe gælder: Wikipedia skal ikke ligge under for visse brugeres foretrukne stavemåder, uanset hvor mange redigeringer, de har foretaget. Det er selve idéen herinde, at man skal regne med, at éns tekst kan blive redigeret nådesløst, bl.a. hvis man benytter en forkert stavemåde. --PhoenixV 18. apr 2007 kl. 15:26 (CEST)

(redigeringskonflikt): Men nogle af os (mig selv inkl.) kan godt begynde at overveje vores bidrag en ekstra gang, hvis vi bliver tvunget til at skrive noget andet, end det vi vil fordi en enkelt bog dikterer noget andet. Så Byrial, dine pragmatiske grunde kan også give bagslag, for jeg vil højst sandsynligt blive ved med at skrive linie, triathlon og ethanol indtil nogen blokerer mig, og så vil jeg jo bare holde op med at skrive. --Lhademmor 18. apr 2007 kl. 15:34 (CEST)

Jamen, i eksemplet Ethanol versus ætanol er de ovennævnte visse brugere størstedelen af Danmarks befolkning. Ingen andre end Wikipedia og RO staver det ætanol. -- Danielle 18. apr 2007 kl. 15:31 (CEST)

Danielle, det er ikke rigtigt. Statoil sælger bio-ætanol, Berlingske tidende skriver om produktion af ætanol, her er en finansnyhed om ætanol, samme nyhed i BT om ætanol, DR snakker om ætanol osv. Jeg kunne blive ved. Ordet er absolut i brug. Byrial 18. apr 2007 kl. 18:07 (CEST)

Måske er denne diskussion endnu mere principiel end umiddelbart antaget. Jeg er tilpas konservativ i mine holdninger til at mene, at RO's stavemåde er den korrekte. Så uanset hvor mange danskere, der skriver fx ethanol, vil det stadig være forkert. Jeg ved godt, at dette er en holdning, som kan kritiseres på mange måder, men nu har jeg altså det standpunkt (~~til jeg tager et nyt~~). Wikipedia har jo et opdragende/oplysende formål, og derfor mener jeg ikke, at der er noget galt i at informere brugere i, at deres stavemåde er forkert, ved at kalde artiklerne deres korrekte navn. Og så er det jo endda det nemmeste rent praktisk. --PhoenixV 18. apr 2007 kl. 15:38 (CEST)

(redegeringskonflikt) Jeg støtter stadig PhoenixV. Og til Lhademmor: Skriv bare ethanol linie osv. For det første har vi omdirigeringer og vi andre kan altid rette dine "stavefejl". (I en diktat ville det trække ned). --Broadbeer 18. apr 2007 kl. 15:43 (CEST)

Mener du seriøst at vi skal være normdannende, frem for at være beskrivende? I så fald er der en af os der er det forkerte sted. Det er i mine øjne den største vedstyggelighed, hvis vi lige pludselig opkaster os til at være dem der angiver den rigtige måde ... Det er i mine øjbne værre end POV-pushing. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. apr 2007 kl. 15:41 (CEST)

Nej, RO er normdannende, og vi følger denne norm. Jeg håber da ikke, at jeg er det forkerte sted. --PhoenixV 18. apr 2007 kl. 15:44 (CEST)

Ikke hvis du er i DK som RO dækker (og bruges i folkeskolen). --Broadbeer 18. apr 2007 kl. 15:46 (CEST)

Du undviger spørgsmålet: Mener du at det er wikipedias opgave at fortælle folk hvad der er rigtigt? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. apr 2007 kl. 15:47 (CEST)

Ja da! :) Ligesom det er en fejl at tro, at 2. verdenskrig sluttede i 1957, er det vel en fejl at tro, at linje kan staves "linie". Men som sagt afhænger det af éns holdning til sproget og dets (eventuelt ikkeeksisterende) autoriteter. Jeg har én holdning om det, som jeg har givet udtryk for, og andre har sikkert en anden. --PhoenixV 18. apr 2007 kl. 15:52 (CEST)

Det var nu ikke så meget stavning, som den meget generelle formulering du brugte, jeg graver i. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. apr 2007 kl. 15:56 (CEST)

Så tror jeg, du nu lægger ord i min mund. Jeg kan ikke se, at jeg på nogen måde har givet udtryk for, at Wikipedia skal være normdannende, men snarere følge gældende normer (hvilket jeg mener er RO). Så en kort opsummering: Ja, Wikipedia skal fortælle folk, hvad der er rigtigt, men nej, vi skal ikke til selv at bestemme, hvad der er rigtigt. --PhoenixV 18. apr 2007 kl. 15:59 (CEST)

Godt så. I så fald vil jeg bare sige at det er meget uheldigt at omtale wikipedia som opdragende. Og lad det så ligge der. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. apr 2007 kl. 16:01 (CEST)

Hvorfor? Oplysning hører med til opdragelse. Men o.k., nu har jeg vist opbrugt min spalteplads. :) --PhoenixV 18. apr 2007 kl. 16:02 (CEST)

Støtter ikke - mht. til argumenter er det vist allerede sagt af andre. (Skrev Heelgrasper (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Ikke en afstemning - Jeg kan ikke støtte dette forslag. --C.thure 18. apr 2007 kl. 16:32 (CEST)

Støtter ikke - Det ville blive yderst problematisk af grunde, der allerede er nævnt. --Pred (diskussion) 18. apr 2007 kl. 17:13 (CEST)

Neutral - Vi har en prima redirectfunktion, og hvis divergerende stavemåder bliver nævnt og beskrevet kan jeg ikke se det store problem, og vil opforde til at lade være med at sætte sagen på spidsen; Vi er mange forskellige slags mennesker og det skal der være plads til . Fakta er at nogle ord bliver skrevet på forskellig måde. -- Nico 18. apr 2007 kl. 17:25 (CEST)

My point exactly, men vi vil stadig have problemet ift. titlen på "hovedartiklen" :( --Broadbeer 18. apr 2007 kl. 17:28 (CEST)

(redigeringskonflikt) For mig er det ikke afgørende hvilken staveform der får første prioritet, bare varianterne er beskrevet, og fremhævet i introen. -- Nico 18. apr 2007 kl. 17:33 (CEST)

Støtter ikke - Er der valgmuligheder mht stavning, fremgår det af RO. -- Hede2000 18. apr 2007 kl. 17:30 (CEST)

Ikke en afstemning Kan se både fordele og ulemper ved Wegges forslag. Dels bør Wikipedia som en encyklopædi anvende de stavemåder, som Dansk Sprognævn anbefaler. Omvendt kan denne regel give en del aparte titler, når Dansk Sprognævn er de eneste, der anvender den pågældende stavemåde - jf. alkohol.

Der kan være en rigtighed i at anvende samme stavemåde (eller ord), som anvendes af fagfolk. Det vil jo givetvis være dem, der vil være mest interesserede i en del af disse artikler. Dette kan dog også volde problemer med f.eks. lægelatin eller sær skrivning.

Uanset, hvordan stavningen løses fremover, så vil det helt sikkert give problemer. --|EPO| 18. apr 2007 kl. 17:50 (CEST)

Ikke en afstemning Min mening er: Vi bruger RO til at afgøre artikelnavnet, men derefter kan folk bruge lige den form de ønsker for alle disse vil så blive redirects til RO's stavemåde som bruges i artikelnavnet. (ved flere varianter i RO er det først til mølle princippet) --Broadbeer 18. apr 2007 kl. 17:59 (CEST)

Den model tror jeg ikke er god. Hvis der anvendes én stavemåden i artikelnavnet og en anden i selve artiklen (eller bare i relaterede artikler) bliver det først for alvor forvirrende. Uanset hvor svært det måtte være, mener jeg at vi må nå frem til en form for konsensus og så følge den. --JGC 18. apr 2007 kl. 18:16 (CEST)

Øøhh konsensus. Den anden model er at nogle skal vælge om de synes en anden form er mere rigtig fordi en "gruppe mennesker" bruger den form? Forgæring bruger f.eks. etanol i stedet for ætanol. --Broadbeer 18. apr 2007 kl. 18:37 (CEST)

Støtter ikke - Som udgangspunkt mener jeg, at man bør følge vedtagne standarder, medmindre der er vægtige grunde til at lade være. Det gælder både mht. stavning og på andre områder. Jeg finder det ikke specielt vægtigt, at man i nogle miljøer har vænnet sig til en speciel stavemåde, eller at nogen tillægger bestemte stavemåder en særlig æstetik ud fra fuldstændigt subjektive kriterier. Det er muligt, at man ikke anerkender RO som normgivende for dansk retstavning, men derfra er der alligevel et stykke vej til ligefrem at opfatte det som komisk eller pedantisk, når andre følger dens anbefalinger (hvis man opfatter det komisk, skyldes det nok ofte uvidenhed om RO's anbefalede stavemåde). Jeg har det fint med at lade Sprognævnet afgøre, hvordan man staver på moderne dansk. De er trods alt fagfolk, der arbejder med sprog til daglig, hvilket der næppe er mange wikipediaenere (eller triatleter :-), der kan prale af.--C960657 18. apr 2007 kl. 21:02 (CEST)

Støtter ikke Kan vi muligvis løse problemet ved at have en meget pædagogisk side i Hjælp- eller Wikipedia-navnerummet, der opsummerer alle de mange fornuftige argumenter for, hvorfor vi bør følge RO? Så kan man henvise til den hver gang og så ellers tage det stille og roligt med at flytte.

Man må aldrig starte en redigeringskrig over en artikels stavemåde, men skal altid starte med en diskussion (som indeholder henvisning til førnævnte side) og så tage den den vej rundt. Så vil ingen brugere føle sig stødt, men blot langsomt blive forstående for, hvorfor RO nu engang er praksis.

De få brugere, der stadig ikke kan holde ud at se på "triatlon" og som er ved at falde døde om ved synet af det – ja dem må vi jo så leve uden. :)

--Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 19. apr 2007 kl. 12:18 (CEST)

Udmærket forslag. Det vil betyde at artikler kan stå under det "forkerte" (ikke-RO-autoriserede) navn lidt længere tid end ellers, men fordelen er at man ved at gøre opmærksom på politikken før man effektuerer den, har noget bedre chancer for at opnå forståelse. Og samtidig undgår man frem og tilbage-flytninger som det der startede den aktuelle debat. Det behøver ikke være nogen lang venteperiode - hvis brugeren responderer på diskussionssiden, kan man i princippet godt gå videre, og hvis der ikke svares inden for eksempelvis 1 dag, kan man dømme "nøl" og flytte tilbage igen. --JGC 19. apr 2007 kl. 12:41 (CEST)

Samme her, udemærket forslag. Jeg tror ikke at regler alene vil hjælpe på atmosfæren her. Måden diskussionen og rettelserne gøres på er mindst lige så vigtig. En henvisning til en tidligere diskussion virker som et godt argument, når man skal forklare en anden (måske ny bruger) hvad reglerne er her (personligt vil jeg ikke bryde om hvis en eller fortalte at jeg ikke kunne finde ud af at stave første gang jeg skrev et indlæg her). Så behold de nuværende regler og oprettelse af pædagogisk og imødekommende side, der forklarer reglerne (om ik' andet er alle der har bidraget her vel nok klar over at det er et følsomt emne, der kræver en hvis konduite). --Ktp72 19. apr 2007 kl. 13:02 (CEST)

Jeg synes Mortens ide er god, og har selv den holdning at hvor RO angiver en stavemåde, bør vi følge den. Så kan man i artiklen skrive alternative RO-stavemåder, den stavemåde, der almindeligvis bruges (nok fordi den tidligere var i RO), og de stavemåder (eller andre navne), fagfolk bruger. Så er der også en chance for at artiklen dækker en smule rent etymologisk. Redirects kan bløde op på meget her. Der er mange kameler at sluge for perfektionister, strømforsyning versus spændingsforsyning m.m. så jeg stemmer (!) for den pædagogiske forklaring.--Jørgen 19. apr 2007 kl. 13:16 (CEST)

Jeg støtter også den pædagogiske fremgangsmåde, så vi ikke skræmmer nye brugere væk. Men samtidig må vi få lavet nogle klare retningslinjer, som man så kan henvise til i fremtidige diskussioner. --PhoenixV 19. apr 2007 kl. 13:18 (CEST)

Støtter - Problemet er, at man har tre parter - RO/Dansk Sprognævn, fagfolkene og almindelige mennesker - der i en række tilfælde ikke er enige om, hvad tingene hedder, eller hvordan de staves.

Nogle gange bunder "uenigheden" i simpel uvidenhed hos den ene eller anden part: man ved ikke hvad tingene hedder men fremimproviserer et navn, eller man tror man ved det, uanset at enhver fagmand på området kalder det noget andet. Togchaufør for lokomotivfører og togstation for (jernbane)station er et par skrækeksempler i så henseende. Også uenigheden triatlon/triathlon har givetvis bund her - RO siger det ene, sportsfolkene det andet, og vi andre almindelige mennesker aner ikke, hvad vi skal skrive, eller om der i øvrigt er nogen anden forskel end lige bogstavet h.

I andre tilfælde synes der at være en politik (primært hos Dansk Sprognævn), som imidlertid ikke altid stemmer ovenens med virkeligheden. Det gælder f.eks. linie/linje. Her afskaffedes valgfriheden, men her små seks år senere viser en simpel Google-søgning, at lidt over halvdelen at de dansksprogede Internetsider stadig bruger linie.

I nogle tilfælde har Dansk Sprognævn da også været nød til at bøje sig for virkeligheden. Det ny komma blev afskaffet, simpelthen fordi de færreste anede, hvordan det skulle bruges, og selv om man ikke brød sig om det, måtte man indrømme forskellige danske provinsbyer ret til fremdeles at stave deres navne med dobbelt-a.

Jeg har stor respekt for Dansk Sprognævn, som utvivlsomt gør et stort stykke arbejde. Men jeg har altså lidt svært ved at forstå, at min retstavning på flere punkter nu skulle være forkert, til trods for at mit kun otte år gamle afgangsbevis fra folkeskolen udviser et nydeligt 11-tal i netop retstavning. Men det skyldes måske, at Dansk Sprognævn bruger mere tid på at ændre RO end på at fortælle os andre om det endsige spørge os til råds?

Hvor om alting er vil jeg til Anders Wegge Jakobsens forslag tilføje den anbefaling, at man bruger de navne og stavemåder fagfolk på det givne område i almindelighed bruger. Det gør det trods alt en del nemmere at skaffe flere oplysninger om tingene fra relevante sider. Altså Triathlon i stedet for Triatlon [1], Aabenraa i stedet for Åbenrå [2], Storbritannien i stedet for Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland [3], [4] osv. I fornødent omfang må man så oprette redirects og skrive nogle ord om alternative stavemåder og navne. --Dannebrog Spy 19. apr 2007 kl. 22:48 (CEST)

Der lader til at være en udbredt misforståelse om, at de brugere, der benytter sig af {{støtter}}- og {{støtter ikke}}-skabeloner i konsensusdiskussioner anser disse for at være afstemninger. Dette er ikke tilfældet (for mit vedkommende i hvert fald). De nævnte skabeloner hjælper kun med til at skabe et hurtigt overblik over den generelle holdning, men skal ikke betragtes som stemmer, og skabelonerne i sig selv skal ses bort fra i konklusionen. --PhoenixV 18. apr 2007 kl. 22:21 (CEST)

Enig. Er der i øvrigt nogen der kan/vil/tør sætte sig i den varme stol og tilføje en {{ansvarlig}}-skabelon? --JGC 19. apr 2007 kl. 12:41 (CEST)

Wikipeda kommer aldrig til at slippe for navnekonflikter. Heller ikke selvom der kommer specifikke regler. Desværre tror jeg, at det til tider fanatiske pedanteri er med til at skramme mange potentielle brugere væk. Hvorfor skal artiklen om Nederlandene stå under Holland? Det er da muligt, at vi fejlagtigt har kaldt landet Holland i en menneskealder, men hvis det ligefrem skærer nederlændere i hjertet, at deres land kaldes ved et - ifølge dem - forkert navn, hvorfor så stå så fast på formalismen? Jeg ved, det er uddebatteret, men hvorfor i alverden kalde ethanol for ætanol, når alle, der nogensinde har hørt om stoffet, bruger førstnævnte stavemåde? Hvis fagfolk skal følge sig ramt på deres professionelle stolthed, når de redigerer en artikel på Wikipedia, så er principrytteriet gået for vidt. RO kan være god i mange sammenhæng, men helt ærligt; ætanol? Hvad sker der i øvrigt, når RO ændre deres anbefalinger, flytter vi så artiklerne?

Ideelt så jeg, at formuleringen så således: "Som udgangspunkt følges Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der, og det ikke strider mod almindeligt sprogbrug. Når der afviges angives stavemåden ifølge RO umiddelbart efter markeringen af opslaget."

Disse evindelige diskussioner, der som regel aldrig fører nået med sig alligevel, tror jeg kan tage modet fra en hver ny, ivrig skribent, der egentlig bare ville have skrevet lidt om nået, der havde vedkommendes interesse.--ThePhasmid 19. apr 2007 kl. 22:00 (CEST)

Jeg er faktisk et stykke hen ad vejen enig med ThePhasmid. Det danske sprog er - som så mange andre - en dynamisk og i nogen udstrækning autonom størrelse. Hvis man kigger på DSN's repræsentantskabs sammensætning er det jo folk fra Rektorkollegiet, Undervisningsministeriet, Foreningen Norden, Dansk Standard, Dansklærerforeningen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, Kulturministeriet og en stribe andre intellektuelle organisationer. De er intellektuelle og ved noget om noget, men langt fra noget om alt og slet ikke alt om alt. Jeg mener at det er brugerne ("de aktive udøvere" om man vil), der skal være de styrende for sproget. Selvfølgelig skal der være nogle fælles grundlæggende regler, men et sprog der styres for stringent ender ligesom det franske eller islandske, med at være meget hæmmet i sin udvikling. Wikipedia skal hverken være styrende eller dannende, men blot (så vidt muligt) objektivt og oplysende. Og derfor mener jeg at vi - som Wikipedia-skribenter - skal anvende "dagens sprog" og dermed også "dagens stavemåder".

Mit forslag til en formulering er derfor: "Som udgangspunkt anvendes dagligdags formulering og sprog, men RO og dansk faglitteratur kan anvendes vejledende."

--Hebster 20. apr 2007 kl. 17:13 (CEST)

Sprognævnet er næppe uenig med dig i, at sproget er en dynamisk størrelse, og retskrivningen fastlægges da også bl.a. med udgangspunkt i "gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug" (citat fra den side, du linker til). Dansk kan vel dårligt påstås at være hæmmet i sin udvikling (medmindre man gerne ser det udvikle sig i retning af SMS-sprog), og det er vist svært at finde ret mange "kontroversielle" stavemåder blandt Retskrivningsordbogens 64.000 ord. Jeg kan ikke se, hvad der generelt skulle gøre wikipedianerne bedre rustede til at bedømme, hvad der er "dagens stavemåder", end Sprognævnet, der aktivt følger sprogudviklingen i et stort kildemateriale af skrevet og talt dansk. Jeg finder det i hvert fald ikke i sig selv diskvalificerende, at nævnets repræsentantskab består af fagfolk, der arbejder med sprog til daglig. Desuden tvivler jeg på, at Sprognævnets repræsentantskab – der bl.a. tæller et par forfattere – er mindre aktive udøvere af dansk end folk heromkring. Så jeg synes nu nok, at din afvisning af Sprognævnet er lidt letkøbt.--C960657 20. apr 2007 kl. 21:36 (CEST)

Mit udgangspunkt er ikke at - specifikt - wikipedianerne skulle være bedre rustede til at bedømme, hvad der er "dagens stavemåder", end sprognævnet. Mit udgangspunkt er, at jeg tvivler på at Sprognævnet rent faktisk følger aktivt med i sprogudviklingen, med "lægmandens" briller på, men mere fra en "videnskabelig" vinkel. Min tillid til DSN er nok bare ikke så stor som din...

--Hebster 21. apr 2007 kl. 17:24 (CEST)

Støtter - Der er ikke mange der tager stilling til Anders Wegge Jakobsens forslag. Nemlig at de mest almindelige brugte betegnelser i den danske befolkning kan overtrumfe dansk retskrivning. I det årstid jeg har fulgt med, har det været min opfattelse at det allerede var konsensus. Mht. triatlon, drejer det sig ikke om hvad en gruppe bruger; men hvorvidt deres sprogbrug kan siges at påvirke almindelige danskeres sprogbrug i tilstrækkelig grad. Hvis konsensus ér til det, ville de enkelte diskussioner kunne føres med fokus på emnet, og knap så meget fnidder. --Leo Laursen 21. apr 2007 kl. 11:39 (CEST)

Kan der konkluderes?--Jan Friberg 29. maj 2007, 16:56 (CEST)[svar]

Jeg mener ikke man kan drage en entydig konklusion ud af debatten her på siden. Hvis der skal ændres noget, mener jeg det er nødvendigt med en afstemning. Problemet er bare at der lige har været sådan en afstemning, hvor det med mere end 3/4 flertal blev besluttet at Wikipedia følger Retskrivningsordbogen, punktum. Vi gider ikke stemme hver gang nogen er uenig med den. En ny afstemning, mindre end to måneder efter den konklusion, virker som en bevidst ignorering af det foregående resultat.

Nu havde jeg ellers besluttet mig for ikke at rode rundt i dette emne længere, men den konklusion JGC fremfører her er i lodret modstrid med de stemmer der blev afgivet. Det eneste der kan konkluderes om triathlon-afstemningen var at der var et flertal der ikke mente at der skulle stemmes om spørgsmålet. Det er at lægge dem ord i munden at tage dem til indtægt for at det er en 100% slavisk følgagtighed overfor RO. Ihvwertfald hvad angår min stemme er det en løgn så sort som den kan blive. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. jun 2007, 08:01 (CEST) Og så undrer folk sig over at bidragyderne forsvi nder?

Min holdning er at Wikipedia er nødt til at holde sig 100 % til dansk retskrivning/RO - ikke fordi det pr. definition er det bedste i ethvert tilfælde, men fordi det er det eneste der kan administreres uden større sværdslag. Udbredte ikke-autoriserede former kan sagtens medtages via omdirigeringssider, og visning af alternative navne, men selve artikelnavnet må følge RO. --JGC 3. jun 2007, 22:19 (CEST)

Der kan vist konkluderes så meget, at der er bred respekt for RO og enighed om at Dansk Sprognævn besidder den største forstand på det danske sprog. Imidlertid er vi åbentlyst et betydeligt mindretal, der påpeger, at der er ting, hvor de ikke er på linie med fagfolkene. Og netop fagfolkene er jo dem, der har den største forstand på de givne ting.

Naturligvis skal vi ikke stemme i hvert eneste tilfælde. Det vil bare være spild af tid. Men i stedet for at stirre sig blind på RO kunne man måske nok lige bløde op, når fagfolkene reelt bruger andre former. --Dannebrog Spy 3. jun 2007, 22:57 (CEST)

Problemet er bare at fagfolk er en lidt diffus masse. Skal det være 100 % af alle fagfolk der benytter en anden stavemåde før den accepteres? Eller 99 %, 85 %, ... Og hvem sætter grænsen mellem fagfolk og ikke-fagfolk for et givet emne?

Noget andet er at selv om fagfolk nok har fingeren på pulsen mht. hvad ord og begreber inden for deres fagområde betyder, har de ikke nogen særlig kompetence til at afgøre hvordan de bør staves. --JGC 3. jun 2007, 23:10 (CEST)

I den forbindelse henleder jeg opmærksomheden på Diskussion:Socialkonstruktionisme. --|EPO| 3. jun 2007, 23:17 (CEST)

JGC: Selvfølgelig kan man ikke definere fagfolk præcist. Grænsen vil altid være flydende og må i et vist omfang afpasses de givne emner. Men for nemheds skyld kunne man måske sige dem, der beskæftiger sig med emnet erhvervsmæssigt, og dem, der beskæftiger sig lidt mere med det end blot simpel interesse. Og selv da vil der selvfølgelig være undtagelser. Udgør disse kun 5-15 % kan man nok forsvare at ignorere dem, men når de op i 25-35 % eller derover, må man selvfølgelige tage dem alvorligt. Begge dele selvfølgelig forudsat at der kan laves en brugbar optælling eller skøn.

Men uanset undtagelsesstørrelser så har fagfolkene selvfølgelig ingen kompetencer ud i, hvordan ting staves. Men det er altså stadig dem, der beskæftiger sig med tingene til dagligt eller jævnligt. I modsætning til Dansk Sprognævn der næppe beskæftiger sig mere med f.eks. arkitektur, triat(h)lon eller jernbaner, end menigmand gør til daglig. Al respekt for det ærede nævn og deres arbejde men nogle gange kan det altså være nyttigt at se tingene fra den anden side af Valby Bakke.

|EPO|: Undskyld jeg er lidt tungnem, men hvad vil du gerne sige med dit link? --Dannebrog Spy 4. jun 2007, 01:59 (CEST)

⇒Wegge (lidt højere oppe): Jeg kan ikke se at den konklusion jeg gav på Wikipedia:Afstemninger/Afstemning om triatlon vs. triathlon på nogen måde skulle være i lodret modstrid med de afgivne stemmer. Den tredje stemmemulighed - tilføjet af Bruger:Byrial lyder i sin helhed:

	Afstemningen afvises (Wikipedia følger Retskrivningsordbogen, punktum. Vi gider ikke stemme hver gang nogen er uenig med den).

Det var denne mulighed der med et klart flertal blev vedtaget. Jeg har meget svært ved at se at formuleringen vi gider ikke stemme hver gang nogen er uenig med den (Retskrivningsordbogen) kan læses som om at det kun er i tilfældet triatlon/triathlon at der ikke skal stemmes mere. Samtidig har den konklusion du nu har overstreget stået uden kommentarer i over en måned - hvis nogle af afstemningsdeltagerne har været uenige i konklusionen, har der således været rigelig tid til at gøre opmærksom på det. Mht. din egen stemme, har du ganske rigtigt begrundet den med at det er dumt at stemme om et enkelttilfælde - så i den forstand kan jeg godt forstå at du ikke kan stå bag konklusionen. Men omvendt har Bruger:G®iffen givet en kommentar om at han troede der var enighed ... om at RO styrer - mens de fleste bare har stemt uden kommentarer. Trækker vi din stemme ud af konklusionen, er der stadig 9 ud af 13 (69 %) stemmer for Byrials stemmemulighed.

Det virker i øvrigt også mærkeligt at begynde at ændre på konklusionen i en afsluttet og arkiveret afstemning. Jeg kan ikke støtte den konklusion du nu har sat på - men hvor skal man debattere sådan en ændring når afstemningen er slut og siden formentlig er væk fra overvågningslisterne hos de folk der deltog. Jeg ønsker ikke at indlede en redigeringskrig, men vil omvendt ikke acceptere at konklusionen bare ændres uden debat. Måske skal vi prøve at finde en brugbar formulering på Wikipedia-diskussion:Afstemninger/Afstemning om triatlon vs. triathlon?

-- JGC 4. jun 2007, 10:41 (CEST)

Jeg er først nu blevet opmærksom på at jeg er blevet taget til indtægt for noget jeg ikke kan stå inde for. I det hele taget har jeg holdt mig langt væk fra denne debat efter Palnatokes ekstremt usaglige og perfide kommentar af 18. apr 2007 kl. 14:17. Jeg skal nok holde mig væk fremover. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. jun 2007, 10:52 (CEST)

⇒Wegge: Det er sørgeligt når etablerede og "højtydende" brugere skræmmes væk - og det er i hvert fald ikke min intention med denne eller andre debatter at skræmme nogen væk. Men det må være tilladt at argumentere for sin sag - og for mig at se er det ikke et urimeligt krav at bede om at brugere der deltager i en afstemning også holder øje med hvilken konklusion der gives på den. I øvrigt lå afstemningsperioden fra 18. til 25. april - altså et stykke tid efter at du efter eget udsagn har holdt dig væk.

Det er ikke min opgave at klinke skårene mellem dig og Palnatoke, men jeg håber at I kan forliges så wikipedia kan nyde godt af indlæg fra jer begge. Det er ærgerligt at tabe gode folk på baggrund af personstridigheder, og jeg har svært ved at forestille mig at Palnatoke skulle være interesseret i at smide dig på porten. Jeg har - så vidt jeg husker - ikke set det omtalte indlæg fra Palnatoke. Hvis jeg skal tage dine hårde anklager mod Palnatoke alvorligt, vil jeg anmode dig om at give et link til indlægget, så det er muligt at se hvad der er skrevet.

I forhold til den aktuelle sag håber jeg at du i det mindste vil blive her længe nok til at vi kan finde en brugbar konklusion for den gamle afstemning. Jeg har ingen intentioner om at lægge dig ord i munden, men hvis du forlader wikipedia bliver det svært at tage hensyn til dine synspunkter.

⇒Dannebrog Spy: Jeg er helt enig i de overvejelser du gør dig vedr. afgrænsningen af fagfolk. Jeg mener bare at der er alt for mange ubekendte (flydende grænser) til at det kan fungere fornuftigt i praksis. Vedr. DSN og Valby Bakke er mit udgangspunkt at sprogfolkene nok skal finde ud af at kontakte fagfolk i det omfang der er brug for det. Sprognævnet er selvfølgelig ikke ufejlbarligt, men jeg mener ikke at det er Wikipedias opgave at kontrollere deres arbejde. I stedet for at bruge store mængder krudt på at afgøre om man i dette eller hint tilfælde skal følge RO, er det i mine øjne mere konstruktivt at holde sig til RO og så angive alternative (og udbredte/sanktionerede) former med omdirigeringssider og evt. i artikelteksten. -- JGC 4. jun 2007, 11:12 (CEST)

⇒Wegge: Jeg kan se at Broadbeer nu har rettet tidspunktet på det indlæg du kaldte Palnatokes ekstremt usaglige og perfide kommentar til 18. apr 2007 kl. 14:17 (CEST). Hvis det står til troende, må det være indlægget her der er tale om - eller hur?

Jeg kan ikke se nogen som helst grund til at bruge så stærke gloser om det indlæg - hvad er det jeg overser? -- JGC 4. jun 2007, 16:07 (CEST)

Du overser den underliggende Du kan nok alligevel ikke stave, og derfor er dine bidrag uønskede/ubrugelige. Så meget desto mere hyklerisk er det at du med det samme griber til at kalde mig sarkastisk og personrettet. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. jun 2007, 23:22 (CEST)

Nå - det var der, skoen trykkede... Og nej, det var ikke det, der lå under. Hvis der endelig var noget underliggende, var det snarere Fagfolk kan generelt ikke stave. Og uddybende: Det gør såmænd heller ikke noget, når de bare kan finde sig i at andre retter deres stavefejl. --Palnatoke 6. jun 2007, 16:11 (CEST)

Indsat fra afbrudt afstemning redigér

Jeg vil tillade mig at bemærke at dether med at man i approval voting kan indsætte nye muligheder i afstemningen her er løbet lidt af sporet. I tilfælde af at et punkt som "Folk der tror man kan stemme en gang for alle burde ikke undre sig over hvor bidragyderne bliver af.", give os en lidt sær situation på hænderne idet formuleringen ikke er et svar på det stillede spørgsmål. Samtidig er teksten et personangreb på den der startede afstemningen og hvis det findes nødvendigt med den slags burde det holdes til andre diskussionssider. Jeg vil derfor opfordre til klare og tøre formuleringer, fx "der bør ikke stemmes om dette emne". --Morten LJ 4. jun 2007, 21:01 (CEST)

Helt enig. Det er ufatteligt, at vi er nødt til at skabe sådan en fjendtlig polemik omkring dette emne. Sarkastiske overskrifter hjælper ikke med til at løse problemet. Vi kan tydeligvis ikke komme til hverken enstemmighed eller konsensus i denne sag, og det må vi leve med. Men lad dog være med at håne hinanden eller finde på smarte spydigheder. Vi er sammen om at skrive denne encyklopædi. --PhoenixV 4. jun 2007, 21:10 (CEST)

(flyttet ind fra Wikipedia-diskussion:Afstemninger/Afstemning om brug af Retskrivningsordbogens stavemåde)

Enig. --Malene Thyssen 4. jun 2007, 22:25 (CEST)

Også enig. To ting ærgrer mig gevaldigt ved denne afstemning. Dels blev afstemningen i mine øjne skudt alt for hurtigt i gang. Jeg havde (på Wikipedia-diskussion:Afstemninger/Afstemning om triatlon vs. triathlon) foreslået en velforberedt afstemning hvor der blev givet tid til at vende mulige stemmemuligheder inden afstemningen blev startet. Det ville selvfølgelig ikke forhindre nogen i at opfinde nye svarmuligheder efter afstemningsstart, men det kunne måske have betydet lidt færre sarkastiske stemmemuligheder. Det andet ærgerlige ved den igangværende afstemning (set gennem mine briller), er at flere af de nuværende stemmemuligheder er nogle der ikke bringer os videre, al den stund at de ikke angiver hvordan man løser fremtidige tvister om stavemåder.

Muligheden "Folk der tror man kan stemme en gang for alle burde ikke undre sig over hvor bidragyderne bliver af." indeholder intet som helst forsøg på en konklusion eller en løsning af den problemstilling der er givet.

Muligheden "Denne sag kan ikke løses ved afstemning, men derimod kun ved konsensus" er fin som en målsætning, men for mig at se er den konsensus man efterstræber særdeles langt væk når det gælder RO-debatten. Når to lange debatter på landsbybrønden ikke har kunnet skabe konsensus, har jeg svært ved at tro på at konsensus bare opstår efter yderligere debat. I stedet opnår man enten at der spildes tid på ophidsede debatter fra tilhængere af forskellige synspunkter, eller også at nogle trækker sig fra debatten af ren opgivenhed. Konsensus er et glimrende mål, men når debatten har kørt uden at man har opnået enighed, er en afstemning at foretrække - og måske er afstemningen i dette tilfælde netop vejen til konsensus. -- JGC 4. jun 2007, 23:10 (CEST)

Det var på ingen måde ment sarkastisk, men derimod som en tør og saglig konstatering af tingenes tilstand. Derudover vil jeg blot konstatere at det sidste forsøg jeg gjorde på at bringe emnet til debat uden afstemning øjeblikkeligt blev gjort til genstand for en stribe "imod-stemmer" fra fortalerne for en slavisk efterlevelse af RO i et og alt. At de selvsamme proponenter for en blank afvisning af enhver form for fremtidige argumenter, uanset hvor fornuftige de end måtte være, gør åbenbart situationen helt anderledes. Den kan man tænke lidt over, hvis man er i det humør. Dette er naturligvis også en sarkastisk og mavesur kommentar, og kan derfor ignoreres af alle dem der deler folk ind i dem med de rigtige og forkerte meninger, og placerer mig i sidstnævnte kategori. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. jun 2007, 23:20 (CEST)

Fint nok hvis du mener at Folk der tror man kan stemme en gang for alle burde ikke undre sig over hvor bidragyderne bliver af. bare er en "tør og saglig konstatering af tingenes tilstand". Men hvorfor sætter du det på som stemmemulighed? Jeg kunne også bidrage med stemmemuligheden "Wikipedia har mere end 60.000 artikler" - det er en tør og saglig konstatering, men den har ingen værdi som stemmemulighed. Hvilken konklusion mener du man kan drage hvis dit stemmeforslag bliver det der får flest stemmer? Mener du at det hjælper med at få afklaret de tvister der beviseligt er i forhold til retstavningen?

Mht. din anden konstatering er jeg ikke sikker på hvad det er du vil have mig/os til at tænke over. Ja, der kom imod-stemmer i den lange konsensus-debat (lige som der også kom for-stemmer), og ja, der er givetvis folk der har "stemt" mod dit uformelle forslag som også stemmer for en striks RO-politik. Jeg kan ikke se det "anderledes" eller tankevækkende du øjensynligt ser i det sammenfald. Og det er ikke for at være sarkastisk; jeg forstår bare ikke hvad du mener.

Jeg ved ikke om du forventer eller ligefrem håber at de folk du tilsyneladende opfatter som dine modstandere vil ignorere dit indlæg. Jeg vælger at ignorere den sidste sætning og vil opfordre til at mavesurhed og sarkasme pakkes langt væk fra alle sider. -- JGC 5. jun 2007, 00:05 (CEST)

Jeg prøver lige at lægge mine personlige antipatier på hylden et øjeblik, og holde mig til materien. Grunden til at jeg oprettede den mulighed, var at den manglede, da jeg fik fat på afstemningssiden. Jeg endte så i en redigeringskonflikt, og nåede ikke at tænke videre over at der var et pænt overlap. Formuleringen skal forstås som min profeti om hvad der vil ske, hvis spørgsmålet ikke bliver betragtet med både langt større alvor, og også en knap så stejl holdning, som hidtil har været set. Det jeg kendetegner som en stejl holdning er udsagn som Wikipedia følger Retskrivningsordbogen, punktum. Kommer man som ny bidragyder, og får den smidt i hovedet, fordi man tilfældigvis har en faglig viden der gør at man kender forskellen på chok og shock, vil jeg vurdere at der er en ret overhængende risiko for at det bliver første og sidste bidrag fra vedkommende. Ud over det meningsløse i på forhånd at afskrive sig muligheden for at lære noget nyt, mener jeg også en kategorisk stillingtagen har en uheldig konnotation i retning af Vi er ligeglade med hvad du ved - Alt hvad der er værd at vide står i RO. De debatter jeg har set i min tid her, har tit og ofte endt med en mudret affære, hvor der ikke var nogen klar konsensus, eller en meget spinkel konklusion om at RO altid skulle følges. Og så kommer den næste konflikt 3-6 måneder senere, hvorfor vi kan starte forfra. Det faktum at der hele tiden er nye bidragydere, der foreslår en afvigelse fra normen, mens der i høj grad er tale om gengangere iblandt dem der mener RO er nok, turde også understøtte min profeti. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 5. jun 2007, 17:37 (CEST)

Eksemplet med en ny bruger der kender forskellen på chok og shock er særdeles aktuelt - det er netop sket på Diskussion:Anafylaktisk chok. Bruger:Henjar fik besked om at wikipedia følger RO punktligt (hvad der ikke var konsensusdækning for, men beskeden blev givet). Det har - heldigvis - ikke forhindret ham (hende?) i at bidrage med mange gode redigeringer og nye artikler. Det er selvfølgelig intet bevis for at andre ikke kan blive skræmt væk, men den overhængende risiko du har beskrevet, mener jeg ikke der er belæg for.

Jeg har trukket eksemplet omkring anafylaktisk shock frem, fordi det er det eneste eksempel jeg kender, hvor en ny bruger der er blevet slået i hovedet med RO, rent faktisk har fortsat efter at have taget den futile debat.(Skrev Wegge (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hvis du har eksempler på det modsatte, er du velkommen til at drage dem ind i debatten. For mig at se er det ikke Wikipedias politikker - strikse eller ej - der skræmmer folk væk, men den måde der i visse tilfælde tales til folk på. -- JGC 6. jun 2007, 09:58 (CEST)

Og så vil jeg gerne endnu en gang understrege at der ikke er nogen der underkender den faglige kompetence hos folk der kender forskel på chok og shock. Man er bare nødt til at skelne mellem sprogfaglig viden og lægefaglig viden. Folk med en lægefaglig viden har de bedste forudsætninger for at beskrive hvad de to typer af chok (eller chok og shock om man vil) går ud på. Men de er ikke uddannede sprogfolk og har ikke særlige kompetencer til at afgøre hvilken staveform der er korrekt. Den konnotation du omtaler - alt hvad der er værd at vide står i RO - mangler et meget væsentlig afgrænsning. RO handler om sprogbrug - ikke om betydning. Den eneste "underkendelse" der er i spil handler om stavemåder. -- JGC 5. jun 2007, 20:04 (CEST)

Tænk lige over at dette er et klokkeklart eksempel på at sprogfolk ikke ved noget om det sproget bruges til. For mig at se, har vi det problem at lægevidenskaben har to lydligt identiske begreber, der dækker to vidt forskellige kliniske betydninger. Men fordi DSN ikke kan eller vil se forskellen, får vi nu et præcist og veldefineret begreb skubbet ind under noget ganske andet. Hvad angår dit forsøg på afgrænsning, så kan jeg ikke anerkende det. Det er den holdning du lægger for dagen, både i ord og handling. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 6. jun 2007, 12:01 (CEST)

Der er intet klokkeklart i eksemplet. Som jeg har skrevet før er stavningen ikke det eneste der afgør betydningen af et ord. Den problemstilling du beskriver svarer til dem der protesterede mod retskrivningsreformen af 1948 (der afskaffede princippet om at skrive alle navneord med stort begyndelsesbogstav) med argumentet om at det ville føre til fejllæsninger af titler som Udrust dig, helt fra Golgatha og Kong Christian stod ved højen mast. Der er ikke tale om at DSN ignorerer en betydningsforskel, blot fordi de vælger at shock skal staves chok. -- JGC 6. jun 2007, 12:54 (CEST)

Den sprogfaglige viden hører efter min mening til i en ordbog. Det mål søger wiktionary at dække. Der må naturligvis gerne være sprogfaglig viden her også, men så ville det være på sin plads at den holdt sig til de emner der rent faktisk handler om sprog. Hvad angår evnen til at afgøre om noget er en korrekt staveform eller ej, vil jeg til hver en tid hævde at os der står ude i et specifikt fagområde har langt større grundlag for at afgøre om noget er korrekt eller ej. Den holdning at sprognævnets ansatte har en overnaturlig evne til at afgøre hvorvidt noget er en controller eller en styring, er i mine øjne udtryk for en blanding af autoritetstro og arrogance. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 6. jun 2007, 09:16 (CEST)

Har du konkrete eksempler på at DSN har blandet sig i om du kalder noget for en controller eller en styring? Sprognævnet vil - såfremt "controller" optages i RO - definere hvordan det skal bøjes (flere controllere? flere controllers?), hvilket køn ordet har og lignende - men ikke om du skal bruge en dansk eller engelsk grundform. -- JGC 6. jun 2007, 09:58 (CEST)

Nej, men med den praksis der forfægtes, ville jeg omgående få at vide at min artikel skulle omdøbes til maskinstyring, fordi det er et (sammensat) ord, der findes i RO. Jeg ville efterfølgende undlade at udbygge den. Jeg afholder mig netop fra at skrive artikler på grund af tingenes nuværende tilstand. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 6. jun 2007, 12:01 (CEST)

Hvor finder du den praksis henne? Jeg har ikke set eksempler på en sådan adfærd i min tid på wikipedia, og jeg har intet ønske om at gøre det til praksis. Hvis du havde skrevet maskin styring, ville jeg flytte artiklen til maskinstyring, fordi sammensatte ord på dansk skrives i et ord. Men RO-problematikken handler ikke om vælge ord A frem for ord B - det handler om hvilken stavemåde der skal benyttes for ord A. -- JGC 6. jun 2007, 12:54 (CEST)

Jens, jeg synes at du er meget langt ude når du i ramme alvor kan mene at DSN er bedre til at bedømme sprogbrug indenfor fagvidenskab end fagfolk er. Det er da lige netop fagfolkene som har de bedste (eg eneste?) forudsætninger for at vurdere hvad ord og begreber betyder, f.eks. afhængig af hvordan de staves. En encyklopædi skal være korrekt indholdsmæssigt, og ovennævnte eksempel viser jo netop at DSN åbenbart ikke har de faglige forudsætninger til at beskrive sproget fuldstændigt når det komme til faglige termer. Det betyder så at artiklen om ikke er fagligt korrekt. Jeg kan nævne en lang række eksempler på termer indenfor kemi som end ikke findes i RO, og en række ord som er forældede i kemisk sprogbrug alene af den grund at DSN ikke vil gå i dialog med det kemiske nomenklaturråd, og nægter at indse at fagsproget i kemi har udviklet sig. DSN er måske eksperter når det kommer til dagligdags sprogbrug, men når vi kommer til fagbegreber er de netop ikke længere eksperter. Så længe vi så stædigt holder på at følge RO vil det betyde at vi gang på gang skal have diskussioner som om hvorvidt ethanol staves ethanol eller ætanol, da både fagfolk (som benytter ethanol) og ikke-fagfolk bedst kender førstnævnte skrivemåde. Hvis ikke vi kan lytte til fagfolk får vi aldrig en ordentlig og dækkende encyclopædi. Jeg føler mig personligt ramt når du siger at DSN ved bedre. Det giver ikke mening at følge DSN/RO blindt, specielt fordi argumentet er: Det kan godt være at der er flere der bruger den og den stavemåde, men ifølge RO skal det skrives sådan. Det argument holder ikke, da det fremkommer ene og alene pga. stædighed hos den pågældende RO-tilhænger. Og du skal ikke sige at WP er til for læsernes skyld og ikke skribenternes. Det er jo læserne der er skribenter, og dermed læserne der påpeger de uoverensstemmelser der er mellem vores skrivemåde og almindeligt sprogbrug. -- Danielle 5. jun 2007, 21:39 (CEST)

⇒Danielle: Det er i mine øjne væsentligt at skelne mellem fagsprog og dagligsprog. Jeg kunne ikke drømme om at hævde at DSN var bedre end fagfolk til at beskrive fagsproget. Jeg mener til gengæld at DSN er det bedste bud når det drejer sig om dagligsprog. Wikipedia er et alment værk, ikke et specifikt fagleksikon, derfor mener jeg at dagligsproget skal anvendes så længe det er muligt. Stridens kerne - som jeg ser det - er så at afklare hvornår noget er fagsprog og hvornår det er dagligsprog. Vi kan formentlig hurtigt blive enige om de simple tilfælde - hvis et ord eller begreb ikke er optaget i RO, er der kun en fagsprogsudgave at tage fat i, og hvis en stavemåde anvendes nogenlunde på samme måde i fag- og dagligsprog, er der ingen problemer. Problemet opstår når DSN af den ene eller anden grund har valgt en stavemåde der afviger fra det der er gængs sprogbrug i fagsproget. Her kan man vælge det udgangspunkt at DSN er nogle tosser der ikke gider bruge de ordformer som fagfolkene benytter, eller man kan vælge et udgangspunkt hvor DSN's fravigelse af fagsprogsudgaven formentlig er begrundet i hensyn til dansk ortografi.

Den ultrasimple måde at afgøre status i forhold til fagsprog/dagligsprog er at se om ordet findes i RO. Det er en grovkornet metode der har den indbyggede ulempe at man risikerer at visse fagudtryk i et fagområde er oversat og dermed underlagt RO's regler, mens andre (endnu) ikke er med og dermed mere løseligt defineret. Men på trods af denne svaghed, mener jeg det er den bedst mulige rettesnor at have. Jeg er ikke ude efter en model hvor RO aldrig kan fraviges og omtale af RO-spørgsmål medfører 2 dages blokering - uanset hvor firkantet et regelsæt man måtte stille op, er det i princippet altid til diskussion. Men hvis vi kunne finde en form for enighed - om ikke andet så om nogle af de mere simple tilfælde - så kunne man måske spare nogle af disse monsterdebatter og frigive noget tid til artikelskrivning.

Jeg er i øvrigt ikke enig i at chok/shock-eksemplet viser noget om DSN's kvalifikationer. RO er ikke en betydningsordbog, og det er ikke RO/DSN's opgave at gøre opmærksom på evt. betydningsforskelle. Du nævner at DSN har nægtet at gå i dialog med det kemiske nomenklaturråd; det tror jeg selvfølgelig på, men jeg vil gerne vide hvilken begrundelse de har givet. Jeg har stødt på "kemistriden" før, og kan godt følge at der netop dér er basis for en strid mellem sprogfolk og fagfolk.

-- JGC 6. jun 2007, 00:20 (CEST)

Du tager fejl - meget endda - når du hævder at DSN har patent på dagligsproget. Med udgangspunkt i det kemiske domæne, har jeg lavet en ultrakort undersøgelse af den relative hyppighed af hhv. ethanol og ætanol i 4 danske medier. Resultaterne er som følger:

Media	Antal forekomster af ætanol	Antal forekomster af ethanol
http://www.jp.dk	24	214
http://www.dr.dk	17	108
http://www.politikken.dk	2	4
http://www.berlingske.dk	6	81

Du er naturligvis ikke i tvivl, men for andre vil jeg oplyse at DSN, der efter din mening beskriver dagligsproget, angiver formen ætanol som den korrekte. Jeg synes at det er mere end svært at få øje på en klokkeklar begrundelse for det synspunkt. Til gengæld får vi en interessant use case: Hver gang der er 454 der slår op på wikipedia som følge af en artikel de har læst i deres avis, vil de i de 407 tilfælde (89,6%) blive forvirrede over at de ender med at læse om noget andet end det de ledte efter. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 6. jun 2007, 09:10 (CEST)

Hvor har du set mig hævde at DSN har patent på dagligsproget? Jeg skrev at de i mine øjne var de bedst egnede til at beskrive dagligsproget. Beskrive var - kan jeg se at din kommentar - et uheldigt ordvalg, for det var ikke ment som en påstand af at DSN (her snarere RO) beskriver den faktiske sprogbrug mest nøjagtigt. Min pointe er at de er de bedst egnede til at sætte normerne for dansk sprogbrug. DSN følger langt hen ad vejen den faktiske sprogbrug, men der laves også ændringer der går på tværs af mange sprogbrugeres vaner. Afskaffelsen af linie (og afledte former) er langt fra slået igennem endnu, men selv om sprognævnet her går på tværs af et flertal, er ændringerne begrundet i de knæsatte principper for DSN's virke. Se evt [5] vedr. ændringerne i RO2001.

Din "use case" ville måske holde hvis der kun var en omdirigering ethanol ⇒ ætanol, men med den - i øvrigt udmærkede - formulering der er mht. navngivningen skal man blot læse frem til sjette ord i teksten for at finde "avisformen". Det er muligt at nogle vil undre sig over at wikipedia ikke bruger samme stavemåde som avisen, men det er temmelig usandsynligt at de skulle tro at det var "noget andet" de læste om. -- JGC 6. jun 2007, 09:36 (CEST)

Du skriver da direkte at du mener DSN er, ikke bedre, men bedst til at afgøre hvad dagligsproget er. Hvad angår forvirringen, så betragter jeg det som en overmåde forstyrrende og ligegyldig detalje at der på toppen af ethanol står "(Omdirigeret fra Ethanol)". Hvis du mener den er ligegyldig, så har vi allerede løsningen: Lad dem der iunteresserer sig for hvadDSN måtte have af sære standpunkter, og lav en redirect til den korrekte fagterm. Hvis du, som Palnatoke åbenbart ikke kunne det, ikke kan acceptere den løsning, har du givet et meget præcist svar på hvorfor jeg er fundamentalt uening med dig. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 6. jun 2007, 12:24 (CEST)

Uden i øvrigt at tage stilling til det fornuftige i at skrive ethanol eller ætanol vil jeg indskyde, at hyppigheden af de to stavemåder ikke i sig selv er udslagsgivende for, om det ophæves til standard. Sprognævnet kigger også på, om stavningen følger samme principper som stavningen af lignende ord (hvilket alt andet lige er en god ting – jo færre undtagelser, jo nemmere er ord at stave uden brug af ordbog). Et godt eksempel (tror jeg, uden at jeg dog er helt sikker på etmylogien) er ordet triatlon. Det stammer (tror jeg) fra atletik, hvorfor den umiddelbart logiske stavemåde for en person, der ikke kender ordet, er triatlon. Og en udøver af sporten kaldes så triatlet, dvs. med udgangspunkt i ordet atlet. Hvis den godkendte stavemåde var triathlon, ville det være uklart, om man skulle skrive triatlet (i strid med princippet for triathlon) eller triathlet (i strid med princippet for atlet). C960657 6. jun 2007, 19:35 (CEST)

⇒Danielle: Er pointen ikke netop at vi skriver en generel encyklopædi snarere end et fagligt værk? Kan det så passe at korrekt indhold skal udelukke korrekt dansk i artikeltitlen? "Korrekt dansk" som defineret/beskrevet af dem, der faktisk får penge for at vide noget om det emne. Og hvad sprogbrugsstatistik angår, har jeg nu langt større tillid til DSN end til alskens "fagfolk". --Palnatoke 5. jun 2007, 22:10 (CEST)

Jo, vi skriver en generel encyklopædi, men hvorfor må den ikke på samme tid være fagligt korrekt? Og hvad angår kemi (som et specifikt eksempel) kan det godt være at jeg hører til den gruppe du kalder "fagfolk", men jeg vil vove den påstand at Carl Th. Pedersen og andre kemikere som er medlemmer af nomenklaturudvalget er langt bedre kvalificeret til at bedømme hvad der er og bør være almindeligt sprogbrug inden for kemi end medlemmerne af DSN. -- Danielle 5. jun 2007, 22:20 (CEST)

Vi taler her ikke om indhold, men alene om artikeltitlen - og hvis den forhindrer korrekt fagligt input, kan vi roligt tale om problemer med elfenbenstårne. Jeg kender ikke det kemiske nomenklaturudvalg, men mit indtryk af de nomenklaturer, jeg har mødt (især biologi- og dental-), er at man hellere kopierer engelsk sprogbrug end prøver at bruge et fornuftigt dansk. Mit indtryk kan naturligvis være forkert og/eller uden almen gyldighed. --Palnatoke 5. jun 2007, 22:42 (CEST)

Hvis det var så simpelt som du gør det til, ville det jo ikke være et problem at lade artiklerne stå under en arbitrær titel, og så lave en redirect fra den form RO foreskriver. Men det lader til at gøre fysisk ondt på alle. Jeg ved godt hvorfor det gør ondt på mig: Jeg hader at se "Omdirrigeret fra ...", når jeg har fulgt hvad jeg betragter som en korrekt navngivet henvisning. Hvis det mod min forventning ikke skulle forholde sig sådan for folk der går ind for en stringent RO-efterlevelse, har vi svaret lige ved hånden: redirect fra den RO-approberede form, til det folk der har den faglige kompetence bruger i det daglige. Hvis det ikke er en brugbar løsning for dig, har du selv svaret på hvorfor dit forslag ikke holder vand. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 5. jun 2007, 22:53 (CEST)

Det vi diskuterer, er jo netop om vi vil tillade arbitrære artikeltitler. Retskrivningsordnogen er et værktøj, der skiller arbitrære ord fra korrekt stavede ord, men faglig kompetence er åbenbart kun noget værd, når det ikke handler om sprog. --Palnatoke 5. jun 2007, 23:24 (CEST)

Palnatoke, nu strammer du sprogbrugen uden grund. Den faglige kompetence hos en cand.mag. i dansk har jeg ikke noget at udsætte på, hvor den er brugbar. Problemet er bare at vi står i en situation, hvor den sprogfaglige kompetence ønsker at udbrede sig til alle fagområder. Det ønske er uforenligt med mit ønske om at beskrive mit fagområde så præcist som muligt. Og da det er mig der sidder og skriver maskinstyringer, vil jeg til hver en tid hævde at jeg ved mere om hvilke termer der er korrekte i den sammenhæng, end folk der har fokuseret på hvad akusativ er, nogen sinde kan komme til at vide. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 6. jun 2007, 08:56 (CEST)

Wegge, det sprognævnet udtaler sig om er jo netop ikke hvilke termer der er korrekte, men hvordan disse termer skal staves. Lige som det er dit fagområde at beskæftige dig med hvordan maskinstyringer laves, er det sprogfolkenes fagområde at beskæftige sig med hvordan termerne bør staves. Hvis man mener at det kun er kemikere der kan fastlægge stavning for kemi, dataloger der kan fastlægge stavning for computerteknologi, musikvidenskabsfolk der kan fastsætte stavning for musik etc., bliver der ikke meget sprog tilbage til DSN. Naturligvis skal fagfolk også have indflydelse på den sprogbrug der autoriseres for deres område - men spørgsmålet er om det ikke allerede er tilfældet. Jeg har svært ved at forestille mig at DSN sidder med skyklapper på ved et skrivebord og vælger stavemåder uden at have kontakt til den verden (det fagområde) det stammer fra.

Det er en skam at der lige har været træf, for der kunne måske have kommet noget konstruktivt ud af at mødes med nogle folk fra DSN og få oplyst hvordan de arbejder. -- JGC 6. jun 2007, 09:14 (CEST)

Det er præcist det der er min påstand. DSN kan i sagens natur ikke have andet end et forfladiget og generaliseret indblik i et specifikt fagområde og dets sprogbrug. Hvad angår skyklapper, så er det ikke noget jeg tror, men derimod noget jeg ved. Den øjebæ som ætanol er, er ene og alene en teoretisk konstruktion, der i direkte modstrid med etableret praksis har haft til hensigt at tilpasse stavningen til en bestemt opfattelse af hvilken lyd et æ har[6]. Mens jeg sad og ledte efter noget på skrift, fandt jeg i øvrigt et nyhedsbrev fra sprognævnet, hvor redaktøren for DSDE skriver:

	Inden for naturvidenskaberne har der også skullet træffes mange valg. Den internationale form er anvendt, medmindre der er tradition for en dansk form i dagligsproget. Derfor skriver vi henholdsvis cadmium, caesium og ethanol - og jod, klor og fosfor.

Tankevækkende, ikke? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 6. jun 2007, 12:18 (CEST)

Jo, det er tankevækkende. Hvis citatet herover ikke er en simpel fejl fra skribentens side (det tror jeg ikke det er), bør omdirigeringen ethanol ⇒ ætanol vendes. Det kan afklares med et spørgsmål til DSN. Sprognævnet er ikke ufejlbarlige, og hvis man - som du har gjort her - kan sandsynliggøre at de har taget fejl, har jeg intet problem i at fravige RO. Jeg mener bare ikke at vi kan "override" en DSN-afgørelse ud fra en fornemmelse af at den er forkert. Hvis der er grelle tilfælde hvor det tyder på at DSN har begået fejl, kan man kontakte dem og (forhåbentlig) få deres hjælp til at afklare om det er en smutter eller der er en begrundelse for afvigelsen.

Du angiver hjemmesiden for Ud med sproget som kilde for dit udsagn om ætanols oprindelse - kan du specificere hvor punktet er behandlet (hvis det er i selve radioudsendelsen er det selvfølgelig også o.k. - men det vil bare være rart at få mulighed for at se/høre kilden). -- JGC 6. jun 2007, 12:54 (CEST)

Jens, det var da en fremragende idé! At holde wikitræf med deltagelse fra DSN, hvis de da vil det. Og det er da bare at få det arrangeret, så vidt jeg ved har vi ingen regler om hvor mange træf vi må holde på et år :-) -- Danielle 6. jun 2007, 10:30 (CEST)

Wegge, du har misforstået idéen med {{støtter ikke}}-skabelonen, som blandt andet jeg – en af fortalerne for ~~slaveri~~ den slaviske efterlevelse af RO – benyttede mig af i konsensusdebatten. Den er ikke til for at bringe afstemninger ind i konsensusdebatter, men kun et middel til at skabe overblik i diskussionen. Der er ingen skjult antiwikipediansk dagsorden, og du behøver ikke føle dig forfulgt af meningsdannere.

Til alle: Vi må konkludere, at det ikke er muligt at løse dette problem ved en diskussion/afstemning én gang for alle. Der er vist ingen anden vej. --PhoenixV 5. jun 2007, 09:36 (CEST)

Det er da tænkeligt at jeg har misforstået ideen med skabelonerne, men det er jeg bestemt ikke ene om. Den brug jeg så på den seneste landsbybrønd-diskussion, var at folk lynhurtigt blev tvunget ind i et polariseret spil, hvor de så mere på hvad de andres skabelon sagde, frem for egentlig at læse hvad der blev skrevet. Jeg er ikke ude på at pege fingre af en bestemt holdning, da alle var lige gode om det. Hvad angår ideen i skabelonen, så vil jeg dog tillade mig at stille spørgsmålstegn ved hvordan den tiltænkte brug egentlig har været? Er det sådan at der mangler nogle mellemtring mellem yderpunkterne, som f.eks {{Der er noget godt i forslagt, men der er et par ting der kan gøres bedre}}, eller var tanken at konsensus er en digital ting, hvor man enten er helt enig, eller helt uening? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 5. jun 2007, 17:37 (CEST)

⇒Wegge: Jeg vil påstå at du netop har forstået ideen med skabelonerne - de er til brug i afstemninger. At folk ikke kan kende forskel på en afstemning og en diskussion, burde sådan set mest være deres eget problem. Desværre går det også ud over os andre og over det projekt, vi er sammen om her. --Palnatoke 5. jun 2007, 20:06 (CEST)

⇒PhoenixV: Ingen anden vej end hvad? Konsensus gennem (yderligere) debat? Afstemninger fra gang til gang?. Jeg tror ikke at der er nogen der forestiller sig at man kan lave en afstemning en gang for alle, men jeg tror (håber) stadig på at man med en afstemning kan skabe en rimelig konsensus til gavn for wikipedia. -- JGC 5. jun 2007, 10:28 (CEST)

Der er en iboende modstrid mellem de to begreber "konsensus" og "afstemning", så man kan ikke bruge en afstemning til at skabe konsensus. Det er mit skøn, at vi bliver nødt til at afgøre sagerne fra gang til gang, da der ikke lader til at være grobund for nogen form for overensstemmelse mellem diskussionsdeltagerne i denne overordnede debat. --PhoenixV 5. jun 2007, 12:00 (CEST)

Du har nok ret i at konsensus ikke kan skabes gennem en afstemning, men afgørelser med overvældende flertal indgår dog i beskrivelsen på Wikipedia:Konsensus.

Jeg vil rigtig gerne kunne se fremad med noget mere konkret end "vi må tage det når det kommer". Har de folk der har stemt på pkt 3 eller 4 nogle forslag til hvordan en kommende tvist om retstavning skal håndteres? Jeg er enig i din tolkning af den manglende grobund for overensstemmelse i den overordnede debat - men frygter lidt at der kan være samme mangel på grobund i fremtidige tvister om stavning. Når der ikke kan opnås enighed om en ny konsensus, er praksis at man holder status quo - men for mig at se, er der ikke engang enighed om hvad status quo vil være her. Jeg vil mene at det må være formuleringen fra Wikipedia:Navngivning (fra 2003) der udgør status quo - men tilhængere af en blødere formulering vil muligvis hævde at rigid tolkning af den nævnte passage er i strid med konsensus. Jeg er ikke interesseret i at tromle nogen, men jeg er omvendt ved at være godt og grundigt træt af snart to måneders heftig - og ikke konsensusskabende - debat om retstavning. -- JGC 5. jun 2007, 15:41 (CEST)

Om undgåelse af "konflikter" redigér

Et af de argumenter der ofte fremføres af fortalerne for at deponere den sunde fornuft hos dansk sprognævn er at undgå fremtidige konflikter ved at holde fast i ros stavemåde. Er der nogen der kan påpege en eneste af disse konflikter, der ikke i realiteten er skabt af forsøget på at undgå dem. Jeg venter i spænding -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 12. jun 2007, 23:20 (CEST)

Det har da vist ikke været et særligt vægtigt argument i debatten? Under alle omstændigheder er triatlon vel et godt eksempel: Hvis vi havde haft som retningslinje, at vi altid følger RO, ville vi ikke havde brugt en måned på at kværne gennem utallige kilobytes mudderkastning. Om det så er et eksempel på, at konflikten er skabt i forsøget på at undgå selvsamme, dét kan jeg ikke lige afgøre. Det var det i hvert fald ikke fra min side. --PhoenixV 13. jun 2007, 17:02 (CEST)

Nu ved jeg ikke hvad dine bevæggrunde har været, men oftest opstår "konflikten" på baggrund af en ny bruger med viden om stofområdet, der opretter en ny artikel. Kort efter dukker en eller anden op med standardargumentet "Vi følger RO, for at undgå konflikter." Om det specifikt hænger sådan sammen med triathlon, har jeg ikke undersøgt. Der er flyttet rundt på diskussionen, så det ikke lige er til at se hvad der kom først. Min påstand er at der fortsat vil dukke nye redigerende brugere op, og det er urealistisk at de gider læse samtlige 100 politikker, procedurer og instrukser igennem, før de skriver noget. Derfor vil diskussionen dukke op igen, og eftersom folk ikke selv har været med til at træffe beslutningen, er det ikke givet at de føler sig bundet af den. Derfor vil den blive ved med at dukke op igen, medmindre der bliver lukket for brugeroprettelser. Og det er vel næppe en løsning nogen vil betragte som særlig befordrende. Det var på baggrund af den overbevisning jeg forsøgte at skabe en koncensus om en knap så konfrontatorisk og stejl indstilling, men som historien viste, udartede det sig til endnu en afstemning blandt tordenskjolds soldater. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jun 2007, 19:38 (CEST)

Men hvis vi har en gennemdiskuteret politik på plads, vil det være nemt for mere garvede brugere at tage kontakt til den nytilkomne skribent og henvise til retningslinjerne. Derefter vil man hurtigt kunne flytte artiklen til dens korrekte titel. --PhoenixV 13. jun 2007, 20:40 (CEST)

Jeg har været med længere end dig, og jeg ved derfor meget bedre end dig hvad der er praktisk. Din mening er derfor uden betydning.

Hvis du kan acceptere ovenstående udsagn, er diskussionen ikke længere. Du retter dig efter min holdning. Hvis du ikke kan underordne dig, skulle du nok overveje at omformulere dig. Jeg har fremført det samme argument før, men du får det lige en gang tid: Det er ekstremt dårlig form, på forhånd at vedtage at uanset hvilken god grund folk møder op med, vil vi ikke lytte til dem.

<rant> Hvis du rent faktisk har den holdning, og ikke bare lod dig lokke til en tilsyneladende "nem" løsning på et ikke-eksisterende problem, ønsker jeg dig helt oprigtigt hen hvor peberet gror. Jeg har ikke brugt 2½ års blod, sved og tårer på dette projekt, bare for at lade en flok krypto-facister overrende det.</rant>

Jeg er skuffet over at takken for at projektet lukker folk ind, og lader dem være med til at påvirke det, udarter sig til at man vil fratage de efterfølgende nye bidragydere den samme mulighed. Det hører simpelthen ingen steder hjemme! Tænk på om du ville have været her i dag, hvis jeg den første dag du kom her havde startet med at dynge dig til med ting du ikke måtte gøre, fordi vi en gang for alle havde vedtaget at det måtte du bare ikke PUNKTUM! Ville du så have været her til at hønse op? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jun 2007, 21:01 (CEST)

Jeg forstår ikke din harme. I mine øren lyder det som om, at du argumenterer for, at vi slet ikke skal have politikker og normer, men det vel er næppe det, du mener? --C960657 13. jun 2007, 21:14 (CEST)

Jo, det er det jeg gør. I det mindste går jeg ind for en meget kraftig begrænsning. Ting der ikke er åbenlys enighed om, bør være til diskussion. Præcis på samme måde som indholdet i de kontroversielle artikler er det. Der er sjældent en mening der er evigt sand, og hvis den er det, så er der ikke nogen grund til at nedfælde den nogen steder. Det er for eksempel derfor der aldrig opstår en diskussion omkring fjernelse af vandalisme. Men praktisk taget alt andet bør være til diskussion. Hvad angår din manglende forståelse, så er det ret simpelt.

Og hvad er det i øvrigt du ikke forstår? Det kan ikke udtrykkes ret meget klarere. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jun 2007, 21:26 (CEST)

Jamen o.k., så forstod jeg dig ret. Det overraskede mig bare, idet det i mine øjne er en ret yderligtgående holdning at være modstander af politikker og normer. Men det skal du da have lov at være :-) --C960657 13. jun 2007, 21:47 (CEST)

Der var også en gang hvor jeg mente at det var en god ting, men jeg har set alt for mange tilfælde, hvor en retningslinje bliver annekteret af folk der ønsker at bruge den til at slå andre i hovedet med. Jeg har sikkert også gjort det selv, men jeg håber at jeg i det mindste er blevet klogere med tiden. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jun 2007, 22:06 (CEST)

Nu er det jo svært at henvise til en udebleven konflikt, men stavemåder er diskuteret mange gange. Prøv fx at søge efter “retskrivningsordbogen” i artikeldiskussionnavnerummet. I langt hovedparten af tilfældene har man henvist til RO og uden større sværdslag tilrettet artiklens stavemåde i overensstemmelse hermed – også når der fandtes udbredte alternative stavemåder.

Her er et par eksempler (egennavne er med vilje udeladt): Diskussion:Risalamande, Diskussion:Rationale tal, Diskussion:Absces, Diskussion:Sarcom, Diskussion:Svejs, Diskussion:Rododendron, Diskussion:Fosfor, Wikipedia-diskussion:WikiProjekt_S-tog#Stavning.

Her har der til gengæld været lidt mere diskussion: Diskussion:Granddanois/Wikipedia:Landsbybrønden/Granddanois flyttet til "Den danske hund", Diskussion:Tv, Diskussion:Ætanol

--C960657 13. jun 2007, 21:14 (CEST)

(Til Wegge, redigeringskonflikt) Wow, der bliver skudt med skarpt her. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan diskutere med dig Wegge, for du lægger alt for mange betydninger i det, jeg skriver. Jeg kan slet ikke følge med den fantasi. På intet punkt har jeg argumenteret for, at de regler, man vedtager, ikke skal kunne diskuteres i fremtiden – det er enhver brugers ret at stille spørgsmålstegn ved en hvilken som helst del af Wikipedia. Men hvis man lægger sig fast på at følge RO's retningslinjer, behøver man ikke bruge energi på evige diskussioner af enkelttilfælde og kan nøjes med disse generelle debatter. Du skriver selv i dit manifest, at vi skal bruge mere tid på at skrive brugbart indhold frem for at koncentrere os om form og teknikaliteter, og jeg kan kun se, at "RO-fascisme", som du så diplomatisk kalder det, er et skridt i den retning.

Det er klart at jeg sætter tingene på spidsen. Du har tidligere stemt på Wikipedia følger Retskrivningsordbogen, punktum. Vi gider ikke stemme hver gang nogen er uenig med den. Mener du det så bombastisk som det er skrevet? Og så vil jeg gerne høre om ting skal kunne være til debat, eller om der rent faktisk er ting der skal være mejslet fast? Du slipper ikke for debatterne uden samtidig at sætte ting i sten. Hele pointen med en kollaborativ indsats som wikipedia er at alting er åbent for at der dannes en koncensus i hvert enkelt tilfælde.

Mit ønske om at følge RO baserer sig i øvrigt ikke på et ønske om at indføre regler, regler, regler. Som jeg har skrevet før, er jeg af den overbevisning, at RO's stavemåde er korrekt, og alt andet er forkert. Det betyder ikke, at man er et dårligt menneske, hvis man ikke følger RO, men hvorfor skulle vi promovere stavemåder på Wikipedia, som ikke giver fuldt point i dansk diktat i 9. klasse? --PhoenixV 13. jun 2007, 21:18 (CEST)

RO er regler, regler, regler. Jeg kunne sige en hel masse om at ætanol er en kunstig konstruktion, der er skabt af en inkonsistent teori om lydlig harmonisering, og at shock ikke er optaget i RO, fordi DSN har en utaknemlig opgave, der ikke tillader dem at konsultere med den faglige viden. Men det har jeg gjort før, og det eneste der er kommet ud af det (ikke bare fra dig) er omkvædet "Jeg mener at RO er den højeste sandhed" i en eller anden omskrivning. Så det vil jeg lade være med. Men jeg vil gerne vide hvorfor du mener at kunne sammenstille de to udsagn du fremsætter ovenfor? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jun 2007, 22:22 (CEST)

Kort svar (repetition):

Jeg vil ikke slippe for debatter. Jeg vil slippe for en masse enkeltstående debatter.
Hvis du kalder RO en samling af regler, er et historieleksikon det også. Når jeg taler om regler, mener jeg interne regler på Wikipedia.

--PhoenixV 13. jun 2007, 22:29 (CEST)

Du er facist, hvis du mener ovenstående. Du kan ikke slippe for de enkeltstående debatter, uden at afskære folk fra at debattere den generelle debat, hver eneste gang der dukker et nyt spørgsmål op. Sådan er det bare. Og nej, RO og et historieleksikon adskiller sig ret væsentligt fra hinanden. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jun 2007, 22:38 (CEST)

Målet er ikke at afskære folk fra at debattere men at dæmpe deres lyst til at debattere. Jf. mine eksempler herover har RO-retningslinjen løst en række tvivlstilfælde uden den store polemik. Alle normer her på Wikipedia er åbne for diskussion og kan i yderste konsekvens ændres, hvis der er tilstrækkelig tilslutning. Personligt synes jeg, at det er meget praktisk (og ufascistoid) at have nogle retlingslinjer, som man følger, indtil man bliver enige om nogen nye. --C960657 13. jun 2007, 23:18 (CEST)

Meget kort: Hvordan vil du foreslå at man skal kunne blive enige om nye retningslinier, hvis de eksisterende bliver brugt til at hindre en debat om dem? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jun 2007, 23:23 (CEST)

Hvis folk er uenige i stavningen af et bestemt ord, kan de tage det op på Landsbybrønden, om det vil være i orden at fravige normen for den ene gangs skyld. Hvis folk er uenige i den generelle princip om at følge RO, kan de tage dette op på Landsbybrønden. Fremtidige brugere er ikke bundet af fortidens beslutninger og kan bestemme næsten hvad som helst, hvis ellers de kan opnå enighed om det (ved afstemning eller konsensus).--C960657 14. jun 2007, 00:04 (CEST)

Netop! Dog er jeg ikke sikker på at det er noget der skal på landsbybrønden, hver gang. Det er for mig at se ret oplagt at man lægger debatten ved den enkelte artikel, lige som vi diskuterer alt muligt andet på artiklernes diskussionssider. Der hvor jeg bliver vred, er når folk prøver på at træffe en endegyldig beslutning. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 14. jun 2007, 11:20 (CEST)

Det er ikke muligt at træffe endegyldige beslutninger (dog med undtagelse af bl.a. beslutninger vedr. ophavsret og licenser), og de nuværende retningslinjer for stavning, der fremgår af Wikipedia:Navngivning er heller ikke mere endegyldige, end at den kan fraviges eller laves om. Den kan vel opfattes som en regel, der gælder, indtil man bliver enige om at fravige den, dvs. at som udgangspunkt er det i orden at flytte en artikel til RO-stavemåden uden diskussion, men hvis der efterfølgende opnås enighed om en anden stavemåde, kan man flytte den bagefter. Synes du ikke, det er acceptabelt? Jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt at begynde at diskutere forud for enhver flytning. De fleste flytninger er heldigvis helt ukontroversielle. I praksis tvivler jeg på, at der kan opnås enighed om fravige RO's stavemåder i ret mange tilfælde, men folkestemningen kan jo ændre sig.--C960657 14. jun 2007, 17:57 (CEST)

Jeg er træt af denne McCarthyisme. Hver gang man så meget som udtaler sig om retningslinjer, bliver man stemplet som bureaukrat og nu også fascist. Jeg kan kun gentage, at jeg aldrig har ytret ønske om at afskære folk fra at debattere. Men hvis vi fastsætter en grundigt diskuteret regel har nye brugere en mulighed for at sætte sig ind i tidligere debatter, så vi ikke altid behøver starte fra bunden. --PhoenixV 13. jun 2007, 22:46 (CEST)

Jeg har tidligere skrevet at jeg sætter tingene på spidsen, for at få den principielle debat. Det er jo den du siger at du vil have, så jeg undrer mig over at du pludselig ikke vil den alligevel? Jeg gentager: Folk der vil træffe en principiel beslutning, og bruge den til at forhindre andre i at stille spørgsmålstegn ved dens validitet, har et problem med autoritetstro. Kald mig McCarthy hvis du vil, men hvis du ikke vil tage den principielle metadebat, giver jeg ikke ret meget for det. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jun 2007, 23:15 (CEST)

Uden i øvrigt at blande mig i debatten om Koncensus omkring navngivning, vil jeg komme med et citat, jeg engang fandt på Palnatokes brugerside:

Hvis du er sur og vred, er det ofte en god idé at vente lidt, før du besvarer kritik. Og så vente lidt mere. Og så skrive et svar. Og smide det ud. Og så skrive et svar igen

Ligeledes har jeg bladret lidt rundt i de andre Wikipedias' artikler om konflikthåndtering og etikke for at se, hvilke tiltag man der benytter, for at forebygge og løse mudderkastning og fastlåste diskussioner, og på den svenske side om etikkete fandt jeg følgende:

Undgå personlige angreb på din opponent
Formuler dine holdninger og meninger så sagligt og præcist som muligt
Læs din opponents argumenter grundigt, før du svarer på indlæg i en diskussion
Lad det fremgå af dine indlæg i en diskussion, at du har forstået din opponents argumentation
Undgå værdiladede indlæg i diskusioner
Undgå sarkasme, hån og provokationer

Med dette indlæg, håber jeg, I finder en løsning eller i det mindste et kompromis - for efterhånden kan man blive bange for, at larmen herfra skræmmer nye, og knap så hærdede, brugere fra vid og sans. Med ønsket om en forhåbentlig fredelig afslutning på debatten. - apw 13. jun 2007, 22:54 (CEST)

Tak for forsøget på at dæmpe gemytterne. Jeg ville ønske at det virkede, men jeg tror det desværre ikke længere. I mine øjne er Wegges sprogbrug og argumentationsform milevidt fra en anstændig debatkultur - og jeg har pt ikke anden løsning end at undgå at indgå i en diskussion med ham. Jeg har prøvet at forstå hvorfor Wegge er så utilfreds med min og flere andres adfærd på Wikipedia - men har opgivet at komme videre nu. Jeg er klar over at jeg med dette indlæg formentlig puster til ilden, men vil på den anden side gøre opmærksom på at når jeg pt undlader at kommentere indlæg fra Wegge, er den primære grund at jeg ikke ønsker at give næring til flere personfikserede debatter. -- JGC 13. jun 2007, 23:39 (CEST)

Jeg blander mig alligevel, for jeg har egentligt svært ved at se, at der er ret meget at være uenige om. Så nu bærer jeg sikkert også ved til bålet. På Wikipedia:Navngivning står der:

Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der. For titler, der har flere mulige stavemåder, laver man en omdirigering fra alle andre stavemåder.

Den formulering er da så bred, at alle de synspunkter, der fremsættes i denne debat tilgodeses. Retskrivningsordbogen får sin del af kagen, og det samme gør de folkelige og faglige stavemåder. Sætningen kunne eventuelt udvides til:

Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der. For titler, der har flere mulige stavemåder, laver man en omdirigering fra alle andre stavemåder, ligesom de nævnes umiddelbart efter markeringen af opslaget.

- apw 13. jun 2007, 23:42 (CEST)

Jeg følger dine gode råd, og kommeterer JGC når jeg har sovet på ham. Hvad angår dit kompromisforslag, hvorfor så ikke lade omdirrigeringen gå fra det RO har besluttet, til den form der rent faktisk bruges i fagsproget? Jeg har stillet det spørgsmål flere gange, uden at få svar. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jun 2007, 23:44 (CEST)

Uden at kunne komme med et eksempel på stående fod, er det vel ikke umuligt, at der findes et emne, der kan staves på tre forskellige måder; den, som retskrivningsordbogen foreskriver, den folkelige og den faglige. I den situation ville det være naturligt, at tage udgangspunktet i retskrivningsordbogen, idet jeg samtidigt tænker på, at Wikipedia jo også benyttes af og henvender sig til bl.a. folkeskole-, handelsskole- og gymnasieelever, hvor retskrivningsordbogen er rettesnoren. Og set i lyset af diverse undersøgelser af deres generelle læsekundskaber, kan vi dermed slå et slag for den folkelige (ud)dannelse. Jeg ved godt, at jeg i diskussionen om Anafylaktisk chok har advokeret for at fravige retskrivningsordbogen - men det er en helt anden historie og diskussion. - apw 14. jun 2007, 00:09 (CEST)

Lad mig prøve et svar, som du måske læser, inden du tungt falder i søvn oven på JGC: Den der er hjemme i det specifikke fagsprog kender nok bedre den terminologi vi andre dødelige betjener os af end omvendt. Disynspunkt er forståeligt men kun ud fra en snæver fagsjovinistisk/chauvinistisk vinkel. Er det i orden med dig?--Staunited 13. jun 2007, 23:56 (CEST)

JGC er knortet og træls at sove på. Se i øvrigt nedenfor. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 14. jun 2007, 00:10 (CEST)

At du er knortet kommer næppe bag på nogen. Som Julius Cæsar sagde: "Giv mig fede mænd, de magre tænker for meget." Jeg vil hermed ikke antyde, at du er farlig for nogen eller noget. Sweet dreams, Anders.--Staunited 14. jun 2007, 00:20 (CEST)

(Til Wegge)Problemet vil så altid være at afgøre hvornår fagfolk har ret i stedet for RO. Er det når der 100, 150, 1000 eller 4000 der bruger en anden form end RO? Da RO bruges i officielle sammenhænge (skoler, det offentlige etc.) vil det være den nemmeste form at afgøre som "rigtig". --Broadbeer, Thomas 14. jun 2007, 00:01 (CEST)

Det er et spørgsmål jeg ikke vil påtage mig at komme med en definition på. Den vil under alle omstændigheder være afhængig af de faktiske omstændigheder. Jeg er derfor ikke interesseret i at male mig op i et hjørne. Tag diskussionerne når de kommer, og lad være med at prøve på at komme med den ultimative løsning, detr alligevel ikke findes. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 14. jun 2007, 00:10 (CEST)

Med fare for at gentage andre i denne uoverskuelige og sandsynligvis endeløse debat vil jeg plædere for, at Wikipedia støtter sig til det danske sprog, sådan som en konservativ institution normativt gør stavemåder og betydninger fælles for flest mulige mennesker på et givet tidspunkt. Altså Retskrivningsordbogen og løbende meddelelser fra sprognævnet som referencer. Andre stavemåder og betydninger kan vel nævnes i en parentes i begyndelsen af en given artikel.--Staunited 13. jun 2007, 23:02 (CEST)

Suk. Staunited vi er mange der ønskede det kunne være så enkelt. :-S --Broadbeer, Thomas 13. jun 2007, 23:15 (CEST)

Hvorfor ikke omvendt? Der stor encyklopædi i toppen af siden, ikke ordbog. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jun 2007, 23:26 (CEST)

Rigtig nok, men man bliver vel nødt til at bruge et ord, stavet på den ene eller anden måde, for at finde frem til de fakta ordet dækker over. Og her er det praktisk at have en nogenlunde fælles regel for, hvordan ordet skrives--Staunited 13. jun 2007, 23:31 (CEST)

Jeg vil gerne gå med til at lave en omdirrigering fra det sprognævnet lige for tiden opfatter som "korrekt" til det fagfolkene bruger. Det jeg ikke vil gå med til er at RO skal definere om jeg er uvidende eller ej. Mit bud er at der er flere kemikere der kan stave til retskrivningsordbog, end der er medlemmer af dansk sprognævn der kan lave ethanol :-) -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jun 2007, 23:56 (CEST)

Sikkert, men ikke relevant her. Der er også flere dirigenter, der kan stave til Wegge, end der er Wegger der kan stave til omdirigering--Staunited 14. jun 2007, 00:06 (CEST)

Du forstod hvad jeg mente, så hvorfor? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 14. jun 2007, 00:31 (CEST)

Hvorfor? Fordi jeg forstod, hvad du mente. Hverken mere eller mindre. Og her står jeg så af din meta-etellerandet og koncentrerer mig om at videregive viden med mening og uden meninger. Sov fortsat godt knokkelknægt--Staunited 14. jun 2007, 00:47 (CEST)

Ja Wegge men hvis du skal til diktat i 9./10. klsse eller skal skrive breve i det offentlige skal det staves som det står i RO. Og ja jeg ved godt Wikipedia ikke er det offentlige, men vi er heller ikke medlem af Kemikernes fagforbund. --Broadbeer, Thomas 14. jun 2007, 00:13 (CEST)

Wikipedia er ikke et dansk projekt. Det er underlagt den amerikanske lovgivning. Hvis du vil hive FA/FUA ind i billedet, kan jeg vel lige så godt hive grundloven for min mikronation ind :-) -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 14. jun 2007, 00:31 (CEST)

En til at sove på: Så vil jeg straks indføre fair use billeder da de er tilladt ifølge amerikansk lovgivning. :) --Broadbeer, Thomas 14. jun 2007, 00:41 (CEST)

Interessant nyt: Dansk Sprognævn mangler ord - eb.dk 4. juli 2007 --Broadbeer, Thomas 4. jul 2007, 22:09 (CEST)

Knap så nyt men nok så interessant: Wikipedia:Navngivning:
Ofte har danske plantenavne tre former, eks: Hvidpil, Hvid-pil og Hvid-Pil. Dette skyldes at slægtens navn er Pil. Wikipedia har valgt at bruge botanikernes stavemåde, da plantenavnene er fagudtryk. Dels kan det være lidt svært ved nogle flerleddede plantenavne at gennemskue at slægtartsnavnet er del af artsnavnet. Og botanik er svært nok i forvejen.
Denne politik kan vel også bruges på andre fagområder. Botanik er svært ja, men det er alle andre fagområder jo også. Så lad dog fagfolkene afgøre, hvad der er ret og vrang inden for deres respektive områder. Der bliver alligevel rigeligt med almindelige ord tilbage til DSN og RO. --Dannebrog Spy 5. jul 2007, 11:59 (CEST)

Har du ikke fulgt med i diskussionerne de seneste par måneder eller er du bare ked af du ikke kan vælte dig i mudder til Roskilde Festivalen? --Broadbeer, Thomas 5. jul 2007, 12:26 (CEST)

Hehe, problemet på Wikipedia er - som andre steder i det danske samfund - at oppositionen er for uorganiseret til nogensinde at få gennemført noget :-) --ThePhasmid 5. jul 2007, 13:01 (CEST)

Eller at den selvbestaltede regering ikke vil anerkende oppositionens størrelse og argumenter og endog ignorerer egne regler. Og jo tak, jeg har fulgt med i diskussionen men følte ingen grund til at gentage Wegges argumenter.

Hilsen fra ferie i en by uden mudder men med masser af malm - Narvik. --Dannebrog Spy 7. jul 2007, 14:07 (CEST)

Heldige asen :) vi andre (Nordsjælland) er ved at drukne og får sågar hjælp af Beredskabscenter Midtjylland. :o --Broadbeer, Thomas 8. jul 2007, 01:18 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Afstemningsprocedure for LA og forslag om debat- og afstemningsside redigér

Hermed flyttes diskussionen om ovenfornævnte emner fra Wikipedia-diskussion:Udvælgelsesprocedure for lovende artikler :

Jeg er ikke helt med på, hvorfor en artikel skal have været ugens artikel, for at kunne komme i betragtning som en lovende artikel. Tag fx artiklen Slaget ved Poitiers: det er da unødigt spild af tid at skulle vente 4 uger på, at den bliver ugens artikel, før den kan blive en lovende artikel, og på den måde komme nærmere en status som anbefalet artikel. Artiklen Plan 9 from Outer Space er lige blevet til ugens artikel, så i princippet er den tættere på at blive en lovende artikel, end Slaget ved Poitiers er - selvom sidstnævnte på alle måder er en bedre artikel. Burde man ikke overveje, om dette er den mest hensigtsmæssige udvælgelsesproces? --ThePhasmid 19. apr 2007 kl. 00:46 (CEST)

Det kunne være du skulle kaste et blik på denne og efterfølgende diskussioner. --Broadbeer 19. apr 2007 kl. 01:13 (CEST)

Det har jeg gjort. Det medførte ikke nogen dybere indsigt. Som jeg læser debatten, så var det først og fremmest for at undgå for mange dårlige kandidater, at man valgte, at en lovende artikel først skulle have været ugens artikel. Men med alle de dårlige artikler, der har været ugens artikel gennem tiden, og alle de gode artikler, der ikke har, så synes jeg ærligt talt, det er en mærkelig regel. Der er i forvejen specifikke, særskilte regler, som en artikel skal opfylde for at blive en lovende artikel.

Som det også bliver nævnt i den debat, du henviser til, så bliver de standarder, ugens artikel skal leve op til, ikke altid opfyldt – og artikler, der bliver udnævnt til ugens artikel, bliver ikke altid forbedret af den grund. Således er mange ”svage” artikler blevet ugens artikel igennem tiderne. Nå reglerne for ugens artikel alligevel ikke overholdes, er det efter min mening en diffus og ligegyldig regel,at en artikel først skal have været ugens artikel, for så at kunne blive forfremmet til en lovende artikel.

Jeg kan ikke se, hvorfor den evalueringsproces (der faktisk virker), en lovende artikel skal igennem, ikke kan være lige så god – hvis ikke bedre - end den, den skal igennem for at blive ugens artikel. Hvis en artikel allerede har niveauet til at blive en lovende artikel – eller endda ligger over dette niveau– ser jeg absolut ingen grund til, at artiklen skal have været ugens artikel.

UA er jo nærmest bare noget vi har fordi, vi ikke har nok gode artikler til forsiden. Desuden er LA-statusen bare et forstadium til AA, der er altså ikke tale om tre forskellige udvælgelsessystemer.

Hvis man ønsker at brugere skal stræbe efter at få deres artikler gjort til AA, så er det da dumt at vælge en så unødvendigt langtrukken udvælgelsesproces.

I realiteten bliver en artikel kun god nok til at blive AA ved, at én bruger laver det meste af arbejdet hele vejen igennem. Det er den prestige, der ligger i at få AA-udmærket sin artikel, der driver værket. AA artikler bliver (næsten) aldrig til ved en fælles indsats, hvor mange brugere bidrager ligeligt. Den slags samarbejde finder ganske enkelt ikke sted. Se bare på ugens artikel, der stort set aldrig bliver forbedret ved fælles hjælp. LA er en gulerod man giver til skribenter, for ligesom at sige, at nu er der ikke så langt igen. Det er et skridt på vejen. Der er ingen grund til, at en skribent skal vente på, at en artikel først bliver nomineret til ugens artikel, for så måske at bliver valgt til en sådan et par uger senere, for så igen at vente de fire uger, der går, før artiklen rent faktisk havner på forsiden.

Det er bare min mening--ThePhasmid 19. apr 2007 kl. 19:13 (CEST)

Reglen om "tretrinsraketten" (UA -> LA -> AA) blev gennemført efter næsten et halvt års polemik omkring AA-proceduren, og diskussionen bar præg af en vis desperation, da AA-projektet simpelthen ikke virkede. Derfor blev der gennemført dette kompromis. Det er rigtigt, at i visse tilfælde virker det omsonst at skulle igennem en UA-nomination, fordi en artikel allerede tydeligvis er over dette niveau. På den anden side er der en række rigtig gode argumenter for det nye regelsæt:

Hvis artiklen rent faktisk er så god, så burde den også rimelig hurtigt klare at blive valgt som UA. Dette vil forlænge processen mod AA lidt, men til gengæld vil det give ekstra tid til forbedringer (selvom det ikke er særlig ofte, at dette sker ved en UA-nominering).
Det giver ens regler for alle artikler. På den måde bliver der ingen brok om, at nogle bliver fremhævet frem for andre, bare fordi en bruger har ment, at man sagtens kunne springe UA-skridtet over.
Det er ikke noget problem, at mange UA-artikler slet ikke har niveauet til at blive LA, for der står tydeligt på LA-forsiden, at lovende artikler vælges blandt de bedste ugens artikler. Eftersom antallet af LA alligevel er begrænset (i realiteten), behøver ikke alle UA-artikler være LA-værdige.
Jo flere "stop" på vejen til AA, desto bedre bliver kvaliteten og desto højere bliver brugerinputtet. Ja, det kan være ineffektivt, men heldigvis er reglerne designet med henblik på at stoppe bureaukratiet. Et af de største problemer med den oprindelige AA-procedure var, at der blev gået for meget op i småting. Disse små skønhedsfejl vil nemmere kunne rettes, når man har en strømlinet vurderingsproces som "tretrinsraketten".

--PhoenixV 19. apr 2007 kl. 19:24 (CEST)

Ja, det er åbenbart ikke nemt når alle skal blive enige. Jeg mener bare, det giver et unødigt flaskehalsproblem - især på sigt. Jeg synes, det er en skam, at de kvalitetsartikler da:wiki efterhånden er ved at få, ikke kommer til deres ret. Men et slet kompromis er vel bedre end ingen ting.--ThePhasmid 19. apr 2007 kl. 22:07 (CEST)

Men artiklerne kommer jo netop til deres ret – der kan bare gå lidt ekstra tid. Til gengæld sikrer vi kvalitet hele vejen og en forhåbentlig mindre pedantisk AA-"afstemning". --PhoenixV 19. apr 2007 kl. 22:08 (CEST)

Den diskussion du prøver at starte her har vi allerede haft på en af de sider jeg tidligere henviste til, og nejh det er ikke altid man får sin vilje når flere skal blive enige, det hedder demokrati. :) --Broadbeer 20. apr 2007 kl. 00:00 (CEST)

Hm .... demokrati og demokrati !!

Det kan vel diskuteres, hvor meget demokrati der er tale om, når en halv snes, hovedsageligt administratorer ved Wikipedia træffer beslutninger i en diskussion, som de fleste skribenter og brugere af Wikipedia tilsyneladende næppe aner finder sted. I lighed med mange andre tiltag i Wikipedia er der også lidt Tordenskjolds soldater over denne diskussion. Dette sagt uden i øvrigt at forholde mig til diskussionen om hhv. ugens artikler, lovende artikler, anbefalede artikler med mere. Og dog, på mig virker det mere som om en lille gruppe af brugere, ønsker et forum, hvor man kan sole sig i hinandens anerkendelse. - apw 20. apr 2007 kl. 09:22 (CEST)

Jeg er ikke klar over hvordan, du mener, AA-systemet bliver mindre pedantisk af, at artiklerne skal have været UA. Men lad nu det ligge. Og nejh, Broadbeer, den del af diskussionen, jeg ”prøver at starte”, har ikke været diskuteret på omtalte sider. Og med en stemmedeltagelse på 0,05885 % er ”demokrati” så ikke et lige lovligt stort ord at bruge?--ThePhasmid 20. apr 2007 kl. 00:27 (CEST)

AA-systemet bliver ikke mindre pedantisk, men forhåbentlig bliver selve (pseudo-)afstemningerne præget af færre slagsmål om bagateller, når de nu nemmere kan udryddes i den længere proces gennem UA og LA. Jeg glemte i øvrigt et godt argument mere for den nuværende regel: Anbefalede artikler bliver ikke vist på forsiden (endnu), så det ville da være en skam, hvis så gode artikler helt skulle forblive skjult fra offentlighedens øjne, idet man sprang UA-stadiet over. --PhoenixV 20. apr 2007 kl. 09:09 (CEST)

Angående det demokratiske aspekt: Nej, diskussioner på Wikipedia er ikke særlig demokratiske i ordets rette betydning. Men i det mindste har alle mulighed for at veje ind med deres mening. Det er jo altid er problem, at dem, der er mest aktive (dvs. ofte administratorerne), får lov til og mulighed for at råbe højest. Det ville være meget svært at konstruere en debatprocedure, som modvirkede denne tendens, med mindre man da skulle lave afstemninger på forsiden, og jeg kan slet ikke forestille mig der ramaskrig, som vores mere anarkistiske brugere ville udstøde over det.

Endelig mener jeg ikke at du, apw, har sat dig godt nok ind i hensigten med AA, hvis du mener, at det er et rent egotrip. Dansk Wikipedia lider af et imageproblem, og vi har brug for at fremvise vores allerbedste arbejde til publikum, hvis de skal blive hængende mere end det par sekunder, som det tager at læse et stubskilt. --PhoenixV 20. apr 2007 kl. 09:30 (CEST)

Diskussioner og afstemninger behøver ikke nødvendigvis at foregå på forsiden. Men det whitespace der er nederst i den højre spalte på forsiden, kunne jo bruges til et punkt, Aktuel debat, hvor der linkes til de diskussioner og debatter, der på den ene eller anden måde er af betydning for Wikipedias kvalitative udvikling. For som det er nu, skal man mere eller mindre være en garvet wikipedianer for at kunne finde frem til dem. Om det ville lokke flere aktører på banen, kan jeg givetvist ikke garantere. Men det åbner da en dør på et synligt sted. - apw 20. apr 2007 kl. 09:47 (CEST)

Jeg kan kun støtte sådan et forslag, selvom jeg egentlig endnu hellere ville have det til at være et udstillingsrum for vores anbefalede artikler. Der er ingen, der forsøger at holde nye eller mindre rutinerede brugere væk fra diskussionssiderne, så det kunne være, det var en Landsbybrønddiskussion værdig. --PhoenixV 20. apr 2007 kl. 09:51 (CEST)

Jeg synes det lyder som en god ide, og det burde nok også kunne lade sig gøre designmæssigt på en eller anden måde (jeg fandt i øvrigt kun denne diskussion fordi jeg tilfældigvis har bookmarket siden på min overvågningsliste). Tag og opret et brøndindlæg, så tager vi den derfra! --Lhademmor 20. apr 2007 kl. 16:40 (CEST)

Det her er ved at udvikle sig en principiel debat omkring demokrati og afstemning på wikipedia. Det er også helt fint. Jeg vil bare lige slå en krølle tilbage til den originale debat. PhoenixV: det er da overhovedet ikke noget godt argument. Det er da intet som helst i vejen for, at en AA bliver valgt til UA efter, den har fået AA-status. Så er jeg i øvrigt tilhænger af Bruger:apws forslag om at oprette et Aktuel debat-punk, enten på forsiden eller - måske mere nærliggende - på skribentsiden. Jeg er ligeledes tilhænger af, at der kommer et punkt på forsiden, hvor der henvises til de nyeste anbefalede artikler.--ThePhasmid 20. apr 2007 kl. 20:07 (CEST)

Efter min mening vil det være vanvid at lave UA-LA-AA-proceduren om, så kort tid efter den laaaange, møjsoooooommelige proces endelig er kommet til ende med at få nogle nye retningslinjer vedtaget. Det er bestemt ikke optimalt, at vi behøver lave så mange "stop" på vejen, for at en artikel kan blive AA, men der var brug for at gøre noget ved det gamle system. Og det lader allerede til, at den nye rutine virker: Se bare på romersk religion og Første Mosebog, der begge er blevet forbedrede på hvert stop i tretrinsraketten. Jeg vil meget gerne have, at vi giver det nye system lidt mere tid, for som jeg har skrevet ovenfor, betyder UA-"forhindringen" ikke mere end nogle ugers ekstra ventetid for en artikel. Mht. at referere til afstemninger på forsiden er jeg helt klart tilhænger af forslaget. Desuden kunne jeg godt tænke mig, at der kom en farvet linje under "Ugens artikel"-rubrikken, hvor der blev henvist til vores anbefalede artikler. --PhoenixV 22. apr 2007 kl. 00:02 (CEST)

Den farvede linje kunne være en god ide, og jeg mener heller ikke vi bør lave proceduren om (endnu, ihvertfald). --Lhademmor 22. apr 2007 kl. 16:26 (CEST)

Rigtig god ide med promovering af AA-projektet, det er jo derfor vi gør det. Har allerede foreslået noget lign. her. Synes det er fedt at vores AA-projekt har så høj en standart. Det gør det sjovere at lave artikler... :-) Argumentet med at det er et stort problem at vente fire uger synes jeg er tragikomisk når vi har ventet SÅÅ lang tid på at kunne nominere til AA. Personligt synes jeg det er en udemærket flaskehals, for så bliver UA bedre...--MortenKristensen 23. apr 2007 kl. 10:35 (CEST)

Det er i orden ikke at dele min indignation over den, efter min mening, unødvendigt regelrette og langtrukne udvælgelsesproces. Men ikke at ville ændre systemet, alene med den begrundelse, at det er for besværligt og bureaukratisk at ændre eller vedtage noget på Wikipedia, er da det ”vanvittige” og ”tragikomiske” i denne her sammenhæng. Hvis man mener, det er for besværligt at ændre reglerne på Wikipedia, burde man tage fat i det problem, i stedet for at lade stå til. For så er der da et eller andet i vejen med det ellers så højt besungne Wikipedia-demokrati.

I siger, at ideen med det nuværende system, er at sikre, at der kommer gode artikler på forsiden, samtidig med, at artiklerne bliver forbedret undervejs i ”tretrinsraketten”. Så kan det undre mig, at man har valgt system, der i realiteten forhindre de anbefalede artikler i nogensinde at komme på forsiden - de har nemlig allerede været der - i deres middelmådige og mangelfulde version, selvfølgelig. En artikel kan jo ikke blive ugens artikel to gange.

Det er jo bare en formalitet, at artiklerne skal vælges til UA først, de bliver jo (i langt de fleste tilfælde) alligevel ikke nævneværdigt forbedret i UA-processen. Som hovedregel er en artikel enten så god, at den kunne være blevet LA med det samme, eller også er den så ”dårlig”, at den heller ikke kan vælges til LA efter, den har været UA.

Vil man beholde det her udvælgelsessystem, så sørg dog i det mindste for at få vores anbefalede artikler på forsiden. Og gerne efter, de er blevet anbefalet. --ThePhasmid 24. apr 2007 kl. 00:56 (CEST)

Der er ikke nogen, der har sagt, at uvælgelsesproceduren ikke skal ændres, fordi det er for svært at få gennemført noget på Wikipedia. Problemet er bare, at sagen lige er blevet diskuteret, og at vi kom frem til dette kompromis. Det vil derfor være ærgerligt ikke i det mindste at give det et par måneder til at vise sit værd. AA-idéen blev først indført lang tid efter, at UA-systemet var sat i gang, og derfor er det sidstnævnte, der stadig får al interesssen fra wikipedianerne. Vi bliver nødt til først at have en bredere vifte af AA-artikler, før det kan komme på tale at fremvise dem i stedet for UA på forsiden, men hvis det fortsætter som nu – dvs. at ingen lægger mærke til/alle lader som om, de ikke lægger mærke til AA-afstemningerne – kommer vi aldrig så langt. Derfor er det vigtigste at få folk med på projektet, hvorefter vi en gang kan finpudse udvælgelsesproceduren. --PhoenixV 24. apr 2007 kl. 08:32 (CEST)

Jeg skrev tidligere

Det kunne være du skulle kaste et blik på denne og efterfølgende diskussioner.

med henvisning til de diskussioner PhoenixV omtaler. Hvis vi skulle bruge al vores energi på at lave om på projekterne hver gang en ny bruger havde kritik af dem kunne vi ligeså godt nedlægge dem, da vi så brugte al tiden på diskussion. Som sagt er de nuværende regler et kompromis. Det vil sige at nogen har "tabt", altså de har ikke fået deres vilje 100% og sådan må det nødvendigvis være på et demokratisk side (ja stemmeprocenten er lav men >90% af vores brugere har alligevel <10 redigeringer). Så som PhoenixV skriver: Lad nu de nye regler køre i en periode og hvis de slet ikke virker kan vi overvejde en ny diskussion. Og mht. fremvisning af AA artikler synes jeg der bør være >10-20 artikler før det overhovedet giver mening. --Broadbeer 24. apr 2007 kl. 12:23 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Eksterne links til fora, usenet, blog etc. redigér

Der er behov for at administratorerne kommer til enighed om reglerne for eksterne henvisninger etc.

Brugerdiskussion:Kaare#Eksterne_Links henviser til at der ikke laves eksterne henvisninger til fora. Flere andre siger at det er ok at henvise til fora i et opslag der handler om et forum er det helt naturligt også at linke til forummet.

Så i mingler er det helt ok at henvise til mingler.dk, selv om dette er et forum?

Er dette korrekt, så er der jo en meget nem måde at omgås reglerne om eksterne henvisninger. Skriv en artikel om forummet og lav en henvisning. Henvis så til artiklen i andre artikler. Eksempelvis så skrives en artikel omkring ubuntuforums.org og i Ubuntu Linux laves en omtale af at brugere kan få hjælp på ubuntuforums.

På lignende måde kan det laves med blogs. Se evt. No Pasaran (blog)

Eksterne henvisninger til blogs er et andet spørgsmål. Hvad med den eksterne henvisning fra Galathea 3 til forskerne weblog. Den er også forkert eller hur?

Og hvad med usenet. Se Kat, hvor det er mange eksterne henvisninger til dk.fritid.kat. Bør de ikke slettes også. --Finn Jensen 29. apr. 2007 kl. 13:38 (CEST)

Finn, du bør sætte dig ind i hvordan Wikipedia fungerer, før du drager flere fejlagtige konklussioner. Begynd her: Hjælp:Velkommen nybegynder. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 29. apr 2007 kl. 14:04 (CEST)

Er nogen i stand til at forklare Finn Jensen og andre der måske har gennemlæst Hjælp:Velkommen nybegynder flere gange uden at finde noget om hvordan man navigerer med hensyn til henvisninger til disse fora: altså forklare hvad der gælder og hvad der ikke gælder? -- Mvh PHansen 29. apr 2007 kl. 17:04 (CEST)

Jeg ser ikke umiddelbart nogen grund til a priori at udelukke henvisninger til fora, blogs, usenetgrupper osv. Jeg har svært ved at se den dokumenteret nogetsteds, hvis det er en officiel politik. --Pinnerup 2. maj 2007 kl. 23:54 (CEST)

⇒Finn Jensen: Den "nemme måde at omgås reglerne" du omtaler, er ikke så nem endda. Hvis forummet ikke er alment kendt, vil en artikel om det være i konflikt med Wikipedia:Kriterier for artikler. --JGC 3. maj 2007 kl. 00:07 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Politik for brugernavne redigér

Ansvarlig for denne diskussion er Broadbeer. Der konkluderes på diskussionen senest
18. juni. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Der har den seneste uge været et par eksempler på at nye brugernavne er blevet permanent blokeret da en eller flere administratorer har følt at navnet var stødende. F.eks. Bruger:Satan. Dette skete dog fejlagtigt med henvisning til en politik på den engelske Wikipedia (Wikipedia:Username policy). Derfor ville det være smart hvis vi her på den danske Wikipedia fik en ligende politik, så vi også undgår brugernavne som Bruger:Administrator, Bruger:Alle eller et brugernavn der signalerer at man er en anden person end i virkeligheden (f.eks en Bruger:Frank Hvam oprettet af en der ikke bærer det navn). Et eksempel på danske retningslinier kan ses på ~~Wikipedia:Brugernavnspolitik~~. --Broadbeer 30. apr 2007 kl. 16:26 (CEST)

Fin idé! Jeg vil lægge ud med at slå et slag for, at vi ikke skal blokere navne af religiøse eller smagsmæssige grunde, men i udgangspunktet holde os til at forbyde navne, der er juridisk problematiske/injurierende. --Pinnerup 30. apr 2007 kl. 18:36 (CEST)

God ide. Jeg er mere eller mindre enig med forslaget (at forbyde misvisende, chikanerende og anstødelige brugernavne), men jeg synes at det alt for detaljeret og bør forkortes kraftigt. Det mest ømtålelige og upræcise punkt er nok det om de anstødelige navne. Byrial 30. apr 2007 kl. 18:57 (CEST)

Jeg er enig i, at vi bør have sådanne retningslinjer, men jeg kan ikke se nogen grund til at lovgive mod "upassende" eller "stødende" brugernavne. For det første vil dette være svært at definere, og for det andet skal man godt nok være sart, hvis man ikke kan klare at se på et bandeord på et par diskussionssider. Folk, der vælger sådanne stødende brugernavne, har formentlig kun hærværk i hovedet alligevel (eller også er de i hvert fald ikke rare at arbejde sammen med), og de er højst sandsynligt ligeglade med vores retningslinjer. --PhoenixV 30. apr 2007 kl. 19:39 (CEST)

Så meget desto bedre grund til at blokere dem før de går amok. --Broadbeer 30. apr 2007 kl. 20:53 (CEST)

Men vi kan vel ikke lave en regel om, at brugere, der vælger et stødende brugernavn, automatisk skal blokeres uden videre? Blokeringer bør være et resultat af brugeres hærværkshandlinger. --PhoenixV 30. apr 2007 kl. 21:30 (CEST)

Enig med Pinnerup --Malene Thyssen 30. apr 2007 kl. 21:44 (CEST)

Også enig med Pinnerup samt med PhoenixV. Jeg synes ikke, at vi skal blokere for nogen alene på baggrund af deres (besynderlige) valg af brugernavn. De skal vise noget om deres hensigt først. --Arne (Amjaabc) 30. apr 2007 kl. 22:45 (CEST)

Hm, hvis jeg kalder mig for Bruger:Winston Churchill, så er det okay? Jeg mener bestemt, at man ikke må have navne der refererer til nogle andre personer - levende eller døde, hvis ikke man lige skulle dele navn med pågældende. Så hvis man hedder Jesus, må man da gerne oprette Bruger:Jesus, men ellers ikke (om han så har levet eller ej er en anden debat).

Sekundært er der intet galt i at blokere stødende navne uden at have set deres intentioner - hvis nogen oprettede Bruger:Broadbeer er en magtbegærlig administrator, så ville jeg blokere på cirka 4½ sekund. Og jeg kan komme på mange andre eksempler. Så lad os have en politik, der ikke er regelbaseret og bureaukratisk, men istedet lægger op til debat - og hvis det så skulle ske, at der oprettes en bruger med et tvivlsomt navn, så lad os lige diskutere her eller på IRC, og hvis der er stemning for det, så blokerer vi.

Nu ser jeg at enwiki ikke blokerer brugernavne alene af religiøse grunde, men kun hvis det religiøse stilles i et dårligt lys på en eller anden vis. Faktisk synes jeg at hele enwikis liste er god - især fordi den blot lister eksempler, men slet ikke er begrænset til eksemplerne. Eksempler er gode til at forklare, men konsensus og almindelig fornuft skal bruges i praksis.

--Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 8. maj 2007 kl. 13:59 (CEST)

Bruger:Winston Churchill ser jeg ikke noget problem i; ej heller Bruger:Napoleon eller Bruger:Wittgenstein. Ingen ved sine fulde fem kunne forledes til at tro, at Winston Churchill eller Napoleon var stået op af de døde for at redigere daWiki. Jeg kan slet ikke se det rimelige i, at man kun må tage et personnavn som profilnavn, hvis det matcher ens borgerlige navn. Hvad skulle problemet være i, at jeg kaldte mig Bruger:Thomas? Problemet opstår i min optik først, når der er tale om noget injurierende - hvis jeg f.eks. opretter en profil med en konkret, nulevende persons navn og bruger den til at foretage edits, der kan stille ham i et dårligt lys, eller hvis man opretter en profil, der - som du foreslår - indeholder en smædning af en anden bruger eller nulevende person (som fx Bruger:Broadbeer er en magtbegærlig administrator). Den slags er det ok at forbyde. --Pinnerup 15. maj 2007 kl. 19:43 (CEST)

Nu er regler bare oversat og jeg har kun noget imod navne som f.eks. Frank Hvam eller Klaus Bundgård Povlsen. Dit sidste eksempel er jo for nogle en sandhed :) --Broadbeer 15. maj 2007 kl. 21:50 (CEST)

Palnatoke barsler med en nyoversættelse af reglerne. --Broadbeer, Thomas 31. maj 2007, 15:41 (CEST)[svar]

Konklusion:

Det lader ikke til at der er brug for en decideret politik for indeværende. --Broadbeer, Thomas 6. jun 2007, 18:02 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Tildeling af CheckUser adgang redigér

Ansvarlig for denne diskussion er Christian List. Der konkluderes på diskussionen senest
10. maj. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

I november havde vi en afstemning om CheckUser adgang hvor Wegge og Palnatoke fik CheckUser adgang. Desværre har Wegge frabedt sig denne adgang igen og dermed har også Palnatoke mistet sin CheckUser adgang. Vi står herefter uden nogen med CheckUser adgang på dansk Wikipedia. Det er blevet foreslået at vi prøver at få valgt 3 til CheckUser adgang i stedet for 2, så vi i fremtiden kan undgå at stå helt uden folk med CheckUser adgang.

Vi skal altså blive enige om at bringe nogle af de mest respekterede brugere i forslag. Derefter skal vi have en afstemning, og der skal ifølge m:CheckUser policy være 70-80% konsensus blandt min. 25-30 brugere.

Som man kan læse genopstiller Palnatoke. Kaare og Christian List er blevet stillet i forslag og har accepteret. Personligt viger jeg dog gerne pladsen hvis vi kan blive enige om en anden.

Jeg foreslår vi skrider til afstemning om cirka en uge. --Christian List 3. maj 2007 kl. 03:23 (CEST)

Det var måske en god idé at der var 3 denne gang, så vi undgår en lignende situation i fremtiden. Ideen om at starte om en uge lyder fint. Valentin 3. maj 2007 kl. 21:52 (CEST)

Enig. --PhoenixV 3. maj 2007 kl. 21:53 (CEST)

Konklusion:

Afstemning oprettet. --Broadbeer 9. maj 2007 kl. 22:49 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Adgang til ikke-offentlige data kræver nu identificering redigér

Wikimedia-fondens bestyrelse har besluttet at kun personer hvis identitet er kendt af fonden, og som er fyldt 18 år, må have adgang til ikke-offentlige (personfølsomme) oplysninger i Wikipedia og søsterprojekter. Hele beslutningsteksten ligger på Meta under Resolution:Access to nonpublic data og offentliggørelsen kan læses på postlisten foundation-l.

Årsagen til beslutningen er, at de personer som har adgang til personfølsomme oplysninger skal være kendte af fonden, så man kan stilles til ansvar ved et eventuelt misbrug af adgangen.

Hos os betyder beslutningen, at brugere der har CheckUser-adgang eller som besvarer OTRS-post, skal identificere sig over for fonden, ellers fjernes disse særlige rettigheder. Som det fremgår af offentliggørelsen på postlisten, skal Cary Bass kontaktes med henblik på identificering, men man vil også forsøge at kontakte alle de berørte personer. Hvad der præcis skal til for at identificere sig, fremgår pt. ikke.

Beslutningen har ikke betydning for udviklere uden serveradgang, bureaukrater, administratorer eller brugere uden særlige rettigheder.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 4. maj 2007 kl. 13:29 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Artikel om Ranum redigér

Jeg har oprettet en side om Ranum, men når man søger på Ranum, er der ingenting om byen. Hvordan kan det være? Jeg har linket til wikipedia på byens hjemmeside: www.ranumby.dk, hvor mine Ranumsider godt nok dukker op. PÅ forhånd tak for svaret. (Skrev 85.81.223.90 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Artiklen blev slettet fordi den kun indeholdt et link til byens hjemmeside - Wikipedia ikke er et reklamemedie. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 5. maj 2007 kl. 23:31 (CEST)

Lige så vigtigt er Wikipedia ikke en linksamling. En artikel, der kun består af et link, vil derfor altid blive slettet, når den bliver opdaget. Hvis du derimod skriver nogel få linjer om byen (placering, størrelse, markante institutioner og virksomheder i byen osv.) vil der vist ikke være noget i vejen med at have det anførte link som ekstern henvisning. Jeg har dog ikke kigget så meget på hjemmesiden. --Heelgrasper 5. maj 2007 kl. 23:39 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Større synlighed af forældreløse omdirigeringer redigér

Hermed foreslås en større synliggørelse af forældreløse omdirigeringer for resten af World Wide Web. Den manglende indeksering af forældreløse omdirigeringer skyldes at intet henviser til dem og derfor indekserer søgemaskiner dem ikke.

Fordelen ved en søgemaskineindeksering af disse omdirigeringer ville være, at folk som søgte med en af omdigeringerne stavemåder, også ville finde Wikipedia-artikler. I princippet skulle f.eks. stavefejlsomdirigeringer jo ikke anvendes via interne henvisninger...

Løsningsforslag: Lave en databaseforespørgsel af forældreløse omdirigeringerne. Disse blev så lagt på en søgemaskinetilgængelig side.

Løsningsforslag: Lave alle omdirigeringernes indhold om til en skabelon. Denne skabelon kunne så isættes "Kategori:Henvisninger".

Gammelt omdirigeringsforslag: Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv1#Forslag:_henvisningskategorisering. På denne måde kunne omdirigeringer dokumenteres via skabelonens eventuelle argumenter. Stavefejlsomdirigeringer kunne være i én kategori osv.

Til information står omdirigeringers mulige anvendelser her: Hjælp:Omdirigeringer#Hvad_bruges_omdirigeringer_til?

--Glenn 6. maj 2007 kl. 09:17 (CEST)

Ved du at det er et problem, eller er det kun noget du formoder? (Husk på at søgemaskinerne normalt ikke indekserer Wikipedia ved hjælp af roboter som henter siderne direkte (for det må de ikke), men i stedet importerer hele databasedumpninger). Kan du i givet fald give eksempler på forældreløse omdirigeringer som ikke kendes af søgemaskiner?

På engelsk Wikipedia har de en skabelon for hvert enkelt type omdirigering som kan sættes ind på omdirigeringessiden, og den vil placere omdirigeringen i en kategori (se en:WP:R). Jeg ville umiddelbart synes at det var unødig bureaukratisk og af spild af tid og kræfter at gøre noget tilsvarende her. Men jeg laver gerne en liste over alle forældreløse omdirigeringssiser hvis nogen viser interesse for det. Byrial 6. maj 2007 kl. 12:50 (CEST)

Omdirigeringseksemplerne er fra 2006 eller tidligere. Disse vil formodentlig være indekseret efter nogle uger fordi de linkes til fra denne side (6. maj 2007):

Omdirigeringen der ikke er indekseret af Google, Google-søgning.
Saltsøreje, http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=wikipedia+Salts%C3%B8reje
Hukommelseskortlæser, http://www.google.dk/search?hl=da&meta=lr%3Dlang_da&q=wikipedia+Hukommelseskortl%C3%A6ser

[Mange andre eksempler er udkommenteret for overskuelighedens skyld. De kan ses i kildeteksten ved redigering - Byrial 15. maj 2007 kl. 23:34 (CEST)]

Så blev denne side indekseret af Google:

--Glenn 10. maj 2007 kl. 17:47 (CEST)

Løsningsforslag redigér

Mit løsningsforslag på det problem som Glenn rejser:

Der oprettes en side med henvisninger til samtlige omdirigeringer (der er ca. 30.000 i øjeblikket). Det er meget let at gøre for os som arbejder med behandling af databasedump, og løser problemet idet der derefter ikke længere vil findes forældreløse omdirigeringer.
De omdirigeringer som omdirigerer fra fejlstavede ord og lignende, og som derfor bør være forældreløse, kan efterfølgende markeres som sådan. Dette giver mulighed for kontrol af om de alligevel bruges, og retning af de sider som måtte bruge dem. Det sidste kan man sætte en robot til at gøre og derved som en sideeffekt relativt nemt få rettet nogle stavefejl.

Byrial 15. maj 2007 kl. 23:34 (CEST)

Sker hele denne diskussion ikke på et fejlagtigt grundlag? Der henvises da til alle omdirigeringer under "Hvad henviser hertil".--Peter Andersen 16. maj 2007 kl. 10:13 (CEST)

Desværre ikke da "hvad henviser hertil" har denne tag "<meta name="robots" content="noindex,nofollow" />", hvilket betyder at søgemaskiner ikke indekserer siden og heller ikke følger evt. links. --Glenn 16. maj 2007 kl. 23:43 (CEST)

Okay, det var da også noget mærkligt noget at gøre! Men når nu det er tilfældet syntes jeg absolut det vil være en god ide at lave en liste, hvor alle de forældreløse omdirigeringer er med. --Peter Andersen 17. maj 2007 kl. 15:40 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Template:PD-Denmark50 redigér

This image is in the public domain because the Danish Consolidated Act on Copyright of 2003 specifies (§70, 2) that all photographic images not considered to be "works of art" become public domain 50 years after they were created.
Note that "photographic works", which must display artistic merit or originality, enter the public domain 70 years after the death of the photographer. See Licensing for details.
To uploader: Please provide where the image was first published and who created it.

Kong Christian

På WikiCommons har en användare begärt att ovanstående mall och alla bilder som använder den ska raderas. Det gäller till exempel det kända fotografiet av Christian X som rider genom byn. Envar är välkommen att delta i den diskussion som förs innan en eventuell radering på Commons:Deletion requests/Template:PD-Denmark50.

Jeg orker ikke lige selv at blande mig i debatten på Commons, men jeg vil lige gøre opmærksom på http://www.frihedsmuseet.dk/sw38069.asp , hvor Frihedsmuseet tillader sig at gå ud fra, at billederne i deres samling i udgangspunktet ikke er ophavsretsligt beskyttet pga. reglen om 50 år, inklusiv pressefotos! På Commons ser argumentet for sletning ud til at være et par afgørelser fra tyske og østrigske domstole, hvilket jeg ikke kan se har nogen betydning for danske forhold. Uproblematisk er skabelonen dog ikke, da der ikke er en eneste domstolsafgørelse om, hvor grænsen går til fotografier, der nyder længere beskyttelse. I udgangspunket synes jeg dog, at det vil være uheldigt at slette skabelonen fra Commons. --Heelgrasper 6. maj 2007 kl. 21:08 (CEST)

Nej, skabelonen er ikke 100% uproblematisk, men uanset hvor jeg har ledt kan jeg ikke finde en klar dansk domstolsafgørelse, og jeg vil gætte på at der aldrig har været én. At læse 700 sider i "ophavsret med kommentarer" er nok også overkill. Hvis en fotograf laver en stor opstilling med lys og effekter osv eller et officielt portrætfoto af en politiker på hans kontor, så er der naturligvis tale om en skabende proces, men tilfældigvis at stå og se på når en demonstration går forbi? Der vil jeg så til gengæld begynde at tvivle, men det er min fortolkning. Det kan ikke svare sig at spilde mere tid med det her på Commons. Jeg kan ikke finde nogen rød tråd i hvornår tyskerne vælger restriktive fortolkninger og hvornår de ikke gør det. Valentin 8. maj 2007 kl. 13:34 (CEST)

For en god ordens skyld har jeg lagt en besked dér vedr. det link Heelgrasper fandt frem til. Valentin 8. maj 2007 kl. 13:37 (CEST)

Bemærk at billeder taget før 1970 er omfattet af andre bestemmelser. Hvad det helt præcist drejer sig om, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men Google kan måske vise vej.--C960657 12. jun 2007, 20:13 (CEST)

Det hjælper ikke at skrive noget her C960657, da sletningsanmodningen ligger på Commons. --Broadbeer, Thomas 12. jun 2007, 21:33 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Bibelhenvisninger redigér

Har brug for lidt teknisk assistance. På den engelske wiki er der en del bibelcitater der linker eksternt til teksten på andre hjemmesider. Der er stor variation i hvor de linker hen, fordi der er en masse forskellige bibeloversættelser tilgængelig på nettet. Da vi kun har en autoriseret udgave på nettet kunne det være fint at lave et gennemgående system så vi standardiserer bibelhenvisninger lidt. Man kan henvise til teksten fra bibelselskabet ved at skrive fx: Salme 22. Men det fylder frygteligt meget hvis man skal skrive det hver gang. Overvejede om man ikke kunne lave noget ala: [bib|Sl|22], eller [bib|2 Kor|3], som så viste hen til det samme som det ovenstående link, men jeg ved ikke helt hvordan man gør. Dog ville det være bedre hvis man henviste til opslag i bibelen, fordi man dermed kan henvise til et enkelt vers eller flere, som bliver markeret i blå, uden at henvise til hele kapitlet, men igen jeg ved ikke helt hvordan man gør. Jeg synes det ville være fint at standardisere det, og desuden vil det spare en masse plads. På forhånd tak.--MortenKristensen 11. maj 2007 kl. 12:09 (CEST)

Jeg har nu oprettet Skabelon:Bib, der burde gøre det, som du skriver. Syntaksen er forklaret på skabelonsiden (omend jeg ikke lige har nået at specificere bogkoderne endnu). Her er eksempelvis et link til Ezekiel 7,26: Ez 7,26. Nu er spørgsmålet så bare, om det er ulovligt at dyblinke til en side, som Bibelselskabet har tænkt skal være i en ramme. --PhoenixV 11. maj 2007 kl. 18:30 (CEST)

Tak for hjælpen! Det var lige det jeg tænkte. Hvordan finder man ud af om det er lovligt?--MortenKristensen 13. maj 2007 kl. 21:35 (CEST)

Godt spørgsmål. Man kunne vel skrive direkte til Dansk Bibelselskab eller måske hive fat i Bruger:EPO, der i hvert fald har styr på lovgivningen omkring billeder og derfor måske også andre copyrightaspekter. --PhoenixV 14. maj 2007 kl. 19:24 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Indsættelse fra "Staveplade" redigér

Er det teknisk muligt at få udvidet "stavepladen" på redigeringssiderne til at omfatte de samme tegn som den engelske Wikipedia indeholder? --Philaweb 13. maj 2007 kl. 12:06 (CEST)

Er det denne og denne du mener? --|EPO| 13. maj 2007 kl. 12:30 (CEST)

Nemlig! --Philaweb 13. maj 2007 kl. 12:40 (CEST)

Så skulle den være her. --|EPO| 13. maj 2007 kl. 12:54 (CEST)

Mange tak! Kyrillisk mangler lige et line break, ellers ser det jo fortræffeligt ud. --Philaweb 13. maj 2007 kl. 13:11 (CEST)

Jeg takker også. Så er der i hvert fald et par koder, jeg ikke længere behøver slå op hver gang, jeg skal bruge dem. --Dannebrog Spy 13. maj 2007 kl. 13:21 (CEST)

Category trænger til at blive oversat. --Philaweb 13. maj 2007 kl. 14:14 (CEST)

Så skulle det vist også være ordnet. --Christian List 13. maj 2007 kl. 17:49 (CEST)

Mange tak! --Philaweb 13. maj 2007 kl. 17:55 (CEST)

Jeg synes at der er kommet alt for mange tegn med nu. Feltet med tegn fylder simpelthen for meget hvilket er et problem når man skal se kategorierne i en forhåndsvisning. Jeg tror at den nuværende løsning er til større gene end gavn taget i betragtning hvor få gange de fleste kommer ud for at have brug for mange af tegnene. Byrial 15:00, 24. maj 2007 (CEST)

Det ville være dejligt hvis der fandtes en vejledning i hvordan man selv kan konfigurere stavepladens indhold. --Leo Laursen 15:22, 24. maj 2007 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Interwiki mellem danske og norske kategorier redigér

(Dette er også annonceret på no:Wikipedia:Tinget#Interwiki mellem danske og norske kategorier). Jeg har sammenlignet kategorier og deres interwikilenker på bokmål og dansk og fundet et antal fejl. På da:Wikipedia:Interwikikonflikter for kategorier er der 4 lister:

Danske kategorier som lenker til en norsk kategori som ikke findes eller ikke lenker til dansk.
Danske kategorier som lenker til en norsk kategori som lenker tilbage til anden dansk kategori.
Norske kategorier som lenker til en dansk kategori som ikke findes eller ikke lenker til norsk.
Norske kategorier som lenker til en dansk kategori som lenker tilbage til anden norsk kategori.

De fleste tilfælde kan nok løses med en interwikibot, men nogle tilfælde kræver sikkert manuelt rettelse af forkerte lenker. Byrial 17. maj 2007 kl. 10:17 (CEST)

Jeg troede, at der allerede kørte nogle botter, der tog sig af den slags. Det er måske ikke længere tilfældet? Som du skriver, kan de fleste tilfælde løses mekanisk, hvilket må være at foretrække.--C960657 17. maj 2007 kl. 12:41 (CEST)

Der er adskillige boter som laver de lette tilfælde. De søger som regel systematisk gennem samtlige artikler. Meningen med denne liste er også at lede robotterne derhen hvor der er noget at lave i stedet for at de leder i blinde. En botoperatør kan således bede sin bot om at kigge på netop de sider som der henvises til fra denne side. Byrial 17. maj 2007 kl. 13:04 (CEST)

Jeg husker ikke om det var YurikBot eller en anden hvor det blev forklaret at IW'er suppleres hvis der findes nytilkomne af slagsen og det ikke giver konflikter. Kommer der en konflikt, popper den op med en meddelelse til operatøren, som så efter bedste evne løser det manuelt (ex. en artikel der linker til to forskellige norske eller dansk "aa" linker til engelsk "aa" og norsk "ab", mens den engelske linker til norsk "aa".

Det er naturligvis fint nok, men i visse situationer forestiller jeg mig at enten bliver fejlen ignoreret på grund af ualmindeligt mange fejl den dag hvor operatøren ikke har tid, eller også bliver fejlen ikke rettet på grund af operatørens manglende sprogkundskaber.

Jeg ville for eksempel heller ikke ane mine levende råd, hvis jeg med mit skoletysk og computerengelsk skulle udrede en fejllinkning mellem swahili, indisk og tyrkisk. -Og jeg ville heller ikke ane hvem jeg skulle spørge om hjælp, bortset fra at poste på diskussionssiden eller den lokale landsbybrønd.

Hvad årsagen så er til de ikke-eksisterende kategorier ved jeg ikke, men links fra den ene til den anden uden at gå tilbage må vel komme af sig selv så snart en bot tager fat?.

G®iffen 17. maj 2007 kl. 16:26 (CEST)

Kan [7] LinkCheck mon bruges? --Rune Magnussen 19. maj 2007 kl. 12:52 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Opdateret MessagesDa.php redigér

Jeg har et spørgsmål, som måske slet ikke hører hjemme her. Jeg ved bare ikke, hvor jeg ellers skal stille det ....

Jeg har fra www.mediawiki.org hentet den nyeste version af softwaren, fordi jeg godt ville lege lidt med det. Efter installationen viser det sig desværre, at mange tekster stadig er på engelsk. Det skyldes, at filen MessagesDa.php ikke er opdateret. Den har kun 1300 linier og den engelske har langt over 2000. Da de tilsvarende tekster her på Wikipedia vises på dansk, så går jeg ud fra, at der må findes en nyere og mere omfattende version af filen. Er der nogen steder, hvor man kan få fat i den? --Lars Helbo 17. maj 2007 kl. 23:24 (CEST)

En lille tilføjelse. Jeg fandt denne side: [8]. Her står der ganske rigtigt, at dansk kun er oversat til 51,86%. Kan det virkelig passe? Hvorfor er der så ingen engelske ord her på siden? --Lars Helbo 17. maj 2007 kl. 23:43 (CEST)

Vi oversætter teksterne løbende i MediaWiki navnerummet. Hvis du mener at de skal overflyttes til MessagesDa.php må du selv gå i gang og få den inkluderet på http://mediawiki.org --Jan Friberg 18. maj 2007 kl. 00:17 (CEST)

Alle oversatte tekster i MediaWiki-navnerummet findes i databasedumpene af Wikipeda. Du kan evt. sortere de andre navnerum fra med et automatisk XML-redigeringsprogram og importere dem i din MediaWiki. Byrial 18. maj 2007 kl. 01:10 (CEST)

OK, tak for det. Herefter spurgte jeg hos oversætteren af den tyske version. Den står nemlig ved 100% på ovenstående side. Han forklarede, at det er et generelt problem for mange sprog. Metoden med et databasedump er teoretisk set mulig; men ofte vil det kræve efterbehandling og php-programmering. Det gælder f.eks., hvis der i filen står Wikipedia, i stedet for den variable SITENAME.

Af den årsag bestemte jeg mig til at opdatere den danske fil fra MediaWiki. Den er altså nu også på 100% og helt på højde med den engelske. Denne nye danske version kan nu hentes her: [9] --Lars Helbo 23:29, 21. maj 2007 (CEST)

Det er ikke så smart at du har opdateret filen. Som du kan se på Wikipedia:Landsbybrønden/Nyt_datoformat? har det givet nogle uønskede bivirkninger. En så omfattende ændring bør ikke gennemføres uden at der er sagt god for det af nogle brugere der kender konsekvenserne.

Det kan godt tænkes at der er fornuft i at få opdateret php-filen med de oversættelser der er lavet i MediaWiki-navnerummet, men i stedet for bare at opdatere og så reparere skaderne når man opdager dem, kunne man med fordel have brugt energi på at klargøre php-filen før den blev lagt op. Set i lyset af at baggrunden for din opdatering tilsyneladende er at du manglede danske tekster i en privat installation af mediawiki, virker det mildt sagt uheldigt at du vælger at rulle en opdatering ind uden at spørge først. --JGC 17:11, 24. maj 2007 (CEST)

Det lykkedes tidligere på aftenen endelig at finde en, der kunne lægge den gamle meddelelsesfil tilbage. Den nye indeholdt for mange ændringer til at den umiddelbart kunne anvendes hos os, og burde aldrig have været lagt på serverne. Der arbejdes nu på at sammenskrive den nye og den gamle oversættelse, så ændringerne ikke blive så drastiske. En kort overgang var der problemer med at tilgå seneste ændringer, men det blev så vidt jeg har forstået løst ved at tømme en cache. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 24. maj 2007 kl. 22:49 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Nyt datoformat? redigér

Jeg kan se at den parser der håndterer signaturkoden (~~~~) er blevet ændret så klokkeslættet nu vises før datoen i stedet for efter. Det virker ikke ret logisk i mine øjne. Så nu spørger jeg her

Er der nogen speciel årsag til at formatet er ændret?
Kræver det en formel beslutning at få det rettet tilbage, eller er det bare et spørgsmål om at rette en lokaliseringsindstilling?
Hvor skal man finde oplysninger om opdateringer af Wikimediasoftwaren? Jeg har kigget på meta:Main Page uden at blive meget klogere af det.

--JGC 12:43, 24. maj 2007 (CEST)

Det er sket som følge af denne opdatering af MessagesDa.php, hvor de mulige datoformater er ændret. Jeg mener ikke umiddelbart at det er synderligt smart, så jeg opdaterer lige sprogfilen, og ser om jeg kan få nogen til at aktivere den på serveren med det samme. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13:29, 24. maj 2007 (CEST)

Tak for opklaringen. Håber det slår igennem inden længe. --JGC 13:33, 24. maj 2007 (CEST)

Der nu mange flere problemer med den sprogfil fx er blokering belevet til spæring osv. Det ses tydeligt på wikiquote som ikke har rettelser i MediaWiki navnerummet.--Jan Friberg 14:48, 24. maj 2007 (CEST)

Hvad er årsagen til at det problem opstår? Jeg kan huske at noget lignende er sket før (om end det den gang drejede sig om tekster der pludselig blev vist på engelsk). Det virker temmelig utjekket at opdateringer tilsyneladende kan komme dumpende ind uden at der gives besked om det. Hvis det drejer sig om opdateringer af "hovedmaskinen" bag alle wikiprojekter, må der jo være utallige wikier der bliver påvirket. Som minimum burde man kunne finde en side der annoncerede og forklarede ændringer i wikiprogrammet, og herunder beskrev de mulige konsekvenser for oversættelserne af programmet. --JGC 15:30, 24. maj 2007 (CEST)

Der er sikkert nogen med mere teknisk indsigt, der kan forklare det bedre, men som jeg har forstået hænger det tæt sammen det omtalte i Wikipedia:Landsbybrønden/Opdateret MessagesDa.php, så ændringen må vist siges at være annonceret. De tidligere problemer skyldes så vidt jeg forstår, at vi har lavet "ad hoc" oversættelser af de engelske tekster, når de dukkede op, i stedet for at opdatere sprogfilen. Og når så sprogfilen blev opdateret forsvandt disse. Denne gang er problemet så vidt jeg kan se, at Lars Helbo har valgt nogle andre oversættelser, end dem vi plejer at bruge for de engelske betegnelser. --Heelgrasper 16:28, 24. maj 2007 (CEST)

Tak for forklaringen - den burde jeg næsten selv have fundet ;). Problemet med opdateringer af sprogfilen er - så vidt jeg kan se - at den virker en del mere besværlig at arbejde med end det system til "ad hoc-ændringer" der ellers har været brugt (hvis nogen kan kaste et par brugbare links til de to redigeringssteder ind i debatten vil jeg være meget taknemmelig). Ændringer via mediawiki-navnerummet kan, så vidt jeg ved, rettes og redigeres præcis som andre wiki-artikler, så man bl.a. hurtigt kan annullere en uheldig redigering. Den mulighed er der øjensynlig ikke med ændringer af php-filen.

Uanset hvilken måde der anses som den korrekte/bedste til at indarbejde oversættelser af wiki-softwaren, synes jeg det er på høje tid at få lidt mere styr på oversættelserne. Jeg savner en side der forklarer hvor og hvordan man retter oversættelser, og information om hvor man kan følge med i ændringer der påvirker eksisterende oversættelser (jeg har som nævnt kigget på meta uden at kunne finde noget brugbart). --JGC 17:30, 24. maj 2007 (CEST)

Den sprogfil der er stridens kerne, er en del af et opensource-projekt der hedder MediaWiki. Det er derfor ikke den danske wikipedia der hverken kan eller skal diktere hvad der skal stå i den. Den danske sprogfil er beregnet på generel brug for alle der skulle have lyst til at installere en mediawiki-wiki med dansk brugergrænseflade. Hvis den danske wikipedia har nogle specielle behov omkring teksterne, er muligheden at redigere dem i mediawiki-navnerummet. Når det er sagt, så vil jeg på ingen måde ignorere at den største danske bruger af mediawiki netop er dawikipedia. Jeg vil derfor ikke lave redigeringer i oversættelserne, der er direkte i modstrid med de termer der er blevet indarbejdet her. Og det bringer mig så videre til hvor man går hen for at få opdateret sprogfilen. Der er to muligheder. Den foretrukne er at lave en patch til MessagesDa.php, og vedhæfte den til en enhancement request på http://bugzilla.mediawiki.org. Den anden metode er at plage mig (hele dette indlæg er skrevet med min udviklerhat på) om at opdatere den. Her vil det også være en fordel at levere de manglende oversættelser. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 24. maj 2007 kl. 23:10 (CEST)

Det er klart/fair nok at et open source-projekt (MediaWiki) der ikke pr. definition begrænser sig til Wikipedia ikke redigeres på samme måde som Wikipedia. Men når daWiki - som du selv nævner - er den største "danske" bruger af MediaWiki, og mange oversættelser på daWiki er lavet via wiki-systemet/mediawiki-navnerummet, ville det være skønt hvis der var en eller anden mulighed for at konvertere fra den ene til den anden oversættelsesform (udover den rent manuelle). Problemstillingen er vel i princippet relevant for alle ikke-engelsksprogede wikier, så den mulige gevinst ved at få strømlinet sameksistensen af sprogfil og mediawiki-navnerum må være ganske høj.

Et par konkrete spørgsmål:

Hvor meget vil det kræve at lave et udtræk fra mediawikinavnerummet der kan bruges (evt. med manuel finpudsning) til et patch til sprogfilen?
Skal de indledende tilpasninger laves i mediawikinavnerummet, i sprogfilen eller begge steder?
I hvor høj grad kan man som ikke-udvikler (i mediawikisammenhæng) bidrage til processen?
Hvad er kriterierne for godkendelse af et patch til mediawiki? Jeg ved ikke hvor meget debat der har været (før udrulningen) om den patch/opdatering der er årsagen til denne tråd, men umiddelbart virker det som om der mangler en kontrolinstans.

--JGC 25. maj 2007 kl. 00:33 (CEST)

Behovet for at konvertere fra hvad der står i mediawiki-navnerummet til sprogfilen er i virkeligheden ikke ret stort. De tekster der er oversat i mediawiki-navnerummet har den højeste prioritet, og vil ikke blive overskrevet. Da der samtidig er en del wikipedia-specifikke oversættelser og/eller tilpasninger, skal man under alle omstændigheder i gang med et manuelt stykke arbejde. Svarene på dine konkrete spørgsmål er:

Det er allerede muligt at lave et udtræk fra mw-navnerummet på Speciel:Allmessages via linket PHP øverst. Det giver et råt dump af teksterne.
Jeg vil foretrække at sidde og nørkle rundt i den rå sprogfil, eftersom det alligevel i den sidste ende er der oversættelserne skal laves.
Alle der er i stand til at lave en unified diff kan uploade en patch på bugzilla, eller sende den til mig.
Der er ikke den store kontrol, ud over at se om syntaxen er korrekt. Jeg er den eneste dansksprogede mediawiki-udvikler, så du kan roligt antage at andre end mig har 0% chance for at vurdere den sproglige kvalitet.

Afslutningsvis, vil jeg lige mane til besindighed. Bortset fra nogle få skønhedsfejl, er Lars Helbos oversættelse af en ganske god kvalitet. Grunden til at den har virket så voldsom, er at den ikke har taget udgangspunkt i den eksisterende sprogfil, men er lavet fra bunden. Det medfører helt automatisk at der er nogle termer og ortografiske valg der bliver anderledes. De er ikke forkerte. Jeg har ryddet op i de ting der har været voldsomme ændringer i forhold til de eksisterende oversættelser, og det foreløbige resultat kan ses på min egen testinstallation. Hvis der stadig er fuldstændigt uspiselige ting deri i forhold til den nuværende version, så er der ikke andet for end at nogen må i gang med at lave overrides i mediawiki-navnerummet -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 25. maj 2007 kl. 08:13 (CEST) (Stadig som mediawikiudvikler)

Min holdnig er at den version som køre på din testwiki er ved at være af god kvalitet og klar til at blive tilføjet prjoktet. Den er formentlig ikke helt perfekt men det kan der jo efterfølgende. Det faktum at vi kørte med den "dårlige" her på wikipedia i to dage før der var nogen der opdagede en lille fejl siger noget om hvor mange beskeder der er styret i mediawiki-navnerummet. Jeg er selv igang med at få wikiquote i form og her ville det være dejligt ikke at skulle til at starte forfra. Jeg vil der så lave tilrettelser og kan så lave en opdateret sprogfil bygget på wegges version(selfølgeligt projektneutralt).--Jan Friberg 25. maj 2007 kl. 09:04 (CEST)

Nu er oversættelsen efter min mening pudset så meget af, som det er nødvendigt. Interesserede kan se forskellen mellem den nuværende og kommende version her. Bemærk at en overvejende del af forskellene er tilføjelse af ting der ikke allerede var oversat i den danske sprogfil. Jeg regner med at comitte den nuværende version en gang i løbet af weekenden.-- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 25. maj 2007 kl. 12:48 (CEST)

Er den snart til at blive comitteed Jeg begynder at savne den på wq--Jan Friberg 27. maj 2007 kl. 23:23 (CEST)

Den er comitted nu. Så nu skal du bare vente på at der bliver syncet. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 28. maj 2007 kl. 16:56 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hit liste redigér

Jeg kunne ønske mig en form for "hit liste", således at man kan se hvor mange hit der er på de artikler man har på sin overvågningsliste. På den måde kan man mere målrettet sikre kvaliteten af de mest brugte artikler i ens overvågningslisten. Gerne således at de kan sorteres efter antal hit. Jeg har set der er en liste over de mest brugte artikler, så de må kunne lade sig gøre! --Villy Fink Isaksen 12:58, 24. maj 2007 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Illustration i filminfobokse redigér

Hvordan får man en illustration frem i en filminfoboks? At dømme efter manglen på illustrationer i filminfobokse på dansk Wikipedia, er der åbenbart heller ikke andre, der kan finde ud af det. Se fx Dracula (1931 film), hvor jeg har forsøgt alle mulige variationer uden held. Jeg har efterladt navnet på illustrationen, og håber, at nogen vil vise, hvordan det skal gøres. --Cineclopedia 28. maj 2007 kl. 21:02 (CEST)

Jeg har ikke tjekket hvad der skal til for at få et billede ind i infoboksen, men når der er ganske få (ingen?) illustrationer til film, skyldes det nok nærmere ophavsret end problemer med syntaksen. Billeder af film - som fx det på en:Dracula (1931 film) - er lagt op som fair use; den billedlicens er ikke gyldig på den danske wikipedia. --JGC 28. maj 2007 kl. 21:25 (CEST)

Lyder som en rimelig forklaring, tak. Og det var præcis den illustration, jeg havde i tankerne. Obs: Gengivelse af plakater og videoforsider i forbindelse med omtale af en film er vel "i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet", og hører i så fald ind under citatretten i ophavsretslovens § 22. Så hvad kan der gøres? --Cineclopedia 29. maj 2007, 13:58 (CEST)[svar]

Med hensyn til den tekniske side af sagen så skal billeder være uploadet enten på dansk Wikipedia eller commons for at kunne bruges. Billeder, der er uploadet lokalt på andre sprog, kan ikke bruges. Det fremgår af en boks under billedet, hvis billedet ligger på commons. Men det gør dit Dracula-billede desværre ikke.

Havde billedet ligget her eller på commons, kunne du have sat det ind, lige som jeg har gjort det i M (film).

Med hensyn til citater så er det værd at huske, at citater forstås som uddrag eller udsnit, hvilket sjældent vil give mening ved plakater og videoforsider. Desuden vil de nok falde ind under ophavsretslovens § 23 om kunstværker. Den bestemmer bl.a., at kunstværker ikke må gengives i erhvervsøjemed. Det giver problemer, i det al tekst og billeder på dansk Wikipedia netop er til rådighed for bl.a. erhvervsøjemed. Billeder som Image:248smf 3.jpg kan derfor næppe bruges, uagtet at det er udsnit af et større billede.

Derimod er det uklart, om screenshots kan bruges. Ophavsretslovens § 22 er tydeligvis skrevet med tekst i tankerne. Men det er uvist om screenshot også falder ind under denne paragraf, eller om vi skal have fat i § 67 og 69. I så fald kan det først bruges 50 år efter udgangen af det år, filmen, udsendelsen etc. blev offentliggjort. Det vil i skrivende stund sige film, udsendelser etc. fra før udgangen af 1956 - i det jeg går ud fra, at lovens ord billedoptagelse også dækker film. For eller skal vi i værste fald have fat i § 63, hvilket reelt vil udelukke samtlige tonefilm og adskillige stumfilm. --Dannebrog Spy 29. maj 2007, 16:44 (CEST)[svar]

Tak for det informative og indsigtsfulde svar. Det er en interessant problematik og en deprimerende situation. Filmbranchen har i min vurdering ingen interesse i, at plakater og videoforsider ikke kan reproduceres nogenlunde frit, det er jo gratis reklame, og man ser da også i praksis dette materiale reproduceret overalt i kataloger, på butikshjemmesider osv., uden at der foreligger særlig aftale herom -- og uden at filmbranchen brokker sig. Det er ærgerligt, at dansk Wikipedia skal være den "kedelige" version, fordi lovens ordlyd på dette punkt ikke svarer til, hvad nogen ønsker i virkeligheden. Måske kunne Wikipedia henvende sig til de danske filmselskaber og få en særlig aftale om at gengive plakater osv.? Så vidt jeg kan se, har Dansk film database lavet en sådan aftale med Scanbox! --Cineclopedia 11. jun 2007, 14:47 (CEST)

Butikker, hvad enten de er fysiske eller ej, saelger film ,hvilket naturligvis er i filmbranchens interesse, i det de jo tjener paa det. Her gaelder desuden disbrituionsaftaler, der givetvis ogsaa hjelmer brug af plakater, stillfotos etc.

Ja Dansk film database har en saerlig aftale, men hvis du hoejreklikker paa en af de paagaeldende billeder, popper der en boks op om, at man bedes lade vaere med at kopiere, netop for der er copyright/ophavsret. Det rimer daarligt med Wikipedias principper. --Dannebrog Spy 12. jun 2007, 17:54 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Skabeloner for unge, skal være mere tydelige? redigér

Det sker dagligt, vi får meget vandalisme og tømte sider smidt i hovedet. Dette må man jo regne med når siden er frit for alle, men jeg har også lagt mærke til at unge stiller spørgsmål ved at oprette en helt aritikel om deres spørgsmål. Så jeg tænkte, burde vi ikke gøre vores sider for børn og unge mere tydelige, så de ved hvor de kan stille spørgsmål henne, i stedet for det ender med de reagere negativt, og vandalisere?

--Grey-Fox 30. maj 2007, 16:53 (CEST)[svar]

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Arbejdsformidling til robotter redigér

Var det ikke en ide at have en side hvor man kunne anmode om at få udført redigeringer af robotter? I øjeblikket skal man - så vidt jeg er orienteret - kigge på Speciel:Bruger/bot, vælge en ud og så spørge personen bag. Med en fælles opslagsside kan botadministratorer tage nye jobs ind i det omfang der er tid og kræfter til det - og det vil formentlig være lettere at opdage hvis et ønsket job er overflødigt fordi det håndteres af allerede kørende bot-opgaver.

--JGC 1. jun 2007, 16:39 (CEST)

God ide JGC. Skræmmende nok lå jeg og tænkte på det samme i aftes :). Det vil som sagt være nemt for folk at finde ud at efterspørge en botopgave og vi botejere vil nemt kunne have siden i overvågningslisten og dermed hurtigt udføre opgaverne. Find på et godt navn så skulle det ikke være et problem at få den op at stå. --Broadbeer, Thomas 3. jun 2007, 19:14 (CEST)

Wikipedia:Botformidlingen? --Palnatoke 3. jun 2007, 20:00 (CEST)

Det var også mit første indskud. Vil det være for meget at bede botejerne om at beskrive (fast) kørende jobs på siden? Jeg tænke at man kunne have tre sektioner på siden - forespørgsler om botjobs, kørende enkeltjobs (vel primært accepterede jobs fra pkt 1) og kørende faste jobs. --JGC 3. jun 2007, 20:20 (CEST)

A la denne her? --Broadbeer, Thomas 3. jun 2007, 20:36 (CEST)

Ja, men helst listet efter opgaver, ikke efter botnavn (hvis der ikke er så mange igen betyder det dog ikke det store). Tanken er at man hurtigt kan skaffe sig et overblik over hvilke opgaver der udføres af botter pt (og evt. få en ide om hvilken type af opgaver som botter kan håndtere ved at kigge på eksisterende jobs).--JGC 4. jun 2007, 00:46 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ahr, hvem er det nu... -der oversætter den engelske brugerflade...? redigér

Ja så er den gal igen ovre på en.wiki

Jeg åbnede for min engelske overvågningsliste og øverst var beskeden Du har seneste ændringer på din nye beskeder.

Begge fremhævede links henviser til min talk page.

Desuden blev beskeden ved med at stå der i timevis efter jeg havde læst beskeden, og først i skrivende stund forsvandt den lige da jeg skulle bladre tilbage og se om jeg havde gengivet den rigtigt... :-(

Så er det jo at jeg ikke lige kan komme i tanke om hvem der plejer at diskutere oversættelser og sammensætninger vedrørende den engelske Wiki, selvom jeg jævnligt på da.wiki er stødt på diskussioner om dette og hint derovre. Hvem er det nu i er, og hvad kan der gøres ved oversættelsen? G®iffen 4. jun 2007, 18:09 (CEST)

På nær de dansksprogede projekter, hvor der er lavet lokale oversættelser via MediaWiki-navnerummet, kommer interfaceteksterne fra de standardtekster der er i MessagesDa.php. Eftersom filen er en del af softwaredistributionen, og ikke er specifik for den danske wikipedia, er der ikke noget oplagt sted at diskutere det. Det er fint at tage det op her, men det er ikke givet at jeg til hver en tid ser det. Den officielle vej er at rapportere det som en fejl på http://bugzilla.mediawiki.org. Behandlingen af fejlmeddelelser der er dog ikke altid lige hurtig, så send mig evt. en mail hvis der ikke sker noget. Jeg har rettet fejlen i vores source-repository. Rettelsen vil blive aktiv næste gang serverne bliver synkroniseret med SVN. Du havde i øvrigt helt ret i din gengivelse. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. jun 2007, 19:33 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Manglende evaluering redigér

Hvorfor før jeg ingen evaluering på Ungdomsoprøret? --Villy Fink Isaksen 11. jun 2007, 21:36 (CEST)

Problemet med Evaluering er:

Ikke alle kender til sidens/konceptets eksistens
Nogle (mig selv inkluderet) er ikke særlig god til at læse en artikel igennem og give ordentlig kritik
Måske helt andre grunde.

--Broadbeer, Thomas 12. jun 2007, 11:08 (CEST)

I forlængelse heraf, burde vi så ikke overveje at synliggøre projektet på forsiden/skribentforsiden/projektforsiden? Hvordan er stemningen? --Lhademmor 13. jun 2007, 17:48 (CEST)

Ja sæt det på et synligt sted - f. eks. Seneste ændringer i boxen i højre side. --Villy Fink Isaksen 13. jun 2007, 19:45 (CEST) --Villy Fink Isaksen 13. jun 2007, 19:53 (CEST)

Der er i hvert fald ét problem: der er ingen billeder. Billeder giver en del til en artikel IMO. --Hockeyindustrien 13. jun 2007, 20:03 (CEST)

Al evaluering skal rettes til Wikipedia:Evaluering/Ungdomsoprøret! --Broadbeer, Thomas 13. jun 2007, 20:11 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Problemer med proceduren for lovende og anbefalede artikler redigér

Ansvarlig for denne diskussion er Broadbeer, Thomas. Der konkluderes på diskussionen senest
12. juli 2007. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Jeg har altså nogle alvorlige problemer med det nuværende system for udvælgelsen af lovende og anbefalede artikler, jeg ved ikke om det er en diskussion der er blevet taget før, men jeg synes den trænger til at blive taget nu igen. Mit første problem er navnene. Jeg kan godt forstå ordet anbefalet, men lovende? Kunne man ikke have et andet ordvalg? Det største problem er dog efter min mening udvælgelsesproceduren, der som jeg ser det er inspireret af den engelske. Det er efter min mening formålsløst at stille de samme bureaukratiske krav til den danske wikipedia som til den engelske, der har mange flere brugere. Jeg synes da også antallet af lovende og anbefalede artikler taler sit tydelige sprog. På den norske og svenske har de en meget mere smidig og nemmere fremgangsmåde, kunne vi ikke bare bruge den på den danske også, for der er faktisk rigtig mange gode artikler på den danske der fortjener lidt anerkendelse, men som forhindres i det pga. den snørklede procedureform. --Rasmus81 13. jun 2007, 16:07 (CEST)

Du vil måske have fordel af at læse Wikipedia:Landsbybrønden/AA, version 1.2 og tilhørende diskussioner som du finder i konklusionen. --Broadbeer, Thomas 13. jun 2007, 16:20 (CEST)

Har jeg læst, det ændrer ikke på at proceduren er for omstændelig til den danske wikipedia. Denne debat vil komme med jævne mellemrum, så længe AA-projektet ikke fungerer. Der er et væld af udmærkede artikler på den danske, som bremses af en proceduremodel, som kun de allerfærreste forstår/gider sætte sig ind i. Jeg forstår ikke, hvorfor man på den lille danske wikipedia har lavet en kopi af en meget bruger-krævende udvælgelsesprocedure fra den engelske, og så OVENIKØBET gjort det hele meget sværere med kravet om, at artiklen skal have været ugens artikel. Hvorfor ikke bare gøre ligesom nordmændene og kopiere den svenske måde at gøre tingene på nb:Wikipedia:Kandidatsider og sv:Wikipedia:Artikelnomineringar. mvh --Rasmus81 13. jun 2007, 16:32 (CEST)

Jeg tror du vil få svært ved at ændre proceduren igen kun 3 måneder efter en 3 måneder lang diskussion. Jeg er selv enig med dig omkring UA kravet som samtidig har gjort det sværere at få valgt en artikel til UA fordi den afstemning nu oversvømmes med artikler der ønskes udnævnt til LA. --Broadbeer, Thomas 13. jun 2007, 16:43 (CEST)

Jeg har efterhånden givet luft for min holdning mange gange forskellige steder på sitet, men her kommer den igen: Ja, den nuværende procedure er for bureaukratisk, men problemet med AA er ikke, at det tager for lang tid at få en artikel gennem processen, men snarere at ingen gider bruge energi på projektet. På svensk og norks WP er der meget mere entusiasme bag – det er ikke brugerantallet, som er afgørende. Derfor er den eksisterende model designet, så de få, der rent faktisk har overskud og lyst til at udføre Wikipedias sande formål, har muligheden for at koordinere og forbedre trinvist. Derefter kan det færdige resultat fremvises i forhåbentlig rigtig god stand, så der ikke kommer lige så meget brok, som vi tidligere måtte slås med.

Det er altså en nødvendighed med den nuværende tretrinsraket. Et flertal af brugere ønsker ikke at fremhæve artikler, som ikke er "perfekte", og det må man acceptere. Den nuværende model er den bedste til at sikre forbedringer af artiklerne, så de ikke bare bliver nomineret og derefter sablet ned ligesom i de gode, gamle dage.

Hvad angår navet "lovende" synes jeg faktisk, det passer overordentlig godt. Har du et andet forslag? --PhoenixV 13. jun 2007, 16:49 (CEST)

Jeg synes navnet lovende er for meget møntet på at artiklen partout skal ende som anbefalet, hvilket jeg ikke synes behøver være en nødvendighed for alle artikler. Konnotationen i ordet "lovende" er vel egentlig også enormt svær at definere. I grunden kan man vel sagtens gøre en "lovende" præstation selv om man fik et 6-tal :-). Det føles nok som lidt af en bet at få afvist sin artikel som lovende. Jeg synes personligt f. eks. ordet "god" ville være mere dækkende.

Jeg forstår godt det kan være irriterende at høre på kritik igen-igen, men som sagt, så længe det ikke rigtig kører vil der forståeligt nok være kritik. Det er f. eks. for mig stadig umuligt at forstå, hvorfor en "lovende" artikel først skal have været Ugens Artikel, jeg begriber ganske enkelt ikke ræsonnementet i det. Kan vi ikke bare afskaffe det krav? mvh --Rasmus81 13. jun 2007, 17:36 (CEST)

Hvis vi "bare" kunne afskaffe kravet havde vi nok ikke haft det. mht. til navnet kan jeg godt følge din begrundelse men pt. er AA= Good articles på engelsk wikipedia så det kunne godt forvirre men jeg er åben for andre forslag, men dette ville kræve en debat først. Se evt også

--Broadbeer, Thomas 13. jun 2007, 17:54 (CEST)

"Demokrati er den næstværste styreform efter alle de andre" - --Rasmus81 13. jun 2007, 19:01 (CEST)

Rasmus81, jeg har også, for ca. to måneder siden, forsøgt at stille spørgsmålstegn ved udvælgelsesprocessen. Se denne debat. Men som det fremgår af både denne, den af mig nævnte og den igangværende diskussion om navngivning, så er det endog særdeles vanskeligt at få ændret noget som helst på Wikipedia. Tit og ofte ender diskussioner på wikipedia med, at nye brugere løber skrigende væk.--ThePhasmid 13. jun 2007, 20:24 (CEST)

Som det fremgår af den debat ThePhasmid henviser til kan vi godt tage denne debat igen, men så synes jeg vi skal afskaffe AA for jeg kan ikke skrive gode artikler OG diskutere afstemningsprocedurene hver anden måned. :( --Broadbeer, Thomas 13. jun 2007, 20:39 (CEST)

Jeg magter heller ikke at tage diskussionen igen, lige som jeg har trukket mig fra diskussionen om navngivning, da den simpelthen har taget overhånd. Men man skal bare huske på, at man som ny bruger kan finde den måde, hvorpå en diskussion afvise, for ret arrogant, også selvom det måske ikke var de etableredes intention at lyde arrogant. Det kan let føles som om, man løber hovedet mod en mur, hver gang man foreslår et eller andet.--ThePhasmid 13. jun 2007, 20:59 (CEST)

Du misforstår mig vist. Der er ingen der afviser en ny diskussion. Vi påpeger at den sidste diskussion varede 3 måneder. --Broadbeer, Thomas 13. jun 2007, 21:43 (CEST)

Var der alligevel ingen der havde lyst/ville ændre de nuværende procedurer/navne? Jeg har sat {{ingen konklusion}} på, men den kan selvfølgelig ændres hvis nogen ønsker det. --Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 02:23 (CEST)

Jeg gider ikke deltage i det nuværende AA-projekt. Når man går tilbage i diskussionerne omkring projektet virker det som om nogle få kværulanter har formået at udvande hele ideen så grundigt at den nuværende AA-procedure ikke er blevet et kompromis, men et knæfald for petitessernes forfægtere. Forfægtere der åbenbart ikke engang har gidet involvere sig i det projekt, der netop blev udformet sådan på baggrund af deres kritik. At vi ikke bare kopierer den norske og svenske model, der passer meget bedre til den danske wikis størrelse og ambitionsniveau, det vil jeg nok aldrig kunne forstå. Men sådan er der så meget. Ærgerligt er det dog stadig væk for de mange gode danske artikler, der på nærmest en hver anden wikipedia ville have fået en udmærkelse for længst. Hvis det om en måned stadig kører lige så langmodigt som nu, så vil jeg foreslå en regulær afstemning, der uden nogen indledende diskussion bare spørger. Skal vi kopiere den norske/svenske model og lade den afløse den nuværende AA-procedure? --Rasmus81 3. jul 2007, 11:52 (CEST)

Jeg ville egentlig helst blande mig langt uden om denne og lign. diskussioner, men jeg må støtte Rasmus81 her. Den danske procedure er alt for bureaukratisk, det tager alt for lang tid at sætte sig ind i den og få en artikel igennem, hvilket jeg tror afholder folk fra at interessere sig for AA-projektet. Sådan er det i hvert fald i mit eget tilfælde. Så lad os i stedet for indføre den norske/svenske model, som er langt mere overskuelig og mindre bureaukratisk. -- Danielle 3. jul 2007, 12:48 (CEST)

Konklusion:

Der er tilsyneladende ikke nok der ønsker proceduren lavet om. (En mulighed var at nedfælde et eksempel på nye regler). --Broadbeer, Thomas 12. jul 2007, 16:02 (CEST)

Jeg vil komme med et forslag til en ny procedure efter sommerferien. --Rasmus81 12. jul 2007, 21:35 (CEST)

Jeg er personlig også blevet mere åben for en snarlig regelændring, eftersom interessen for projektet ikke er steget i de seneste måneder på trods af de fænomenale artikler, der har været kandidater. Jeg vil dog råde alle til at huske på det ugudelige brokkeri, vi havde, dengang AA-proceduren bestod af snart sagt ingen retningslinjer. --PhoenixV 12. jul 2007, 21:47 (CEST)

Lad os bare vente på det (start gerne en ny indlæg) nye forslag forhåbentlig uden UA :) --Broadbeer, Thomas 12. jul 2007, 21:49 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Snævert emne vs. notabilitet redigér

Vi har to kategorier, Kategori:Snævre emner og Kategori:Notabilitet som jeg synes minder ufatteligt meget om hinanden. På notabilitet står der: "... vurderes ikke at have tilstrækkelig almen interesse til at være inkluderet i Wikipedia" hvilket jeg vil mene er beskrivelsen af et snævert emne.

Jeg foreslår at de to slås sammen med mindre der er nogen der kan påpege en grund til at have begge kategorier. --Morten LJ 15. jun 2007, 15:51 (CEST)

Jeg mener, at der er en klar forskel. Et snævert emne kan sagtens være relevant for en encyklopædi, men der er bare ikke nok at skrive om til at emnet kan have sin egen artikel. Derimod kan informationen sagtens være inkluderet i sammenhængen i en anden hovedartikel. --PhoenixV 15. jun 2007, 18:01 (CEST)

enig med PhoenixV Notavilitet er en sletnings skabelon. At der ikke er debat om artiklerne og der ikke rydes op er en manglel men ikke grund til at slå den sammen.--Jan Friberg 15. jun 2007, 18:59 (CEST)

Begge er sletningsskabeloner, sådan bliver de i hvert fald kategoriseret. Måske i kunne skrive en bedre tekst til kategorierne? --Morten LJ 16. jun 2007, 00:43 (CEST)

Jeg kan tilføje at begge skabeloner refererer til Wikipedia:Kriterier_for_artikler. Der er samtidig ikke noget af det i har sagt der er funderet af skabelon-teksten, et hurtigt blik på de artikler der findes i de to kategorier fører heller ikke til at jeg kan se den store forskel i den daglige brug af skabelonerne. Hvis begge skabeloner skal beholdes mener jeg der bliver nødt til at være en god grund, ellers skaber det bare forvirring. --Morten LJ 19. jun 2007, 11:08 (CEST)

Når nu i ikke svarer, betyder det så at i anerkender mit argument og at jeg kan sammensmelte de to skabeloner/kategorier? --Morten LJ 22. jun 2007, 12:52 (CEST)

Nej - vi har bare startet en "ignorér Morten"-klub :-) --Palnatoke 22. jun 2007, 12:57 (CEST)

Tydeligvis :-( --Morten LJ 22. jun 2007, 12:59 (CEST)

Mere seriøst - som jeg læser teksten, er {{snævert emne}} beregnet til stof, som vi gerne vil have med, men som der ikke kan skrives en ordentlig artikel om, mens {{notabilitet}} er til stof, som vi ikke vil have med. --Palnatoke 22. jun 2007, 13:29 (CEST)

Hvad med at tilføje til teksten i snævert emne noget i retning af, "erstat denne skabelon med et sammenskrivningsforeslag hurtigst muligt". --Morten LJ 23. jun 2007, 09:28 (CEST)

Jeg ser tillige en betydning mere af "snævert emne". Hvor "notabilitet" egner sig bedre til at blive brugt i forbindelse med f.eks. personer eller grupper, så vil jeg mene, at "snævert emne" passer bedre til en række begreber, der ikke er særligt interessante. Så måske kunne man tilføje en valgfri paramater for at indikere et sammenskrivningsforslag. Hvis parameteren ikke angives optræder den ikke som sammenskrivningsforslag. F.eks. "indholdet af denne artikel man muligvis skrives sammen med foo". --|EPO| 23. jun 2007, 09:42 (CEST)

Hvad siger i til at jeg ændrer {{snævert emne}} således at teksten ændres fra

Artiklen bør snarest sammenskrives med en anden artikel eller slettes. Hvis du er uenig i denne vurdering, bør du snarest sandsynliggøre på diskussionssiden, at emnet berettiger en hel artikel.

til

Artiklen bør snarest sammenskrives med en anden artikel. Hvis du er uenig i denne vurdering, bør du snarest sandsynliggøre på diskussionssiden, at emnet berettiger en hel artikel. Har du et foreslag til en artikel denne artikel kan sammenskrives med så erstat skabelonen med {{snævert emne|<Artikelnavn>}}

Sletningstruslen er fjernet og der er en forklaring på hvordan man kan angive en artikel at sammenskrive med. Jeg vil så også sætte en valgfri parameter på som ændrer teksten til:

Artiklen bør snarest sammenskrives med sovsekulør. Hvis du er uenig i denne vurdering, bør du snarest sandsynliggøre på diskussionssiden, at emnet berettiger en hel artikel.

Samtidig vil jeg fjerne Kategori:Snævre emner fra ~~Kategori:Sider der bør slettes~~Kategori:Sletningsforslag (Denne henvisning blev rettet af MaszO'Bot den 19. sep 2009, 08:43 (CEST)).

Var det en ide? --Morten LJ 28. jun 2007, 22:19 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvor er menulinjen? redigér

Engang var der en menulinje over skriveboxen, men den kan jeg ikke længere finde. Hvorfor ikke?

Børge Askholm

Menulinjen kan slås til/fra under mine indstillinger på fanebladet Redigering. Måske du har slået den fra ad vanvare?--C960657 16. jun 2007, 16:52 (CEST)

Hm. Nu har jeg gentagne gange ændret i min indstilling på Redigering, men det har kun resulteret i at alt er blevet væk.

Jeg er ved at blive halvt desperat.

B. Mathias Askholm 19. jun 2007, 08:08 (CEST)

Nå - nu lykkedes det at få de matematiske formler frem igen, men det andet er stadig ikke synligt.

B. Mathias Askholm 19. jun 2007, 08:18 (CEST)

Har du evt. fået slået javascript fra i browseren? Hvis du er i tvivl, så prøv fx at klikke på følgende link og se om du bliver præsenteret for en javascriptboks.

Prøv evt. at se om problemet er det samme i en anden browser. -- JGC 19. jun 2007, 08:20 (CEST)

Det 'alp! Tak, det ser ud til at jeg må bruge OE for at få det til at virke, men det har da indtil for nylig kunnet lade sig gøre med Firefox.

--B. Mathias Askholm 19. jun 2007, 17:44 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Gennemgang af substubbe redigér

Jeg er gået i gang med at gennemgå samtlige artikler markeret som substubbe ({{substub}}), altså artikler i Kategori:For korte artikler, jeg er nået til P. Nogle har jeg slettet, nogle har jeg omkategoriseret til stub og nogle har jeg flyttet til Wiktionary. Måske har jeg slettet for mange, i så fald beklager jeg men jeg må så også bemærke at det ikke er det største tab at miste halve linjer tekst her og der. Jeg har forsøgt at skrive til forfattere at jeg har slettet deres artikel hvis de ikke er IPer men jeg har desværre ikke fået det gjort i alle tilfælde.

Jeg vil samtidig indrømme at jeg ikke har læst særlig meget af de tidligere diskussioner der har været om "for korte artikler". Diskussionen var simpelthen for lang og der var ikke blevet skrevet nogen konklusion nogle steder så vidt jeg kunne se. Desuden viser den erfaring jeg har tilegnet mig at substubbe er meget forskellige og derfor kan man ikke formulere en generel politik om dem. Jeg har i mit arbejde bl.a. forholdt mig til den tekst der bliver indsat med skabelonen og andre politiker jeg kender til.

De fleste substubbe hører til i en af følgende kategorier:

Hører hjemme i Wiktionary - Dem har jeg flyttet til wikt, det er meget nemt at flytte artikel X til wikt ved at skrive wikt:X i søg og så trykke på "gå til", så kommer der et link til artiklen i wikt hvor man så kan paste indhold. Er man ikke administrator er {{ordbog}} den rigtige skabelon at klistre på, ikke {{substub}}.
Stub og ikke substub - Hvis artiklen fylder mere end én linje (på min skærm) ser jeg det som en stub da substub udelukkende går på længde. Disse artikler har jeg lavet om til {{stub}} eller en anden passende stubkategori hvis jeg ku huske en passende stubkategori.
Indhold findes på anden side - Tit og ofte er der fx et link fra forfatter X til bog Y og i artiklen står der så: "Y er en bog af X" og så nogle gange minimal yderligere information. I disse tilfælde har jeg slettet artiklen da informationen er mere relevant i artiklen om X. Her kunne man måske lave om til redirect i stedet for at slette.
Substub - Nogle artikler er rent faktisk korte samtidig med at de indeholder mere information end jeg synes man kan tillade sig at slette.

--Morten LJ 17. jun 2007, 18:01 (CEST)

Jeg er enig i dine vurderinger, og jeg vil gerne takke dig for arbejdsindsatsen! :) --PhoenixV 17. jun 2007, 20:25 (CEST)

Fin omtanke! Jeg er selv lidt valen med sletninger, da der måske er en kommende storbidragyder, der har skrevet sine første korte indlæg i en god mening og ikke bare skal se det kasseret. Thumbs up! --Jørgen 18. jun 2007, 20:31 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Irland - grevskaber eller county ? redigér

Hej Nico ! Fin skabelon - men for at være helt korrekt, så er begrebet grevskaber lidt ukorrekt, da det fortrinsvis er en historisk definition. Den korrekte definition er County (som godtnok også betyder grevskab) men den er også en officiel politisk amtslignende definition, som skrives FØR navnet, eksempelvis County Dublin. Derfor foreslår jeg at vi anvender denne officielle måde at skrive det på, da den med grevskaber er lidt gammeldags, selvom jeg godt ved de anvender den i Norge. Hvis det er OK, så retter jeg skabelonen til samtidig med at jeg laver sider til alle county/grevskaber. - venlig hilsen moeng 17. jun 2007, 23:43 (CEST)

Jeg var også meget i tvivl, og har også spekuleret over det; Jeg valgt grevskab fordi county som du selv siger betyder grevskab på dansk, og dette er dansk Wikipedia, desuden bruger vi også grevskaber om England/Storbritannien, som har samme administrative traditioner som Irland. - Jeg tror vi skal flytte denne diskussion til landsbybrønden. -- Nico 17. jun 2007, 23:56 (CEST)

Hvis vi vælger County synes jeg vi skal fordanske ordstillingen så vi nævner bynavnet først - eksempelvis Dublin County. Hvad mener andre? -- Nico 18. jun 2007, 00:20 (CEST)

(flyttet fra brugerdiskussion) :: Hej igen Nico ! - Jeg knytter lige en (forhåbentlig opklarende) kommentar mere, for de betragtninger du kommer med er helt OK, men de har bare ikke så meget med Irland (i dag) at gøre. Eksempelvis har County Dublin INTET med et grevskab at gøre, det er blot den oprindelige engelske anvendelse/betydning, fra dengang Irland var engelsk. Og anvendelsen af grevskav virker malplaceret for brugere af vor Wikipedia, hvis de ønsker at få kendskab til dagens Irland, hvor eksempelvis County-betegnelsen indgår som del af postadresser, stedbetegnelser, m.m. på en måde som intet har med grevskaber at gøre. I England er anvendelse af betegnelsen County mere svarende til det du betegner som grevskaber. Grevskaber var i Irland en del af feudaltiden under den engelske krone (hvor irerne blev rigtig dårligt behandlet), men har intet med nutiden at gøre. Men jeg synes da vi skal omtale ordets betydning og evt. lave Redirect. - Derfor mener jeg ikke blot man kan vælge - Jeg mener at irerne selv har valgt, og det mener jeg vi skal forholde os til på en måde, så vore beskrivelser bliver så præcise som muligt. Hvis det ikke lige netop fordi jeg har så meget samarbejde med irere og Irland ville jeg sikkert have lidt svært ved selv at skelne. Det var bare lige det jeg ville sige! - PS: I øvrigt vil jeg lige spørge dig hvordan du omregner GPS-koordinater til grader, min. og sekunder. - moeng 18. jun 2007, 09:30 (CEST)

Jeg er ikke i tvivl om at du har ret, og utvivlsomt ved mere om det end jeg - dér hvor jeg er i tvivl, er om vi skal oversætte det, og til hvad. Både norsk og svensk wikipedia har valg grevskab (der med deres stavemåde) mens nynorsk bruger fylke, som nærmest svarer til amt på dansk. Jeg har egentlig ingen indvendinger mod at bevare den irske betegnelse county, men vil gerne have nogle kommentarer fra andre også. - Nico 18. jun 2007, 10:28 (CEST)

"County" kan på engelsk have to betydninger, men det er ofte noget rod når man oversætter direkte til ordet "grevskab". Ligeledes får man nogle misforståelser når man den anden vej oversætter danske amter til "counties". Der findes f.eks. findes også counties i nogle få stater i New England i USA, selvom der ikke fandtes nogen adel der. Jeg vil stemme for de engelske navne, så samme måde som den tyske Wiki har de:County Kildare og lign. Alternativt noget i retning af Kildare (provins). Valentin 19. jun 2007, 14:37 (CEST)

Jeg har egentlig heller ikke noget problem med county, men den er lidt svær i flertalsformer; Hedder det så countys eller countyer? - regionen består af coutyerne...? -- Nico 19. jun 2007, 15:23 (CEST)

Det engelske flertal er "counties", så den form vil jeg foreslå at vi holder os til. Valentin 19. jun 2007, 21:01 (CEST)

Selv om der ikke er mange der har blandet sig i diskussionen, kan vi vel konkludere at vi skal beholde det irske navn County med den engelske flertalsform også . Der er ikke kommet argumenter for en oversættelse -- Nico 21. jun 2007, 11:38 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Et nyt navnerum? redigér

Der har i et stykke tid været et åbent spørgsmål omkring, hvad der skal ske med listerne - der jo lidt er en gråzone. De fleste lister har en encyklopædisk værdi, men er ikke udformet som artikler. En kategori er i de fleste tilfælde en dårlig idé, da en liste kan indeholde navne på folk, vi endnu ikke har en artikel om - og så kan de sorteres som man har lyst til. Hvis listerne skulle inkluderes i artiklerne ville det give nogle meget lange og uoverskuelige artikler - og det er vi heller ikke interesserede i.

Derfor foreslår jeg et nyt navnerum til listerne, der vil kunne indeholde de lister, der har encyklopædisk relevans, og som det giver mening at have som lister og ikke som kategorier. Så vil de også blive skilt fra de andre artikler. De artikler, der har en relevant liste, vil så kunne indeholde et link til listen.

Hvad mener i?
--Hockeyindustrien 18. jun 2007, 20:24 (CEST)

Eftersom jeg generelt ikke bryder mig om listerne i det hele taget, så vil jeg ikke skrive under på ønskelisten. Jeg kan dog naturligvis blive nødt til at bøje mig for flertallet. --|EPO| 18. jun 2007, 20:27 (CEST)

Tilslutter mig EPO. --Lhademmor 18. jun 2007, 21:10 (CEST)

Jeg kan ikke forestille mig en liste med encyklopædisk relevans. Information på Wikipedia skal være overskueligt – ellers hører det til på Wikisource, hvor man kan lægge "uredigeret" materiale. Så jeg er også enig med EPO. --PhoenixV 18. jun 2007, 21:26 (CEST)

Har altid ment at lister er et godt udviklingsværktøj for Wikipedia, men jeg synes ikke et nyt navnerum er nogen god løsning; Jeg synes bedre om et forslag Wegge stillede på IRC-kanalen som går ud på at lægge lister på undersider til relevante artikler. Man kan så samtidig lave en samlet indgang til dem via kategorisystemet. Så har vi dem både som redskab, og lidt af vejen for listehaderne ;-) . Jeg er overbevist om at lister med manglende artikler inden for et afgrænset emne virker inspirerende på mange. - Nico 18. jun 2007, 21:33 (CEST)

Jeg er ikke begejstret for lister, men på den anden side set ... Vi har nogle få lister, der på sin vis tjener som en ganske god indgang til et emneområde. I en perfekt verden ville en artikel som Botaniske fagudtryk eksistere som Portal:Botanik, men det er altså ikke tilfældet. Vi må nok se i øjnene at der er et godt stykke vej til den dag hvor der rent faktisk er en portal for enhver tænkelig indgangsvinkel. Så som en brugbar mellemløsning, og strengt taget også for at have et sted hvor ideer til nye portaler kan testes, kunne det være smart nok at have et navnerum til de her hverken-eller artikler. Om det skal hedde lister, stikord, fortegnelse, eller noget helt fjerde er jeg græsk-katolsk overfor. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. jun 2007, 21:36 (CEST)

I forhold til lister kunne det være interessant at kunne sortere, gruppere og filtrere. Disse egenskaber har ingen relevans i almindelige artikler. Så kunne et nyt navnerum rumme dette, er jeg klart for. Indtil da kunne undersider være et godt kompromis. -- Poul G ^disk. 18. jun 2007, 22:54 (CEST)

Det er muligt at lave lister, der kan sorteres efter brugerens ønske. --Hockeyindustrien 18. jun 2007, 22:55 (CEST)

Jeg mener nemlig at have set et wikitable eller to, der kunne sorteres vha. en knap :-) --Hockeyindustrien 18. jun 2007, 23:42 (CEST)

Jeg kan faktisk se en del tilfælde, hvor jeg synes lister er meget passende. F.eks. kunne kongerækken og lignende rækkefølger let være for store for at være en del af en artikel, men det ændrer jo ikke på at de kan være meget illustrative, og en kategori ville ikke give så meget mening, da den ville mangle både rækkefølge og ekstra informationer som årstal og lignende. Men jeg synes ikke direkte der er brug for et ekstra navnerum, undersider eller sider med et passende navn, er i mine øjne nok. -- Scm 18. jun 2007, 23:36 (CEST)

Jeg kan ikke se behovet for et nyt navnerum. Det er de færreste som vil opdage forskellen på en side med titlen "Liste:Danmarks kongerække" i hovednavnerummet, og en side med titlen "Danmarks kongerække" i en nyt listenavnerum. Så hvorfor have besvær med et nyt navnerum når man bare kan skrive "liste:" i sidenavnet med næsten samme effekt? Hvis man mener at lister kan høre hjemme i Wikipedia, er de vel også gode nok til at komme hovednaverummet. Byrial 20. jun 2007, 02:03 (CEST)

Lister hører fint hjemme på Wikipedia - brugt med omtanke selvfølgelig. De kan bruges til at skabe overblik over et givent emne, f.eks. Kongerækken, og til samleartikler, hvor de enkelte dele nok er relevante, men hvor der pt. mangler stof til særskilte artikler eller folk, der kan skrive dem. I begge tilfælde gælder dog, at der skal tilføjes få relevante oplysninger, hvis ikke listens årsag er indlysende. Botaniske fagudtryk ville således ingen mening give, hvis der ikke netop var en kort forklaring af de enkelte udtryk.

Og så lige en dumt spørgsmål: hvad er navnerum? --Dannebrog Spy 20. jun 2007, 11:35 (CEST)

Spørgsmålet er besvaret i Hjælp:Navnerum i Hjælp-navnerummet. (Siden trænger dog til en opdatering idet vi nu har to flere navnerum: Portal og Portaldiskussion). Byrial 21. jun 2007, 00:10 (CEST)

Okay, tak. --Dannebrog Spy 22. jun 2007, 13:56 (CEST)

På enwiki har de vist ingen tvivl om at lister har deres berettigelse - der findes endda featured lists... --Palnatoke 22. jun 2007, 12:54 (CEST)

En kyndig person burde oversætte en:Periodic table (large version), den er rimelig bad ass. --Morten LJ 22. jun 2007, 13:06 (CEST)

For de engelske lister gælder i øvrigt, at de er lavet som artikler. De dækker over mange forskellige emner, så et særligt navnerum vil ikke rigtig give nogen mening. Derimod starter artikelnavnene som oftest med "List of", hvilket på dansk vil hedde "Liste over". En nemt genkendelig betegnelse der fint vil kunne bruges. --Dannebrog Spy 22. jun 2007, 13:56 (CEST)

Her har vi generelt brugt flertalsformen til at betegne lister - i høj grad begrundet i at artikelnavne, der begynder med "Liste" nemt kommer til at blive alfabetisk sorteret under L, hvad der jo er temmelig intetsigende. --Palnatoke 22. jun 2007, 15:01 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Artikelkonkurrence redigér

Ansvarlig for denne diskussion er Broadbeer, Thomas. Der konkluderes på diskussionen senest
18. juli 2007. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Hej alle. På norsk wikipedia faldt jeg pludselig over no:Wikipedia:Artikkelkonkurransen - en konkurrence om at få flere gode artikler på wikipedia. Ideen er at man lader brugere konkurrere om at udvide korte artikler efter eget valg i forskellige kategorier. En jury vurderer så de deltagende artikler når konkurrencen lukkes, og de bedste artikler præmieres med donerede gaver. Så vidt jeg kan se er det en glimrende måde at få sat skub i artikelarbejdet, og konkurrencen har da - at dømme efter interwikilinkene - også spredt sig til en del andre wikier (den norske udgave angiver den tyske wiki som inspirationskilde, så det er måske den der er "moderkonkurrencen").

Er der stemning for at prøve noget tilsvarende her? -- JGC 20. jun 2007, 01:53 (CEST)

Jeg synes afgjort det lyder som en god ide! --Lhademmor 20. jun 2007, 21:08 (CEST)

Rigtig god ide. Hvis man så ovenikøbet kunne kopiere nordmændenes langt smartere procedure for anbefalede artikler også, så ville den danske wiki virkelig kunne udvikle sig.no:Wikipedia:Kandidatsider. --Rasmus81 20. jun 2007, 22:38 (CEST)

Hvis der er nogen der vil stå for koordineringen og evt. skrive en pressemeddelelse og skaffe præmier, så er det da kun noget som kan give bedre artikler. --Broadbeer, Thomas 21. jun 2007, 12:21 (CEST)

Jeg kan lide idéen, særligt hvis man kunne få nogle landsdækkende aviser til at skrive om konkurrencen, så man også kunne trække en masse nye brugere til. Efter min mening bør der være minimum tre forskellige kategorier: "Bedste generelle artikel" (hovedkonkurrencen), "Bedste artikel om et anderledes emne" (for at appellere til folk med specialviden om et nicheemne) og "Bedste artikel om danske forhold" (for at der ikke bare bliver skrevet af fra en:wiki).

Der er dog nogle problemer: Hvordan bestemmer vi, hvem der skal have præmien, når vinderartiklerne er fundet? Hvis vinderartiklen nu er en udbygget version af en tidligere eksisterende artikel, er det så fair slet ikke at nævne den oprindelige forfatter? Og hvad hvis artiklerne bliver til i et samarbejde mellem mange brugere (hvilket vi jo meget gerne ser herinde)? --PhoenixV 22. jun 2007, 15:26 (CEST)

I den norske konkurrence er der lagt op til, at man “reserverer” artiklen ved indsættelse af en skabelon øverst i artiklen, således at kun én person bidrager væsentligt. Andre brugere er selvfølgelig velkomne til at bidrage, men de deltager ikke i konkurrencen. Og konkurrencedeltageren deltager velsagtens kun på baggrund af de ændrer, han selv har lavet. Der kan kun deltages med artikler, der forud for konkurrencens start var på maks. 5000 tegn.--C960657 24. jun 2007, 23:28 (CEST)

Ja, det er jo temmelig meget i modstrid med Wikipedias principper... Men o.k., jeg er stadig med på idéen, da den om ikke andet vil skabe omtale og forhåbentlig brugertilstrømning. --PhoenixV 24. jun 2007, 23:31 (CEST)

Jeg vil ikke sige det er i direkte modstrid, men det kommer selvfølgelig an på ordlyden i en sådan skabelon. Hvis den ligefrem skræmmer andre brugere for at redigere i artiklen bør man ikke bruge den. Det er jo ret nemt at se hvor meget den enkelte bruger har lavet via historikken. --Broadbeer, Thomas 25. jun 2007, 01:28 (CEST)

Jeg synes det lyder sjovt, bare man ikke sætter en "jeg vil være alene"-skabelon ind. Så må de dommere man udvælger jo bare kigge historikken igennem i stedet, og derudfra bedømme i forhold til andre kandidater.--MortenKristensen 27. jun 2007, 14:57 (CEST)

Det norske projekt er kommet godt for start og får en masse god omtale. no:Wikipedia:Tinget#Omtale_av_Wikipedias_artikkelkonkurranse_i_Klassekampen.2C_Dagsnytt_18.2C_Dagbladet_mm. --Broadbeer, Thomas 1. jul 2007, 23:18 (CEST)

Er dette projekt for stort til den danske Wikipedia? For mig at se er der et par ting der skal gøres for at det kan blive en succes:

Der skal findes nogle præmier for at gøre deltagelse attraktivt. Dette kan være donationer fra brugere eller firmaer. (Der skal dog lige tænkes skat).
En jury skal udpeges. Om der ligefrem skal være en "ekstern" jury første gang er så et andet spørgsmål.
Der skal opsættes nogle regler og en tidsplan.
En pressemeddelelse ved start og slut vil give potentiel reklame i både on- og offline medier.

Nogen der er friske på at gennemføre disse punkter eller skal vi gøre som Schlüter og erklære artikelkonkurrencen for stendød? --Broadbeer, Thomas 8. jul 2007, 17:53 (CEST)

Jeg synes det er en god ide, men jeg ved ikke om du måske har ret i at det er for tidligt for den danske wikipedia. Før vi har fået en AA-procedure op at køre, virker det måske lidt mærkeligt at starte en endnu mere krævende konkurrence. Men jeg synes da vi skulle gøre forsøget. Kan vi ikke bare kopiere de norske retningslinjer. Vi behøver vel ikke opfinde den dybe tallerken. Derudover mener jeg:

Datoen for projektet skal nok ligge i august/september, når sommerferien er ovre.
Hvis der ligger klare retningslinjer og en tidsplan, så kan jeg godt kontakte nogle medier.
Hvis proceduren er klar, kan jeg ligeledes godt prøve at kontakte nogle politikere/universitetsansatte.
Med hensyn til præmier synes jeg ikke vi bør være så fremme i skoene. Omtalen må i første omgang være nok, ellers må folk spæde til med diverse ting de har liggende.

Som sagt, jeg synes vi skulle give projektet en chance. --Rasmus81 11. jul 2007, 21:46 (CEST)

Lyder rart hvis du er med på den. Mht. præmierne er jeg godt klar over vi ikke får de helt store ting på banen, men som man kan se på den norske spæder brugerne lidt til og en dvdfilm kan som regel altid bruges. :) Desværre er diskussionen her gået lidt død, er godt klar over at ferien selvfølgelig er en medvirkende faktor, men alligevel. Retningslinierne bør bare tages fra den norske og måske lige rettes lidt til, som du skriver. "Politikere/universitetsansatte" er det af hensyn til en mulig ekstern jury eller ? --Broadbeer, Thomas 11. jul 2007, 22:18 (CEST)

Jeg påtænker mig sig at deltage i konkurrencen, så det ville nok bare gøre mig inhabil at diskutere planlægningen :) --Lhademmor 12. jul 2007, 09:34 (CEST)

Hvorfor det Lhademmor? Jeg har da også tænkt mig at deltage :-). Broadbeer: Ja, det kunne da være sjovt hvis man kunne få folk med lidt viden og berømmelse til at være en del af en ekstern jury. Det kræver jo ikke meget arbejde for dem. Jeg synes vi lidt inspireret af den norske skal have eksempelvis de tre kategorier Naturvidenskab (inkl. Geografi),Historie og Samfund, Kultur/Kunst/humaniora. Jeg synes ikke vi skal have en ungdomskonkurrence.

Mht. til datoer kunne vi sige start for konkurrencen eksempelvis 1. september, hvor universiteterne starter :-), og så slut allerede 31. oktober. Jeg forstår ikke hvorfor nordmændene arbejder med halvt-års intervaller, jeg synes to måneder må være rigeligt tid til at skrive en god artikel. En mulig datoplan kunne se således ud:

August: udvælgelse af jury, det er noget administratorerne af konkurrencen diktatorisk står for.

Ultimo August: Pressemeddelser og kontakt til medier.

1. september: Start på konkurrencen. Nominering af artikler starter. Alle kan nu melde artikler indtil 31. oktober.

31. oktober: Konkurrencen slutter, og juryen begynder at vurdere artiklerne.

20. november: Juryen skal være færdig med voteringen her. Eventuelt kunne man også have en afstemning hvor almindelige brugere stemmer, sådan så der bliver en vinder i hver kategori, og så en publikumsfavorit. Der skal sendes pressemeddelser ud om vinderen. --Rasmus81 12. jul 2007, 13:00 (CEST)

Lyder meget godt, men det er vel meningen at artiklen vurderes fra nomineringstidspunktet og frem til slutningen af konkurrencen, hvilket vil sige at man nok skal have et par uger mellem nomineringsstop og konkurrencestop. (f.eks. sige at nomineringerne stopper 17. oktober). Ellers ser det meget realistisk ud og enig i at en ungdomdel er lige amitiøst nok første gang. :)

Til Lhademmor: Hvad skulle forhindre dig i at diskutere reglerne? Det er da først når du sidder i juryen at du er inhabil ;) --Broadbeer, Thomas 12. jul 2007, 13:08 (CEST) (Som også har en artikel på tegnebrættet, der kan deltage...)

Ja, det lyder måske meget rimeligt at man stopper et par uger før med tilmeldingen. Jeg vil iøvrigt gerne melde mig som en af de ansvarlige for konkurrencen. Hvis vi kommer til at mangle et jurymedlem, kan jeg også træde ind, så kan jeg bare ikke deltage :-(. Jeg synes vi her i løbet af juli godt kan begynde oprettelsen af en Wikipedia:Artikelkonkurrence-side. --Rasmus81 12. jul 2007, 13:25 (CEST)

Det er ikke fordi jeg vil drysse malurt i bægeret - men jeg tror ikke, en artikelkonkurrence er vejen, hvis man vil have fat i nye bidragsydere til Wikipedia. Vi har i forvejen ugens artikel, lovende artikler og anbefalede artikler, og det er mit indtryk, at de blot er legepladsen for nogle få. Jeg har i en diskussion omtalt det som et forum hvor de få kan sole sig i hinandens anerkendelse - og jeg har en fornemmelse af, at en artikelkonkurrence vil blive det samme. Nemlig et sted hvor de, der i forvejen er aktive, vil sætte sig på det hele.

Skal man have fat i nye brugere og bidragsydere, tror jeg, man skal ud blandt folk og rent fysisk have fat i dem. Jeg har derfor tidligere i ugen kontaktet en af de lokale udbydere af aftenskolekurser med en foreløbig skitse til et undervisningsforløb over 21 timer, der skulle ruste nye bidragsydere til at kaste sig over Wikipedia. Jeg afventer nu et svar på, om det kan oprettes i det regi, og kan da kun opfordre andre til at gøre det samme. For på den måde er jeg ret sikker på, man kan få fat i nye skribenter. - apw 12. jul 2007, 14:12 (CEST)

Hvis du vil diskutere hvordan man kan skaffe nye bidragsydere til Wikipedia, er du velkommen til at starte en ny tråd om emnet. Der er helt sikkert behov for en sådan diskussion. Denne her tråd handler nu altså bare om en mulig artikelkonkurrence. Konkurrencens primære mål er som jeg ser det at skabe lidt mere skæg omkring det at skrive artikler, og hvis det så kun er de etablerede brugere der melder sig, så må det jo være sådan. Det er jo også dem der skriver alle artiklerne alligevel. I øvrigt er jeg sådan set enig i, at nogle af projekterne har en tendens til at have for få deltagere, men det kan da vist aldrig blive et argument for at nedlægge dem. Eller hvad? --Rasmus81 12. jul 2007, 15:49 (CEST)

(redigeringskonflikt)

"Nemlig et sted hvor de, der i forvejen er aktive, vil sætte sig på det hele." Hvad menes der med det? At dem der ikke bidrager ikke kommer med bidrag til projekterne? Okay den var måske under bæltestedet, men jeg har f.eks ikke set Rasmus81 eller dig deltage særlig meget til de ovennævnte projekter og jeg tæller da ihvertfald jer begge til "de aktive". Jeg kan selvfølgelig ikke kunne spå hvad en sådan konkurrence kan gøre mht. at "hverve" nye medlemmer, men hvis den kan give omtale i medierne, resulterede i x antal gode artikler og generelt give lidt liv her på siden kan jeg ikke se at den vil skade siden. Bliver den en total fiasko skal vi nok stoppe efter en afholdelse men det kunne jo også være 2008 blev året hvor artikelkonkurren 2 blev afholdt?

Mht. dit kursusforløb lyder 21 timer som lang tid og hvem kunne tænkes at ville/skulle følge et sådant forløb? (Det lyder da interessant). --Broadbeer, Thomas 12. jul 2007, 16:02 (CEST)

Først et svar til Rasmus81: Jeg er på ingen måde ude på at nedlægge projektet - jeg giver bare udtryk for, at jeg ikke tror på, at ideen vil bidrage kvalitativt til Wikipedia. Dels fordi jeg er overbevist om, at det vil blive et projekt, for de få (Tordenskjolds soldater), og dels fordi jeg, modsat PhoenixV (se højere oppe på siden), ikke tror en konkurrence vil kunne tiltrække nye skribenter. Tilmeldelsesproceduren på den norske Wikipedia er så omstændig, at en ny bruger ikke har en jordisk chance for at kunne være med - det kræver lidt for meget indsigt i Wikipedia.

Til Broadbeer: Jeg skulle nok have tilføjet et mest i sætningen, så den lød Nemlig et sted hvor de, der i forvejen er mest aktive, vil sætte sig på det hele - så havde den givet bedre mening. Og du har helt ret i, at jeg ikke deltager i projekterne - jeg vil hellere bruge tiden på at skrive artikler, end at stemme om dem. Men jeg skal da ikke skjule, at jeg da har været taknemmelig for de skulderklap jeg har fået i ugens artikel. Sådan er man jo lidt ambivalent. Vedr. min ide om et aftenskolekursus udspringer den af, at jeg har talt med en del mennesker, som giver udtryk for at de gerne ville skrive til Wikipedia, men synes det kan virke lidt uoverskueligt at komme i gang.

Men jeg synes også, at konkurrencen generelt strider mod ånden i Wikipedia, der jo handler om at være sammen om artiklerne, og skrive dem i fællesskab. I f.eks. ugens artikel stiger en artikels værdi, hvis der har været flere skribenter om den - men konkurrencen her handler om at enkeltpersoner skal belønnes. Der finder jeg en selvmodsigelse. Når det så er sagt, vil jeg endnu engang pointere, at jeg på ingen måde vil modsætte mig konkurrencen eller modarbejde mig den. - apw 12. jul 2007, 16:37 (CEST)

Et af målene med konkurrencen er at skabe opmærksomhed omkring Wikipedia vha. omtale i pressen. Omtale i dagspressen vil være fint, og jeg er optimistisk mht. om det kan motivere nogen med en lille Wikipediaskribent i maven til at kigge forbi. Jeg tror dog, at det virker anderledes motiverende, hvis konkurrencen tillige bliver omtalt i fagpressen, hvor den rammer nogle smallere målgrupper, som til gengæld har en mere dedikeret interesse for udvalgte emner. Dette kan opnås ved at lave underkonkurrencer, hvor der uddeles præmier til artikler inden for et bestemt emne. Hvis der f.eks. er en præmie til bedste artikel om hunde, vil chancen for at få konkurrencen omtalt i diverse hundeblade være større. Dette kan evt. kombineres med sponsorede præmier fra firma eller organisationer, der ønsker at profilere sig over for visse målgrupper eller at skabe interesse om og få formidlet et bestemt emne. Fx kunne man forestille sig, at 3F ville give en præmie til bedste artikel om fagbevægelsen, eller DTU ville give en præmie til bedste artikel om naturvidenskab. Disse præmiegivere bør nok ikke deltage i juryen, men ellers er der vel ikke noget odiøst i et sådan sponsorat.--C960657 12. jul 2007, 19:17 (CEST)

Et tiltag, der måske ville kunne tiltrække nye bidragsydere, kunne være en særskilt artikelkonkurrence for nyligt tilmeldte bidragydere (fx brugere, der har tilmeldt sig efter 1. august, hvis konkurrencen finder sted i september). Så slipper vi måske for det sædvanlige interne skulderklapimage. --PhoenixV 12. jul 2007, 20:07 (CEST)

Til C960657: Spændende ideer. Spørgsmålet er om vi ikke skal begrænse antallet af kategorier, da det jo er lidt af en prøveballon. Som sagt synes jeg de tre kategorier Naturvidenskab (inkl. Geografi),Historie og Samfund, Kultur/Kunst/humaniora ville være fint nok. Jeg ved ikke om der er potentiale til at lave flere kategorier, jeg tror der vil komme til at være for meget administration og forvirring hvis man laver for mange kategorier.

Til PhoenixV: Jeg ved ikke hvad jeg skal synes om dit forslag. Men hvis der er flere der er med på den, ville jeg ikke have noget imod at vi indførte en sådan Nybegynder-kategori også. mvh --Rasmus81 12. jul 2007, 21:32 (CEST)

Jeg tvivler lidt på, at så brede kategorier vil have den beskrevne effekt, dvs. at de er specifikke nok til at komme i fagblade og lign. Jeg forestillede mig, at kategorierne var noget snævrere, og at ikke alle konkurrencebidrag nødvendigvis deltog i en specifik kategori, men at de kategorierne i stedet var en slags sideløbende minikonkurrencer, hvor man kunne sikre sig en ekstra præmie. Men du har ret – det kan nemt blive for megen administration, og de snævre emner må ikke stjæle billedet fra den store konkurrence. Men hvis man nu starter med at kontakte nogle sponsorer a la dem, jeg nævnte som eksempel, og hørte, om de ville sponsere, så kunne man vente med at oprette kategori, til man har sikret sig en præmie. --C960657 12. jul 2007, 21:54 (CEST)

Som sagt, jeg synes det er en rigtig god ide, hvis du kan få fat i et firma eller en organisation ville det helt sikkert være fedt. F. eks. en øl-kategori sponsoreret af Carlsberg, som så donerer en ordentlig omgang øl :-) Men indtil videre har jeg nu oprettet Wikipedia:Artikelkonkurrence som et udgangspunkt for konkurrencen. --Rasmus81 12. jul 2007, 22:30 (CEST)

Konklusion:

Diskussionen fortsætter på Wikipedia-diskussion:Artikelkonkurrence --Broadbeer, Thomas 18. jul 2007, 18:47 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikimedia Election Notice redigér

If you are able, please translate this notice to as many possible languages and post it anywhere applicable.

The Wikimedia Election Committee is accepting candidates for the 2007 Wikimedia Foundation Board of Trustees election. Please see [10] for more information.

There is still time for a new candidate to be considered for election, and you may now endorse the candidate of your choice (up to 3 candidates) on the endorsements page, [11]. Please read the instructions carefully prior to endorsing. If you can translate the instructions, please do.

If you have any questions, please contact any member of the election committee, who are listed here [12].

Posted on behalf of the Election Committee,
Philippe

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Billedsletningslog redigér

Et værktøj jeg tit har brugt på en:wiki er muligheden for at tage et kig på billedsletningsloggen hvis et billede pludselig er forsvundet fra en artikel. Det kan f.eks. være at et billede blev erstattet af en ny udgave, men at alle links af en eller anden grund ikke blev opdateret korrekt, og i så fald er det let at klikke på det relevante redlink og derefter på "Check the deletion log?" øverst i venstre hjørne, f.eks. er nogle billeder slettet på en:Euro coins men ved at følge linket får man [13] hvor der står årsagen. Den funktion synes jeg er langt sværere at finde her. Er der nogen særlig grund til det? Valentin 21. jun 2007, 17:43 (CEST)

Jeg kan se, at på en: bliver brugeren også ledt til oplægningssiden, når man klikker på det røde link. Men der er et lille link oppe til venstre med link til loggen. Formoder de har aktiveret en funktion et sted i MediaWiki, som altså ikke er i anvendelse på da:. Men hvis det kan gøre livet som Wikipedianer mere praktisk, så skal jeg da gerne forsøge at finde ud af, hvad de har gjort. --|EPO| 21. jun 2007, 17:56 (CEST)

Ja, på en:wiki er uploadfunktionen også inde over, men jeg ved ikke om det er to integrerede funktioner. Jeg synes i hvert fald at logfunktionen gør noget daglig "rengøring" væsentligt lettere. Valentin 21. jun 2007, 18:06 (CEST)

Jeg tror det virker nu. Der er tilføjet henvisninger til loggen på oplægningssiden, når man klikker på et rødt billedlink. --|EPO| 21. jun 2007, 18:11 (CEST)

Det virker nøjagtigt som funktionen på en: Og point for hurtig service. :) Valentin 21. jun 2007, 18:14 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wiktionary og os, sletning af artikler i Kategori:Ordbogsopslagslignende artikler redigér

I min iver for at ryde op er jeg begyndt at flytte artikler fra Kategori:Ordbogsopslagslignende artikler til Wiktionary, vores ordbogs-søsterprojekt. Jeg blev idag gjort opmærksom på at det måske ikke er den bedste ide i verden da jeg bare smed dem derover som ren tekst uden formatering, men jeg gider altså ikke gøre mere ud af det. Så nu holder jeg altså lidt pause med den aktivitet.

Jeg kom efterfølgende til at tænke på at de ord som vi har her måske ikke lige passer ind i Wiktionary. De har måske brug for at få oprettet ord som wikt:sommerfugl, wikt:kanal og wikt:artikel før xenografi, krapyl og kvammelt kommer til. Hertil skal tilføjes at de ikke har mere end 5-10 aktive bidragsydere.

Jeg foreslår derfor følgende modeller:

Vi sletter alle opslag i Kategori:Ordbogsopslagslignende artikler
Vi flytter alle opslag i Kategori:Ordbogsopslagslignende artikler over på én lang side på Wiktionary, de kan så selv flytte dem ind i selve ordbogen hvis de engang får tid.
Vi flytter alle opslag i Kategori:Ordbogsopslagslignende artikler over i Wiktionary

Jeg er selv mest stemt på model nr. 1. --Morten LJ 24. jun 2007, 22:50 (CEST)

Jeg støtter også model 1. Efter min mening er det ikke et problem, at Wiktionary først har brug for de basale ord, men derimod at langt de fleste ordbogslignende opslag på Wikipedia ikke rent faktisk er ordbogsegnede, da de blot giver en kort, åbenlys definition. Dermed vil de være ordbogssubstubs på Wiktionary, der intet godt tjener. --PhoenixV 24. jun 2007, 22:55 (CEST)

Gavner Wikipedia.
Gavner Wikipedia.
Gavner Wikipedia og Wiktionary.

Personligt så jeg helst, at man anvendte den formatering, der nu kræves på Wiktionary: Rå udgave vs. formateret udgave. Faktisk er det slet ikke så kompliceret, som man skulle tro. Derudover skader det ikke at tænke på, om ordet er anvendeligt. --|EPO| 24. jun 2007, 22:57 (CEST)

Bruger:Kinamand er pt. den mest aktive wiktionarianer, og han bruger et relativt komplekst layout på ordbogsopslagene. Vi har ikke brug for at få et ordentligt læs opslag på 2-3 ord. Så jeg stemmer for 1. --Lhademmor 28. jun 2007, 22:27 (CEST)

I second that :) (altså sletning, evt. via WP:SDBS) --Broadbeer, Thomas 28. jun 2007, 22:49 (CEST)

Jeg stemmer for 3. Det er ikke vanskeligt at formatere dem. Det drejer sig jo kun om lidt over 400 ord så jeg kan gøre det selv hvis ingen andre orker at lave formateringen. Kinamand 28. jun 2007, 22:57 (CEST)

Hvis du er med på at flytte dem "rigtigt" over så er det selvfølgelig dumt at slette dem inden. --Broadbeer, Thomas 28. jun 2007, 23:23 (CEST)

Broadbeer: Ikke forstået. --Morten LJ 28. jun 2007, 23:24 (CEST)

Hvis nogle vil gøre arbejdet i forslag 3 så er det da det bedste. (Det kan jo være et større arbejde at formatere dem allesammen). --Broadbeer, Thomas 28. jun 2007, 23:31 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvad er wikipedia redigér

Denne diskussion vurderes ikke at have behov for en konklusion. Diskussionen kan arkiveres fra 11. juli 2007. Sluttidspunktet kan løbende justeres, hvis diskussionen stadig er i gang.

Har undret mig lidt over at få kommentaren: den artikel er ikke berettiget - vel fordi den indeholder udpræget specialviden i stil med Første Mosebogs kulturelle indflydelse. Som jeg forstår idéen med wikipedia er der nærmest ingen begrænsninger bare det har almen relevans, og det mener jeg også at udprægede specialsider har, bare hovedsiderne er “fyldt“. Derfor har jeg et par spørgsmål:

I Wikipedia:Kriterier for artikler undrer jeg mig over formuleringen: ...hvis artiklen kun har interesse for [...] det kvarter man bor i, kan det næppe kaldes almen interesse. Vil det sige at jeg ikke må skrive om Jenle, gårde i Jenle og skrive alle tænkelig artikler om Jenle selvom det kun har lokalhistorisk interesse. På den måde kunne wikipedia ellers blive et fantastisk opslagsværk for lokalhistorikere.
På en dansk tegneseriewiki har jeg læst følgende: Når emnet er begrænset til danske tegneserier giver det nogle muligheder som der ikke er plads til på et dansk alt-mulig leksikon som Wikipedia. Er de blevet "smidt" ud eller hvorfor er der ikke plads til en specialiseret tegneserieportal på da wikipedia. Det undrer jeg mig over.
Jeg mener at hvis minimun to uafhængige kilder refererer til en begivenhed, person eller lign. er en artikel berettiget, så undgår man at begrænse wikipedia unødvendigt, hvem skal afgøre om det har almen interesse.
Er wikipedia et puslespil der må samles fra en hvilken som helst brik, eller skal det samles fra midten og udaf?--MortenKristensen 27. jun 2007, 14:51 (CEST)

Der er jo ikke nogen facitliste, så jeg giver bare ganske kort mit bud på de forskellige punkter, du tager op.

1. Som jeg ser det, drejer det sig om at undgå de helt snævre artikler, der ofte vil tage udgangspunkt i, at folk skriver om sig selv eller noget, som de er stærkt knyttet til. Det kunne fx være en biografi om en ukendt gymnasieelev (formodentlig kun interessant for vedkommendes familie og nærmeste bekendte) eller om et nydannet band med ukendte musikere, der kun har øvet sammen i to måneder og aldrig givet en koncert. En artikel om Jenle, som du nævner som eksempel, vil være relevant og vi har da også masser af den slags artikler. En artikel om de forskellige gårde i Jenle vil efter min mening nok have for snæver interesse som selvstændig artikel. Den vil formodentlig ikke være mere interessant end en artikel om min oldefar, som kun ville interessere en snæver gruppe af personer, der er i familie med ham. Det må dog vurderes i hvert enkelt tilfælde.

2. Det må du spørge ComicWiki om. Vi har fx artikler om masser af karakterer fra en tegnefilmserie som The Simpsons (fx Clancy Wiggum), så jeg kan ikke se noget, der hører hjemme på ComicWiki, som ikke også kunne være her. Det handler nok mere om, at de skal begrunde deres eksistensberettigelse.

3. Det må afhænge af kildernes art. Jeg kan da fx sagtens finde to kilder, der nævner mig (den "lokale" avis nævner alle nye studenter og universitetet omtaler alle, der har fået en BA), men det giver mig jo ikke "artikelhøjde".

4. Fra en hvilken som helst brik, der indgår i puslespillet. Det, du har lagt op til her, er, at vi skal diskutere, hvilke brikker, der indgår i puslespillet. --Heelgrasper 27. jun 2007, 15:38 (CEST)

Smagsdommeri kan ikke undgås. Der vil altid være nogle, der ikke interesserer sig for et givent emne og automatisk mener, at det er der heller ingen andre, der gør. Men dem skal man ikke lade sig rokke af.

1. Artikler om hver eneste gård vil nok være overdrevet og måske også på grænsen af privatlivets fred. Men en samleartikel så som gårde i Jenle kunne måske være en ide. En artikel om Jenle som helhed vil være direkte velkommen. Der er jo allerede artikler om adskillige andre lokaliteter her i landet.

2. Ingen anelse. Vi har artikler om en række tegneserier her, og flere er altid velkomne. En del af dem vil også med fordel kunne suppleres med uddybende artikler om de enkelte album, figurer, lokaliteter, begreber etc., sådan som det ses på engelsk Wikipedia. Eneste væsentlige forskel er forholdet til ophavsret, som gør, at vi på dansk Wikipedia som oftest må undvære illustrationer. Til gengæld behøver vi i modsætning til ComicWiki ikke at holde os til tegneserier, der er udgivet på dansk, men kan også se uden for landets grænser.

4. Det oplagte ville være at starte fra midten, men så enkel er verden ikke. Wikipedia skrives af mange forskellige brugere med hver deres interesser og specialviden, som de naturligt nok hver især går ud fra. Dertil kommer så den nødvendige research, hvor de nødvendige baggrundsinformationer ikke nødvendigvis kommer skribenterne i hænde i logisk rækkefølge. De artikler, jeg har skrevet om James Bond-bøger, er således skrevet efter hånden, som jeg overhovedet har kunnet få fat i de enkelte bøger uden hensyn til den kronologiske rækkefølge. Men hvad andet kan forventes? Dansk Wikipedia er i dag et puslespil på over 64.000 brikker - det tager nødvendigvis sin tid at finde de brikker, der passer sammen. Men finder man nogle, der gør, skal de selvfølgelig samles, også selv om de ikke lige kan sættes ind i en større sammenhæng foreløbigt.

Konklusion: Skriv løs. Målet er jo som bekendt et komplet leksikon på alverdens sprog. --Dannebrog Spy 27. jun 2007, 15:56 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ændring af navigationsmenu redigér

Jeg har foreslået en ændring i navigationsmenuens udeseende her: MediaWiki-diskussion:Sidebar. Kommentarer udbedes på bemeldte side. --Morten LJ 28. jun 2007, 23:31 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Sidste chance redigér

Sidste chance er i dag, for et 6 ugers gratis adgang til: Gyldendals Onlineleksikon. --Villy Fink Isaksen 30. jun 2007, 08:43 (CEST)

Hvad! det er jo proganganda for vores dødsfjender. ;-) --Broadbeer, Thomas 1. jul 2007, 19:44 (CEST) (Det er selvfølgelig godt til kildekritik :) --Villy Fink Isaksen 1. jul 2007, 19:51 (CEST)

Lavede et par link i Broadbeer, Thomas's indlæg i går, hvilket ikke helt fremgår af ovenstående - derfor denne forklaring! Ja - mest for sjov skyld. --Villy Fink Isaksen 2. jul 2007, 22:07 (CEST)

Glemte signatur ved redigering af ovennævnte. --Villy Fink Isaksen 2. jul 2007, 22:11 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Velkomst til vandaler redigér

Ansvarlig for denne diskussion er Broadbeer, Thomas. Der konkluderes på diskussionen senest
17. juli. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Jeg vil høre om der er stemning for at "mildne" {{Velkommen advarsel}} således at den også indeholder {{Velkommen}} (evt. også en speciel til {{VelkommenIP}}), da visse folk måske starter med vandalisme/hærværk, men måske senere kan blive gode bidragsydere (eksempel), hvis de får lidt hjælp - hvilket der intet er af i {{Velkommen advarsel}} i forhold til {{Velkommen}}. Et eksempel kunne være:

Velkommen til den danske Wikipedia, Landsbybrønden/arkiv22!

Jeg kan se, at du er gået i gang med at eksperimentere med Wikipedia. Da ændringer vises med det samme, er det bedst, at du eksperimenterer i sandkassen, indtil du er fortrolig med systemet og gerne vil tilføje viden til artiklerne. At lave test, skrive urigtige eller vildledende oplysninger, eller fjerne korrekt indhold på de "rigtige" artikler opfattes som hærværk, og man risikerer at blive blokeret i kortere eller længere tid.

Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål om, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden.

Fem ting at tænke på:

Vær ikke bange! Den væsentligste fejl som nybegyndere begår er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. Du kan også bruge forhåndsvisning til at se hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem. Husk blot at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt.
Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe.
Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne) så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér" knappen . Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen en bruger der glemte at signere velkomsten

--Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 18:17 (CEST)

Det kan jeg godt støtte, omend velkomstskabelonen simpelthen bliver nødt til at nævne den tophemmelige guide, ligesom den egentlig velkomstskabelon også burde. --PhoenixV 3. jul 2007, 18:35 (CEST)

Ok, det er jo så et problem for dem alle. --Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 18:57 (CEST)

Den er jeg også med på - og siger som PhoenixV, sæt gerne et link på til guiden.- apw 3. jul 2007, 19:38 (CEST)

God ide - det er svært at have færdigsyede skabeloner til velkomst hvis vi ikke skal ligge inde med mange. Der skal jo være een til enhver lejlighed. Så hvis vi gør dem mildere og så selv tilføjer et møgfald til de der fortjener det, har jeg bedre samvittighed. og guiden: Helt ok!! --Jørgen 3. jul 2007, 19:50 (CEST)

Jeg synes også det er en god ide, Broadbeer. Og phoenixV, jeg synes det ville være fint med den "hemmelige" guide et sted i velkomstskabelonen. Måske skrive i introen noget med, at man også bare kan gå i gang med guiden med et samme, og så et link til den. mvh --Rasmus81 3. jul 2007, 20:14 (CEST)

Til PhoenixV: Jeg synes bare du skal smække guiden på {{Velkommen}} med det samme, hvis nogen skulle have meget imod det må de fjerne ændringen. (Se: dette flowchart) --Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 20:27 (CEST)

Det er hermed gjort. Hvis flowchartet siger det, må det være sandt! :) --PhoenixV 3. jul 2007, 20:38 (CEST)

Jeg har ændret ovenstående skabelonforslag i henhold til din ændring. --Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 21:30 (CEST)

Konklusion:

Jeg har nu redigeret {{Velkommen advarsel}} således at den også indeholder teksten fra {{Velkommen}}. --Broadbeer, Thomas 21. jul 2007, 17:47 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Stednavn (kommune) isf. Stednavn (sogn)? redigér

Denne diskussion vurderes ikke at have behov for en konklusion. Diskussionen kan arkiveres fra 3. juni 2007. Sluttidspunktet kan løbende justeres, hvis diskussionen stadig er i gang.

Et enormt antal flertydige stednavne gøres entydige ved at tilføje sognet, i form af "Stednavn (sogn)". Imidlertid er sognene ret ukendte for de fleste, mens kommunen er mere kendt. Ville det ikke være hensigtsmæssigt at omdanne navnene til "Stednavn (kommune)"? Det burde kunne gøres relativt let hvis blot alle sogne hører til en entydig kommune. Den bot der lavede alle navnene må have oplysningerne i forvejen. Naturligvis skal der laves redirects fra "Stednavn (sogn)" navnene. --Martin 25. jul 2006 kl. 11:00 (CEST)

Jeg mener (stadig - det har været diskuteret før) sogene er den bedste/mest stabile størrelse at præcisere stednavne efter. Efter den nye kommunalreform vil man være usikker på om kommunenavne er nye eller gamle, og der vil nok gå nogen tid før de nye grænser bliver hverdag. Samtidig bliver nogle af de nye kommuner så store, at sammenfaldne stednavne måske også kan forekomme. vh. Nico 25. jul 2006 kl. 11:30 (CEST)

Sognenanvne må nok være de mest entydige - specielt i forbindelse med de nye kommuner. Så enig med Nico. --|EPO| 25. jul 2006 kl. 11:40 (CEST)

Jeg er ikke i tvivl om at sognenavnene er mest præcist, men det handler jo om at gøre encyklopædien anvendelig. Eller er formålet virkelig at lave en "perfekt" encyklopædi uden tilpassede løsninger til de enkelte situationer? Skriver vi de for brugerne eller for os selv?

De fleste aner antagelig ikke hvilket sogn de bor i, og langt mindre hvilket sogn en by de ikke kender ligger i. F.eks. hvis man leder efter en by der hedder Østrup - så skal man vide om den ligger i Albæk Sogn, Glud Sogn, Håstrup Sogn, Kirkerup Sogn, Otterup Sogn, Saltum Sogn, Skader Sogn, Undløse Sogn eller Vognsild Sogn. Kommunenavnene vænner man sig hurtigt til - og der er i hvert fald langt større chance for at man kender kommunenavnet end sognenavnet. Mht. sammenfald, så må det løses i de enkelte tilfælde, så mange kan der næppe være. --Martin 25. jul 2006 kl. 11:49 (CEST)

Hvis vi skal lave en ændring, ville jeg foretrække en løsning hvor man beskrev de mindre betydningsfulde stednavne på sognesiderne, og samtidig sikrede at de (sognesiderne) peger på den aktuelle kommune.

Feks.

I xx Sogn findes flg. autoriserede stednavne

Østrup er lille landsby med xx hustande ...
- Østrup forsamlingshus er fra ....

Steder der har stof til en selvstændig artikel kan man så bruge Skabelon:Geohis, så er der frit valg til hvad man vil orientere sig efter. -- Nico 25. jul 2006 kl. 14:19 (CEST)

For at jeg forstår dit forslag korrekt: Du vil nedlægge Stednavn (sogn) sidere, og i stedet inkludere deres indhold på sognets side? --Martin 25. jul 2006 kl. 14:24 (CEST)

Det bør komme an på en vurdering af den enkelte side, ikke som princip, men min fornemmelse er at meget få af de lokale stednavne er beskrevet; Ved de steder/emner som kan bære en selvstændig artikel vil vi så med skabelon:Geohis og de flertydige sider være sikret at man kan manøvrere begge veje. Det er for mig ikke så vigtigt om navngiver xxsted (xx Sogn) eller (xx Kommune), - bare det er entydigt og forståeligt, men netop nu hvor der er opbrud i kommunerne er de vanskelige at bruge.

Forøvrigt skal vi nok ikke indføre de store forandringer mens alle folk er på ferie, der kunne godt være flere der havde ideér og komentarer. -- Nico 25. jul 2006 kl. 15:06 (CEST)

Bare rolig - hvis denne ændring skal indføres skal det gøres automatisk. Den der lavede alle sogneartiklerne bør nok gøre det, da vedkommende har alle informationer der skal bruges. Vi tager den op igen når der er kommet flere kommentarer. --Martin 25. jul 2006 kl. 15:19 (CEST)

Jeg er enig med Martin om, at kommunenavne er den mest brugervenlige løsning. Jeg vil også gøre jer andre opmærksom på, at brugen af sognenavne slet ikke er entydig. Der findes f.eks. både en Tårs i Tårs Sogn (Sakskøbing Kommune) og Tårs Sogn (Hjørring Kommune). Den eneste entydige løsning vil være at bruge de geografisk koordinater, men det vil slet ikke være brugervenligt. Jeg synes vi skal gå over til at bruge kommunenavne først, og derefter bruge sognenavne hvis der er flere byer af samme navn i kommunen. Dog vil det nok være en god ide at vente til den 1. januar 2007, så vi ikke skal lave dobbeltarbejde. --Maitch 23. sep 2006 kl. 14:48 (CEST)

Vi venter. --Martin Manscher 24. okt 2006 kl. 22:13 (CEST)

Ventetiden er forbi. Stednavn (kommune) er den mest brugervenlige løsning og bør bruges hvis stednavnet kun ligger i én kommune, og der kun er én forekomst af stednavnet i kommunen. Hvis stednavnet dækker flere kommuner (fx nogle søer og åer), kan man evt. benytte Stednavn (landsdel). Hvis der er flere forekomster af stednavnet i en kommune, kan man bruge Stednavn (sogn) eller Stednavn (kommune, sogn). --Thomas Thorsen 1. jan 2007 kl. 15:05 (CET)

Enig. --Martin Manscher 2. jan 2007 kl. 10:41 (CET)

Jeg kan ikke umiddelbart se nogen god grund til at lave en meget stor og omfattende ændring af de nuværende stednanvsartikler. Der er masser af arbejde i det (jeg bemærker mig at flere af dem der mener det er en god ide, har holdningen "Og det må nogen andre gøre"), og jeg kan ikke umiddelbart se at dew3r er no0gen gevinst. Så hvorfor ændre noget der virker? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jan 2007 kl. 11:09 (CET)

Jeg mener også at det er en risikabel omlægning. Da sogne grænser sjælent bliver ændret og aldrig bliver ændret i store reformer er det den langt mest statiske form at anvende. Der er nu komune navne der eksistere i 3 reformer. Vi anvender jo idag også amterne fra før 1970 til grupering af sogne/kirker og herregårde. Der er mugliheder for rigtigt mange fejl.--Jan Friberg 2. jan 2007 kl. 13:02 (CET)

Virker? Det er da kun for nørder det virker. Sogneinddelingen er ukendt for almindelige mennesker. Selv jeg, som har brugt enorme tidsmængder på topografi, kan ikke stedfæste alle sogne i landet. Derimod er de fleste kommuner nogenlunde lette at stedfæste. Artiklerne kan ændres hen ad vejen, og nye artikler oprettes efter disse regler. Man behøver ikke ændre det eksisterende med det samme. Derudover er det ikke mindre tåbeligt at have en inddeling af herregårde mv. der bygger på de gamle amter før 1970.--Thomas Thorsen 2. jan 2007 kl. 18:54 (CET)

Nu har jeg selv en gang indrømmet at jeg er nørd, men det er ikke pænt at generalisere sådan. Hvad angår stedfæstelsen af de enkelte sogne, så har vi artikler om samtlige sogne, hvor der er et kort over deres nærmeste omgivelser. Det forekommer derfor at være et noget søgt argument du fremfører. Hvad angår kategorisering efter de gamle amter og herreder, så er der tale om at vi følger den almindeligt udbredte hierakisering som slægtsforskere og lokalhistorikere benytter sig af. Vi har diskuteret det før, omend jeg ikke lige kan komme på hvor, men dengang kom vi mere eller mindre frem til at den inddeling var smart, da vi forventede at vi ville få flest bidrag fra netop den kant. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jan 2007 kl. 19:04 (CET)

Dette vil sige at vores nuværende sogneinddeling udelukkende er baseret på en formodning om at dette skulle skabe flere bidrag. Jeg kan ikke rigtigt følge hvorfor dette skulle være tilfældet. Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at læse den diskussion, hvor folk kom frem til at en sogneinddeling er en genial løsning. Så vidt jeg har forstået er det vist kun blevet diskuteret på IRC. --Maitch 2. jan 2007 kl. 22:29 (CET)

Vi har været igennem diskussionerne på bla. Diskussion:Klovborg Sogn og Wikipedia:Landsbybrønden/Masseoprettelser af artikler -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jan 2007 kl. 22:38 (CET)

Jeg kan ikke se nogen diskussion om kommune versus sognenavne i disse links. --Maitch 2. jan 2007 kl. 22:44 (CET)

Det kan jeg. Prøv at læse argumenterne for de forskellige kategoriseringer. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jan 2007 kl. 22:45 (CET)

Der står intet om navngivning af stednavne. --Maitch 2. jan 2007 kl. 22:49 (CET)

(Fejlagtig slettet indhold gendinsat - beklager fejlen) -- Så længe der ikke er et akut problem synes jeg vi skal se tiden lidt an, og se hvordan de nye strukturer og grænser kommer til at indgå i sproget. Hvad angår lokalhistoriske artikler synes jeg vi skal fastholde strukturen sogn/herred/amt før 1970 som i den lokalhistoriske litteratur generelt. Geografiske og politiske artikler kan så tilpasses de nye strukturer, når vi ved hvilke navne der ender med at slå an (især i forhold til sammenlagte kommuner der har navn efter én af de tidligere). -- Nico 2. jan 2007 kl. 23:41 (CET)

I betragtning af at det heller ikke er det vi diskuterer her, burde det være ret åbentlyst at jeg ser en fuldstændig symmetri mellem hvordan vi kategoriserer stednavne, og hvordan vi entyddiggør de samme stednavne. Eftersom hele denne debat i virkeligheden er et forslag til en fuldstændig nytænkning af vores entydiggørelse af stednavnene, har jeg ikke indtil nu ment at det skulle være så svært at se. Jeg beklager at jeg ikke skar det ud i pap første gang. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 3. jan 2007 kl. 12:55 (CET)

Du (Wegge) mener altså at Wikipedias inddelinger skal være mere beregnet på dem der skriver, end på dem der læser? Det forekommer mig ret et besynderligt princip. At det er slægtsforskere der skal skrive artiklerne, er ikke ensbetydende med at det er dem der skal læse dem. Nu er jeg selv en af nørderne der godt kender den gamle amtsinddeling, og trods alt et stort antal sognes placering, men jeg ved også at det er der ikke mange andre der gør. Det er trods alt 32 år siden den blev afskaffet. Det er også 32 år siden sognekommunerne forsvandt og dermed også sognenavne som alment kendte geografiske navne (idet kommunenavnene normalt bestod af de sogne der indgik i kommunen). Sogne og den gamle amtsinddeling er altså noget der ikke betyder noget for særlig mange i nutiden.--Thomas Thorsen 4. jan 2007 kl. 20:08 (CET)

Nej, jeg mener at vi skal prøve at adoptere den fornuftige hierakiske struktur som andre der har beskæftiget sig med lokalhistorie - i betydeligt længere tid end der overhovedet har eksisteret noget der hedder wikipedia - har fundet på. Folk der læser skal nok finde frem til artiklerne, enten ved søgning, eller ved at følge et link. Vores navngivning er i mange andre tilfælde i forvejen ret umulig at hitte rede på, hvis man ikke er fagligt velfunderet. Et godt eksempel på dette er vores taksonomisk organiserede artikler. Og for nu at følge op på den spydighed der har været i dine edit-summaries, så er det ikke din historieløshed og manglende viden der skal definere hvad wikipedia skal indeholde. Hvis du ikke ved hvor Ørsted Sogn (Norddjurs kommune) ligger, hvordan vil du så argumentere for at du kan placere Favrskov kommune? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. jan 2007 kl. 22:42 (CET)

Til Wegge: Hvis vi skal til at indføre symmetri mellem kategorisering og navngivning af artikler, så vil der være mange artikler der vil få nogle temmelig besynderlige navne. Så det argument holder ikke. --Maitch 4. jan 2007 kl. 22:16 (CET)

Tværtimod, så har vi i forvejen den symmetri i en den langt overvejende del af vores artikler, hvor der har været behov for at systematisere en entydiggørelse. Alle de taksonomisk organiserede artikler er entydiggjort efter nøjagtig samme princip. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. jan 2007 kl. 22:42 (CET)

Nej. --Maitch 4. jan 2007 kl. 22:47 (CET)

Til Wegge: Nu er jeg nok en af de sidste der skal kaldes historieløs og have manglende viden på området. Jeg ved ikke hvor du har det fra. Min pointe er at selv jeg, som er meget velfunderet i såvel sogne, herreder og amter, finder navngivningen utidssvarende. At man forsøger at holde trit med virkeligheden er ikke det samme som at være historieløs. Jeg kan sagtens placere Favrskov Kommune, og når der er gået et par år, er der nok flere der kan placere Favrskov Kommune end stort set alle de sogne der indgår deri.--Thomas Thorsen 11. jan 2007 kl. 20:17 (CET)

	Jeg tror ikke på at de 98 kommuner holder i længden, over fire, otte, tolv år vil vi se , at det tal vil bevæge sig nedad...
Lars Løkke Rasmussen i Søndagsavisen 7 januar 2007

-- indsat af Nico 7. jan 2007 kl. 14:35 (CET)

Kan vi konkludere noget eller skal vi henlæge?--Jan Friberg 29. maj 2007, 16:41 (CEST)[svar]

De bør ligge under sogn, da sognet er grundlaget for al dansk administrativ inddeling og også vil være det fremover. Som det meget rigtigt er nævnt, så kan kommunerne altid blive ændret. Jeg vil mene at mange af de nye kommuner har så mærkelige navne, former og grænser at det umiddelbart er svært at se for sig, hvor et stednavn hører hjemme. Jeg kan ikke se problemet, da man jo på flertydig-siden altid kan lave en lidt nærmere beskrivelse af beliggenheden, enten traditionel landsdel (fx Thy, Sydfyn, Nordsjælland) eller kommunenavn. Hvis "folk" ikke kender sognene, så har de da blot godt af at få noget at vide om dem. Men alle som har beskæftiget sig lidt med lokalhistorie, slægtsforskning eller lignende, er vant til at bruge sogne og herreder, så jeg tror man undervurderer folk i denne sammenhæng. Man skal passe på ikke at gå efter laveste fællesnævner når man laver et leksikon. --Casper 2. jul 2007, 08:50 (CEST)

→Casper: Blovstrød Sogn. --Palnatoke 2. jul 2007, 10:14 (CEST)

Hvad er det du vil fortælle med linket? --Casper 2. jul 2007, 15:37 (CEST)

Jeg påpeger at dit "sognet er grundlaget for al dansk administrativ inddeling" ikke er ganske korrekt. Det er naturligvis muligt at Blovstrød er den eneste undtagelse. Og hvad mærkelige navne angår, så er det jo en smagssag. Jeg vil nok mene at der er mange sogne, der har mærkelige navne. --Palnatoke 2. jul 2007, 15:47 (CEST)

Der er nogle få sogne som er delt mellem to kommuner. Men sognet er stadig grundlaget for den kommunale inddeling. Kommunerne er i den pågældende lov defineret ud fra at de består af de og de sogne. I undtagelsestilfældene er der forklaret "den del af XX sogn, som ligger øst for YY" og lign. - Med "mærkelig" mener jeg naturligvis ikke noget æstetisk eller fonetisk, men at navne som Rudersdal, Egedal, Favrskov er uhistoriske nydannelser, som (endnu) er svære for mange at stedfæste inden for Danmark. Angående mærkelig form: se f.eks. Ikast-Brande og Rebild Kommuner på et kort. Her er det svært lige at se for sig om et stednavn hører hjemme i disse kommuner eller en af nabokommunerne. I øvrigt er der også et andet problem, nemlig at mange kommuner nu er så store at der sagtens kan være flere ens stednavne i samme kommune. Og så må man alligevel bruge sognenavnet til at skelne. Som sagt kan man jo skrive kommunenavnet på flertydig-siden, og så er der jo intet problem. Man er fri for at flytte alle artiklerne (med de risici for fejl som det vil give). Til orientering: sogne og kommuner var IKKE det samme før 1970. Betegnelsen sognekommuner er/var uofficiel og blev især brugt polemisk (af modstandere af små kommuner). Mange kommuner bestod af ét sogn, andre af 2-3-4 sogne, ofte med bindestreger i navnet. Der er også lidt rod i sogneartiklerne i den forstand at sognene henregnes til provstier (gælder naturligvis i den folkekirkelige, men ikke i den civile inddeling - i øvrigt er et provsti ikke meget andet end en slags firmasektion inden for Folkekirken, og de er netop blevet ændret). Herrederne er heller ikke blevet afskaffet i 1970. De blev afskaffet som administrationsenheder i 1919 og retskredse i 1960 (i hvert fald ifølge Herred), men blev brugt i ejendomsinddeling indtil for ganske få år siden. Om de er officielt "afskaffet" ved jeg ikke. - Men hvorom alting er, kan jeg konstatere at nogle synes sogne er dybt forældet, mens andre holder på at de stadig har officiel status, at de er den traditionelle brug og den mest finmaskede inddeling vi har. Burde tvivlen så ikke komme de traditionelt indstillede og historisk korrekte til gode? Det er det synspunkt som står for at formidle mest viden. --Casper 3. jul 2007, 03:13 (CEST)

Kan kun være enig med Casper; i medierne anvendes opslag i fx krak for at finde et områdenavn for et vejnavn. Derved fås Postdanmarks øjeblikkelige navn for omdelingsposthuset, som dækker stadig større områder. De områder af København, som blev indlemmet omkring 1900, bar og bærer fortsat navn efter områdets sogn, og afspejles fx i ejendommenes matrikelnumre. Sognenavne giver en langt mere og stabil præcision end kommunenavne og Postdanmarks volatile grænser.(Skrev JørgenH (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvem har slettet mine brugerbokse? redigér

Hvem har slettet mine brugerbokse uden så meget som den mindste advarsel? Jeg har lagt rigtig mange timers arbejde i dem og er faktisk ret sur over at én eller anden administrator har slettet dem. Jeg vil have en forklaring, og den skal være god. Man kan da ikke bare køre folks arbejde på Wikipedia i sænk! --Philaweb 30. maj 2007, 19:05 (CEST)[svar]

Du kan se noget her: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Speciel%3ALoglister&type=delete&user=&page=

- Problemet er nok at du har lavet private skabeloner i et offentligt rum?

-- Mvh PHansen 30. maj 2007, 19:13 (CEST)[svar]

Tak for oplysningen. Som du kan se, så ligger skabelonerne på mine brugersider. Hvad der nok gik galt var at jeg linkede til dem fra en Wikipedia side. Under alle omstændigheder, så sletter man ikke noget uden forklaringer og behørige advarsler. --Philaweb 30. maj 2007, 19:21 (CEST)[svar]

Ser jeg rigtigt ligger de i: Bruger:Philaweb\Brugerbokse\osv.

Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

--Grey-Fox 30. maj 2007, 19:15 (CEST)[svar]

Tjae, du tager fejl, de ligger på Bruger:Philaweb/Brugerbokse. :-) --Philaweb 30. maj 2007, 19:21 (CEST)[svar]

Jeg venter også på en god forklaring. Philawebs brugerbokse blev slettet, mens det tilsyneladende ikke gør noget, at disse Bruger:Lhademmor/Legestuen/Brugerbokse ligger på en administrators private sider. Men der er jo sikkert en god forklaring på det paradoks. - apw 30. maj 2007, 19:22 (CEST)[svar]

Tak for at gøre mig opmærksom på dem :) --Broadbeer, Thomas 30. maj 2007, 19:43 (CEST)[svar]

Brugerbokse er en uskik. I mine øjne er det et udtryk for at folk ikke har forstået målet med wikipedia, nemlig at skrive et leksikon. Hver gang der dukker en ny userbox op, er det endnu et skridt i retning af at gøre wikipedia til en dårlig efterligning af myspace, orkut og friendster. Hvis det er vigtigt for dig at fortælle at du kun drikker alkohol ved visse lejligheder, så start en blog. Det er ikke relevant i forhold til dawiki. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 30. maj 2007, 19:26 (CEST)[svar]

Wegge, jeg troede vi var en encyclopædi og ikke bare et leksikon? ;-) --Brandsen 30. maj 2007, 19:40 (CEST)[svar]

Hej Philaweb
Du skal tale med Broadbeer om det. Jeg formoder du mener dem a la Bruger:Philaweb/Brugerbokse/Navn --Glenn 30. maj 2007, 19:25 (CEST)[svar]

Som skrevet andetsteds vil jeg også gerne høre begrundelsen for sletningen af de personlige brugerundersider. (Se også en:userboxes --C.Thure 30. maj 2007, 19:26 (CEST)[svar]

Du mener bare vi skal være en underafdeling af den engelske side? Vi kan sikkert få plads på en.wikipedia.org/da/ --Broadbeer, Thomas 30. maj 2007, 19:43 (CEST)[svar]

Som Wegge skriver overfor er jeg mere end ligeglad om du drikker alkohol engang imellem om du handler i Prebens pølsebiks eller om du bruger dit eget lille OS. Som skræk eksempler kan jeg nævne en:User:Sir Intellegent, en:User:ANNAfoxlover/My Userboxes og :en:User:Nforbes. --Broadbeer, Thomas 30. maj 2007, 19:43 (CEST)[svar]

Hmm, lige lovlig arrogant for en administrator at være - hvad så med den her: Bruger:Lhademmor/Legestuen/Brugerbokse - eller de beskyttet af kollegiale hensyn? - apw 30. maj 2007, 19:47 (CEST)[svar]

Sidst jeg så efter var der 2 røde links på den side. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 30. maj 2007, 19:48 (CEST)[svar]

Det er da kun fordi Broadbeer slettede dem efter der blev linket til dem herfra. --Philaweb 30. maj 2007, 19:54 (CEST)[svar]

Sidst jeg lærte om klokkeslet, var 19:32 et tidspunkt der lå efter 19:47, men det kan selvfølgelig have ændret sig. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 30. maj 2007, 19:55 (CEST)[svar]

Øverst på denne side linker ~~PHansen klokken 19:13 til sletningslog~~ apw klokken 19:22 til Bruger:Lhademmor/Legestuen/Brugerbokse. Broadbeer sletter de omtalte brugerbokse fra Lhademmor klokken 19:32. --Philaweb 30. maj 2007, 20:18 (CEST)[svar]

Broadbeer, nu drejer dawiki sig ikke om hvad du er ligeglad med eller ej. Du bedes venligst henholde dig til Wikipedias vedtagene politik på området. --Philaweb 30. maj 2007, 19:50 (CEST)[svar]

Philaweb, det er også det broadbeer gør. På dawiki slettes brugerbokse som udgangspunkt "On sight" -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 30. maj 2007, 19:51 (CEST)[svar]

Wegge, uden at kommentere det eller advare nogle steder? Fantastisk måde at fastholde folk på! --Philaweb 30. maj 2007, 19:53 (CEST)[svar]

Du har fået kommentaren og advarslen nu. Wikipedias mål er iøvrigt ikke at fastholde folk, men derimod at skrive en encyclopædi (Som Brandsen ganske korrekt korrigerede det til). -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 30. maj 2007, 20:04 (CEST)[svar]

Jamen, held og lykke med det! --Philaweb 30. maj 2007, 20:13 (CEST)[svar]

Enig med Broadbeer og Wegge. Brugerboksene tager fokus fra det vigtige, at vi vil skrive en encyklopædi. Brugersiderne skal informere om hvad man laver på wikipedia, de skal ikke fungere som en brugers private hjemmeside. Og som Broadbeers eksempler fra enwiki ovenfor viser, så kommer det meget let til at tage overhånd. Brug dog energien på at skrive nogle gode artikler eller lave andre forbedringer på dawiki i stedet for at fremhæve jer selv (ikke henvendt til nogen bestemt) med unødvendige og fantasifulde brugerbokse. Der er nok af relevant arbejde at tage fat på. -- Danielle 30. maj 2007, 19:54 (CEST)[svar]

Danielle, det handler ikke om brugerbokses berettigelse det her. Det handler om at de bliver slettet uden nogen form for kommentarer eller advarsler på min brugerside. Desuden, så vil jeg gerne have et link til denne "underforståede" politik. Findes den ikke "på skrift" så eksisterer den desværre kun i jeres hoveder, længere er den ikke. Det er vel også derfor I ønsker at dreje diskussionen i retning af brugerbokses berettigelse eller ej. --Philaweb 30. maj 2007, 19:59 (CEST)[svar]

Philaweb, der er tale om en konsensus der er opbygget gennem længere tid på dawiki. Det at den ikke findes på skrift betyder ikke at den ikke findes. Jeg ved ikke om du er vant til at slå dine folder på enwiki, hvor der er politikker for alt, men din reaktion kan godt tyde på det. Dawiki er en så relativt begrænset størrelse, at administratorerne godt kan finde ud af at lægge en fælles linje uden at det skal gøres til genstand for en langvarig og ørkesløs debat. Lær det gode og velbegrundede begreb "At stikke fingeren i jorden" at kende, og ager efter det! -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 30. maj 2007, 20:04 (CEST)[svar]

"Lær det gode og velbegrundede begreb "At stikke fingeren i jorden" at kende, og ager efter det!" Jeg kan kun tilføje: "I lige måde!".
Dit svar tyder på, at dawiki ikke har nogen ambitioner om at nå andre end nørder og studerende, fordi dawiki skal forblive på en størrelse hvor man kan nøjes med at "stikke fingeren i jorden". Ganske interessant og stof til eftertanke. --Philaweb 30. maj 2007, 20:11 (CEST)[svar]

Du har ganske ret. dawiki har ikke ambitioner om at blive til en dårlig efterligning af et socialt netværk. Der findes mange andre tjenester der er langt bedre til at opfylde det behov. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 30. maj 2007, 20:16 (CEST)[svar]

Efter at have set hvad brugerbokse er (en:User:Sir Intellegent), - er jeg enig i at brugerbokse, der ikke har almen værdi, ikke hører hjemme på Wikipedia. Brugerbokse bør være til almen brug. --Glenn 30. maj 2007, 20:05 (CEST)[svar]

Jeg har forsøgt at finde en lignende artikel på dawiki, men desværre uden held - så here goes: Assume good faith. --Philaweb 30. maj 2007, 20:06 (CEST)[svar]

Jeg kan godt se logikken i, at ikke-Wikipedia-relevante elementer bør forbydes på de personlige brugersider, men er dog ikke stødt ind i en officiel regel, der siger sådan. Derfor vil det være rart, at når der slettes ud fra en indforstået konsensus, så gives der en begrundelse herfor. --C.Thure 30. maj 2007, 20:12 (CEST)[svar]

Philaweb, kender du så også en:Wikipedia:Assume the assumption of good faith ? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 30. maj 2007, 20:18 (CEST)[svar]

Det er ganske uvedkommende. Med den arrogante opførsel administratorerne Anders Wegge Jakobsen og Broadbeer udviser med deres svar, så er vi ude over den fase. Jeg går ud fra I selv er herre over hvordan I kommer med svar på tiltale? --Philaweb 30. maj 2007, 20:25 (CEST)[svar]

Generelt synes jeg, det er en særdeles arrogant og smagdommeragtig handling, at gå ind på folks brugersider og uden varsel slette nogle brugerbokse, udelukkende med den begrundelse, at man er ligeglad med indholdet. Og det er noget vrøvl, at der er tale om en konsensus der er opbygget gennem længere tid på dawiki og at brugersiderne ikke fungerer som en brugers private hjemmeside - blandt administratorene selv benyttes brugersiden som udstillingsvindue, bl.a her: Bruger:Lhademmor, hvor en administrator gør opmærksom på, at han er medlem af diverse organisationer samt bloddonor, og her Bruger:Broadbeer, hvor en anden administrator reklamerer med de lande, han har besøgt og de byer, han har boet i - vel næppe noget, der kan have en bredere interesse jvf. ligegladsprincippet. Hvem bestemmer, hvad der er ligegyldigt og hvad der ikke er ligegyldigt på en brugerside. Kan man begynde og tale om et begyndende administratorvælde i den danske Wikipedia? - apw 30. maj 2007, 20:19 (CEST)[svar]

Efter hvad jeg kan se, skete der heller ikke noget, før brugerboksene begyndte at invadere wikipedia-navnerummet. For mig at se, er det et passende sted at sætte grænsen. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 30. maj 2007, 20:24 (CEST)[svar]

Enig, og ganske passende at sætte en kommentar eller advarsel på folks diskussionssider inden der slettes, så vi undgår det her palaver. --Philaweb 30. maj 2007, 20:31 (CEST)[svar]

Vi har Wikipedia:Forvent, at andre er i god tro svarende til en:Wikipedia:Assume good faith. Der er sproghenvisninger mellem dem, så hvis man har fundet den ene, skulle den anden være let også at finde. Byrial 30. maj 2007, 20:21 (CEST)[svar]

Tak skal du ha', Byrial. Så det ikke lige da arrogance desværre får mit urin i kog. Jeg tæller lige til 10. :-) --Philaweb 30. maj 2007, 20:28 (CEST)[svar]

For at nævne endnu et "skræmmeeksempel": en eller anden tumpe, som tilsyneladende ikke har fattet et klap af det hele ;). Min personlige holdning er, ikke overraskende, at visse brugerbokse har deres relevans (min Skype ville jeg f.eks. betragte som temmelig relevant). Og siden vi har en skreven/uskreven (aner det ikke) politik om at folk i princippet "ejer" deres egen brugerside, synes jeg ikke nogen skal blande sig i hvilke bokse der vises der.

Derudover vil jeg opfordre folk til at tage det roligt! Ja, det kan godt være at Wegge og Broadbeer har handlet temmelig brutalt - det kan muligvis skyldes at de har stået i samme situation mange gange før, eller hvad ved jeg. Når det er sagt vil jeg dog også sige, at det er dumt uden videre at "invadere" folks brugersider og slette ting uden begrundelse - og senere blot fortælle at man er "ligeglad". Smagsdommeri og administratorvælde synes jeg desværre i stigende grad er begyndt at fremkomme her på Wikipedia, og det er en udvikling jeg ikke bryder mig om. Jeg finder det i øvrigt selvmodsigende at en administrator går ind og brutalt sletter en række brugerbokse med henvisning til "konsensus". Hvor? Jeg har ikke set Philaweb's brugerbokse før.

Jeg har nu gendannet samtlige omtalte brugerbokse - vi kan ikke diskutere et emne, som almindelige brugere slet ikke kan se. Og jeg vil blive ved med at gendanne boksene indtil vi enten har opnået konsensus eller nogen blokerer mig. --Lhademmor 30. maj 2007, 20:47 (CEST)[svar]

redigeringskonflikt

Jeg synes også brugerbokse, og især den måde det har udviklet sig på på en:wiki er noget juks, som vi bør undgå; - men, jeg synes også det var rimeligt om Philaweb havde fået et varsel og mulighed for at diskutere sagen før det kom så vidt. For at undgå lignende situationer bør vi nok diskutere og nedfælde nogle retningslinjer og begrundelser om det. -- Nico 30. maj 2007, 20:55 (CEST)[svar]

Tak skal du ha'. Hermed er denne sag ude af verden for mig - og jeg bærer ikke nag.
Jeg håber også der opstår konsensus om hvem der må og hvorfor man må tilføje links til Wikipedia sider, såsom f.eks. Wikipedia:Skabeloner/Brugersider. --Philaweb 30. maj 2007, 21:02 (CEST)[svar]

Jeg er enig med apw, Lhademmor og Nico. (Lhademmor, så vidt jeg ved kan du godt blive ved at gendanne selvom du bliver blokeret - skal jeg blokere dig for at vi kan teste det? :-) )Byrial 30. maj 2007, 21:02 (CEST)[svar]

Hvis der skal findes brugerboxe, hvilket jeg er imod når det ikke er projektrelavant, skal de ligge i skabelonnavnerummet. Og tilføje skabeloner der ligger i brugernavne rummet hindre nemlig ander at rette i skabelonerne. Skablonerne på Wikipedia:Skabeloner/Brugersider er projekt skabeloner derfor skal der ikke være links til private skabeloner der.--Jan Friberg 30. maj 2007, 21:06 (CEST)[svar]

Det er nu ikke rigtigt at man ikke kan rette i skabeloner på brugersider. Man kan rette i alt der ikke er låst af administratorer. Hvilket jo er det fede ved Wikipedia. --Philaweb 30. maj 2007, 21:10 (CEST)[svar]

Godt gået Lhademmor, og i samme åndedrag vil jeg da lige undskylde, at du så uforvarende blev indraget i diskussionen via mine indlæg. Det var ikke for at på nogen måde trække dig med ned i sølet. Det var blot for at påvise, at der vist ikke er nogen konsensus, der påpeger at administratorer uden varsel kan gå ind og redigere og slette på brugersider, i al den stund, siderne ikke er i modstrid med grundlovens bestemmelser. Og så lige en generel bemærkning til brugen af brugerbokse: Kan man ikke lide dem, kan man jo bare lade være med at bruge dem. Brugerbokse giver et eller andet sted, på en af og til humoristisk måde, et indblik i, hvem der gemmer sig bag et brugernavn, og det kan da aldrig skade Wikipedia. Og hellere en brugerside med humor og brugerbokse end en brugerside, der oser af kustode og kedelig akademisk konformitet. apw 30. maj 2007, 21:07 (CEST)[svar]

Er det ikke hvad Uncyclopedia er til for? --Broadbeer, Thomas 30. maj 2007, 21:32 (CEST) P.S. Nu vil jeg spise før jeg foretager mig yderligere...[svar]

Ikke helt, Broadbeer - Uncyclopedia blev originalt lavet som en aktion mod Wikipedias politik om humor i artikler, kan man læse i artiklen om Uncyclopedia. Jeg taler om humor på brugersiderne. Der er en vis forskel. Hvad brugerne finder på af morsomheder og andre infald på egne brugersider, bør ikke være underlagt diverse administratores smag og behag, i al den stund indholdet ikke er i modstrid med gældende lovgivning. Den slags formynderi hører ikke hjemme i et frit og demokratisk samfund, men snarere i visse totalitære samfund. - apw 30. maj 2007, 21:47 (CEST)[svar]

Jan Friberg, jeg forstår ikke hvad du mener. Alle sider uanset hvilke navnerum de er i, kan bruges til skabeloner. Jeg har selv en brugerside (Bruger:Byrial/botlinje)som jeg bruger som skabelon. Mener du at det er forkert? Byrial 30. maj 2007, 21:11 (CEST)[svar]

Det jeg mener er at kun brugeren selv, eller den han giver lov til det, normalt lov til at rette på vedkomenens brugersider herunder egne skabloner. Hvis i Brugerskabelon skal være en oficel del af wp skal den ligge i skabelonnavnerummet fordi alle skal have lov til at rette uden at spørge først. At henvise fra WP:SK til brugernavnerummet bør derfor ikke tilades.--Jan Friberg 30. maj 2007, 21:34 (CEST)[svar]

Det eneste problem jeg ser ved brugerbokse er når de overtræder de basale regler for acceptabel opførsel og acceptable ytringer på Wikipedia. Så er der ikke tale om at redigere dem, så skal de slettes. Ønsker man at rette i brugerbokse, så er det da meget lettere at kopiere koden og oprette den udgave man selv ønsker på sine egne brugersider. Vi taler jo om brugerbokse, som under ingen omstændigheder må snige sig ind på encyklopædiske sider.
På enwiki har man oprettet et særskilt brugernavn til brugerbokse med en brugerboks-generator på brugersiden. --Philaweb 30. maj 2007, 21:45 (CEST)[svar]

Vi har egentlig givet brugersiderne lidt frit (flere får henvisninger på at de kan skrive dette og hint på brugersiden, men ikke rundt i artiklerne), så hvorfor ikke lade folk sprælle lidt rundt på deres egne sider? Hvis folk vil blogge der, så kan de trygt regne med at ingen andre gider læse med. (Det eneste problem jeg kan se i disse forbindelser er at det vil fylde op i seneste ændringer - det ser jeg til gengæld som et problem). I forvejen er brugersiderne jo meget forskellige, nogle kedelige og korte, mens andre næsten massivt reklamerer for noget eksternt. Hvis dette onde (jeg ynder ikke brugerboksene her på stedet - måtte vænne mig meget til babelboksene) samles eet sted hvor der er styr på dem, kan vi andre jo bare lade være med at bruge dem. Evt. indsætte en boks på folks brugerside med teksten Bruger NN mener du har for mange brugerbokse. --Jørgen 30. maj 2007, 23:30 (CEST)[svar]

Se venligst Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er --Broadbeer, Thomas 31. maj 2007, 00:08 (CEST)[svar]

Ja, jeg har set den. Personligt rører det mig ikke hvad folk bruger deres brugersider til, og for at tækkes de fleste, vil jeg foreslå at vi indføjer et afsnit med Hvad din brugerside ikke er. Det med bloggeriet var blot for at nævne noget ekstremt, som jeg ikke tror nogen gider. Vi kunne også nævne diskussionssider, hvis der kan komme åndrig tekst på. --Jørgen 31. maj 2007, 00:30 (CEST)[svar]

Som andre dawiki sider, så er meget af det direkte oversat fra den engelske ditto, men desværre i en "light" udgave. Personligt synes jeg bedre om den uddybende udgave af "What Wikipedia is not". "The focus of user pages should not be social networking, but rather providing a foundation for effective collaboration." Selvfølgelig skal man ikke blogge om sin daglige gøren og laden. Men, brugerbokse som diskret kan lukkes op og i (som f.eks. på min engelske brugerside) hjælper til at danne sig et indtryk af hvilken person man er igang med at bygge et samarbejde op sammen med. Desuden, så virker mundtlige kommunikationsformer som Skype og IRC fremmedgørende som en generel præsentationsform. --Philaweb 31. maj 2007, 00:37 (CEST)[svar]

Jeg bliver lige nødt til at gentage mig selv: WIKIPEDIA ER IKKE ET SOCIALT NETVÆRK! Det er derfor os 100% uvedkommende at du er ikke-ryger og spiser sushi. Og det er det, uanset hvor diskret du ellers mener du gør det. Jeg har ikke brug for at vide hvem du er som person, jeg har brug for at vide at du skriver nogle fornuftige artikler. Længere er den ikke. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 31. maj 2007, 08:39 (CEST)[svar]

Helt ærligt, Wegge, du skriver, det er "os 100% uvedkommende at du er ikke-ryger og spiser sushi" - men bruger plads på din egen brugerside til at fortælle os andre, at du er geocacher i din fritid, og supplerer den oplysning med et billede af dig selv på geocaching. Hvorfor er den information og det billede mere relevant end den med sushi og cigaretter. Du skriver også, at Wikipedia ikke er et socialt netværk, og alligevel afsættes der plads i encyklopædien på at arrangere hyggetræfs, der dokumenteres med billeder og referater af det sociale samvær, som du selv deltager i. Hvem skal bestemme, hvad der er relevante oplysninger på brugersiderne, og hvad der ikke er ? - her begynder at lugte fælt af overformynderi og intellektuelt snobberi - apw 31. maj 2007, 09:05 (CEST)[svar]

Hvis du ikke bryder dig om at læse min brugerside, står det dig frit for ikke at gøre det. Jeg er som udgangspunkt ret tolerant for hvad folk fylder på deres brugersider. Grænsen går der hvor det ikke-encyclopædiske indhold bevæger sig ud af bruger-navnerummet. Hvad angår træf, så har jeg aldrig foreslået et uden også at foreslå noget relevant i forhold til det at skrive en encyclopædi. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 31. maj 2007, 09:26 (CEST)[svar]

Hov, hov, nu er det vist ikke mig af os to, der har problemer med, hvad der står på folks brugersider. Jeg påpeger blot, at du selv gør dét, du klager over, at andre gør - nemlig at komme med personlige oplysninger, der er uden relevans for Wikipedia. Jeg vil stadig gerne vide, hvorfor du synes, det er mere vigtigt at vide, at du er geocacher, end at der findes sushispisende ikke-rygere blandt bidragsyderne. Jeg læser med glæde folks brugersider, og har ikke, modsat dig, problemer med indholdet på de sider. Og vedrørende træffene, så bruges der bruges mere plads i referaterne på at fortælle hvor og hvad man har spist, end på at omtale emner med relevans for Wikipedia. Det sociale netværk plejes vist ganske effektivt på de ture :-)

Og lad os så ikke glemme, at denne diskussion egentlig handler om, hvorvidt man uden forudgående varsel kan slette indhold på brugersider, med den begrundelse, at man er ligeglad med indholdet. - apw 31. maj 2007, 09:43 (CEST)[svar]

Lad os holde os til emnet så. Ja, man kan godt slette brugerbokse uden videre. Hvad der er på en brugerside er principielt ikke noget man skal blande sig i, men når de flyder ud i andre navnerum, er den "beskyttelse" mod et saglighedskriterie de måtte have som brugerside brugt op. Og da praksis igennem længere tid har været at usaglige brugerbokse bliver summarisk slettede, er der ikke sket en ændring her. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 31. maj 2007, 09:53 (CEST)[svar]

Forklar lige hvad du mener med at de flyder ud i andre navnerum. Hvad er det praktiske problem med fx Bruger:Philaweb/Brugerbokse/SuSE_Linux? Bliver det sværere at finde "rigtige" bokse (til brug på artikelsider)? Jeg kan slet ikke se problemet pt - men hører gerne en forklaring.

Grænsen blev passeret her.

Mht. til praksis gennem længere tid er jeg hæmmet af kun at have været aktiv i ½ års tid - men det er dog første gang i den periode at jeg har hørt om denne praksis. Hvis der vitterlig er en gængs praksis med at slette brugerbokse uden varsel, vil jeg gerne have den begrundet noget bedre end hidtil i denne debat. --JGC 31. maj 2007, 10:04 (CEST)[svar]

Hvilken form for begrundelse er det du vil have? Der er ikke en nedskrevet politik for det, så den eneste begrundelse jeg kan give dig er at det har vi altid gjort, uden at der er nogen der har hønset op over det før. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 31. maj 2007, 10:09 (CEST)[svar]

Det er altid konstruktivt og fremadrettet, at kunne afslutte en meningsudveksling, mens man er enig, og jeg vil give dig helt og aldeles ret i, at Philaweb overskred en encyklopædisk grænse, da han linkede sine brugerbokse til Wikipedia:Skabeloner/Brugersider, for der har de intet at gøre [14]. Hele denne diskussion kunne til gengæld have været undgået, såfremt det link blot var blevet fjernet igen, og der var blevet skrevet en note på Philawebs diskussionsside, at linket ikke var velset, frem for at slette de private brugersider. Og dermed vil jeg trække mig fra Wikipedia for en stund. Solen bager fra en skyfri himmel i Frederikshavn, og jeg har en aftale med brunch og kold fadøl om ikke så lang tid :-) apw 31. maj 2007, 10:30 (CEST)[svar]

[efter redigeringskonflikt]

Undskyld mig, men det er en tynd begrundelse at sige "det har vi altid gjort". Jeg har spurgt - og spørger igen - om hvilke praktiske konsekvenser det har at der laves diverse brugerbokse. Når man fx på enWiki har et hav af brugerbokse, er det så fordi de ikke ved bedre derovre? Bliver daWiki bedre af at man holder brugerbokse ude med hård hånd?

Det vil i øvrigt være rart med lidt historiske oplysninger til bruger der som jeg ikke har været har i årevis. Hvem er "vi" der altid har slettet brugerbokse uden varsel, hvor længe er "altid" i denne sammenhæng og hvor ofte har det været gjort?

Hvis din grænse blev overskredet med tilføjelsen af et link på oversigten over brugerskabelonsider - hvorfor var det så ikke nok bare at slette linket? (det var vist Broadbeer der slettede skabelonerne, men så vidt jeg kan læse er I ret enige om politikken). --JGC 31. maj 2007, 10:36 (CEST)[svar]

Det er ikke en begrundelse - det er en beskrivelse af den konsensus der har været. Altid skal forstås helt bogstaveligt. Hvad angår enwiki, så er der allerede bragt eksempler på hvor slemt det står til. Jeg kan ikke forklare hvorfor Broadbeer slettede dem, men jeg kan fortælle dig at jeg ville have gjort det samme. I samme øjeblik brugeren vælger at reklamere for dem uden for sin egen brugerside, holder de op med at være omfattet af den "beskyttelse" de måtte have der. Og derfor skal de behandles på nøjagtig samme måde, som hvis de var anbragt i skabelonnavnerummet. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 31. maj 2007, 10:48 (CEST)[svar]

Den konsensus du taler om holder tilsyneladende ikke længere. I hvert fald har en håndfuld brugere i denne debat givet udtryk for at den hidtidige praksis ikke virker tilfredsstillende. Modellen med at tillade "skjulte" skabeloner men til gengæld plaffe dem ned så snart de stikker hovedet frem, virker under alle omtændigheder meget antiwiki. Enten skal man helt forbyde brugen af selvskabete brugerskabeloner, eller også må man acceptere at de eksisterer og så nøjes med at fjerne henvisninger til dem hvis de dukker op på steder hvor de ikke hører hjemme. --JGC 31. maj 2007, 11:09 (CEST)[svar]

For mig at se bør der være endog meget vide rammer for hvad man kan skrive på sin brugerside - sålænge man i øvrigt bidrager med reelt indhold til wikipedia. Det må være en brugers egen sag om han/hun vil skilte med diverse præferencer via brugerbokse eller om han/hun vil skrive præferencerne i klar tekst.

⇒Wegge: Der er ingen der tvinger dig til at læse andre folks brugersider. Du kan se om de bidrager positivt ved at kigge på deres indlæg, og så tjekke deres brugersider hvis du har lyst til det - længere er den ikke.

I mine øjne er der sund fornuft i at have en ret håndfast kontrol med artiklerne i Wikipedia - der udgør hele projektets eksistensberettigelse. Hvad deltagerne i projektet vælger at bruge deres brugersider til, er langt mindre væsentligt. Sålænge der ikke er tale om brug der direkte skader wikipedia - chikane af andre brugere, nonsens-artikler forklædt som brugersider eller uønskede reklamesider - kan jeg ikke se noget problem. --JGC 31. maj 2007, 09:21 (CEST)[svar]

Jeg vil halvt tilslutte mig dit indlæg JGC. Det jeg har noget imod er brugerboksene i sig selv. Som man kan se på nogle engelske brugersider, så kommer siderne hurtigt til at ligne en farvelade. Så altså kan jeg støtte "Det må være en brugers egen sag om han/hun vil skilte med diverse præferencer ~~via brugerbokse eller om han/hun vil skrive præferencerne~~ i klar tekst". --Broadbeer, Thomas 31. maj 2007, 10:28 (CEST)[svar]

Jeg er enig i at siderne nemt kan komme til at ligne en farvelade. Men jeg kan bare ikke se det store problem i at bruger X's side ligner en farvelade - hvis han/hun synes det er sjovt, så fred med det. Artiklerne på wikipedia - og andre "officielle" sider som Hjælp, Guider, Portaler mv. - skal se godt ud, og tiltag til farveladeløsninger i disse navnerum bør stoppes med det samme. Brugersiderne er derimod som udgangspunkt brugernes egne, og det er i mine øjne en skam hvis man lader "den gode smag" bedømme hvad der må sættes på andres brugersider. --JGC 31. maj 2007, 10:53 (CEST)[svar]

Jeg bruger brugersiderne til at finde ud af hvem den person er som redigerer artiklerne. Jeg har opgivet at finde ud af noget som helst nyttigt på brugersiderne på enwiki, fordi jeg synes det er meget irriterende og forstyrrende at skulle kigge brugerbokse igennem for nyttige informationer. Eks.: jeg skriver gerne om kemi, og når nogen rette i kemi artiklerne er det interesant for mig at finde ud af hvilken baggrund den pågældende bruger har. Hvis jeg først skal læse 30 brugerbokse med info som Denne bruger benytter firefox, Denne bruger spiser æbler, Denne brugers hund hedder Fido o.lign. så står jeg af. Det betyder at jeg ikke finder frem til om en bruger overhovedet har en relevant baggrund for at rette kemiartikler og jeg og brugeren går glip et evt. fremtidigt frugtbart samarbejde om kemiartikler. Lige netop med henblik på at kunne samarbejde om emner fik vi oprettet interesselisten som det desværre ikke er alle der bruger. Derfor synes jeg det er vigtigt at brugersiderne på en klar og overskuelig måde fortæller hvem man er, hvad ens baggrund er og hvad man ellers interesserer sig for. Det kan man efter min mening ikke med brugerboksene. Jeg kunne have lyst til at foreslå at brugerbokse kun benyttes på en brugerunderside, og så kan der linkes til denne fra brugersiden. Så bevarer vi overskuelighed på brugersiderne, samtidig med at de der vil lege med farvelade kan gøre det. -- Danielle 31. maj 2007, 11:17 (CEST)[svar]

Når folks brugersider er fyldt op med 30 brugerbokse i tilfældig orden, så synes jeg det siger rigtig meget om brugeren: 1. Dårlig til at kommunikere. 2. Teknisk udfordret. 3. Ønsker at være med på noderne, men det kniber lidt. Det er fuldstændig valgfrit om folk vil benytte brugerboksene, så jeg forstår ikke denne tendens til at ville forbyde eller påbyde folk noget. Er der så også nogen der skal vurdere hvad der er klart og overskueligt? Og vil man få en påtale for at være et rodehoved? --Philaweb 31. maj 2007, 11:30 (CEST)[svar]

Min egen brugerside er fyldt med alskens ubrugelig information, men jeg synes det pynter, og fortæller lidt om hvem jeg er, og derfor har jeg ikke i sinde at ændre det. --Lhademmor 31. maj 2007, 11:27 (CEST)[svar]

Philaweb: Jeg vil hverken påbyde eller forbyde brugerne noget. Jeg foreslår blot en løsning som kunne benyttes til at udforme et Forslag til anvendelse af brugersider. Jeg tror at det kunne lette nogle ting i forbindelse med samarbejdet om at skrive en encyklopædi, som jo ligesom er formålet med at vi overhovedet er her? Som altid vil det jo i sidste ende være op til den enkelte bruger om han eller hun eller rette sig efter forslaget. Det er brugerne der skal vurdere hvad der er klart og overskueligt, jeg er bruger og min vurdering er at 30+ bokse i ligeså mange farver ikke er klart og overskueligt. Muligvis er du og andre ikke enige med mig, men jeg vil have lov til at komme med min mening og forslag. -- Danielle 31. maj 2007, 12:21 (CEST)[svar]

Danielle, misforstå mig endelig ikke. Jeg er glad for dine konstruktive forslag og ser gerne dine meninger og forslag. Philaweb 31. maj 2007, 12:41 (CEST)[svar]

__ [redigeringskonflikt]: Jeg mener heller ikke at det skal være op til nogle enkelte (og da slet ikke administratorerne) at beslutte hvordan brugersider bør se ud. Vi skal ikke have ensretning på brugersideområdet. --Lhademmor 31. maj 2007, 11:24 (CEST)[svar]

⇒Danielle: Først og fremmest tak for at give konkrete eksempler på problemer med brugerboksene - det er argumenter der er til at forholde sig til. Jeg har ikke brugt enWiki nok til at opleve de problemer du beskriver, men tvivler ikke på at de kan opstå. Omvendt mener jeg at brugerboksene netop kan bidrage til på en klar og overskuelig måde at vise noget om en bruger. Hvis der er 30 brugerbokse med alt fra madpræferencer til seksuel observans, er det ikke meget værd, men hvis nu interesselisten i stedet var lavet som brugerbokse med tilhørende kategorier, ville det være lettere at finde ligesindede samarbejdspartnere. Man kunne fx have en boks der viste viden om/interesse for et givent emne - svarende til babel-systemet hvor man angiver sin kunnen i sprog. Når man skal vurdere en brugers redigeringer, er det rart at vide lidt om baggrunden inden for det pågældende emne (typisk i hvor høj grad personen er uddannet inden for emnet). Der kan selvfølgelig fuskes med sådan en markering, men det er ikke anderledes end med brugersider i klar tekst. --JGC 31. maj 2007, 11:47 (CEST)[svar]

Et af problemerne, som jeg ser det, er netop at når først der kommer brugerbokse på siderne så vil der gå inflation i at lave så mange som muligt der lige netop indeholder alt fra madpræferencer til seksuel observans for at sige det med dine egne ord. Hvor skal man sætte en grænse for hvad der er i orden og hvad der er fy? Men jeg vil give dig ret i at det kunne være rart at man kunne putte sig selv i en eller flere kategorier efter f.eks. interesser og uddannelse, jvf. interesselisten, det ville afgjort gøre det nemmere at finde ligesindede. -- Danielle 31. maj 2007, 12:21 (CEST)[svar]

Jeg er enig i at risikoen er til stede - men hvis man laver et skel mellem "fælles" brugerbokse og "private" brugerbokse, mener jeg godt det kan styres. En fælles boks skal så gennemgå en godkendelsesprocedure, men når den er på plads er boks og tilhørende kategori så også klar til brug. Så kan man evt. henvise private bokse til en underside hvis man mener at de fylder for meget på selve brugersiden. Indtil problemet opstår ville jeg dog foretrække en model hvor man kunne gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i for mange (private) brugerbokse via en tip-skabelon (a la {{husk kategori}}). --JGC 31. maj 2007, 12:52 (CEST)[svar]

Jeg har nu oversat den svenske side om brugersider til dansk: Wikipedia:Normer for brugersider. Diskutér! --Palnatoke 31. maj 2007, 16:15 (CEST)[svar]

For det første, så kan det være svært at diskutere når der konstant kommer en fejlmelding om at siden er blevet for stor. For det andet, så bifalder jeg den vejledende tone siden er holdt i, brugen af "kan" i stedet for "skal". Philaweb 1. jun 2007, 09:35 (CEST)

Glimrende initiativ! Jeg synes, det er fint at få nedfældet nogle af de mange uskrevne “love”, der findes her på bjerget. Nye brugere vil føle sig mindre trådt over tæerne, når der bliver korrekset, hvis de kan henvises til en side, der omtaler normerne og baggrunden herfor, i stedet for blot at blive mødt med “sådan har vi altid gjort, og det bliver vi ved med” (uden yderligere dokumentation for, om det overhovedet er rigtigt, at der findes en sådan praksis). Derved undgås forhåbentligt også diskussioner a la denne.--C960657 6. jun 2007, 20:59 (CEST)

Så det vil sige ... hvad? Har tænkt på at lave en side om mig selv med tekst, og en underside med Brugerbokse. Hvad synes i om det? --Josso 21. jul 2007, 12:12 (CEST)

Jeg synes bare du skal gøre det. Jeg har i hvert fald gjort det samme. --Lhademmor 21. jul 2007, 20:45 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Periodisk regeldiskussion redigér

Jeg kunne tænke mig at vi fra tid til anden kastede et blik på vores politikker og normer. Jeg kunne forestille mig at vi hver måned tog diskussionen om en enkelt regel (politik eller norm) og således efterhånden kom gennem dem allesammen. Formålet med diskussionen skal være at vurdere om den enkelte regel er, som den skal være:

om der overhovedet skal være en regel på området,
om den pågældende regel skal være politik eller norm,
om den pågældende regel skal formuleres anderledes,
om den pågældende regel skal administreres anderledes.

En tidsplan kunne se således ud (alfabetisk, skiftevis politik og norm):

Politikker og normer
Regel	P/N	Diskussionsstart
Wikipedia:Gør artiklerne brugbare for læseren	N	1. august 2007
Wikipedia:Afstemningsprocedure	P	1. september 2007
Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er	N	1. oktober 2007
Wikipedia:Behandling af personlige oplysninger	P	1. november 2007
Wikipedia:Kildeangivelser	N	1. december 2007
Wikipedia:Billedpolitik	P	1. januar 2008
Wikipedia:Kriterier for artikler	N	1. februar 2008
Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning	P	1. marts 2008
Wikipedia:Navngivning	N	1. april 2008
Wikipedia:Grundregler	P	1. maj 2008
Wikipedia:Normer for brugersider	N	1. juni 2008
Wikipedia:Ophavsret	P	1. juli 2008
Wikipedia:Retningslinjer	N	1. august 2008
Wikipedia:Politikker og normer	P	1. september 2008
Wikipedia:Selvbiografier	N	1. oktober 2008
Wikipedia:Procedure for billeder med tvivlsom licens	P	1. november 2008
Wikipedia:Signér indlæg på diskussionssider	N	1. december 2008
Wikipedia:Procedure for billeder uden licens	P	1. januar 2009
Wikipedia:Stilmanual	N	1. februar 2009
Wikipedia:Wikikette	N	1. marts 2009

Er det en idé? --Palnatoke 4. jul 2007, 10:41 (CEST)

Ja. --Morten LJ 4. jul 2007, 10:46 (CEST)

Jeg må sige, at det virker som et lidt omstændeligt initiativ. Det er prisværdigt, at vi får diskuteret alting på plads, og at vi ikke bare lader en retningslinje være en retningslinje. Men mon ikke vi bare kan gøre som hidtil, hvor vi har debatteret emner, som de enkelte brugere finder nødvendige på et givent tidspunkt? Hvis en retningslinje er uhensigtmæssig, skal det jo bare tages op med det samme, mens der ingen grund er til at spamme Landsbybrønden med diskussioner vedrørende emner, som ingen egentlig har særlig meget at sige om på det pågældende tidspunkt. --PhoenixV 4. jul 2007, 11:25 (CEST)

Pointen er jo netop, at vi p.t. kun tager emner op, når nogen føler/opdager at der er et problem, og at vi derfor hurtigt får malet os op i et afstemningshjørne med medfølgende polarisering. --Palnatoke 4. jul 2007, 11:42 (CEST)

Men vi slipper jo ikke for sådanne polariserede diskussioner under den foreslåede ordning, eftersom enhver alligevel kan tage et emne op, når vedkommende føler behov for det. Hvis man så oven i hatten lægger en masse "ukontroversielle" diskussioner, ender det bare i mere rod. --PhoenixV 4. jul 2007, 12:14 (CEST)

Tværtimod fristes jeg til at sige. Vi har en hel stribe politikker og normer, der (måske?) engang har været koncensus om. Hvis vi ikke en gang imellem får rusket op i dem, aner vi reelt set ikke om den stadig findes. Så meget desto bedre er det at tage diskussionen på en neutral bane, frem for at den skal udløses af et eller andet konkret spørgsmål, med deraf følgende kalamiteter. Faktisk burde alle politikker have en "sidste anvendelsesdato". Ting der er universel koncensus om vil alligevel ikke blive til et diskussionsemne, uanset om politikken er udløbet eller ej. Og hvad angår resten, er det formentlig sundt nok at vi tvinger folk til at tage stilling til et konkret punkt, frem for at tage en principiel diskussion, som få gider, og færre er i stand til at tage. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. jul 2007, 17:46 (CEST)

Jeg hælder mest til PhoenixV, idet jeg frygter, at alt for mange engagerede brugere kommer til at bruge alt for megen tid på bureaukratiske meta-diskussioner på bekostning af kerneydelsen, at skrive og/eller forbedre artikler.--Staunited 4. jul 2007, 17:55 (CEST)

Hvis koncensus'en er intakt behøves vel ikke så meget energi; - Jeg synes den seneste tids hårde diskussioner tyder på at det vil være sundt at diskutere tingene før de bliver et problem. -- Nico 4. jul 2007, 18:08 (CEST)

De fleste regler er der vel nogenlunde enighed om, så forhåbentlig bliver diskussion konstruktivt forum med fokus på at forbedre og finjustere de allerede eksisterende regler. Men vi kan da prøve det et par gange og se, om det er værd at fortsætte med.--C960657 4. jul 2007, 18:14 (CEST)

Hvis du sætter lighedstegn mellem enighed og 0,1% flertal har du givetvis ret. Det har bare ikke ret meget med koncensus at gøre :-( -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. jul 2007, 18:19 (CEST)

Er konsensus ikke ≈ enighed ? eller det bare mig der har misforstået det? --Broadbeer, Thomas 4. jul 2007, 22:29 (CEST)

Konsensus er andet og mere end enighed - det er en proces, der arbejder frem mod enighed og forudsætter viljen hertil. Det er eddersvært. --Palnatoke 4. jul 2007, 22:46 (CEST)

Ok tak for svaret. (Billede:Consensus new and old.svg ser bare så let ud ;) ) --Broadbeer, Thomas 4. jul 2007, 23:56 (CEST)

Hvis vi vælger denne metode kan vi efter vi har været igennem alle punkterne forhåbentligt henvise til hvornår der har været koncenus om reglerne. Det betyder at der er vægt bage beskeden om at vi har besluttet et eller andet men man er velkommen til at tage det op. Desuden kan det måske være mugligt at vi for færere af de opslidende diskusioner.--Jan Friberg 5. jul 2007, 01:45 (CEST)

Ikke for også at gøre det her til en opslidende diskusssion, men jeg kan simpelthen ikke se, hvordan vi skulle få færre skyttegravskrige af at diskutere emnerne med regelmæssige mellemrum. Indignerede brugere skal nok få deres mening frem uanset – og det er vel også det, vi opfordrer til (så længe den gode tone holdes i hævd)? Men hvis jeg er den eneste med den holdning, vil jeg ikke stå i vejen for et projekt, der trods alt er velplanlagt. --PhoenixV 5. jul 2007, 10:30 (CEST)

Taget i betragtning af hvor lang tid vi har brugt på at diskutere Wikipedia:Navngivning uden at komme frem til en konklusion, finder jeg nok ideen om et diskussionsemne pr. måned lige lovlig optimistisk. Måske det var en ide at nøjes med hver anden måned og så sortere nogle stykker fra. Der er jo f.eks. næppe nogle fornuftige brugere, der er uenige i, at man bør signere sine indlæg på diskussionssiderne og ikke skrive selvbiografier. Men andre kunne nok godt tåle at blive taget op. Dels skader et eftersyn sjældent, og dels kommer der jo stadig flere brugere til = vælgermassen ændrer sig og er ikke længere fuldt identisk med den, der var, da de pågældende normer og regler blev indført. --Dannebrog Spy 9. jul 2007, 22:48 (CEST)

Jeg nyes faktisk, ideen er ganske udmærket. Især synes jeg, Jan Friberg pointe god; ved at henvise til, at der den xx-xx-2007 var konsensus om en given regel, vil man hurtigt kunne lukke en ny, potentielt langtrukken diskussion om emnet. Det vil også betyde, at det er helt klart for nye brugere, at der rent faktisk *er* enighed om reglerne. --ThePhasmid 16. jul 2007, 11:01 (CEST)

Sådanne eksempler på, at der var enighed om en given regel på et givent tidspunkt, vil man kunne smide i nakken på både nye og gamle brugere i adskillige tilfælde. Men hvor lang tid skal der været gået siden dette tidspunkt, for at man kan tillade sig at reglen op igen? Palnatokes oplæg peger nærmest på to år, hvilket i mine ører lyder rimeligt (kan dog strækkes til tre år men ikke mere). Det giver på den ene side arbejdsro, men på den side også mulighed for at nyere brugere også kan give deres besyv med. Og sidstnævnte gruppe bliver der altså stadig flere af. Bare blandt denne diskussions otte deltagere er fem af os blevet oprettet inden for de sidste to år. For tre år siden var - så vidt jeg kan se - slet ingen af os brugere. Okay nu er nærværende otte diskussionsdeltagere måske ikke helt repræsentative for de danske Wikipedia-brugere. Men det turde stå klart, at der vil være adskillige ældre regeldiskussioner, som vi og andre brugere med tilsvarende ancinitet simpelthen ikke har haft indflydelse på endsige kender eksistensen af.

Nuvel det er selvfølgelig ikke alle regler, der partout skal diskuteres. Nogle vil alle fornuftigere brugere alligevel være enige om, nogle er grundlæggende for Wikipedia, og nogle er spørgsmål om jura, som vi nødig skal rodes alt for meget ud i jf. diverse diskussionerne om billedlicens og Hjælp-diskussion:Valg af billedlicens#Regler omkring gengivelse af logo.

Men der bliver altså nogle stykker tilbage jf. de aktuelle diskussioner om navngivning og lister. For sidstnævnte kunne nogle måske finde det passende at henvise til Wikipedia-diskussion:Tematiske lister. Men den diskussion er 3½ år gammel, og mange brugere kender den næppe. Så her kunne man vel nok tillade en fornyet diskussion. Ikke dermed sagt at vi partout skal diskutere listenavne. Det var blot et eksempel, men andre kan sikkert findes. --Dannebrog Spy 16. jul 2007, 13:00 (CEST)

Nu er det vel ikke meningen at alle diskussioner skal "lukkes", men som ThePhasmid skriver vil det selvfølgelig være klart for en ny bruger at hvis der for f.eks. 2 måneder siden er opnået konsensus om en regel skal han komme med nogle gode argumenter for at åbne op for en ny diskussion. --Broadbeer, Thomas 16. jul 2007, 18:23 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikistandard for biografier redigér

Jeg har gennem længere tid forsøgt at rette biografier til efter en standard jeg har set her på wikipedia, men pt. bliver det ikke accepteret af alle.

Kan der ikke tydeliggøres en wikistandard for biografier?

Jeg mener at i indledningen, er følgende standard for disse fiktive personer.

-- Villy Fink Isaksen (født 21. januar 1950) er polyhistor, bybuschauffør og humorist.
-- Wili Finkenstein (21. januar 1950 - 11. september 2001) var edb-programmør og opfinder.

Disse to eksempler mener jeg overholder wikistandard i deres opbygning.

Der er sikkert andre forhold der kan gøres til genstand for en wikistandard i biografier.

--Villy Fink Isaksen 5. jul 2007, 15:33 (CEST)

Her er et eksempel som jeg mener bør rettes til ovenstående standard: Anthony Swofford --Villy Fink Isaksen 5. jul 2007, 15:48 (CEST)

Jeg er enig i at ovenstående eksempler giver en god indledning på en biografi, prøver selv at skrive sådan når jeg opretter biografier. Jeg er ikke helt klar over i hvor stort omfang biografier ikke holder dette format? -- Danielle 5. jul 2007, 16:03 (CEST)

Her er et eksempel som jeg mener på mange måder overholder wikistandard: Adolf Eichmann --Villy Fink Isaksen 5. jul 2007, 16:14 (CEST)

Denne standard er allerede beskrevet på Wikipedia:Stilmanual#Biografier. Er der behov for at tydeliggøre den yderligere? Man kan selvfølgelig ikke forvente, at alle nye brugere lige kommer forbi denne side, men hvis man venligst oplyser folk om den, når de opretter en biografi i strid med den, så husker de det forhåbentlig til næste gang.--C960657 5. jul 2007, 20:10 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Er det botten eller jeg der har ret? redigér

Jeg er uening med nogle interwikilinks indsat af Bruger:RobotQuistnix i Fjeldpryd-slægten. Botten har indsat interwiki links til arten Fjeldpryd på hhv. den svenske og engelske wikipedia, og det mener jeg er forkert for de artikler omhandler ikke slægten Fjeldpryd. De interwikilinks botten har indsat hører derfor til niveauet under, altså Fjeldpryd - og der havde jeg allerede selv oprettet de interwikilinks. Jeg tror muligvis botten er blevet forvirret af at den danske wikipedia som den eneste beskriver både slægten og arten. Den eneste anden wiki som beskriver slægten er den portugisiske, men den har ikke arten og linker derfor til arterne på engelsk og svensk wiki i mangel af bedre. Nu overvejede jeg så bare at slette de iw links botten har indsat, men jeg tror det er symptombehandling for mon ikke bare den senere indsætter dem igen uden at problemets kilde er fundet - og det kunne være jeg havde misforstået hvad man bør interwiki linke til? Slaunger 6. jul 2007, 12:36 (CEST)

Du har ikke misforstået noget. Arter bør naturligvis linke til arter, slægter til slægter osv. Disse bots er jo automatiserede, så det er ikke altid de kan se, hvad der er rigtigt. Derimod kigger de på de interwiki, der findes på de forskellige sprog. Så hvis f.eks. slægten kun beskrives på dansk og portugisisk bør der kun være henvisninger mellem disse to sprog. Ellers bliver botten forvirret og roder rundt i det.

For at at løse problemet skal du tage kontakt til bottens ejer og måske endda oprette et indlæg på den portugisiske diskussionsside. Måske endda sidstnævnte først og efterfølgende henvise til diskussionen. --|EPO| 6. jul 2007, 12:42 (CEST)

Tak for hurtigt svar. Desværre er løsningen der skitseres meget bøvlet. Jeg tror jeg vil bruge mit krudt på noget andet og ignorere de to links. Slaunger 6. jul 2007, 12:52 (CEST)

Henvisningerne til engelsk og svensk er indsat fordi den portugisiske artikel som du henviste til, henviser til dem. Normalt ville det være forkert idet slægt og art ikke det samme. Men i dette tilfælde er det jo i praksis det samme fordi der kun er den ene art i slægten. Jeg mener derfor at interwikihenvisninger bør blive til hjælp for dem som vil læse om emnet - som i praksis er samme - på andre sprog. (I øvrigt er man velkommen til at henvende sig til mig i tilfælde af interwikiproblemer. Jeg har en bot som arbejder på de fleste wikipediaer, og som derfor kan fjerne forkerte interwikihenvisninger (næsten) alle steder). Byrial 6. jul 2007, 13:41 (CEST)

Hej Byrial. Ja, det kan du jo have meget ret i - i hvert fald som det er nu, hvor der kun er én kendt art af slægten. En skarp hjerme har du jo altid haft - vi har arbejdet på samme arbejdsplads i det midtjyske engang - kan det ikke passe? Kim Hansen (Slaunger)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Opdatering af Statistik: Statistik om brugere på Wikipedia redigér

Hvor tit opdateres disse oplysninger?

Det ser ud til at det er hver måned (hver 30. dag) - men det lader til ikke at være tilfældet! --Villy Fink Isaksen 13. jul 2007, 15:06 (CEST)

Hvad er det for en side du snakker om? --Morten LJ 13. jul 2007, 16:13 (CEST)

http://www.wikipedia.org/wikistats/DA/TablesWikipediaDA.htm#wikipedians denne side er ikke opdateret i lang tid --Villy Fink Isaksen 13. jul 2007, 16:16 (CEST)

Jeg tror ikke der er et fast skema det sker en ca. 4-6 gange om året. - og så er der jo et væld af andre oplysninger også :-) - Nico 13. jul 2007, 16:25 (CEST)

Den er baseret på ofline dumps af databasen disse laves en gang om måneden det er nok der de 30 dage kommer fra.--Jan Friberg 13. jul 2007, 18:48 (CEST)

Jeg undrede mig også i starten, men som sagt laves de af databasedumps. Disse kommer ikke altid hver 30 dag, så Nicos 4-6 gange om året passer bedre. Du kan se hvor lang tid siden den seneste er fra ved at sammenholde de to felter om hvornår en bruger lavede sin første redigering og hvor lang tid de har været på Wikipedia. --Broadbeer, Thomas 17. jul 2007, 14:35 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Botforespørgsel redigér

Pr. Diskussion:Children of Bodoms diskografi flyttede jeg indholdet af Kategori:Diskografier. I den anledning vil jeg høre, om nogen vil rydde op efter mig og tage de værste henvisningsrettelser automatisk. Der er en del på følgende:

Tak. --Pred (diskussion) 18. jul 2007, 23:45 (CEST)

Hermed gjort. Jeg vil dog bemærke at langt de fleste henvisninger skyltes en skabelon for hvert bandt så der var entlig ikke tale om et relet bot job.

Desudeb høre en sådan bot-forspørsel nu til på Wikipedia:Botformidlingen--Jan Friberg 19. jul 2007, 00:48 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvad bruges Patruljering til redigér

Jeg har browset i hjælpen og kan ikke finde nogen søgefunktion i hjælpen. Måske er funktionen indlysende - den er sikkert til at overvåge artikler eller lign., men hvad sker der når man markerer en artikel som "patruljeret" og hvad bruges den til?-- Hrasmus 27. jul 2007, 08:57 (CEST)

Hej Hrasmus, patruljeringsfunktionen er en som kun administratorer har, og den benyttes specielt til at markere at en ændring i en artikel er blevet tjekket. Vi patruljerer alle ændringer fra anonyme brugere (IP'er) fordi det oftest dem der er mest tilbøjelige til at lave hærværk. Men også mange ændringer fra nye brugere patruljeres, indtil vi har set om de er seriøse bidragsydere. Hvis en ændring er god nok, bliver den markeret som patruljeret, og så kan andre administratorer se, i listen over seneste ændringer, at denne ændring er set igennem. -- Danielle 27. jul 2007, 09:03 (CEST)

Tak for forklaringen. --Henrik Rasmussen 2. aug 2007, 08:46 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv22

Arkiverede debatter redigér

Tematiske arkiver redigér

Kronologiske arkiver redigér

Hvad er der i vejen med dansk Wikipedia? redigér

Dansk wikipedia er en succes redigér

Pressen og Wikipedia redigér

Juridisk problem redigér

Pædagogisk problem redigér

Sletningspolitik redigér

Omgangstonen redigér

Sletning af gamle "For korte artikler" redigér

Anden runde redigér

Har du et frit billede? redigér

Læg en fil op??? redigér

Justering af afstemningsprocedure redigér

Skal det hedde Popkunst eller pop art? redigér

Koncensus omkring navngivning redigér

Indsat fra afbrudt afstemning redigér

Om undgåelse af "konflikter" redigér

Afstemningsprocedure for LA og forslag om debat- og afstemningsside redigér

Eksterne links til fora, usenet, blog etc. redigér

Politik for brugernavne redigér

Tildeling af CheckUser adgang redigér

Adgang til ikke-offentlige data kræver nu identificering redigér

Artikel om Ranum redigér

Større synlighed af forældreløse omdirigeringer redigér

Løsningsforslag redigér

Template:PD-Denmark50 redigér

Bibelhenvisninger redigér

Indsættelse fra "Staveplade" redigér

Interwiki mellem danske og norske kategorier redigér

Opdateret MessagesDa.php redigér

Nyt datoformat? redigér

Hit liste redigér

Illustration i filminfobokse redigér

Skabeloner for unge, skal være mere tydelige? redigér

Arbejdsformidling til robotter redigér

Ahr, hvem er det nu... -der oversætter den engelske brugerflade...? redigér

Manglende evaluering redigér

Problemer med proceduren for lovende og anbefalede artikler redigér

Snævert emne vs. notabilitet redigér

Hvor er menulinjen? redigér

Gennemgang af substubbe redigér

Irland - grevskaber eller county ? redigér

Et nyt navnerum? redigér

Artikelkonkurrence redigér

Wikimedia Election Notice redigér

Billedsletningslog redigér

Wiktionary og os, sletning af artikler i Kategori:Ordbogsopslagslignende artikler redigér

Hvad er wikipedia redigér

Ændring af navigationsmenu redigér

Sidste chance redigér

Velkomst til vandaler redigér

Stednavn (kommune) isf. Stednavn (sogn)? redigér

Hvem har slettet mine brugerbokse? redigér

Periodisk regeldiskussion redigér

Wikistandard for biografier redigér

Er det botten eller jeg der har ret? redigér

Opdatering af Statistik: Statistik om brugere på Wikipedia redigér

Botforespørgsel redigér

Hvad bruges Patruljering til redigér